RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Amfetamin 99 tabletterne ikke har haft nogen virkning efter 10 til 20 minutter, er der en tendens til, at man spiser nogle flere tabletter. Først efter én til halvanden time indtræder virkningen, og på det tidspunkt kan personen have fået en overdosis. Det andet problem ved Flatliner er, at man let bliver forgiftet. Den mængde der skal til, for at skabe en ruspåvirkning, er ca. 100 mg, hvorimod dødelig dosis ligger omkring 600-800 mg. I den medicinske fagterminologi taler man om, at stoffet har et lille terapeutisk vindue. Dette betyder, at afstanden fra den terapeutiske dosis til forgiftningsdosis er lille. Umiddelbart kan et terapeutisk vindue på en faktor 6-8 virke af meget, men på det illegale marked, hvor kvaliteten af varen er ukendt, har praksis vist noget andet. Set i forhold til 4MTA´s udbredelse har stoffet været skyld i forholdsvis mange forgiftningsdødsfald. Amfetamin Amfetamin indtages almindeligvis som piller der spises, eller som hvidt pulver, der sniffes. I denne form passerer stoffet hurtigt ind i blodet og derfra uhindret over blod-hjerne barrieren. Rusvirkningen indtræder efter få minutter, når stoffet sniffes, og noget langsommere, når det spises. De hårdt belastede stofmisbrugere indsprøjter amfetamin. I stil med kokain blokerer amfetamin genoptagelsen af dopamin i det præsynaptiske neuron. Desuden har stoffet også en selvstændig virkning ved at øge udskillelsen af dopamin præsynaptisk. Der er således tale om en dobbeltvirkning. Endelig giver amfetamin også en øget aktivitet af transmitterstofferne serotonin og noradrenalin. Stoffet giver dermed de samme fysiologiske virkninger som omtalt under kokain. Til forskel fra mange andre rusmidler vil hovedparten af amfetaminet uomdannet blive udskilt i urinen. Det er således kun en mindre del af stoffet, der vil blive metaboliseret i leveren. Bestemmende, for hvor hurtigt amfetaminet udskilles, er urinens surhedsgrad altså pH. Ved en sur urin (pH
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klasses elever havde 1% i 1991 prøvet stoffet, hvorimod tallet var steget til 4% ved en lignende undersøgelse i 1999. På gymnasie- og HF området havde 3,5% af 24.644 elever i 1997 prøvet at tage amfetamin. Dette svarer til, at én i hver klasse landet over har prøvet stoffet. Der er en stigende tendens til at kombinere amfetamin med alkohol. Resultatet bliver, at man kan indtage et langt større kvantum alkohol uden at falde i søvn. Amfetaminet er nemlig mere stimulerende, end alkoholen er sløvende. Man kan derfor gå rundt med en alkoholpromille, som kunne give svær bevidsthedspåvirkning, hvis amfetaminet ikke var til stede. Da amfetamin elimineres eksponentielt, vil stoffet være ude af kroppen mange gange hurtigere end alkoholen, der som bekendt udskilles ligefrem proportionalt (se fig. 3.2). Resultatet bliver, at en person, der har indtaget denne cocktail, pludselig kan falde om og miste bevidstheden. Amfetaminet er holdt op med at virke, og dermed bliver det alkoholpromillen, der er bestemmende for bevidsthedsniveauet. Blandt narkomaner bruges amfetamin på samme måde som kokain, altså i en blanding med heroin. De fleste vil helst have kokain, men eftersom amfetamin er billigere og har en længere virkningstid, er det mere økonomisk at bruge amfetamin. Toleransudvikling ses typisk hos amfetaminmisbrugere og udvikler sig hurtigst, hvis man indtager store doser med korte intervaller. Hvor tolerans over for opioider hurtigt fortager sig, gælder dette ikke for amfetamin. Selv efter flere måneders stoffrihed vil den amfetaminafhængige ved genoptagelse af misbruget, kunne tåle store doser af stoffet. En almindelig dosis for opnåelse af en rus vil hos den ikke tilvænnede ligge på ca. 15 mg. Der kendes eksempler på, at personer med tolerans har haft et dagligt forbrug på op til 15.000 mg - altså en tusind ganges forøgelse. Et af problemerne ved det rene amfetaminmisbrug er den umotiverede vold. Personer, der er påvirket af amfetamin, er fyldt med energi, er aktive og udadvendte. Man bliver mere følsom både positivt og negativt. D.v.s. kærlige følelser opleves stærkere, men samtidig kan man blive mere irritabel og aggressiv. Omgivelserne er derfor helt afgørende for, hvordan rusen opleves. Situationer hvor en person under amfetaminrus har fejlfortolket en pludseligt opstået situation og derfor reagerer voldeligt, forekommer jævnligt. Et almindeligt fænomen, der ses ved amfetaminmisbrug og til en vis grad ved indtagelse af kokain, er stereotypi. Herved forstås, at misbrugeren gentager det samme adfærdsmønster igen og igen. Stereotypien kan antage mange former, lige fra slikken sig om munden over rengøringsvanvid til gennemførelse af meningsløse aktiviteter, der er helt uforståelige for omverdenen.
Page 1 and 2:
RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4:
Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6:
4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8:
6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10:
2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12:
10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14:
12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16:
14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18:
16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20:
18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22:
20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24:
22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26:
24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28:
26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30:
28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32:
30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34:
32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36:
34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38:
36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40:
38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42:
40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44:
42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46:
44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48:
46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84: 82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86: 84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88: 86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90: 88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92: 90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94: 92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96: 94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98: 96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99: 98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 103 and 104: 102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106: 115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108: 115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110: 115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112: 115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114: 115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116: 115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118: 115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120: 115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121: 115 120 Stikordsregister interaktio
show all

RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?