[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

ergoterapeuten 05:07 

21 medlemmer har strejket 

Side 18 

Nordisk kongres 2007 

Kongres med forskningsmæssigt højt niveau 

og en stærk tendens til at praksisrelatere 

forskningsresultater 

Side 20 

Kom til lederkonference 

Etf inviterer til lederkonference 

– og nye kurser for ledere og koordinatorer 

Midterindstik 

ABC-koncepter giver stabilitet 

Side 26 

Genoptræningsplaner 

lever ikke op til lovkrav 

Borgere får sjældent genoptræningsplaner, der 

lever op til lovens krav. Det viser en rundspørge, 

Etf har gennemført 

Side 6

freelars.dk 

Har vi råd til at blive 

boende, hvis jeg bliver 

alvorligt syg? 

 

En god forsikring er bedre end overtro: 

Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort 

beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør. 

Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka + gruppeforsikring 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Telefon: 

CPR-nr.: 

Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring: 

Navn: 

CPR-nr.: 

 

Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til 

kritiske situationer. Med en pka + gruppeforsikring 

kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte 

økonomiske problemer i forbindelse med kritisk sygdom, 

invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du 

måske tror. Send kuponen – eller ring til PKA + på 39 

45 42 81 og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk. 

PKA + ejes af PKA-pensionskasserne, som har mere 

end 215.000 medlemmer. 

Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S, 

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup 

...mere pension

Indhold 

04 Leder 


05 Rehab-messe 2007 

06 Genoptræningsplaner 


- En mangelfuld genoptræningsplan 

kan ikke bruges til 

noget, siger Helle Kærgaard, 

ledende ergoterapeut på Randers/Grenå 

Regionshospital. 

14 

14 Genoptræningsplaner 

Toget er sat i gang, 

inden skinnerne er lagt 

17 Generalforsamlinger 

i Etf's regioner 

18 Etf-medlemmer strejkede 

20 Nordisk kongres 

Indstik om Etf's lederkonference 

og nye kursustilbud om ledelse 

Linierne blev trukket op og 

køreplanen sat på skinner, da 

Etf´s regioner holdt generalforsamlinger 

i april i år. 

17 

24 Bachelor – Samtale som 

motiverende redskab 

26 Fagligt 

ABC-koncepterne 

31 Etf's Politikark 

Efter- og videreuddannelse 

32 Debat 

33 Kort Nyt 

Nordisk Kongres 2007 

20 

34 Møder og Kurser 

37 Stillinger 

42 Kontakt 

Find fakta om din region 

og Etf´s Fællessekretariat 

– I forhold til funktionsevne er genoptræningsplanerne 

sparsomt udfyldt, 

især med hensyn til aktivitet 

og deltagelse. Dette punkt handler 

oftest mest om kropslige problemer, 

men ikke så meget om, hvordan patienten 

klarer sig, siger Lene Herborg, 

genoptrænings-visitator i Sønderborg 

Kommune. 

Side 8 

Som leder eller koordinator 

har du mulighed 

for at deltage i flere 

lederudviklingsforløb. Se 

alle Etf's tilbud til dig på 

midtersiderne – lige til at 

tage ud og gemme. 

ergoterapeuten l maj 2007 l

Leder 

Ergoterapeuter er nøglepersoner 

i arbejdet med 

genoptræningsplaner 

I den seneste tid har manglen på ressourcer, til både at 

udarbejde genoptræningsplaner i sygehusene, og til at varetage 

genoptræningen i kommunerne stået højt på den 

offentlige dagsorden. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen 

peger på, at antallet af genoptræningsplaner i 2007 vil 

blive dobbelt så stort som i 2006. Dermed bliver arbejdspresset 

også dobbelt så hårdt som forventet, da de offentlige 

parter delte ressourcerne i forbindelse med kommunalreformen. 

Flere genoptræningsplaner er positivt. Jeg er sikker på, at 

mange flere patienter før kommunalreformen ville have 

haft rigtig god gavn af genoptræning. De fik bare ikke tilbuddet 

– og det bliver heldigvis tydeligt nu. 

Men det ressourcepres, som opgaven nu medfører, er naturligvis 

ikke positivt. Jeg deler bekymringen omkring de 

utilstrækkelige ressourcer og dermed parternes mulighed 

for at leve op til intentionerne i den nye sundhedslov - at 

sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb. 

For Ergoterapeutforeningen er det nemlig ikke alene 

mængden af genoptræningsplaner, der er interessant. For 

os er det også helt nødvendigt, at de lovsikrede kvaliteter 

er til stede i de mange nye planer. 

For at vurdere kvaliteten i genoptræningsplanerne, har Ergoterapeutforeningen 

foretaget en rundspørge blandt en 

række kommuner og sygehuse. Resultaterne herfra kan 

du læse mere om i dette blad. Rundspørgen viser, at langt 

fra alle genoptræningsplaner beskriver patientens funktionsevne. 

Samt at det, i de genoptræningsplaner der beskriver 

funktionsevnen, ofte kun er kropsfunktionen, der 

omtales. Aktivitet- og deltagelsesområderne er ofte helt 

ubeskrevne. Lovens intention bliver dermed ikke overholdt, 

og borgeren får ikke den reelle genoptræningsplan, 

som vedkommende har ret til! Rundspørgen viser da også, 

at der ikke altid er terapeuter involveret i udarbejdelsen 

af genoptræningsplanerne. Mange af de adspurgte 

peger på ressourcemangel som et væsentligt problem i 

forhold til at kunne løse opgaven. 

For mig er der ikke tvivl om, at hvis lovens intentioner skal 

opfyldes, så er det helt nødvendigt, at ergoterapeuter 

foretager den faglige udredning af patientens funktionsevne, 

blandt andet for at sikre at aktivitets- og deltagelsesdimensionerne 

altid vurderes. Det er således ikke nok, at 

der skabes tid til at udfylde en genoptræningsplan. For at 

kunne gøre det, skal ergoterapeuten forud foretage den 

professionelle, faglige udredning og vurdering af patientens 

aktivitetsproblemer. 

Det betyder samlet set, at der er behov for langt flere ergoterapeuter 

på landets sygehuse og i kommunerne. Og 

med den aktuelle prioritering af ressourcer er det samtidig 

helt nødvendigt, at ergoterapeuter anvendes der, hvor de 

gavner mest. På de somatiske sygehuse er det både til 

genoptræning af indlagte patienter, specialiseret genoptræning 

til ambulante patienter og ikke mindst til den faglige 

udredning af patientens funktionsevne og udarbejdelse 

af kvalificerede og dækkende genoptræningsplaner. 

Det var sådan, lovgivningen havde tænkt det. 

