[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Genoptræningsplaner
for noget. Det viser sig især i de genoptræningsplaner, vi ikke
er inddraget i. Her er beskrivelsen af funktionsevne samt aktivitet
og deltagelse udfyldt noget tilfældigt og ikke særlig faglig
brugbart, for de der modtager genoptræningsplanerne.
Hvordan har lægerne modtaget den ny procedure og
opgave?
– Det kan der ikke svares entydigt på. Nogle læger har vist
direkte modvilje og har svært ved at se relevansen. De giver
udtryk for, at det må være en terapeutopgave. Andre ser det
som en stor ekstra opgave, som må løses fælles og tværfagligt.
De bruger terapeuterne som konsulenter. Vi har eksempelvis
som et forsøg en ergoterapeut, der to gange om ugen
er i ortopædkirurgisk ambulatorium i nogle timer. Ambulatoriet
forsøger så at booke de patienter, der kan forudses at få et
genoptræningsbehov i ergoterapiregi på disse dage. Her er
der tæt og udbytterigt samarbejde med lægerne.
Hvordan påvirker opgaven ergoterapeuternes daglige
arbejde?
– Vi har jo skullet lave GOP de sidste tre år, så tankegangen
er ikke helt ny, men den nye Med.Com. udgave er jo
langt mere omfattende, end den vi tidligere brugte, så den
opleves som en stor ekstra ressourcekrævende opgave.
Tidspresset tror jeg, opleves som det værste. Alene det at få
koordineret med lægerne, og at genoptræningsplanen skal
udarbejdes sammen med patienten er tidsrøvende.
- Fagligt er der kommet mere fokus på, at få beskrevet aktiviteter
og deltagelsesdelen mere specifikt, end det er gjort
tidligere, så den del er positiv.
Som ledende ergoterapeut, hvordan oplever du så motivationen
omkring udfyldelsen af genoptræningsplaner?
– Som leder mener jeg, det er vigtigt, at vi både i sygehusregi
og hos terapeuterne i kommunen ser dette som en længerevarende
proces og erkender, at det er en stor opgave at få implementeret
genoptræningsplaner med et fagligt indhold. En
vigtig opgave er at få justeret procedurer og indhold, så det giver
mening, for de der konkret skal arbejde med planerne.
– Som et led i kompetenceudviklingen og ikke mindst den
tværfaglige udveksling arbejder vi med at skabe overensstemmelse
mellem det, der bliver beskrevet i genoptræningsplanerne
og de kommunale terapeuters ønske til indholdet. For
tiden udarbejder terapeuterne i begge regi eksempler på ”den
gode genoptræningsplan” inden for tre diagnosegrupper. Disse
eksempler vil vi sammenholde og bruge i forbindelse med
en audit, vi laver på genoptræningsplanerne.
Hvad er patienternes reaktion på deres genoptræningsplaner?
– Mange patienter er undrende over at få en ofte fire sider
lang genoptræningsplan med hjem. Men de accepterer den
jo ud fra forklaringen om, at den er garantien og deres sikkerhed
for at kunne få videre genoptræning. Vi mærker et stigende
antal henvendelser fra patienterne, hvis den dato overskrides,
for hvornår de skal kontaktes, så patienterne er nok
blevet mere opmærksomme på rettighederne i forbindelse
med genoptræningsplaner.
Hvem har den bedste kompetence til at lave den faglige udredning
så genoptræningsplanen lever op til lovens intentioner
om aktivitet og deltagelse?
– Det er helt klart terapeuter! Det er vores faglighed. Aktivitet
og deltagelse er jo kerneområdet for ergoterapi. Der, hvor
vi oplever de største problemer med genoptræningsplanerne,
er der, hvor der ikke er terapeuter til stede eksempelvis i ambulatorier
eller ved udskrivelser, der sker i weekenden.
Hvad ville den ideelle løsning på udfyldningen af genoptræningsplaner
være?
– Det ideelle ville være, hvis terapeuterne altid blev inddraget
i udarbejdelsen af genoptræningsplaner. Det kunne ske i
et samarbejde med lægerne. At ressourcerne naturligt fulgte
med ville være optimalt. Dermed ville vi også få anerkendelsen
for, at det er en omfangsrig opgave at få implementeret
en genoptræningsplan, der giver fagligt indhold til gavn for
patienten. Det er i øvrigt også lovens intention! Og i sidste
ende er det jo patienten, som den centrale part, der skal
drage fordel af den gode og korrekte genoptræningsplan,
siger Helle Kærgaard.
•
16 l ergoterapeuten l maj 2007