RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

nelle grupper - også kaldet radikaler - på grundstrukturen får man benzodiazepiner med forskellige kemiske egenskaber. De enkelte præparater adskiller sig fra hinanden m.h.t. halveringstid og fedtopløselighed. Dette har betydning for, hvor hurtigt de bliver optaget i hjernen, og hvor lang tid de virker. Derimod er de enkelte benzodiazepiners virkning på CNS stort set ens. En særlig gruppe benzodiazepiner har et fluoratom indbygget i molekylet. Fluor er særdeles godt til at opløse fedt med. Det bruges bl.a. i rengøringsmidler. De fluorerede benzodiazepiner har derfor en høj fedtopløselighed, hvilket betyder, at de let og hurtigt trænger ind i CNS. De er således gode sovemidler, men har samtidig nogle kedelige bivirkninger, som vi skal se senere. Netop p.g.a. bivirkningerne besluttede Lægemiddelstyrelsen i 1997, at benzodiazepiner, hvori der indgår fluor, skal være omfattet af de samme regler, som gælder for morfin og den slags præparater. Dette indebærer, at embedslægerne løbende skal kontrollere, hvor mange tabletter, hver enkelt læge udskriver, og til hvilke patienter. Benzodiazepinerne binder sig til GABA A -receptorerne, men bindingsstedet er ikke det samme som GABA benytter. Der er altså mindst to specifikke bindingssteder på receptoren. Udtrykt med nøgle/låsanalogien har receptoren to låse, hvortil nøglerne er forskellige. Til den ene lås passer nøglen benzodiazepin og til den anden nøglen GABA. Det har vist sig, at benzodiazepinerne i sig selv ikke er i stand til at aktivere GABA A -receptorerne. Derimod sker der en forstærkning af GABAs virkning når der er bundet benzodiazepin til receptoren. Eller sagt på en anden måde, der skal kun lidt GABA til for at opnå en stor virkning, hvis der samtidig er benzodiazepiner til stede. Det er således mængden af GABA, der er bestemmende for, hvor kraftig effekten af benzodiazepiner bliver. Når ionkanalen åbnes med begge »nøgler«, bliver virkningen således kraftigere, idet flere Cl-ioner strømmer ind i cellen. Det indre A B C benzodiazepin benzodiazepin Cl - -kanal lukket Cl - -kanal åben α GABA Cl - GABA Cl - Cl - -kanal mere åben Benzodiazepiner GABA -receptor A GABA -receptor A β 63 Fig. 5.2. A. Illustrerer en GABA A -receptor med benzodiazepin. Det ses, at ionkanalen ikke er åben, hvilket er udtryk for manglende effekt af benzodiazepinet. I B ses den åbne ionkanal, der er blevet aktiveret af GABA. I C er receptoren aktiveret af GABA plus et benzodiazepinmolekyle. Resultatet bliver en kraftigere effekt illustreret ved en mere åben ionkanal.
64 Benzodiazepiner cellemiljø bliver mere negativt, så afstanden til tærskelværdien på - 55 mV øges. Aktiveringen af GABA A -receptoren har således en hæmmende funktion på udløsningen af et aktionspotentiale. Benzodiazepinerne så at sige forstærker effekten af GABA. Det, at benzodiazepinerne i sig selv ikke har nogen virkning på GABA A -receptorerne, mener man er forklaringen på, at stoffet er så ugiftigt, som tilfældet er. Personer der har taget benzodiazepiner i selvmordsøjemed har f.eks. overlevet 133 gange døgndosis. For stesolid svarer det til ca. 2 gram. Alkohol og benzodiazepiner aktiverer begge GABA A -receptorerne. Der er således krydstolerans mellem de to stoffer (se definition på side 66). Optagelse, fordeling og udskillelse Benzodiazepinerne er som nævnt alle fedtopløselige og optages derfor let og fuldstændigt fra mavetarm-kanalen. I blodets vandfase binder stofferne sig til specielle transportproteiner, og dermed bliver de vandopløselige. Sagt på en lidt populær måde bliver mange stoffer, som er fedtopløselige, pakket ind i proteiner og derved gjort blandbare med vand. På denne måde bliver de fedtopløselige stoffer bragt rundt til kroppens forskellige organer. De benzodiazepiner, der hurtigt optages og fordeles i organismen, vil også have en hurtigt indsættende virkning på CNS. Dette kan være hensigtsmæssigt, når præparaterne skal bruges som sovemidler. Efter optagelsen vil benzodiazepinet hurtigt blive transporteret fra blodet og ind i specielt fedtholdige organer såsom CNS. Herfra vil de igen langsomt blive udskilt til blodet. De stoffer, der er særlig lang tid om at blive udskilt, vil naturligvis virke i længere tid i organismen. Dette er en fordel, når stofferne bruges som angstdæmpende midler, idet en angsttilstand godt kan vare meget længe. Inaktiveringen af benzodiazepinerne sker i leveren. Herfra sendes metabolitterne enten tilbage til blodet for at blive udskilt gennem nyrerne eller med galden ud i tolvfingertarmen. Benzodiazepinerne inaktiveres i to tempi. Først sker der - katalyseret af leverenzymer - en oxidation, reduktion eller hydrolyse af molekylet. I næste fase bliver det omdannede benzodiazepin sammenkoblet med en glucuronidsyre (se fig. 2.7.). Hermed bliver molekylet fra at være fedtopløseligt gjort vandopløseligt, hvorefter det kan udskilles i urinen. Glucuronid-konjugeringen foregår meget hurtigere end den første del af metabolismen. Dette udnyttes i praksis når man vil fremstille benzodiazepiner med kort halveringstid. Hvis benzodiazepiner laves på en sådan måde, at de kun skal konjugeres, vil metaboliseringen forløbe meget hurtigere, og halveringstiden vil blive kortere. Benzodiazepinernes virkning i organismen Benzodiazepinerne er kendt for deres gode egenskaber som sovemidler. Det er især præparaterne
Page 1 and 2:
RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4:
Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6:
4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8:
6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10:
2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12:
10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84: 82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86: 84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88: 86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90: 88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92: 90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94: 92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96: 94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98: 96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100: 98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102: 100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104: 102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106: 115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108: 115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110: 115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112: 115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114: 115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?