Søren Gabriel - ATV - Jord og Grundvand
Søren Gabriel - ATV - Jord og Grundvand
Søren Gabriel - ATV - Jord og Grundvand
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Myndighedshåndtering af LAR i<br />
praksis<br />
LAR‐møde hos <strong>ATV</strong> 26‐04‐12<br />
Søren <strong>Gabriel</strong>, Orbicon<br />
sgab@orbicon.dk
I forhold til udbygning af<br />
kloaksystemet kan LAR være<br />
• Uden effekt på kapaciteten<br />
• Dyrere<br />
• Mindre sikkert<br />
• Til besvær for borgerne<br />
• Ødelæggende for miljøet<br />
• I strid med love <strong>og</strong> regler<br />
• Umuligt at implementere<br />
Hvis man ikke tænker sig om!
LAR kan <strong>og</strong>så<br />
• Håndtere regn <strong>og</strong> selv<br />
meget store regnhændelser<br />
billigt <strong>og</strong> sikkert<br />
• Engagere borgerne positivt<br />
• Øge grundvandsressourcen<br />
<strong>og</strong> forbedre kvaliteten i<br />
recipienterne<br />
• Bidrage med rekreative<br />
kvaliteter <strong>og</strong> natur i byen<br />
• Indpasses fleksibelt<br />
Hvis man tænker sig om!
Myndighedens udfordring<br />
• Det er nyt, at miljømyndigheden prøver at tage<br />
kvalificeret stilling til nedsivning <strong>og</strong> udledning af<br />
separat regnvand<br />
• Regelgrundlaget er ikke tilpasset nedsivning <strong>og</strong><br />
udledning af separat regnvand <strong>og</strong> myndighed har ingen<br />
faste procedurer<br />
• Myndighed mangler viden om regnvandets kvalitet <strong>og</strong><br />
forureningens skæbne <strong>og</strong> effekter samt om<br />
renseeffekten af forskellige anlægstyper<br />
• Myndighed er udfordret mht. proportionsforståelse <strong>og</strong><br />
håndtering af risikoaccept
Datagrundlag<br />
4. maj 2011<br />
• International Stormwater Best Management Practices<br />
Database (ca. 250.000 datasæt, primært fra USA,<br />
fokus på virkningsgrad af forskellige rensemetoder,<br />
indløbsdata anvendt I databehandlingen, ikke<br />
differentieret mellem belastningsgrader.<br />
• Miljøprojekt 355 (litteratur + Bagsværd (højt belastet)<br />
& Skovlunde (lavtbelastet) målefelter (6 målinger pr.<br />
lokalitet).<br />
• Miljøprojekt 610 Målepr<strong>og</strong>rammer på to lokaliteter i<br />
Gentofte (højt <strong>og</strong> lavt belastet), 2 målerunder pr.<br />
lokalitet<br />
• Sulstedmåleserien (lavt belastet, 9 målinger)<br />
• Ørestaden (lavt belastet, 23 målinger over et år)<br />
• Tagvand fra Ørestaden (12 målerunder, ingen<br />
metaltage)<br />
• Sund fornuft <strong>og</strong> viden fra rabatjord, regnvandsbassiner<br />
mv.<br />
5
Stor variabilitet i data ‐<br />
4. maj 2011<br />
hvorfor<br />
6
Metode<br />
4. maj 2011<br />
Alle data er forsøgt statistisk bearbejdet. Speciering på<br />
metaller er inddraget.<br />
Den bedste l<strong>og</strong>normalfordeling er valgt<br />
90 % konfidensniveauet er valgt som kritisk koncentration<br />
i forhold til vurderingen. Data er oprundet i forhold til<br />
”heltalsværdier”.<br />
Den kritiske koncentration er sammenlignet med<br />
grænseværdierne for at finde komponenter med<br />
overkoncentration. Stoffer der ikke udviser<br />
overkoncentration udgår af screeningen.<br />
I forhold til nedsivning er anvendt<br />
grundvandskvalitetskriterierne <strong>og</strong><br />
drikkevandskvalitetskriterierne som vurderingsgrundlag.<br />
Anvendte koncentrationer er derfor udtryk for et rimeligt<br />
konservativt estimat på en gennemsnitsbelastning<br />
I forhold til recipienter er anvendt værdier fra<br />
bek. 1022<br />
7
Tagvand<br />
4. maj 2011<br />
Stof<br />
Koncentration<br />
Bearbejd<br />
et 90 %<br />
Fraktil<br />
Uproblematisk at nedsive, hvis det ikke er metaltage.<br />
Zn, Cu <strong>og</strong> PAH (<strong>og</strong> P) kan overskride recipientkvalitetskriterier<br />
GV/DV<br />
Kriterie<br />
Faktor<br />
Rec<br />
Kriterie<br />
Faktor<br />
Total<br />
kulbrinter<br />
(GV/DV)<br />
PAH<br />
samlet<br />
(GV)<br />
Enkelt<br />
PAH (DV)<br />