Gunner Gamborg 

Landsformand 

Læs side 6-16 

l ergoterapeuten l maj 2007

Rehabmesse 2007 

Etf på Rehabmesse 2007 

Mange medlemmer benyttede lejligheden til at få en snak 

med politikere og medarbejdere på Etf’s stand på Rehabmessen 

i år, hvor en nyskabelse var aftenåbning onsdag aften. 

Etf’s aftenseminar om bevægeaktive børn ved specialeergoterapeut 

og forfatter Gudrun Gjesing trak folk til – dog 

flest ergoterapeuter og ikke så mange forældre 

Ergoterapeutforeningens medlemmer skrev mange hilsner, til 

foreningen, da de kiggede forbi vores stand på Rehab 2007: 

”Tak for en rigtig god snak om mine frustrationer om manglende 

hjælp fra foreningen i forbindelse med overgangen fra 

sygehus til kommune. Jeg har fået nogle gode nye redskaber 

med.” 

Louise Eriksen 

”Gør nu endelig noget for os gamle så vi kan følge budet fra 

Borgen og blive ved lidt længere på arbejdsmarkedet. Giv os 

også omsorgsdage til vore gamle forældre, der har behov for 

hjælp.” 

Ellen Nissen 

”Det undrer mig, at 2/3-dele af alle ergoterapeuter har berøring 

med hjælpemidler i deres arbejde, og at vi ikke lærer 

mere om hjælpemidler under uddannelsen.” 

Christina E. Svendsen 

Der var trængsel på Etf’s stand, da specialergoterapeut Gudrun 

Gjesing (m.fl.) holdt workshop om hvordan vi sikrer børns muligheder 

for at være nysgerrige, legende og bevægeaktive. 

Aktiv deltagelse for demente 

– I forbindelse med en undersøgelse om demente menneskers 

brug af hjælpemidler har jeg igen og igen hørt de 

pårørende udtrykke, at de ikke har fået information 

om de mange hjælpemidler, der kan støtte demente 

menneskers hverdagsaktiviteter. 

Sådan skriver ergoterapeut Lily Jensen i Lederforum nr. 

7/2007. Hun fulgte op på Hjælpemiddelinstitutets seminar 

på Rehab-messen d. 8. maj 2007 i Fredericia. 

– De pårørende efterspørger en tidligere indsats og 

hyppig opfølgning fra sundhedspersonalet, den demente 

kan ikke selv reagere på evt. progression i sygdommen. 

Det vil vores fællesnordiske forskningsprojekt forhåbentlig 

rette op på, sagde Lily Jensen. 

– Det handler nemlig om at indsamle og formidle viden 

om brug af kognitive hjælpemidler, og det er nødvendigt, 

hvis demente skal kunne fortsætte deres aktiviteter trods 

sygdommen. Altså hjælpemidler, der hjælper med at holde 

styr på ugedage og tidspunkt på dagen, så den demente 

husker at gå ned i dagcentret og spise frokost. Eller 

sætter den demente i stand til at færdes ude alene og 

selv finde vej til toilettet om natten uden at vække konen. 

Løsningerne hedder: en såkaldt Sigvardtkalender med dagens 

aktiviteter skrevet op ud for tidspunkterne, et elektronisk 

ur med angivelse af sol og måne for nat og dag. 

En GPSLommy med kun èn knap, der bruges af demente 

til at skabe kontakt til en anden person, hvis han farer vild 

på den daglige gåtur og natlys ved toiletdøren og rød stribe 

på WC-brættet til at hjælpe dem demente på rette vej 

om natten. Eksemplerne stammer alle fra interview med 

de 29 personer med demens, deres pårørende og deres 

hjælpemiddelformidlerne, der indgår i den fællesnordiske 

undersøgelse. 

Den afsluttes i 2008 med offentliggørelse i bogform og 

på Internettet. 

ksh 



genoptræningsplaner i den ideelle verden 


1. Patienten kommer i kontakt med sundhedsvæsenet 

– enten som indlagt eller som ambulant 



Når borgere skal have en genoptræningsplan fra sygehusene, kan de sjældent 

regne med at få en plan, der er så gennemarbejdet, at den lever op til lovens krav. 

Det viser en rundspørge, som Ergoterapeutforeningen har gennemført 

Af Karen Kjærgaard, journalist 

Foto Jens Hasse/Chili 

En genoptræningsplan, der kun består af patientens navn og 

diagnose. Det er et af de mest grelle eksempler, man kan støde 

på, efter at det pr. 1. januar 2007 blev et lovkrav, at alle 

borgere med behov for genoptræning efter sygehuskontakt 

skal have en genoptræningsplan. 

Ergoterapeutforeningen har netop gennemført en omfattende 

rundspørge i form af interviewundersøgelse blandt cirka en 

fjerdedel af landets sygehuse og kommuner, som dækker 

knap halvdelen af Danmarks befolkning. 

Rundspørgen viser, at 79 procent af de adspurgte betegner 

genoptræningsplanernes kvalitet som svingende. Fire procent 

betegner dem som direkte dårlige. Kun fire procent giver vurderingen 

”god”, mens 13 procent siger, at kvaliteten af genoptræningsplanerne 

er ”stigende”. 

– I forhold til de informationer, vi skal bruge, er genoptræningsplanerne 

meget dårlige og meget svingende. De mangler 

for eksempel diagnose og operationsbeskrivelse, så vi er 

nødt til at bruge tid på at rekvirere de papirer fra sygehuset, 

som vi skal bruge som grundlag for genoptræningen, fortæller 

Britta Larsen, teamleder for terapeuterne i Ringsted Kommune. 

Samme oplevelse har de kommunale terapeuter i Esbjerg: 

– De er mangelfulde, og vi må sende flere retur til sygehusene 

hver uge. Nogle genoptræningsplaner er bare en forside, 

der er klasket på en henvisning fra en praktiserende læge, 

uden at man overhovedet har set patienten, fortæller Lillian 

Hansen, teamleder for genoptræning i Esbjerg Kommune. 

Funktionsniveau-beskrivelse halter 

Ifølge lovens krav skal genoptræningsplanerne udarbejdes i 

samarbejde med patienten ved udskrivningen fra sygehuset 

og sendes til borgerens bopælskommune, som herefter skal 

visitere til og gennemføre genoptræningen. Målet er at sikre, 

at alle sygehuspatienter med behov for genoptræning får dette, 

baseret på en lægefaglig vurdering og faglig udredning på 

sygehuset. 

Samtidig er genoptræningsplanen et ”garantibevis” for borgeren 

og et redskab for kommunen til at tilrettelægge den rette 

genoptræning. 

