RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Alkohol 53 risikoen for blodprop i hjertet hos personer over 40 år. Misbrug/storforbrug og afhængighed Misbrug er ikke det samme som afhængighed. Man kan godt være misbruger/storforbruger uden at være afhængig, ligesom man kan være afhængig uden at være misbruger/storforbruger. Endelig kan man være begge dele. Misbrug af et rusmiddel kan optræde i en periode af ens liv. Mange misbruger hash i ungdomsårene. Man ryger stoffet tre-fire gange om ugen, men man bliver ikke nødvendigvis afhængig. Et andet eksempel er alkohol, som mange - typisk i weekenderne - indtager i så store doser, at det må betragtes som et storforbrug. Søndag aften stopper man drikkeriet, og får derefter ikke alkohol resten af ugen. I disse to tilfælde er der tale om misbrug/storforbrug, ikke afhængighed. Har man derimod drukket alkohol så længe og i så store mængder, at man har udviklet et alkoholafhængighedssyndrom er situationen en anden. Snigende er der sket en biokemisk forandring i CNS, så personen har et psykisk behov for at drikke. Hvad der egentlig sker i nervecellerne i belønningssystemet, ved vi ikke, men den adfærd den alkoholafhængige udviser, kan sammenlignes med en, der er sulten. De vil gøre hvad det skal være for at få sulten/alkoholtrangen tilfredsstillet. Stopper personen, der er afhængig, nu med alkoholindtagelsen det næste år eller to, er han for såvidt ude af sit storforbrug, men afhængigheden er fortsat til stede. For så snart vedkommende bare drikker nogle få genstande, vil den psykiske afhængighed, udløst af belønningssystemet, igen styre drikketrangen. Praksis har vist, at det kan tage op til flere år inden afhængigheden forsvinder. Alkoholafhængighed Alkohol er ikke noget specielt vanedannende rusmiddel. Der skal således indtages ganske betydelige mængder alkohol over lang tid, før man udvikler psykisk afhængighed og dermed et afhængighedssyndrom. Se WHOs definition (side 42). En mulig biologisk forklaring på dette er, at alkohol ikke har noget direkte angrebspunkt i belønningssystemet. Som det er vist tidligere, er affiniteten mellem alkohol og GABA A -receptoren lille. Desuden har GABA en inhibitorisk virkning på belønningssystemet, og dermed kan det ikke umiddelbart forklares, at alkohol giver afhængighed, hvad det som bekendt gør. Følsomheden over for alkohol varierer meget fra individ til individ. Dette kan umiddelbart ikke forklares, udover at der findes en biologisk variation fra individ til individ. Enkelte personer bliver relativt let påvirket af selv små alkoholdoser og får efterfølgende megen fysisk ubehag (tømmermænd). Andre skal indtage betydeligt større mængder alkohol, inden de bliver berusede og for nogles vedkommende til og med uden efterfølgende fysisk ubehag. Den sidste gruppe har en større risiko for at
54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udviklingen i et alkoholmisbrug. blive alkoholafhængige. En anden almindelig iagttagelse er, at personer, der i dagligdagen gennem deres erhverv har let adgang til alkohol, også har en større risiko for at udvikle et storforbrug. Endelig ses der i nogle familier en større tendens til udvikling af et storforbrug af alkohol end i andre. Disse få eksempler viser, at der findes såvel arvelige, personafhængige og miljømæssige faktorer, der er bestemmende for, om et givent alkoholforbrug bliver til afhængighed. De arvelige forhold, der knytter sig til udviklingen af alkoholafhængighed, er ikke kortlagt. Man har således aldrig kunnet isolere specielle gener i den menneskelige arvemasse, der er bestemmende for, om en given person bliver alkoholiker. Derimod har flere undersøgelser vist, at alkoholafhængighed optræder hyppigere i nogle familier end i andre. Sønner af alkoholiske fædre har f. eks. en tre gange større sandsynlighed for at udvikle alkoholafhængighed, end befolkningen som helhed. Disse resultater stammer fra undersøgelser, hvor man har fulgt adoptivbørn, hvis biologiske far havde et alkoholproblem. Børnene voksede op i familier uden alkoholproblemer og derved fik Alder for begyndende alkoholindtagelse Alder for første beruselse Alder, hvor mindre alkoholproblemer optræder Alder, hvor personen udvikler afhængighedssyndrom Tidspunkt for behandlingsbehov Død Alder i år 11-14 14-18 18-25 24-33 35-45 55-60 man elimineret miljøets betydning. Udviklingen af et alkoholstorforbrug kan i nogle situationer skyldes miljømæssige faktorer såsom stress. Det kan være tale om ydre psykisk pres, hvor personen oplever ikke at slå til i sin hverdag. For at slappe af og dæmpe den indre spænding, griber nogle personer til brugen af alkohol. Dette kan opfattes som en slags selvmedicinering, men hvis de tilgrundliggende problemer ikke løses, kan resultatet let blive alkoholafhængighed Vanemæssigt drikkeri i forbindelse med arbejde og let adgang til alkohol er andre betydende faktorer for udvikling af alkoholproblemer. Personer, der begynder at drikke i en ung alder har større risiko for at blive afhængige af alkohol (se tabel 3.3). Alkoholrusen Alkoholrusens virkninger er kendt af de fleste. Fra person til person opleves rusen forskelligt, ligesom der er betydelig forskel på, hvor meget alkohol den enkelte kan tåle. Generelt gælder det, at alkohol vil forstærke ens grundstemning. Er man i dårligt humør eller aggressiv, bør man derfor drikke mådeholdent eller lade være. I meget små doser virker alkohol stimulerende gennem en påvirkning af NMDA-receptorsystemet, som er beskrevet på side 34. Ved indtagelse af 5-12 genstande over 2-5 timer beskrives rusen hos personer, der ikke lider af afhængighedsyndrom, som behagelig. Man bliver veltilpas, afslappet, impulsiv, ukritisk og lattermild.
Page 1 and 2:
RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84: 82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86: 84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88: 86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90: 88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92: 90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94: 92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96: 94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98: 96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100: 98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102: 100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104: 102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?