Kreativ og innovativ kompetence i bygningsingeniøruddannelsen

More documents

Recommendations

Info

3. Kreativ og innovativ kompetence Begreberne kreativitet og innovation handler begge om at skabe noget nyt, men de er hentet fra hver deres kontekst. Hvor kreativitet oprindeligt er knyttet til forskellige former for kunstnerisk virksomhed, er innovation knyttet til udvikling af teknikker og produkter i erhvervslivet. Kreativitet defineres som ”evnen til at få nye ideer og gennemføre dem” (Nudansk Ordbog) og begrebet er primært knyttet til det individuelle niveau og til psykologien som faglig referenceramme. Begrebet opfattes oftest som en egenskab hos det enkelte menneske og forskningen har især interesseret sig for hvordan kreativitet er forbundet med andre menneskelige egenskaber, samt i relation til sociologien og kulturforskningen, hvordan bestemte socialt-kulturelle miljøer og bestemte historiske situationers vilkår påvirker den kreativ udfoldelse. Innovation defineres som at ”skabe noget nyt, f.eks. af teknisk art” (Nudansk Ordbog). Den faglige referenceramme hentes her oftest fra økonomi eller erhvervsøkonomi og forståelsen af innovation er således primært forankret på organisationsniveau og næsten ikke på individniveau. De kompetencer hos medarbejderne, der skaber innovationer, er da heller ikke særligt væsentlige i denne referenceramme. (Rasmussen 2003) Kreativitet I et udredningsarbejde vedrørende definitionen af kreativitet finder Palle Rasmussen fra Videncenter for læreprocesser ved Ålborg Universitet, frem til 3 fremherskende positioner. Den ene repræsenteres ved en sammenfatning af den kognitive forskning vedrørende kreative personers egenskaber udført af Isaken (Kupferberg 1996, s. 128). Isaksen mener på baggrund af forskningen at kunne definere følgende to dimensioner hos den kreative person: Den kognitive og Den affektive Talefærdighed Nysgerrighed Fleksibilitet kompleksitet Originalitet Risikotagen Uddybning Fantasi Problemet ved udelukkende at knytte kreativitet til personen er, at sociale og kulturelle elementer i situationer, hvor kreativitet er blevet udfoldet, let tolkes som almene personlige egenskaber. Dette fører Rasmussen frem til at definere en anden og mere nutidig position, repræsenteret ved Howard Gardner. Gardner ser således kreativitet som en interaktion eller en dynamik mellem tre adskilte bestanddele som han betegner individet, faget og feltet: • ”Individet med dets særlige evner, stil, behov, ønsker og dispositioner • Det givne vidensdomæne eller fag, som den person er udlært i og nu arbejder indenfor 22
• Det felt, som knytter sig til vidensdomænet. Med feltet menes den konstellation af personer og institutioner, som står for uddannelse, stillinger og tildeling af belønninger, og hvis vurderinger i hovedsagen afgør, om det givne produkt eller den givne præsentation tilkendes kvalitet i omverdenen.” (Gardner 1997, s. 247 – 248) Ingen af de tre nævnte elementer er i ifølge Gardner kreative i sig selv. Kun når et individ udfører arbejde inden for et fag/domæne og feltet tillægger dette arbejde værdi, opstår muligheden for kreativitet. Dog definerer Gardner nogle personlige kompetencer som man skal have eller tilegne sig, hvis man ønsker at være en ”skaber” (Gardener 1997, s. 253-256): • ”Lærer at føre et liv i disciplin • Lære at beherske et fag eller vidensdomæne, som regel ved at arbejde under den samme form for vejledning i lang tid • Ikke være alt for villig til at behage, ikke lade sig påvirke alt for meget af omgivelserne. • Have et eller nogle få mennesker ved sin side, som kan yde støtte, når man skal tackle det mest krævende kreative arbejde • Have fornemmelse for fagets eller vidensdomænets situation og udvikling: hvor det har været, hvor det er på vej hen. • Have fornemmelse for feltet, med dets personer og institutioner og deres kvalitetskriterier.” Den tredje position, der ligger i forlængelse af Gardeners, repræsenteres ved Selzer & Bentley (2000, her efter Rasmussen 2003), der især har set på nutidige arbejds- og uddannelsessammenhænge i deres studier. De understreger ”at kreativitet ikke er det samme som kunstnerisk eller æstetisk fornemmelse og at man ikke behøver at være anerkendt som strålende eller fremragende for at være kreativ.” Kreativitet er evnen til at løse problemer og for at kunne gøre dette, peger Selzer & Bentley på 4 centrale evner, som den kreative problemløser må besidde: • ”Evnen til at formulere nye problemer i stedet for at lade andre definere problemerne. Den kreative problemsløser finder nye problemer når andre måske slet ikke stiller spørgsmål. • Evnen til at overføre det man lærer mellem forskellige kontekster. Dette betegner psykologien som ’transfer’. Situationer kan ligne hinanden så meget, at der næsten automatisk udløses transfer af viden og reaktioner; men i mere krævende former for transfer er der tale om aktiv refleksion over forholdet mellem de forskellige kontekster og anvendelse af viden og færdigheder. Folk som lærer kreativt, har brug for et bredere udvalg af kontekster til at optræne deres færdigheder og viden. • Evnen til at forstå, at læring er en gradvis proces, som også indebærer fejltagelser. Mange har den spontane opfattelse, at man lærer noget enten med det samme eller slet ikke. Det 23
Page 1 and 2: Kreativ og innovativ kompetence i b
Page 3 and 4: Indhold Sammendrag Side 4 1. Indled
Page 5 and 6: 1. Indledning Uddannelsen til Maste
Page 7 and 8: Først defineres kreativ og innovat
Page 9 and 10: 2. Baggrund og undersøgelser Innov
Page 11 and 12: the innovative professionalism that
Page 13 and 14: ådgivere, producenter, brugere m.f
Page 15 and 16: seneste år pga. højkonjunkturerne
Page 17 and 18: Kompetenceniveauer Basisniveau Qual
Page 19 and 20: • Nogle af de virksomheder, der h
Page 21: IHA har ønsket et tværfagligt tea
Page 25 and 26: 2. Afbalanceret selvstændighed. Fo
Page 27 and 28: af kompleksiteten i det ”vidensmy
Page 29 and 30: Denne divergente fase er ikke-line
Page 31 and 32: • At forstå sine mentale modelle
Page 33 and 34: Derfor vil jeg indledningsvist tyde
Page 35 and 36: I modellen reduceres prejektfasen t
Page 37 and 38: er foregået i forløbet i sin helh
Page 39 and 40: arbejde med mange forskellige måde
Page 41 and 42: Diskussion Selvom jeg et par gange
Page 43 and 44: Ved på denne måde at benævne rol
Page 45 and 46: 6. Konklusion Begrebet innovation b
Page 47 and 48: Litteratur Christensen, S. og Krist

Kreativ og innovativ kompetence i bygningsingeniøruddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?