Derfor skal genoptræningsplanen indeholde en lang række 

informationer om indsatsen på sygehuset og en faglig udredning 

omkring den enkelte patients funktionsevne før og efter 

indlæggelse, samt hvad genoptræningen specifikt skal rette 

sig imod. Og her er det særlig beskrivelsen af funktionsevnen 

i forhold til aktivitet og deltagelse, det stadig halter gevaldigt 

med, selv om kravet har været gældende, siden kommunalreformen 

trådte i kraft 1. januar 2007. 

– I forhold til funktionsevne er de sparsomt udfyldt, især 

••• 



2. Patienten får en diagnose 

Rundspørgens vigtigste resultater 

• Overordnet er der meget store forskelle på kvaliteten 

af indholdet i genoptræningsplanerne. Patienten kan få alt 

fra et blankt stykke papir med sit navn og diagnose på til 

en genoptræningsplan, der medtager kropsniveau, aktivitet 

og deltagelse. 

• Det er mere undtagelsen end reglen, at genoptræningsplanerne 

lever op til bekendtgørelsens og vejledningens krav 

til indhold. 

• Der foretages sjældent en udredning af patientens funktionsevne 

med fokus på patientens aktivitet og deltagelse. 

• Nogle steder foretages der slet ikke en udredning af 

patientens funktionsevne. 

• Der mangler angivelse af kontaktdato på 

genoptræningsplanerne. Kontaktdatoen er 

det tidspunkt, som sygehuset på baggrund af en faglig 

vurdering angiver, at kommunen senest skal tage kontakt 

til patienten med henblik på at planlægge patientens genoptræning. 

Sådan vurderer kommunerne kvaliteten af genoptræningsplaner, 

de modtager, mht. lovgivningens krav, patientens 

behov og de professionelles behov: 

• 79 procent af kommunerne siger, at kvaliteten svinger 

• 4 procent anser dem for dårlige 

• 4 procent anser dem for gode 

• 13 procent siger, at kvaliteten er stigende 

• Genoptræningsplaner udarbejdet af terapeuter har generelt 

en bedre kvalitet end de genoptræningsplaner, der er udarbejdet 

af læger 

Læs mere om undersøgelsen på: www.etf.dk 

med hensyn til aktivitet og deltagelse. Dette punkt handler 

oftest mest om kropslige problemer, men ikke så meget om, 

hvordan patienten klarer sig, siger Lene Herborg, genoptrænings-visitator 

i Sønderborg Kommune. 

– Genoptræningsbehovene beskrives også mest på kropsniveau, 

men det er et problem, hvis der mangler beskrivelse 

af, hvad det betyder for borgeren at leve med de kropslige 

problemer, de har, altså aktivitet- og deltagelsesniveauet, siger 

hun. 

Må bruge tid på at indhente oplysninger 

Den mangelfulde udredning omkring funktionsniveau betyder 

nemlig, at kommunerne så selv er nødt til at lave en faglig 

udredning, selv om det er sygehusenes ansvar, og at der kan 

vise sig også at være behov for en ergoterapeutisk indsats. 

Samtidig er de kommunale terapeuter ofte nødt til at bruge 

tid på at rekvirere for eksempel operationsbeskrivelser og 

journaluddrag fra sygehusene, og det skaber frustration. 

- Vi bruger rigtig megen tid på research tilbage hos henviserne 

for at få uddybende oplysninger, og her er kommunikationen 

rigtig dårlig. Alene i dag har jeg måttet ringe til tre sygehuse, 

fordi kvaliteten af genoptræningsplanerne var for dårlig, 

fortæller Anne-Mette Dalgaard, ledende terapeut i Fredericia 

Kommunes Genoptræningscenter. 

– Lægerne stiller sig også meget uforstående over for, at 

terapeuterne i kommunen har brug for lægelige oplysninger, 

og vi oplever lægesekretærer, der er meget modvillige over for 

at lade os tale med lægen, når vi beder om det. I øvrigt kan vi 

ofte heller slet ikke se af genoptræningsplanen, hvem lægen 

er, siger hun. 

Burde være sammenhængende patientforløb 

Også i Faaborg-Midtfyn Kommune skaber de manglende oplysninger 

fra sygehusene frustration, fordi det stjæler kostbar 

arbejdstid for alle parter og udstiller sundhedsvæsenet som 

alt andet end sammenhængende over for borgerne. 

– Genoptræningsplanerne er blevet bedre, men sygehuset 

kunne gøre det bedre og hjælpe både sig selv og os, da formålet 

jo var, at vi ikke skulle bruge tid på at få fat i sygehuset. 

Det forstyrrer både dem, og tager tid for os, siger Elsebeth 

Elsted, ledende terapeut i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

– Det kan ikke være svært at gøre det bedre, når lægen alligevel 

har fat i patienten. Borgerne må undre sig, når vi kontakter 

dem for genoptræning og for eksempel er nødt til at 

spørge dem om, hvad de er opereret for. De må spørge sig 

selv, om vi ikke taler sammen i sundhedsvæsenet. Det er ikke 

ligefrem et eksempel på sammenhængende patientforløb, 

som loven siger, at vi skal lave, lyder den krasse kritik fra 

Elsebeth Elsted. 

Skabeloner mangler ensartethed 

En anden stor udfordring - og et stort ønske i kommunerne – 

er at få strømlinet genoptræningsplanerne, så de har samme 

form og indhold, uanset hvilken faggruppe, afdeling eller sygehus, 

de kommer fra. Dels laves de i et utal af forskellige 

skabeloner, nogle har kun form som en henvisning, mange 

skrives i hånden, og dels kan de fleste ikke sendes elektronisk. 

Samtidig er der stor forskel på kvaliteten af indholdet, alt 

efter hvilket sygehus eller hvilken type afdeling de kommer fra, 

og om de er lavet af terapeuter eller for eksempel læger. 

– Der findes mange typer genoptræningsplaner, og vi kunne 

godt ønske os kun en type. Fra Ringe Neurorehabilitering 

er de knaldgode, fordi de forholder sig til ICF-perspektivet og 

det hele menneske. Men det er kun dem, der bruger det, 

som det er tænkt, siger Elsebeth Elsted. 

I Egedal Kommune modtager de også vidt forskellige 

••• 


3. Patientens genoptræningsbehov vurderes 

(bekendtgørelsen siger af læger, men undersøgelsen viser, at terapeuter også deltager i vurderingen) 

Det har vi spurgt om 

Spørgsmålene til kommuner 

– Hvilke sygehuse modtager I primært genoptræningsplaner fra? 

– Hvem har udarbejdet genoptræningsplanerne – læge, ergoterapeut, 

fysioterapeut, eller andre? Herunder hvem har foretaget 

den faglige udredning af patientens behov, og hvem har skrevet 

selve genoptræningsplanen? 

