Skov er win-win for grundvand og CO (?) - ATV - Jord og Grundvand

atv.jord.grundvand.dk

Skov er win-win for grundvand og CO (?) - ATV - Jord og Grundvand

Skov er win-win for

grundvand og CO 2 (?)

Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade

ALECTIA A/S


Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?)

Grundvandsbeskyttelse:

Omlægning fra intensivt landbrug til

ekstensivt landbrug, græs og skov

Kvantitativt: vand

Kvalitativt: nitrat

Betydningen for CO 2 - budgettet ved

Reduktion af pesticider

Reduktion af nitrat

Skovrejsning


Vandbalance, arealanvendelse og jordtype

mm/år

Brak

Sandjord

Vinterhvede

Grovsand

Vinterhvede

Lerjord

Løvskov

Nåleskov

Nedbør 924 924 924 924 924

Fordampning 340 373 510 464 537

Nettonedbør 584 551 414 460 387

Drænafstrømning 0 0 0-110 ? 0

Nedsivning 584 551 304-414 ?-460 387


Nitrat

Overdrev

Fra Skov og Landskab


Konklusion på ”vand og kvælstof” ved

grundvandsbeskyttelse

Kvantitativt/afstrømning/grundvandsdannelse: Jordtype vigtig

Lerjord og nedsivning:

Brak > løvskov = landbrug > nåleskov

Sandjord og nedsivning:

Brak > landbrug > løvskov > nåleskov

Kvalitativt: Kvælstofudvaskning:

Gamle skove < brak/overdrev < ny skov på

landbrugsjord < Landbrug

Boppix


CO 2


CO 2 ækvivalenter

Drivhusgas

Global Warming Potential

CO 2 ækvivalenter

Kuldioxid, CO 2 1

Metan, CH 4 24

Lattergas, N 2 O 298


Landbrugets udledning af

drivhusgasser

Bidrager med 18% af Danmarks samlede udledning. Landbrug er den

største udleder af metan og lattergas i Danmark

•emission af metan

og lattergas fra

husdyr og omsætning

af kvælstofgødning

CO 2 -emission ved

opdyrkning af (skov)

og brak samt

dræning af

humusrige jorde

•Drift

DMU 2009


Sammenligning af udledning af drivhusgasser

DMU 2009


Hvor meget kulstof lagres i skov?


Hvordan beregner vi CO 2 balancen?

Ændring i jordens organiske pulje

Ændring i lattergasemission

Ændring i input/output ved dyrkning

Ændring i energiforbrug

Markblok


Klimapåvirkningen i kg CO 2 -ækv. pr. ha. som funktion af

tildelt N ved dyrkning af vinterhvede. Halmen er fjernet fra

arealet

Hjælpestoffer er især

gødning og importeret

fodder

S.K.Hvid 2010


CO 2 og pesticidfri drift

CO 2 kg/ha

Fremstilling

+ ÷

7 kg

Ukrudtsbekæmpelse,

drift

Udbyttenedgang

Gødningsreduktion

Ændring til græs,

jordpuljeforøgelse

x

x

Total: 0?

10-30

x

Kilder: S.K.Hvid 2009

DLR 2007


CO 2 ved n-udvaskning maks 25 mg/l

og pesticidfri drift

CO 2 kg/ha

+ ÷

Pesticider 0 0

Reduktion i N 2 O produktion (ifht

vinterhvede)

Kulstofakkumulering ved

permanent græs:

640

1.830

Energireduktion ved drift 200

Total: 2.670

Kilder: Fødevareministeriet 2008

DLR 2007


CO 2 -regnskabet ved skov som

grundvandsbeskyttelse

CO 2 kg/ha

+ ÷

Pesticider 0 0

Reduktion i N 2 O produktion

(ifht vinterhvede)

640

Kulstofakkumulering 2.562-5.000

Energireduktion ved drift 200

Total: + 3.406

Kilder: Fødevareministeriet 2008

DLR 2007

Vand og jord 2011


Skov på alle grundvandsdannende

områder??

Indvinding 400 mio kbm/år

100 mm gvd

400.000 ha

1.200.000 tons CO 2 /år


Konklusion på drivhusgasudledning og

grundvandsbeskyttelse…

Deklaration

Reduktion

(kg CO 2 -ækv. pr.ha.)

Kg CO 2 -ækv.

pr. m 3 indvinding

Pesticidfri dyrkning 0

Maks. udvaskning

på 25 mg N/l samt

pesticidfri dyrkning

Maks. udvaskning

på 50 mg N/l samt

pesticidfri dyrkning

2.673 2,67

350 0,35

Skovrejsning 3.406 3,4

Grundvandsdannelse til indvindingsmagasin på 100 mm


Hvad med pil i stedet for skovrejsning?

Energiudbytte ved forbrænding

Pil til forbrænding

Elefantgræs til

forbrænding

Vinterrug til forbrænding

Udbytte (t ts/ha) 9 9 10

Vandindhold % v

høst 50 10 15

Energiudbytte,

GJ/ha (nedre

brændværdi) 147 161 171

Energiforbrug v.

dyrkning, høst

og transport

GJ/ha 10 9 18

Nettoenergiudbytte

GJ/ha 137 152 153


Ting at tænke over…..

Produktion af nåleskov/juletræer giver drifts-forbrug

og måske gødningsforbrug.

Skovrejsning og piledyrkning kræver jordbehandling =

nedbrydning af kulstof i jordens kulstofpulje

Hvor dyrt er rent vand egentlig når vi tager CO 2 med?

Hvis vi ikke beskytter grundvandet skal vi måske købe

vand på flasker. Flaskevand har et betydeligt højere

CO 2 -footprint end grundvand:

Flaskevand: 320 kg CO 2 /m 3 ÷

Skovrejsning 3,4 kg CO 2 /m 3 ) +


Flere ting at tænke over....

Produceres mindre gødning? Det bruges måske bare

et andet sted?

Kan vi afgrænse vores CO 2 beregning til markblok? –

bør vi ikke kigge globalt?

Skal afgrøder dyrkes et andet sted?

Livscyklusopgørelser viser, at produktion fra en ha

dansk jord kræver 3 ha i uland (= fældet regnskov,

savanne og andre naturarealer).

Markblok


Masterminding Sustainable Progress


Mathias Herbst, Hydrologidag 2009


Fra Skov og Landskab


Akkumuleret kulstof for 4 overflader i Danmark

Henrik Søgaard, Københavns Universitet. Lånt af Kim Pilegaard, Risø-DTU

More magazines by this user
Similar magazines