RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Alkohol 49 nets endeterminal en synapse med det andet neuron i ledningsbanen. Fra rygmarven sender det andet neuron sit akson ud til den muskel, der skal aktiveres. Den her beskrevne ledningsbane aktiverer kun en lille del af en bestemt muskel. Der findes derfor mange tusinde ledningsbaner af samme type, hvor hvert neuron kun styrer en lille del af en muskel. Under et kaldes disse ledningsbaner for pyramidebanerne. Der er to vigtige detaljer ved pyramidebanerne, der skal fremhæves. For det første gælder det, at den motoriske cortex er underlagt viljens kontrol, d.v.s. vi kan selv bestemme, hvilken muskel, der skal bevæges. For det andet gælder det, at de neuroner, som ligger i den højresidige motoriske cortex, styrer musklerne i venstre side af kroppen og vice versa. I fig. 3.3. ser man, at aksonet fra første neuron i den forlængede rygmarv krydser over midterlinien. Ødelægges den motoriske cortex i højre side af hjernen, - f.eks. efter fald på cykel, hvor hovedet har ramt kantstenen - bliver man derfor lam i kroppens venstre side. En anden og meget mere kompliceret nervebane, der indgår i styringen af muskelfunktionen, er de ekstrapyramidale baner. En del af de områder, der indgår i dette system, er vist i fig. 3.4. Det ses, at systemet er meget komplekst i sin opbygning, hvilket ikke kan undre, da selv den mindste muskelbevægelse kræver betydelig koordination. Ser vi f.eks. nærmere på bevægelsen af Jacobs højre hånd, mens han spiser havregryn med mælk, er der mange enkeltbevægelser, som skal passe sammen. Fingrene på højre hånd skal f.eks. gribe om skeen med en passende kraft. Når skeen føres gennem skålen og derefter op til munden, finder der en bevægelse sted i hånd-, albue- og skulderled. Musklerne, der her er aktive, skal hver især enten trække sig sammen eller slappe af med en vis styrke og hastighed for at sikre en jævn bevægelse. Det er de ekstrapyramidale baner, der sikrer en koordinering af alle disse enkeltfunktioner. Hvordan dette ekstrapyramidale neurale netværk bestående af flere tusinde neuroner arbejder, ved vi ikke meget om. Dog ved vi, at systemet hele tiden tilstræber at opretholde en balance mellem eksitatoriske og inhibitoriske impulser. Det er denne balance, alkoholen ødelægger, fordi ca. 25% af samtlige de neuroner, der indgår i systemet, har GABA A -receptorer i deres cellemembraner. Det kan derfor ikke undre, at koordinationen af muskelbevægelser bliver ændret, når neuronerne udsættes for alkohol. Havde Jacob den pågældende morgen været på vej hjem fra en fest med promiller i blodet, havde han næppe klaret undvigemanøvren. Alkohols skadelige virkninger Ved alkohols primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der optræder som direkte konsekvens af alkoholrusen. De sekundære skader omfatter de organforandringer, som langvarigt overdrevent alkoholforbrug giver.
50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet et udsnit af alkohols sekundære skadevirkninger. Nogle af de hyppigst forekomne skal omtales nærmere. Efter en alkoholrus indtræder der et fysisk ubehag af varierende styrke. Hovedpine, svimmelhed og almen utilpashed, også kaldet »tømmermænd« vil være kendt af de fleste. Når man har drukket meget gennem flere uger, vil der udvikle sig egentlige abstinenser, når man ophører med drikkeriet. Symptomerne, der kan vare i 3-7 dage, omfatter øget svedtendens, rysten på arme og ben, kvalme og opkastninger, stigning i puls og blodtryk samt nervøsitet og angst. Den værste form for abstinenser kaldes delirium tremens - drankergalskab. Tilstanden er kendetegnet ved de samme symptomer, som ovenfor Tabel 3.1. Et udsnit af de mange følgesygdomme, der kan opstå i kølvandet på et alkoholmisbrug. Medicinske skader ved alkoholisme Nervesystemet Abstinenssyndrom, hallucinationer, kramper, dilirium tremens Vitaminmangel syndrom (Wernick-Korsakoff) Degeneration af lillehjernen Forgiftning af hjernen, betinget af leversvigt Psykiske lidelser Søvnbesvær Ødelæggelse af nerverne, i specielt benene Mave/tarm Hjerte Metabolisk effekt Hormoner Muskler/knogler Blod Foster Halsbrand, infektion af mavesækkens slimhinde Øget cancer-risiko i mundhule, strubehoved og spiserør Åreknuder i spiserøret og endetarm Diarré Betændelse i bugspytkirtlen Fedtlever, der fører til bindevævsforandringer (levercirrhose) Leversvigt Øget hjertefrekvens, forstyrret hjerterytme Ødelæggelse af hjertemusklen Smerter fra hjertet Forhøjet blodtryk Nedsat blodsukker Nedsat dannelse af proteiner Ophobning af fedt i leveren Nedsat magnesium og fosfat i blodet Øget dannelse af ketonsyrer Nedsat testosteron (impotens) Muskeldegeneration Afkalkning af knogler Nedsat antal blodplader Forandringer i de røde blodlegemer Hæmmet vækst Mental retardering Misdannelser
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31 and 32: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 33 and 34: 32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84: 82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86: 84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88: 86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90: 88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92: 90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94: 92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96: 94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98: 96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100: 98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?