Kreativ og innovativ kompetence i bygningsingeniøruddannelsen

More documents

Recommendations

Info

kan hæmme læring. Hvis man ser læring som en gradvis proces, er man mere parat til at investere den nødvendige tid og energi. • Evnen til at fokusere sin opmærksomhed på at stræbe efter et mål. Nogle mennesker er tydeligvis mere parat end andre til at engagere sig i aktiviteter på en fokuseret måde. Det er som regel folk, som stræber efter langsigtede mål og har strategier for at opnå dem. Evnen til at indgå i og drage nytte af forandring er forbundet med evnen til at fokusere på mål.” Innovation Begrebet innovation er af Lundvall (1999, s. 29, her efter Rasmussen 2003) defineret som ”en proces, der omfatter såvel den oprindelige udvikling af en fornyelse og dens introduktion på markedet såvel som dens videre udbredelse og anvendelse”. Som Rasmussen konstaterer er forståelse af begrebet innovation også her, at det ikke er et eksklusivt fænomen, men en mangfoldig aktivitet, bredt forankret i erhvervslivet. Innovation har også karakter af problemløsning og motivationen er ofte en virksomheds bestræbelse på at forbedre dens omstillingsevne i en skærpet konkurrence situation (jf. Rambøll). På linie med Selzers og Bentleys forståelse af kreativitet, ser Lundvall innovation som værende betinget af de forskellige former for samspil som virksomheden indgår i, dvs. samspil med andre virksomheder i ind- og udland, samspil med videns- og forskningsinstitutioner, samspil med uddannelsesinstitutioner, mv. Disse organisationer og samspil betegner Lundvall som innovationssystemer. Rasmussen finder ikke, at det ud fra innovationsforskningen er muligt at finde retningslinier for innovationsevne som en individuel kompetence. Definition På baggrund af sin grundige undersøgelse definerer Rasmussens den kreative og innovative kompetence som følger: ”Kreativ og innovativ kompetence er en persons evne til, hvis ressourcerne og situationen tillader det, at gennemføre en synlig fornyelse inden for et givent videns- og praksisdomæne. Under denne overordnede definition, identificerer Rasmussen tre ”delkompetencer”, som tager udgangspunkt i de ovenfor omtalte bidrag og som til sammen udgør den kreative og innovative kompetence: 1. Transfer- og kombinationsevne. Evne til at overføre, anvende og kombinere videns- og praksisformer på tværs af opgaver, domæner, situationer og miljøer. 24
2. Afbalanceret selvstændighed. Fornemmelse for givne felter med deres autoriteter og kvalitetskriterier, men samtidig tilstrækkelig personlig og faglig selvstændighed og selvtillid til at kunne og turde sætte sig ud over disse autoriteter og kvalitetskriterier. 3. Fokuseringsevne og disciplin. Evne til at kunne fokusere sin indsats på vanskeligt overskuelige problemer, og disciplin til at tilrettelægge og gennemføre indsatsen. Diskussion Som tidligere nævnt er den kreative og innovative kompetence som formuleret af Rasmussen (2003) ikke direkte skrevet ind i kompetencemålene for bygningsdesignuddannelsen. Det kan der være mange årsager til, nok først og fremmest den, at man ved formuleringen af uddannelsen ikke har kendt definitionen af kompetencen og heller ikke set dette område som særlig centratl, men i stedet har fokuseret på forståelsen af sammenhængen mellem arkitektur og ingeniørfag som udelukkende en formgivningsmæssig implikation. I det perspektiv bliver det naturligt at formulere kompetencerne for ingeniørerne som eksempelvis: kendskab til design af [….], forståelse for relationen mellem konstruktion og arkitektonisk udtryk gennem indsigt i arkitektoniske overvejelser, viden om arkitekturhistorie osv. som måden at forberede bygningsingeniøren til at kunne gå i dialog med arkitekten og derigennem blive i stand til at deltage i den indledende skitserende fase i byggeprojekter. Det giver god mening at introducere ingeniørerne til arkitekturen og dens æstetiske dimension i studietiden, fordi det er et beslægtet fagområde, som ingeniørerne via deres fagdisciplin skal medvirke til at kvalificere. Til visse tider er der ligefrem overlap mellem arkitektur og ingeniørkunst og det er her, hvor nogen vil mene at bygningskunsten har sit udspring. Men i relation til det egentlige formål med BDuddannelsen, er min pointe, at der er et andet perspektiv som også - og i lige så høj grad - bør være det fælles omdrejningspunkt for de to fag, nemlig evnen til at anvende den kreative og innovative kompetence. Dermed indikerer jeg, at profilen på uddannelsen fremadrettet ikke ”blot” skal finde tilbage til udgangspunktet om at være ”superstatikeren-medarkitekturforståelse” som oprindelig tænkt, men nærmere redefinere sig som ”den innovative superstatiker”, der ideelt set løbende får udvidet sin arkitekturforståelse gennem samarbejde med arkitekter og andre, som f.eks. også kan være brugerne af arkitekturen. Jeg har tidligere beskrevet Chris Luebkeman som en rollemodel, men også Cecil Balmond som er leder af The Advanced Geometry Unit hos Arup kunne i denne sammenhæng nævnes som en stræbelsesværdig profil for BDingeniører in spe. Cecil Balmond arbejder lige som Chris Luebkeman i et krydsfelt mellem flere fag: arkitektur, videnskab og ingeniørkunst. Han har sammen med forskellige verdenskendte arkitekter skabt bygningsværker af meget høj kvalitet 25
Page 1 and 2: Kreativ og innovativ kompetence i b
Page 3 and 4: Indhold Sammendrag Side 4 1. Indled
Page 5 and 6: 1. Indledning Uddannelsen til Maste
Page 7 and 8: Først defineres kreativ og innovat
Page 9 and 10: 2. Baggrund og undersøgelser Innov
Page 11 and 12: the innovative professionalism that
Page 13 and 14: ådgivere, producenter, brugere m.f
Page 15 and 16: seneste år pga. højkonjunkturerne
Page 17 and 18: Kompetenceniveauer Basisniveau Qual
Page 19 and 20: • Nogle af de virksomheder, der h
Page 21 and 22: IHA har ønsket et tværfagligt tea
Page 23: • Det felt, som knytter sig til v
Page 27 and 28: af kompleksiteten i det ”vidensmy
Page 29 and 30: Denne divergente fase er ikke-line
Page 31 and 32: • At forstå sine mentale modelle
Page 33 and 34: Derfor vil jeg indledningsvist tyde
Page 35 and 36: I modellen reduceres prejektfasen t
Page 37 and 38: er foregået i forløbet i sin helh
Page 39 and 40: arbejde med mange forskellige måde
Page 41 and 42: Diskussion Selvom jeg et par gange
Page 43 and 44: Ved på denne måde at benævne rol
Page 45 and 46: 6. Konklusion Begrebet innovation b
Page 47 and 48: Litteratur Christensen, S. og Krist

Kreativ og innovativ kompetence i bygningsingeniøruddannelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?