RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

Ecstasy 103
terfølgende har de ikke kunnet
skelne virkningen af MDMA fra
virkningen af amfetamin. Derimod
kunne de kende forskel på, om det
var MDA eller amfetamin de fik.
Virkningen af MDMA har på
forsøgsdyr kunnet blokeres ved at
behandle dyrene med serotonin- og
dopaminantagonister. Ved diskrimineringsforsøg
er rotter blevet
oplært i at skelne MDMA-rusen fra
placebo. Hvis man derefter behandlede
dyrene med serotonin- og
dopaminantagonister inden de fik
MDMA, reagerede de som om de
havde fået placebo. Konklusionen
bliver, at rusoplevelsen ved indtagelse
af MDMA ændres så betydeligt
af de omtalte antagonister,
at forsøgsdyrene ikke kan genkende
MDMA-rusen.
MDMA’s optagelse og
udskillelse
MDMA er et hvidt pulver, der almindeligvis
indtages som tabletter
eller kapsler. Den gennemsnitlige
dosis pr. rus ligger på 120 mg, som
i de fleste tilfælde indtages ved spisning.
Mere belastede misbrugere
kan finde på at indsprøjte tabletterne,
efter de er blevet opløst i
vand. Det må frarådes i enhver
sammenhæng at bruge sprøjter og
kanyler, da risikoen for infektion og
vævsskader er alt for stor.
Ecstasy optages hurtigt og fuldstændigt
fra mave-tarmkanalen, og
passerer ligeledes let over blodhjerne
barrieren. Halveringstiden i
den menneskelige organisme er ikke
kendt, men en rus varer fra 4 til 6
timer. Der ses ikke øget effekt ved
indtagelse af større doser, men derimod
en let toleransudvikling.
Metaboliseringen finder primært
sted i leveren, dels ved en konjugering
(se side 39), dels ved en deaminering,
som er en proces hvorved
amino- (-NH 2
) gruppen fraspaltes.
Hvis man skal teste, om en
person har taget ecstasy, undersøges
urinen for tilstedeværelsen af
metabolitterne.
Det er vist i dyreforsøg, at en
vis del af den indtagne MDMA i
organismen omdannes til MDA
ved en demethylering. Herved forstås
fraspaltning af en methylgruppe.
Som det fremgår af fig.
10.1. vil en fjernelse af -CH 3
gruppen,
der er bundet til aminet i
MDMA, føre til dannelsen af
MDA.
MDMA’s fysiologiske
virkninger
MDMA virker frem for alt ved at
øge udskillelsen af serotonin fra
serotonindannende neuroner. Samtidig
blokerer stoffet i mindre grad
genoptagelsen af serotonin i de præsynaptiske
neuroner. Herudover har
stoffet en vis virkning på det dopamin-dannende
system ved at øge
udskillelsen af transmitterstoffet.
Ecstasy giver ligesom amfetamin
eufori. Derudover ses øget psykomotorisk
tempo, velbefindende og
talelyst. Man bliver mere vågen og
aktiv, ligesom mange beskriver, at
de bliver mere kærlige i deres adfærd.
Dette kommer til udtryk gennem
en større lyst til at røre ved
hinanden, danse og være mere imødekommende
over for andre. Det
er således sensualiteten der stiger.
Potensen og lysten til sex stiger eller
er uforandret. Samtidig indtræder
der en øget følsomhed over for