Januar 2013 - Danmarks Optikerforening

indhold fagligt
» spaltelampeindstillinger
stilles skarpt midt på kornea og
lyset drejes ”ud af klik“, så man
belyser periferien af hornhinden.
Nu sker der det, at lyset sendes
gennem hele korneas flade, så
man vil se en lysende ring
omkring hele limbusområdet.
Det er vigtigt at bibeholde fokus
på kornea! Man vil gennem
mikroskopet kunne se, at iris er
uskarp, og det er fristende at
bevæge joysticket en anelse
fremad for at fokusere, men det
ødelægger opstillingen!
Det man vil se, hvis der
eksempelvis er dybe ar i kornea,
er, at de fremtræder som grålige
områder, der alle kan ses på én
gang, så de på den måde kan
være lettere at tegne i patientjournalen.
Spekular refleks
Der findes flere forskellige
metoder til vurdering af tårefilmens
kvalitet, der i blandt vurdering
af interferens billedet, der
opstår mellem tårefilmens vandige
del, lipidfasen og luften.
Afhængigt af lipidfasens tykkelse
kan billedet fremstå i farver
spændende fra lyse grå til
meget blågrønne nuancer. For at
kunne se interferensbilledet
starter man ved relativt lav forstørrelse
med at stille skarpt på
kornea. Nu indstilles vinklen
mellem lyshuset og mikroskopet
således, at man mærker en skarp
blænding fra korneas overflade.
Prøv at lukke skiftevis det ene og
det andet øje, så vil du se, at
blændingen kun er i det ene okular.
Nu øges forstørrelsen til max,
mens man sørger for at bibeholde
fokus på kornea. Interferens
billedet ses som en lille ”sky“
ved siden af lysspalten, og er
man i tvivl om, hvorvidt man nu
også ser på tårefilmen og ikke
endotelet, som kan undersøges
ved samme belysningsform, så
bed patienten blinke; hvis dét, du
kan se, bevæger sig, så ser du på
tårefilmen.
Konisk lysbund
Ved inflammationstilstande i
kornea samt inden i øjet vil der i
visse tilfælde kunne ses lysvej i
forkammeret. Ønsker man at
bedømme, hvor voldsomt tilstanden
manifesterer sig, kan
man benytte sig af denne belysningsform:
Lyset i klinikken skal
være slukket, så der er så mørklagt
som muligt.
Man laver en direkte fokal
belysning midt på kornea ved ca.
20–30X forstørrelse og indstiller
spalten til ca. 0,5 mm bredde
og 3-4 mm højde. Lyskassen
skal drejes ud i en forholdsvis
stor vinkel ift. mikroskopet – ca.
70° – og lyset dirigeres gennem
pupillen. Nu fører man langsomt
fokus ind til iris, så den står
skarpt; den bevægelse, man her
har foretaget fremad med
joysticket, skal nu føres halvt tilbage,
så både kornea og iris ses
uskarpe gennem mikroskopet. På
nuværende tidspunkt er der stillet
skarpt lige midt i forkammeret,
hvor der normalt ikke vil
kunne ses noget som helst. Man
observerer nu med pupillen som
baggrund, og hvis der er en forkammer
reaktion (lysvej), vil det
kunne ses som alt fra enkelte celler
til et samlet sløret skær, ikke
ulig støv, der virvles op i lyskeglen
fra en lommelygte.
Vær opmærksom på, at hvis der
er en forkammer reaktion, så vil
det næsten altid være fulgt af
smerte i forbindelse med fotofobi
(lysskyhed). Den syge
patient vil altså lide noget under
denne undersøgelse.
Opsummering
Vi kan altså sige, at når vi skal lave
en almindelig undersøgelse af
øjet med spaltelampen, så starter
man med diffus belysning for
at danne sig et overblik, derefter
fjernes diffuseren, og man går
videre med indstillingen til direkte
fokal belysning. Idet der skannes
henover øjet af tre omgange,
betragtes strukturerne både ved
direkte og indirekte fokal og retro
belysning, idet de alle opstår af
samme standard belysning,
nemlig den direkte fokale belysning.
Hvis man ser noget, der kræver
nøjere undersøgelse, så
benytter man den eller de indstillinger,
der er bedst egnede til
formålet, det være sig sclerotic
scatter, optisk sektion, spekular
refleks eller konisk lysbundt.
Kilder:
W. Sickenberger. Klassifikation von
Spaltlampenbefunden. 2005
A. Philips og L. Speedwell.
Contact Lenses. 5th edition. 2006
09
Amond Adsersen
MSc. (Optom)
Optikerhøjskolen
er en del af
14