– Er de genoptræningsplaner I modtager dækkende, når det 

gælder oplysninger fra den faglige udredning om patientens 

funktionsevne i forhold til den bevægelses- og aktivitetsmæssige, 

kognitive, emotionelle og sociale funktionsevne? 

– Hvordan vil du beskrive kvaliteten i genoptræningsplanerne i 

forhold til såvel det fysiske område som til aktivitets- og deltagelsesområdet? 

Hvis svaret er negativt: Hvad er årsagen til dette? 

– Indeholder genoptræningsplanerne den nødvendige viden, I 

har brug for til at kunne give borgeren den rette genoptræning? 

Hvis nej: Hvad mangler? 

– Er der truffet lokale aftaler om hvilke patientgrupper, der almindeligvis 

ikke skal have en genoptræningsplan? 

– Oplever I, at patienter, der efter jeres vurdering har et genoptræningsbehov, 

udskrives fra sygehuset uden en genoptræningsplan? 

Hvad gør I med de pt.? Hvem 

foretager så den faglige udredning af 

deres behov og hvordan finansierer I 

ydelsen (sundhedslov eller servicelov)? 

– Er der patienter, der udskrives med en genoptræningsplan, 

der ikke har et behov efter din vurdering? 

– Presses de træningsydelser, der normalt gives eller er givet 

efter serviceloven, for at sikre ressourcer nok til at dække genoptræningsplansydelserne? 

Er der særlige patientgrupper, det går 

ud over (eksempelvis hvem)? 

– Fremgår tidspunktet for, hvornår I senest skal tage kontakt til 

pt.? 

– Hvilken teknisk form har genoptræningsplanerne? Skrives den 

på pc eller i hånden? Hvordan sendes den til kommunen? 

– Samarbejder I med sygehuset(ne) om genoptræningsplanerne, 

for eksempel forbedringer af indholdsbeskrivelser? Er det et formaliseret 

samarbejde? 

– Hvordan vil du beskrive kvaliteten af genoptræningsplanerne 

alt i alt? 

Spørgsmålene til sygehuse 

– Får alle patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning, 

en genoptræningsplan, eller er der truffet lokale aftaler 

om, hvilke patientgrupper der ikke skal have en genoptræningsplan? 

– Hvem vurderer i praksis patientens behov for genoptræning - 

læge, terapeut, andre? Har ergoterapeuterne indflydelse på, 

hvilke patienter der modtager en genoptræningsplan? 

– Hvem udfylder genoptræningsplanen i praksis? 

– Hvem laver den faglige udredning af patienten og patientens 

behov? 

– Forholder den faglige udredning sig til både den bevægelsesog 

aktivitetsmæssige, kognitive, emotionelle og sociale funktionsevne? 

– Hvordan vil du beskrive kvaliteten i genoptræningsplanerne i 

forhold til såvel det fysiske område som til aktivitets- og deltagelsesområdet? 

– Er de genoptræningsplaner I udarbejder dækkende for de behov, 

jeres patienter har? 

– Beskrives tidspunktet for kommunens seneste kontakt til borgeren 

i genoptræningsplanen? 

– Hvilken teknisk form har genoptræningsplanerne? Skrives den 

på pc eller i hånden? Hvordan sendes den til kommunen? 

– Samarbejder I med kommunerne om genoptræningsplanerne, 

for eksempel forbedringer af indholdsbeskrivelser? Er det et 

formaliseret samarbejde? 

– Hvordan vil du beskrive kvaliteten af genoptræningsplanerne 

alt i alt? 


4. Genoptræningsplanen udfyldes 

af ergoterapeuter, fysioterapeuter og eventuelt andre relevante fagpersoner 

i overensstemmelse med patientens behov og bekendtgørelsens krav 

Genoptræningsplaner – hvad vil loven? 

Formålet med genoptræningsplanen er at sikre målrettede, sammenhængende 

og effektive genoptræningsforløb. 

Genoptræningsplanen sikrer patientens rettighed til genoptræning. 

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Socialministeriets fælles 

vejledning om træning i kommuner og regioner skal genoptræningsplanen 

som minimum indeholde blandt andet: 

• Beskrivelse af patientens tidligere funktionsevne, funktionsevnen på 

udskrivningstidspunktet 

• Beskrivelse af hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen 

efter udskrivning skal rette sig imod. 

Funktionsevnen skal beskrives i relation til både kropsfunktion og aktivitet 

og deltagelse. 

Genoptræningsplanen er borgerens garantibevis og et redskab for kommunen 

til at tilrettelægge den rette genoptræning. Men i udredningen halter det særligt 

med beskrivelsen af funktionsevnen i forhold til aktivitet og deltagelse, selv om 

kravet har været gældende, siden kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. 

genoptræningsplaner fra en lang række sygehuse, blandt andet 

fordi kommunen ligger på grænsen mellem tre gamle amter 

i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Men det er ikke 

kun årsagen. 

– Der er lagt op til at bruge MedComs model på Nordsjællands 

Sygehus, men alle lokalsygehuse er ikke enige i det og 

har hver deres type. Det er vigtigt, at genoptræningsplanerne 

bliver ensrettede, for det er meget forvirrende med så mange 

forskellige typer genoptræningsplaner. De er blevet rigtig gode 

fra Nordsjællands Sygehus i Hillerød og Frederikssund. 

Standard-formularen gør det nemmere og mere overskueligt 

for mig at læse dem, siger Gitte Brodersen, visitator i Egedal 

Kommune. 

kvalitet i terapeuters genoptræningsplaner 

Også hun oplever, at der er stor forskel på, hvor gode genoptræningsplanerne 

er, og at terapeuternes generelt er de bedste. 

– Læger giver ikke altid de relevante oplysninger, det er terapeuterne 

bedre til, men der er også stor forskel på kvaliteten 

af terapeuternes genoptræningsplaner. Jeg mener dog 

generelt, at det er vigtigt, at terapeuter tilser patienterne, og 

at det er terapeuterne, der skriver genoptræningsplanerne, siger 

hun. 

Ifølge rundspørgen anser halvdelen af kommunerne de 

genoptræningsplaner, der er lavet af terapeuter, for dækkende, 

mens resten anser dem for svingende. 

For lægernes vedkommende anses 13 procent for dækkende, 

30 procent for svingende og 60 procent for direkte 

mangelfulde. 

Generelt fremhæves geriatriske og neurologiske afdelinger 

eller rehabiliteringsklinikkerne for de bedst kvalificerede til at 

lave genoptræningsplaner, der lever op til lovens krav og kan 

bruges som et arbejdsredskab for kommunernes terapeuter. 

– Terapeuternes er absolut bedst udfyldt. De andre er som 

en blank henvisning eller fortrykt ud fra faste regimer. Vedrørende 

funktionsevne er der meget få ord, fortæller Elna 

Kæstel, leder for etableringen af Århus Kommunes genoptræningscenter. 

