Læs som PDF - Folkeskolen

Lærernes
!universitet
Tænk hvis det at vælge læreruddannelsen var en åben port til mange spændende
karrieremuligheder inden for feltet børn og undervisning. Man kunne søge ind
på en fireårig uddannelse lige efter studentereksamen, hvor man lærte grundlæggende
pædagogik og didaktik af erfarne folk og specialiserede sig i at undervise i bestemte
fag. Så kunne man gå ud og arbejde som lærer nogle år og så måske specialisere sig
endnu mere – fordybe sig i et fag i et år eller måske ligefrem læse videre til kandidat i et
af sine styrkeområder – måske matematik, pædagogisk psykologi eller læsedidaktik. Så
kunne man få et nyt job med en højere løn og for eksempel undervise nye, kommende
lærere på læreruddannelsen, uddanne læsevejledere eller arbejde som skolepsykolog
med at udrede og tilrettelægge den rette undervisning for elever med særlige behov.
Men hov – var det ikke sådan, det var? Engang. For ikke længere siden, end at der
stadig er lærere, cand.pæd.er og cand.pæd.psych.er, der kan huske det. De fleste af
dem er gråhårede nu præcis som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, der
i dette nummer af Folkeskolen præsenterer sit beslutningsforslag, der kræver lærernes
universitet tilbage.
Det kan godt være, at det var gammeldags med en »lærerhøjskole«. Og selvfølgelig
skal al uddannelse og forskning rettet mod folkeskolen ikke foregå i et lukket kredsløb
uden med- og modspil fra andre faggrupper eller resten af samfundet og forskningsverdenen.
Men der var og er sund fornuft og logik i at have ét forskningsmiljø med en tæt
udveksling mellem folkeskolen, læreruddannelsen og den didaktiske forskning.
I årevis har kommunerne med politikernes og lærernes opbakning uden held skreget
på at få cand.pæd.psych.-uddannelsen tilbage, så der kan ansættes nye skolepsykologer
til erstatning for de gamle, der går på pension i disse år. Og i en tid med ekstremt
fokus på folkeskolen har det tidligere pædagogiske universitet nedlagt de fagdidaktiske
forskningsmiljøer inden for de forskellige skolefag. Det var her, faglærere kunne videreuddanne
sig til de faglige vejledere, som alle er enige om, at folkeskolen har brug for
– og til undervisere på læreruddannelsen. Den slags undervisere, som de
lærerstuderende længes sådan efter – nemlig undervisere,
der selv har stået med opgaven at lære 28 børn at læse eller
regne. Jo, professionshøjskolerne prøver at holde liv i videncentre, men som
Haarder påpeger i bladet, bliver der stort set ikke længere uddannet kandidater i
skolefagene.
Et verdensomspændende konsulentfirma undersøgte for nogle år siden, hvad
verdens mest succesfulde skolesystemer har til fælles – og de tiltrækker alle sammen
de allerdygtigste unge til læreruddannelsen. Det kan muligheden for en kandidatgrad
hjælpe til.
»… 40 læringskonsulenter,
som skal være fødselshjælpere
for for eksempel
en bedre matematikundervisning
– men hvorfor
indgår de mange dygtige
matematikvejledere ikke
som en del af denne
strategi?«
Bent Lindhardt i blogindlæg på netværket
Matematik
»iPad’en kan skabe
tryghed, ved at Maria kan
se, hvad hun har lavet, og
hvad hun skal lave«.
Julie Daugaard i kronik på netværket
Specialpædagogik
»Set fra mit synspunkt har
musikken givet vitaminer
og liv til min undervisning
og til hele skolen, og
derfor er det med blødende
hjerte, jeg ser til, hvordan
betingelserne for faget
forringes«.
Inger Ubbesen i blogindlæg på netværket
Musik
Læs om cand.pæd.psych.-
uddannelsen på side 10 og
om Bertel Haarders beslutningsforslag
på side 9 og 20.
Karen Ravn,
webredaktør
KRA@dlf.org
Kolofonen er flyttet
til side 57
folkeskolen / 10 / 2013 / 3