15 9/5 2‐3 ‐<br />
0,1 0,1 1 ‐<br />
0,02 0,01 2 0,002 10<br />
Zink 700 100 7 8 88<br />
Kobber 20 1 20<br />
Fosfor 0,3 (0,05<br />
VRD)<br />
Fækale<br />
Coli (DV)<br />
3.900 1 4.000<br />
6<br />
8
Vejvand – lettere belastet<br />
4. maj 2011<br />
Stof<br />
Total<br />
kulbrinter<br />
(GV/DV)<br />
PAH samlet<br />
(GV)<br />
Enkelt PAH<br />
(DV)<br />
Koncentration<br />
Bearbejdet<br />
90 % Fraktil<br />
GV/DV<br />
Kriterie<br />
Faktor<br />
Rec<br />
Kriterie<br />
Laveste<br />
krav<br />
1.500 9/5 150‐300 ‐<br />
10 0,1 100<br />
50.000 1 50.000<br />
IDA møde om Vejvand<br />
Faktor<br />
1 0,01 100 0,002 500<br />
DEHP 50 1 50 1,3 40<br />
Nonylphen<br />
ol<br />
15 0,3 50<br />
Cu 20 1 20<br />
Fosfor 1,5 (0,05<br />
VRD)<br />
Chlorid (DV) 2.500 250 10<br />
Fækale Coli<br />
(DV)<br />
Udledning direkte til recipient kræver rensning. PAH, blødgørere, Cu <strong>og</strong> fosfor kan<br />
være problematiske<br />
30<br />
9
Vejvand – Tungt belastet<br />
4. maj 2011<br />
Stof<br />
Total<br />
kulbrinter<br />
(GV/DV)<br />
PAH samlet<br />
(GV)<br />
Enkelt PAH<br />
(DV)<br />
Koncentration<br />
Bearbejdet<br />
90 % Fraktil<br />
GV/DV<br />
Kriterie<br />
Faktor<br />
Rec<br />
Kriterie<br />
Laveste<br />
krav<br />
2.000 9/5 200‐400 ‐<br />
20 0,1 200<br />
50.000 1 50.000<br />
IDA møde om Vejvand<br />
Faktor<br />
3 0,01 300 0,002 1.500<br />
DEHP 120 1 120 1,3 100<br />
Nonylphen<br />
ol<br />
15 0,3 50<br />
Cu 60 1 60<br />
Fosfor 1,5 (0,05<br />
VRD)<br />
Chlorid (DV) 2.500 250 10<br />
Fækale Coli<br />
(DV)<br />
Udledning direkte til recipient kræver rensning. PAH, blødgørere, Cu (<strong>og</strong> flere andre<br />
metaller) samt fosfor kan være problematiske<br />
30<br />
10
Hvilke stoffer falder ud som<br />
problematiske på DTU‐modellen<br />
• På grænsen: Mellem klasse PAH (Pyren,<br />
Phenantren, mv.).<br />
• Metaller (men de sorberes <strong>og</strong> tilbageholdes kraftigt<br />
<strong>og</strong> hænger i stedet i jorden.<br />
• Chlorid.<br />
• Colibakterier (ved vi så fra anden side dør pga.<br />
opholdstiden, lav temperatur <strong>og</strong> lavt organisk<br />
indhold) = ikke et problem.<br />
11<br />
4. maj 2011<br />
Metaller sorberer – Tunge PAHer <strong>og</strong> tung olie sorberer – lette<br />
PAH <strong>og</strong> lette oliestoffer omsættes, blødgørere omsættes –<br />
hvis nedsivningen er korrekt designet <strong>og</strong> forholdene lokalt er i<br />
orden.
Vejsaltning – et særligt problem på<br />
mange fronter<br />
4. maj 2011<br />
GEUS har kigget på vejsaltning uden LAR:<br />
Konklusion – problematisk for grundvandet helt lokalt<br />
i åbent land.<br />
I åbne byområder som Københavns<br />
omegnskommuner kan det på længere sigt påvirke<br />
grundvandskvaliteten, men næppe ødelægge denne.<br />
I tæt byområde kan det lede til overskridelse af<br />
drikkevandskriteriet ved nuværende praksis.<br />
LAR kræver derfor at saltningspraksis ændres, da det<br />
ellers kan give uacceptable påvirkninger i det lange<br />
perspektiv<br />
12
Mulighedskort for nedsivning<br />
Kortet skal give en kvalificeret <strong>og</strong> let<br />
sagsbehandling af nedsivningsansøgninger<br />
Fire overordnede tilgange i et kort<br />
1. Fysiske forhold – geol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> hydr<strong>og</strong>eol<strong>og</strong>i<br />
2. Regler <strong>og</strong> regulering<br />
3. Forurening <strong>og</strong> kildestyrke<br />
4. Risikoaccept<br />
• Kombineres med bluespot <strong>og</strong> sund fornuft!
Fysiske forhold – geol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />
hydr<strong>og</strong>eol<strong>og</strong>i<br />
Nedsivningsegnethed:<br />
• <strong>Jord</strong>artskort – nedsivningsegnethed<br />
• Nedsivningsegnethed baseret på boredata<br />
Følsomhed:<br />
• Mægtigheden af den umættede zone<br />
• Områder med grundvandsspejl nær eller over terræn<br />
• Lertykkelse over det primære magasin<br />
• Sekundære magasiner??