Sygehuse erkender problemer 

På sygehusene erkender man, at kvaliteten svinger, og også 

her mener man, at terapeuterne har de bedste faglige forudsætninger 

for at lave genoptræningsplanerne. Til gengæld 

halter det med de nødvendige ressourcer og den nødvendige 

tid til opgaven. 

– Terapeuterne tager opgaven meget alvorligt, og kvaliteten 

er god, men nogle kommuner siger, at de mangler oplysninger. 

Selve skemaerne er ikke mangelfuldt udfyldt, men det må 

vi sige, at de kan være fra lægerne. De kan være meget 

••• 

10 l ergoterapeuten l maj 2007


5. Patienten får sin genoptræningsplan ved udskrivelse 

med relevante oplysninger, herunder kontaktdato 

Dem har vi spurgt 

Hjørring Sygehus 

Bornholm 

Hjørring 

Frederikshavn 

Læsø 

Jammerbugt 

Thisted 

Thisted 

Aalborg 

Aalborg Sygehus 

Vesthimmerlands 

Rebild 

Aalborg 

Mariagerfjord 

Skive 

Silkeborg 

Ringkøbing- 

Skjern 

Esbjerg 

Fredericia 

Århus 

Århus Kommunehospital 

Horsens Sygehus 

Odsherred 

Odder 

Hillerød 

44.551 

Egedal 

Herlev 

Herlev Hospital 

Hvidovre Hospital 

Frederiksberg 

København 

Roskilde 

Roskilde Sygehus 

Ringsted 

Næstved Sygehus 

Næstved 

Sønderborg 

Odense 

Faaborg-Midtfyn 

Odense Universitetshospital 

Lolland 

Anm.: Grænsejusteringer, Kolding-Fredericia som følge lokale afSygehus 

folkeafstemninger, er indikeret på kortet (men ikke eksakte) 

Fakta om rundspørgen 

Ergoterapeuten har i perioden 3. april-9. maj 2007 talt med 10 sygehuse 

og 24 kommuner, som dækker knapt halvdelen af Danmarks befolkning. 

Alle er tilfældigt udvalgt og dækker et bredt udsnit af store og små sygehuse 

og kommuner, som er jævnt spredt ud over hele landet og alle fem regioner. 

ergoterapeuten l maj 2007 l 11


mangelfulde. Det har også været meget svært at få læger til 

at forstå terminologierne i genoptræningsplanerne; De er jo 

ikke vant til at arbejde ud fra ICF, siger Helle Kruuse-Andersen, 

ledende terapeut på Århus Kommunehospital. 

– Det har været en vanskelig opgave at løbe i gang. Opgaven 

har vist sig større end forventet, så det har været vanskeligt 

at løse opgaven inden for de givne rammer. Vi er ikke 

uenige i, at det er rigtigt at lave genoptræningsplaner, og det 

er en meget relevant ergoterapeutfaglig opgave. Men det tager 

minimum en halv time at lave en genoptræningsplan for 

rigtig mange af patienterne. Det sluger så megen tid for lægerne 

også, at de godt kan halvere deres ambulatoriearbejde, 

siger Helle Kruuse-Andersen. 

Også på Kolding-Fredericia Sygehus erkender man problemerne 

og plæderer for, at genoptræningsplaner bliver en terapeutopgave. 

– Vi får kritik af genoptræningsplanerne fra lægesekretariaterne, 

fordi de ikke er udfyldt ordentligt, og terapeuterne i 

kommunerne dermed ikke får oplysninger nok. Faglig udredning 

laves af terapeuter, som vurderer status, behov og står 

for sygehustræning. De kommer bredt rundt om funktionsevnen, 

fordi ICF-standarderne ligger i vores skabelon. Vi får al- 

drig klager på dette, men genoptræningsplanerne fra lægerne 

får nok ikke alt med. Men de skal jo også lave tusind andre 

ting, siger Dorte Maagaard, ledende terapeut på Kolding- 

Fredericia Sygehus. 

– Jeg kunne derfor godt ønske mig, at man lagde det ud 

som en opgave for terapeuterne. I praksis har terapeuterne 

hos os jo stået for det i forvejen – i tæt dialog med lægerne 

selvfølgelig. Det vil sige, at det er en opgave og et ansvar, 

som vi er kompetente til at tage. Det er ren bureaukrati og 

skrivebordsarbejde, at loven har pålagt lægerne ansvaret, 

mener Dorte Maagaard. 

På Herlev Hospital mener ledende overfysioterapeut Hanne 

Skall også, at loven er skruet forkert sammen. 

– Terapeuterne inddrages ikke nok, og vores vurderinger 

kan højne kvaliteten. Jeg mener, at man kan sætte spørgsmålstegn 

ved, at det er lægen, der er “gatekeeper”. Det kan 

give en bureaukratisk omvej, som ikke giver mening i praksis, 

siger Hanne Skall. 

Læs også interview side 14-16 

• 

Rundspørge i Fysioterapeuten 

I fagbladet Fysioterapeuten nr. 6/2007 havde bladet kontaktet 

30 kommuner for at høre, hvordan det var gået med 

overtagelsen af genoptræningsopgaven fra amterne. 

Rundspørgen viste, at genoptræningen langt fra var på 

plads i kommunerne. Nogle kommuner var ved at drukne 

i genoptræningsplaner, andre havde fået færre end forventet. 

Artiklerne kan downloades på: 

www.fysio.dk under Fysioterapeuten, Årgange. 

Efterlysning 

Hvad er effekten og værdien af ergoterapi? 

Det undersøger forskellige lokale projekter i nogle af landets 

kommuner netop nu. Her iværksætter de økonomiog 

tidsstudier på, hvad det betyder for borgerne, at de har 

fået ergoterapi, sammenlignet med, at de ikke har modtager 

ergoterapi. 

Har du som ergoterapeut kendskab til den slags projekter, 

så vil Ergoterapeutforeningen meget gerne høre fra dig. 

Kontakt konsulent Søren Obed i Etf's Fællessekretariat på 

tlf. 33 41 47 00, mail sob@etf.dk 

Eller afdelingsleder Katrine Egaa Molin, tlf. 33 41 47 00, 

mail kem@etf.dk 


Nyt tilbehør til Cavalier 

Aftagelig og justerbar hoftestyring, ryg/nakkestøtte, 

bordplade, kasse med låg evt. klargjort til talemaskine. 

