- idræt på en stol - Social

Stolemotion og motionsvenner
-begrebsafklaring og organisering
AF MARGIT VESTERGAARD OG VIBEKE PILMARK
I dette hæfte bruges begrebet stolemotion om den form for
senioridræt, der udøves på og omkring en stol. Deltagerne har
generelt dårlig balance og er ofte gangbesværede, hvorfor det
er nødvendig at have en stol at støtte sig til eller sidde på i hele
eller dele af træningen.
En motionsven er en instruktør, der træner de
ældre i deres eget hjem. Ældre vælger at få
en motionsven enten fordi, de ikke magter at
træne med andre, ikke selv kan transportere
sig til træning, eller fordi der ikke findes et
stolemotionstilbud i lokalmiljøet.
Den ældre, der modtager træning i eget hjem,
kaldes for en motionsmodtager.
Både motionsvenner og undervisere på stolemotionshold
er instruktører. I hæftet bruges
fællesbetegnelsen instruktør således om
begge typer, med mindre andet er nævnt.
Som optakt til resten af hæftet følger nu en
kort indføring i de særlige forhold ved at være
motionsven og ved at have et stolemotionshold.
Rollen som instruktør, pædagogiske
overvejelser og undervisningsmetoder uddybes
i de følgende afsnit.
Til sidst i afsnittet gives eksempler på, hvordan tilbuddene kan
organiseres, så de spiller sammen på bedste vis.
Motionsvenner
Henning Hjuler-Pedersen er 68 år og underviser både på hold
og er motionsven. Han mener, det er vigtigt at også de svageste
ældre kan træne sammen med en motionsven. ”Jeg er selv
i fysisk god form og ved, hvad motion betyder for hjernen og
livskvaliteten. Jeg under gamle mennesker at opdage, at det at
holde sig i form har en stor betydning for deres hverdag”, fortæller
Henning Hjuler-Pedersen.
Der er efter Henning Hjuler-Pedersens mening stor forskel på at
lede et hold og træne den ældre i eget hjem. Når man møder den
ældre alene, så er det sværere at få den stemning, som næsten
kommer naturligt, når man har et hold ældre, der træner sammen.
Mange ældre, der ikke kan komme hjemmefra, har behov
for at snakke, og derfor kan motionsvennen blive stillet overfor
det dilemma, at den ældre hellere vil snakke frem for at træne.
Han fandt ud af, at det kunne betale sig at få flere af de ældre til
at træne sammen og mødes i hinandens hjem. Henning Hjuler-
Pedersen bor i Nexø på Bornholm, og her var det muligt at få
samlet to motionsmodtagere hjemme privat hos én af dem. På
den måde blev det et lille hold, hvor der var fokus på træning,
men hvor der også var plads til snak før og efter træning. Men
hvor dette ikke er muligt, er det ifølge Henning Hjuler-Pedersen
vigtigt, at lave nogle helt klare regler for træningen.
Motionsvennen er ikke en besøgsven og heller ikke en privat
ven. ”Måske var det bedre at kalde det en ”motionsgiver”, siger
Henning Hjuler-Pedersen. En rigtig ven møder op på hospitalet,
hvis de ældre bliver syge og holder heller ikke op med at komme
i hjemmet, sådan som motionsvennen vil gøre det, når den
ældre måske begynder at træne på et stolemotionshold. ”Motionsvennens
rolle skal være afklaret med motionsmodtageren,
inden man går i gang med at træne, så undgår man, at de ældre
bliver skuffede og vrede”, mener Henning Hjuler-Pedersen. Han
vil desuden anbefale, at motionsvenner deltager på ældreinstruktørkurserne
i DAI, hvor man får nyttig praktisk og teoretisk
viden om den svage ældregruppe.
4 Stol på idræt - idræt på en stol