Regler <strong>og</strong> regulering<br />
• OSD‐områder <strong>og</strong> indvindingsoplande<br />
•<br />
• Bufferzoner omkring drikkevandsboringer<br />
• V1 <strong>og</strong> V2‐kortlagte grunde<br />
• Afstand til recipienter, bygninger <strong>og</strong> skel<br />
håndteres i sagsbehandlingen
Fra forurening til kildestyrke<br />
• Arealanvendelse – tre kategorier<br />
• Opdeling af overfladevand i tre kvaliteter<br />
– Tagvand <strong>og</strong> vand fra ikke trafikbelastede arealer,<br />
– Vand fra småveje <strong>og</strong> parkeringspladser mindre end 20<br />
biler <strong>og</strong><br />
– Vand fra større parkeringspladser samt mellem <strong>og</strong> stærkt<br />
befærdede veje.
Risikoaccept<br />
• En aktivitet har altid en miljøpåvirkning <strong>og</strong><br />
rummer altid en risiko<br />
• Vurderingen af påvirkningens <strong>og</strong> risikoens<br />
størrelse er en teknisk vurdering<br />
• Det er en politisk beslutning, om påvirkningen<br />
er et problem <strong>og</strong> om risikoen er uacceptabel<br />
• Beslutningen har altid konsekvenser – for<br />
aktiviteten eller miljøet
Mulighedskort for nedsivning<br />
• Tre scenarier<br />
– Det historiske<br />
– Det restriktive<br />
– Det forsigtige<br />
• To til tre kort for hvert<br />
scenarium<br />
– Mindre forurenet<br />
regnvand<br />
– Mellem forurenet<br />
regnvand<br />
– Forurenet regnvand<br />
• Kortene viser for hver<br />
vandkvalitet, hvor:<br />
– Nedsivning er fysisk muligt<br />
– Nedsivning kan etableres<br />
uden yderligere<br />
vurderinger<br />
(gummistempel)<br />
– En eventuel tilladelse til<br />
nedsivning kræver<br />
yderligere vurderinger eller<br />
foranstaltninger<br />
– Nedsivning ikke kan<br />
etableres – forurenede<br />
grunde <strong>og</strong> beskyttede<br />
områder
Det forsigtige nedsivningsparadigme: Nedsivningskort for mellem‐forurenet<br />
overfladevand, omfattende vand små veje <strong>og</strong> parkeringspladser op til 20 biler.<br />
Nedsivning af mellem‐forurenet overfladevand kræver efter det forsigtige<br />
nedsivningsparadigme, at der i dele af Allerød Kommune gennemføres<br />
yderligere vurderinger, før der meddeles tilladelse til nedsivning
Vilkår for nedsivning af tagvand<br />
• Tillad ikke nedsivning af tagvand fra kobber,<br />
zink eller blytage.<br />
• Tagrender <strong>og</strong> nedløbsrør skal med tiden<br />
skiftes til plast eller aluminium.<br />
• Vilkår eller aftaler om pesticider <strong>og</strong> midler<br />
mod mos <strong>og</strong> alger på taget
Vilkår for nedsivning af vejvand<br />
• Nedsiv gennem 30‐50 cm aerob plantedækket<br />
”filtermuld” ‐ muldjord med indhold af ler <strong>og</strong><br />
organisk stof.<br />
• Indbyg alternativt sorbenter som et renselag før<br />
nedsivning<br />
• Stil krav om analyse af metaller <strong>og</strong> tunge PAH i<br />
jordoverfladen <strong>og</strong> i 30 cm dybde hvert 10. år.<br />
Udskift jorden, når koncentrationen i 30 cm<br />
dybde overskrider forurenet jord i klasse 2 eller<br />
3.
Andre vilkår for nedsivning af vand fra<br />
veje – foreløbig!<br />
• Undgå forurening fra overfladen – pesticider,<br />
påfyldning, oplag etc. Husk fejning.<br />
• Undgå nedsivning af vand fra veje, der saltes<br />
traditionelt (2 kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet<br />
udgør mere end 5 procent af det opland, vejen ligger i.<br />
• Undgå nedsivning af vand fra veje, der vådsaltes (0,5<br />
kg salt pr. m2. pr. år), hvis vejarealet udgør mere end<br />
20 procent af det opland, vejen ligger i.<br />
• Stoffer, der bruges i stedet for salt (grus, CMA, urea<br />
m.fl.) bør vurderes mht. miljø‐ <strong>og</strong> driftsmæssige<br />
konsekvenser før de tages i brug.
Sammenfatning <strong>og</strong> pointer<br />
• LAR er ikke et mål men et virkemiddel<br />
• LAR kræver forbedret vidensgrundlag<br />
• Lovgivningen skal tilpasses nye udfordringer<br />
<strong>og</strong> virkemidler<br />
• Myndighed skal kvalificeres både på viden <strong>og</strong><br />
metode
Change language