 

 

 

 

 

 

Petra by Connie Hansen 

Tel: +45 4819 5064 Fax: +45 4819 5066 

mail@petrabike.com www.petrabike.com 



Toget er sat i gang, 

inden skinnerne er lagt 

Ergoterapeuten har talt med ledende ergoterapeut på Randers/Grenå Regionshospital 

Helle Kærgaard og bedt hende beskrive, hvordan arbejdet og procedurerne 

med genoptræningsplaner forløber. Hvordan står det egentlig til? Og hvordan 

forholder terapeuterne sig til det daglige arbejde med genoptræningsplaner? 

Af Luise Bæhrenz Hjort, kommunikationskonsulent, Etf 

Foto Jens Hasse/Chili 

Hvordan har I arbejdet med at få den nye procedure omkring 

genoptræningsplaner (GOP) implementeret? 

– Startskuddet i forbindelse med implementeringen af de 

nye genoptræningsplaner var, at den ledende fysioterapeut 

og jeg fik til opgave af Sygehusledelsen og af kvalitetsafdelingen 

at undervise alle afdelingsledelser i den ny procedure, 

genoptræningsplanernes indhold og sammenhængen med 

den nye sundhedslov, siger Helle Kærgaard, ledende ergoterapeut, 

Randers/Grenå Regionshospital. 

– Efterfølgende har vi været rundt på ledermøder inden for 

samtlige specialer her på hospitalet og undervist i genoptræningsplaner. 

Det har hovedsagelig været lægegruppen, som vi 

har undervist. Dette fordi det formelt er lægerne, der er initiativtagere 

til, at der skal udarbejdes en genoptræningsplan. 

Overordnet er der taget en beslutning om ordinationsretten, 

der betyder, at lægerne er de ansvarlige for ordination af genoptræningsplaner 

og typen af genoptræningen. Det er også 

lægerne, der er ansvarlige for, hvilken form for genoptræning, 

der skal iværksættes; altså om det er den almindelige genoptræning 

i kommunen, den specialiserede i sygehusregi eller 

egen træning. I praksis forgår dette som oftest i et samarbejde, 

og lægerne bruger meget ofte terapeuterne som konsulenter. 

Det er min oplevelse, at vi efter endt ”undervisningsrunde” 

har ledelsens forståelse for, at arbejdet med genoptræningsplaner 

er en SKAL-opgave, som nødvendigvis må løftes i et 

samarbejde. 

Endeligt har vi udarbejdet en vejledning inden for hvert speciale 

og afdeling, om hvilken faggruppe, der er ansvarlig for 

hvilke enkelte punkter i genoptræningsplanen. 

Hvilke problemer har der konkret været forbundet med arbejdet 

og udfyldelsen af genoptræningsplaner? 

– Først og fremmest, at vi arbejder med en genoptræningsplan 

i papirudgave på minimum fire sider. Region Midt/Vest 

har besluttet, at det er Med.Com.-versionen, vi bruger, som jo 

for tiden kun findes i en papirudgave. Det har været en stor 

barriere at acceptere, at vi i en periode skal udfylde genoptræningsplaner 

i hånden. Det gør det endnu mere tidskrævende, 

i stedet for at kunne generere informationer, der allerede 

eksisterer i journalen om patienten ind i den enkelte genoptræningsplan. 

Det er billedligt talt som om, at ”toget er sat i 

gang, inden skinnerne er lagt”. 

– Desuden er det en lang og svær proces at få viden og information 

formidlet ud i alle led. Vi har de sidste måneder 

brugt mange ressourcer i terapeutgruppen på denne formidling 

og besvaret et utal af spørgsmål om indholdet i genoptræningsplanerne. 

Og nu fem måneder efter den nye sund- 


Genoptræningsplanen er jo patientens ”adgangsbillet” til genoptræning, og selv om den ganske vist er registreret på 

sygehuset, er den jo meningsløs, hvis ikke det faglige indhold er i orden, siger Helle Kærgaard ledende ergoterapeut. 

hedslov er trådt i kraft, er der stadig personale, der er usikre 

på genoptræningsplanens betydning. 

– Desuden gør de accelererede patientforløb det ofte vanskeligt 

at nå at udarbejde genoptræningsplanen, så patienten 

kan få den ved udskrivelsen. Den udfyldes ofte under tidspres. 

Samtidig oplever jeg, at hvis genoptræningsplanerne 

ikke er udfyldt korrekt eller forståeligt, så får vi ofte en henvendelse 

fra visitatorerne i kommunen, hvilket jo er forståeligt 

nok. Planen er jo patientens ”adgangsbillet” til genoptræning, 

og selv om den ganske vist er registreret på sygehuset, er 

den jo meningsløs, hvis ikke det faglige indhold er i orden. En 

mangelfuld genoptræningsplan kan ikke bruges til noget. Og 

jeg synes, det er pinligt for vores system, hvis patienten får 

en GOP med hjem, hvor måske kun halvdelen er udfyldt. 

Genoptræningsplanerne er tidskrævende. Så er der reelt tid til 

at få dem udfyldt? 

– Det spørgsmål er nemt at svare på – NEJ. Men da det er 

en opgave, vi skal påtage os, går det jo fra noget andet! 

Nemlig den tid, der er til patienten. Skal en genoptræningsplan 

udfyldes, så der er faglig kvalitet i indholdet, tager den i 

størrelsesordenen 20 - 40 minutter at udfylde. 

Hvad er det for en udredning, der bliver resultatet af genoptræningsplanen? 

– Nu er der jo stor forskel på, om det er den ambulante ortopædkirurgiske 

patient, der kun ses i skadestue eller ambulatorium, 

eller det er den medicinske patient, der har et længere 

indlæggelsesforløb. For indlagte patienter burde genoptræningsplanen 

på sigt kunne erstatte den status, der tidligere 

fulgte med patienten ved udskrivelsen. 

– Funktionsevnen er den nemmeste at få udredt og beskrevet. 

Samtidig er aktivitet og deltagelse særdeles vigtig at få 

beskrevet set med faglige øjne, og er et af de områder, vi monofagligt 

har diskuteret en del. Især vigtigheden af at få beskrevet 

og udredt det, der er relevant for modtageren. Igen 

her, er der stor forskel på den tid, der er til rådighed, om det 

er en genoptræningsplan, der udfyldes i et ambulatorium, 

hvor man måske kun ser patienten en halv time, eller om det 

er en indlagt patient med et længere forløb. 

Er der kompetence til at få udfyldt genoptræningsplanerne? 

– I 2007 lagde vi ud med at arrangere Fælles Skolebænk, 

hvor alle ergo- og fysioterapeuter på hospitalet, og i de fire 

kommuner, der udgør hospitalets optageområde, kom på en 

temadag om ICF. Og relateret til ICF-tankegangen i genoptræningsplanen. 

