5 + 4 - Bruun Rasmussen

bruun.rasmussen.dk

5 + 4 - Bruun Rasmussen

forskellige retninger og er med

Tøjners ord et udtryk for museets

40 års tilnærmelse til det 20. århundredes

kunst.

”Louisiana har ikke altid vidst, hvor

det ville hen. Det lyder defensivt,

men jeg mener godt, det kan tolkes

offensivt”, siger Tøjner.

Han bliver ofte bliver spurgt om,

hvor museet skal bevæge sig hen.

”Det kan jeg ikke svare på, for vi

bevæger os derhen, hvor kunsten

bevæger sig hen. Kunstnerne laver

kunst, og museerne kommer bagefter.

Fødekæden må ikke laves

om, så det bliver museernes behov

for udstillinger og museumsfolkenes

lyst til at profilere sig, der bliver

den drivende kraft i, hvad kunstnerne

laver”, understreger han.

Med hensyn til samlingen er Louisiana,

som alle andre, i fremtidens

vold, og har svært ved at lægge

strategier for indkøb. Tøjner er

meget stolt af museets samling, og

også udlandet anerkender den som

værende i international klasse.

Knud og arkitekturen

Siden åbningen i 1958 er der mange

gange bygget til det oprindelige

museum, men nu er det slut, forsikrer

Tøjner.

”Knud ville have udbygget publikumsfaciliteterne

hernede ved vandet,

men jeg var ikke enig med ham”.

Det var beboerne i Humlebæk heller

ikke. Planerne vakte en storm af

protester mod det ellers vellidte museum,

der måtte trække dem tilbage.

Arkitekturen har altid spillet en meget

væsentlig rolle for Knud W. Jensen,

og Louisiana som arkitektonisk projekt

er også noget af det, der interesserer

Tøjner allermest. ”Man må

gå ind i Knuds hoved for at forstå

det med arkitekturen. Knud var besat

af at lave prægnante rammer for

aktiviteterne. Det var på det punkt,

at han forsøgte at perfektionere sit

engagement. Han var mæcen og

rammeskaber - ikke kunstner. Han

havde et drive og en æstetisk vilje,

der var lige så stor som de kunstnere,

der frembragte værkerne. Han

lagde sin ildhu og omtanke i at få

rammerne til at være perfekte for

kunstnerne”, siger Tøjner.

Når man i dag ser ud over Louisianas

bygningerne, der hviler i det

smukke, kuperede landskab ved

vandet, er det åbenlyst, at Knud W.

Jensens arkitektoniske projekt er

lykkedes ganske godt.

”Kunsten ned i øjenhøjde”

”Arkitekturen her på museet adskiller

sig fra næsten alle andre museer

ved ”små forhold”. Du kan relatere

rummene til din krop. Statens Museum

for kunst fra omkring 1900

var et forsøg på at overbyde den

menneskelige skala under devisen

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

”Larger than anything”. På Louisiana

trækker man i stedet bygningerne

ned i en skala, der svarer til de

huse, man gerne vil bo i”.

”Den arkitektoniske mission på

Louisiana er, at der skal være en

form for genkendelighed. Jeg ser

det næsten som et socialt projekt

at få kunsten ned i øjenhøjde og

sekularisere bygningerne. Intet er

længere fra Louisiana end klassiske

kunstmuseer, udformet som templer

med hellige haller og så videre.

Et af de væsentligste arkitektoniske

principper på Louisiana er, at museet

aldrig udefra må virke monumentalt.

Museet kan godt byde på store

bygninger, men de er altid bygget

ind i landskabet, således at man

f.eks. udnytter et naturligt fald eller

en naturlig stigning”, påpeger Tøjner.

”Man skal hele tiden

rundt om det næste hjørne”

Et andet væsentligt arkitektonisk

princip på museet er relateret til

det faktum, at museet er ”et gå

museum” frem for et glanemuseum.

Man skal bevæge sig for at se

tingene.

AUKTIONSLIV 9

More magazines by this user
Similar magazines