Dette var et fælles afsæt for terapeuterne i 

implementeringen af ICF-terminologien. Vi har efterfølgende 

mærket, at andre faggrupper savner viden om, hvad ICF er 

••• 



for noget. Det viser sig især i de genoptræningsplaner, vi ikke 

er inddraget i. Her er beskrivelsen af funktionsevne samt aktivitet 

og deltagelse udfyldt noget tilfældigt og ikke særlig faglig 

brugbart, for de der modtager genoptræningsplanerne. 

Hvordan har lægerne modtaget den ny procedure og 

opgave? 

– Det kan der ikke svares entydigt på. Nogle læger har vist 

direkte modvilje og har svært ved at se relevansen. De giver 

udtryk for, at det må være en terapeutopgave. Andre ser det 

som en stor ekstra opgave, som må løses fælles og tværfagligt. 

De bruger terapeuterne som konsulenter. Vi har eksempelvis 

som et forsøg en ergoterapeut, der to gange om ugen 

er i ortopædkirurgisk ambulatorium i nogle timer. Ambulatoriet 

forsøger så at booke de patienter, der kan forudses at få et 

genoptræningsbehov i ergoterapiregi på disse dage. Her er 

der tæt og udbytterigt samarbejde med lægerne. 

Hvordan påvirker opgaven ergoterapeuternes daglige 

arbejde? 

– Vi har jo skullet lave GOP de sidste tre år, så tankegangen 

er ikke helt ny, men den nye Med.Com. udgave er jo 

langt mere omfattende, end den vi tidligere brugte, så den 

opleves som en stor ekstra ressourcekrævende opgave. 

Tidspresset tror jeg, opleves som det værste. Alene det at få 

koordineret med lægerne, og at genoptræningsplanen skal 

udarbejdes sammen med patienten er tidsrøvende. 

- Fagligt er der kommet mere fokus på, at få beskrevet aktiviteter 

og deltagelsesdelen mere specifikt, end det er gjort 

tidligere, så den del er positiv. 

Som ledende ergoterapeut, hvordan oplever du så motivationen 

omkring udfyldelsen af genoptræningsplaner? 

– Som leder mener jeg, det er vigtigt, at vi både i sygehusregi 

og hos terapeuterne i kommunen ser dette som en længerevarende 

proces og erkender, at det er en stor opgave at få implementeret 

genoptræningsplaner med et fagligt indhold. En 

vigtig opgave er at få justeret procedurer og indhold, så det giver 

mening, for de der konkret skal arbejde med planerne. 

– Som et led i kompetenceudviklingen og ikke mindst den 

tværfaglige udveksling arbejder vi med at skabe overensstemmelse 

mellem det, der bliver beskrevet i genoptræningsplanerne 

og de kommunale terapeuters ønske til indholdet. For 

tiden udarbejder terapeuterne i begge regi eksempler på ”den 

gode genoptræningsplan” inden for tre diagnosegrupper. Disse 

eksempler vil vi sammenholde og bruge i forbindelse med 

en audit, vi laver på genoptræningsplanerne. 

Hvad er patienternes reaktion på deres genoptræningsplaner? 

– Mange patienter er undrende over at få en ofte fire sider 

lang genoptræningsplan med hjem. Men de accepterer den 

jo ud fra forklaringen om, at den er garantien og deres sikkerhed 

for at kunne få videre genoptræning. Vi mærker et stigende 

antal henvendelser fra patienterne, hvis den dato overskrides, 

for hvornår de skal kontaktes, så patienterne er nok 

blevet mere opmærksomme på rettighederne i forbindelse 

med genoptræningsplaner. 

Hvem har den bedste kompetence til at lave den faglige udredning 

så genoptræningsplanen lever op til lovens intentioner 

om aktivitet og deltagelse? 

– Det er helt klart terapeuter! Det er vores faglighed. Aktivitet 

og deltagelse er jo kerneområdet for ergoterapi. Der, hvor 

vi oplever de største problemer med genoptræningsplanerne, 

er der, hvor der ikke er terapeuter til stede eksempelvis i ambulatorier 

eller ved udskrivelser, der sker i weekenden. 

Hvad ville den ideelle løsning på udfyldningen af genoptræningsplaner 

være? 

– Det ideelle ville være, hvis terapeuterne altid blev inddraget 

i udarbejdelsen af genoptræningsplaner. Det kunne ske i 

et samarbejde med lægerne. At ressourcerne naturligt fulgte 

med ville være optimalt. Dermed ville vi også få anerkendelsen 

for, at det er en omfangsrig opgave at få implementeret 

en genoptræningsplan, der giver fagligt indhold til gavn for 

patienten. Det er i øvrigt også lovens intention! Og i sidste 

ende er det jo patienten, som den centrale part, der skal 

drage fordel af den gode og korrekte genoptræningsplan, 

siger Helle Kærgaard. 

• 


Regionsgeneralforsamlinger 

Punktum for endnu et intenst år 

Der blev talt, grinet og sagt tak for det hele. De store linier blev trukket op, formalia sat 

på plads og køreplanen for næste år sat på skinner. Sådan var det, da ergoterapeuter i 

april 2007 gik til generalforsamling i Etf's tre regioner. Fælles for dem alle er, at de lægger 

et år bag sig, hvor kommunalreformen har toppet på dagsordenen 

Se beretninger, referater og handleplaner for din region på www.etf.dk. 


Sosu-konflikt 

De strejkende lærere på SOSU skolen Nord i Hammer Bakker demonstrerer 

foran skolen og fortæller eleverne om årsagen til strejken. 

21 medlemmer har strejket 

Ergoterapeutforeningen har for første gang i dette årtusinde haft 

medlemmer i en lovlig strejke rettet mod en offentlig arbejdsgiver 

Af Søren O. Nissen, forhandlingsleder, Etf 

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset 

Strejken kom fordi staten, som er Sosu-skolernes nye arbejdsgiver, 

ikke ville indgå overenskomst med organisationerne. 

Overenskomsten skal indgås, fordi de grundlæggende 

social- og sundhedsskoler i forbindelse med kommunalreformen 

blev overført fra amterne til statslige selvejende institutioner 

under Undervisningsministeriet. I amterne var lærerne omfattet 

af deres egen overenskomst, men i staten var der ingen 

overenskomst, de var omfattet af. Derfor kunne de generelle 

aftaler om overførelse af personale i forbindelse med kommunalreformen 

ikke bruges. Der var behov for en hel ny overenskomst 

mellem organisationerne og de statslige arbejdsgivere. 

Resultatløse forhandlinger 

Forhandlingerne om en ny overenskomst startede derfor i efteråret 

2006. Fra organisationernes side var forventningen, at 

der var tale om at tilpasse de amtslige overenskomst til det 

statslige system, på linie med den tilpasning, som var sket på 

alle andre områder i forbindelse med kommunalreformen. 

Konflikten optrappes 

Det ønskede den nye statslige arbejdsgiver, repræsenteret ved 

Personalestyrelsen, ikke. De ønskede at forhandle en helt ny aftale 

uden centralt fastlagte bestemmelser, for eksempel om forberedelsestid. 

For mens regeringen og Folketinget kritiserer folkeskolen 

for at bruge for lidt tid på at undervise og for meget på 

at forberede, ville den statslige arbejdsgiver ikke indgå i en overenskomst, 

som de opfattede havde tilsvarende problemer. Forhandlingerne 

blev derfor hurtigt til en principiel kampplads, og i 

december 2006 brød forhandlingerne sammen. 

Organisationerne varslede derfor konflikt, selv om man nor- 


Set fra kamplinien 

Ergoterapeuten spurgte sosu-lærer Tilka Schneider, 

hvordan hun og kollegerne oplevede at være i strejke 

Hvordan oplevede du den første strejkedag? 

– Fra morgenstunden havde jeg travlt med at sikre, at alle 

mine kolleger var informeret om, at strejken trådte i kraft, 

og at de skulle møde på Herlev Gl. Skole i stedet for at møde 

på skolen. Fra kl. 9 brugte vi en del tid på at drøfte situationen 

og svare på spørgsmål fra kollegerne. Allerede den 

første dag nedsatte vi arbejdsgrupper under overskrifterne: 

Presse og aktioner og produktion af informationsmateriale 

til uddeling, fortæller Tilka Schneider, der er tillidsrepræsentant, 

TR, for 20 ergoterapeuter og fysioterapeuter 

på Sosu-C på Københavns vestegn. 

Hvordan havde du som TR forberedt dig på situationen? 

– De syv TR i SosuC har siden januar samarbejdet om konflikten 

og koordineret vores informationer til kollegerne på 

de tre afdelinger. Vi håbede til det sidste, at det ikke skulle 

blive nødvendigt at strejke for at få finansminister Thor 

Pedersen til at acceptere den danske aftalemodel. Derfor 

arbejdede vi helt normalt frem til fredag d. 13. april. 

Hvordan var stemningen blandt de strejkende? 

– Alle var helt enige om, at det var så stort et angreb på 

den danske aftalemodel, at en strejke var nødvendig. Ingen 

ville acceptere, at Personalestyrelsen udstedte cirkulærer 

om vores løn- og ansættelsesforhold og ikke indbød til ordentlige 

forhandlinger. Det var rigtig dejligt, at der allerede 

på dag ét var støtteerklæringer fra vores organisationspolitikere 

og fra medlemsgrupper i organisationerne. Sosu-C 

medarbejderne var helt med på, at nedsætte aktivitetsgrupperne 

og komme i gang med at fortælle om sagen fra 

vores synsvinkel. 

Hvordan bevarede i kampgejsten? 

– Vores arbejdsgrupper kom hurtigt i gang, og vi fik pressen 

gjort interesseret i sagen. Både landsdækkende aviser, 

lokalaviser og f.eks. ugebrevetA4 har omtalt vores strejke i 

ord og billeder. I løbet af strejkeperioden var der meget 

energi i at fortælle, hvordan vi oplever vores hverdag, som 

modstykke til de billeder vores arbejdsgiver fremsatte om, 

at vi for eksempel kun arbejder 3,5 timer om dagen. Vi har 

lært hinanden rigtig godt at kende på tværs af skoler og 

teams, og vi har fundet ud af, at vi er selvstyrende. Ingen 

sad og ventede på instruktioner og alle var kreative, da vores 

aktiviteter skulle planlægges. 

Det er ved overenskomstforhandlingerne man kan ændre i 

løn- og ansættelsesvilkårene. Det accepterede staten efter 

14 dages strejke. Hvad betyder det for Jer? 

– Det betyder, at både de lærere, der var ansat før kommunalreformen, 

og dem der ansættes nu, har de løn- og ansættelsesvilkår, 

som vi havde i amterne. Men vi kan forudse 

vanskelige forhandlinger om OK08. Arbejdsgiverne har 

på en måde allerede varslet, hvilke krav vi kan vente fra 

dem. Så vi må spidse pennen og stille vores krav og argumentere 

for dem. 

ksh 

malt ikke kan konflikte midt en overenskomstperiode. Men da 

Personalestyrelsen ikke ville overtage den amtslige overenskomst, 

var organisationerne stillet fri til at konflikte for at få en 

aftale om løn- og ansættelsesvilkår. 

Den 21. december 2006 afsendte Ergoterapeutforeningens 

hovedorganisation COII derfor på vegne af foreningerne et 

varsel om stillingsblokade på området. Årsagen var, at allerede 

ansatte i princippet fortsat havde rettigheder og pligter 

svarende til den amtslige overenskomst, mens nye ansatte 

ville blive ansat på vilkår ensidigt fastlagt af arbejdsgiver, så 

længe der ikke var en aftale. 

Arbejdsgiverne mente ikke, at Etf’s hovedorganisation på 

vores vegne kunne sende varslerne, og sagen endte derfor i 

arbejdsretten. Retten gav den 12. marts Etf og de øvrige involverede 

organisationer ret i, at stillingsblokadevarslerne var 

lovlige. Den 16. marts var det derfor ikke tilladt for medlemmer 

af Etf og de øvrige organisationer at lade sig ansætte 

som Sosu-lærer. Samtidig varslede organisationerne strejke 

på tre Sosuskoler og to VUC-centre. Organisationerne optrappede 

på den måde konflikten gradvist i håbet om, at det 

var nok til, at Personalestyrelsen ønskede at genoptage forhandlingerne, 

uden at alle skolerne skulle ud i strejke. 

14 dages strejke bar frugt 

Det virkede ikke i første omgang og den 16. april 2007 nedlagde 

21 ergoterapeuter og deres kollegaer arbejdet på tre 

skoler landet over. Lærerne gik hurtigt og effektivt i gang med 

via demonstrationer og læserbreve at sætte fokus på konflikten. 

Aktionerne medførte, at der atter kom gang i forhandlingerne 

og parterne kunne fredag d. 27. april 2007 erklære 

konflikten for indstillet. Løsningen blev, at staten frem til overenskomstforhandlingerne 

i 2008 administrerer efter de velkendte 

amtslige overenskomster og arbejdstidsregler. 

Konflikten blev sat i gang for at sikre, at ændringer i medlemmernes 

løn- og ansættelsesvilkår ikke sker ensidigt og 

midt i en overenskomstperiode, men, som der er tradition for 

i Danmark, gennem indgåelse af fælles aftaler og overenskomster. 

Arbejdsgiverne har tydeligt tilkendegivet, at de ikke kan leve 

med de nuværende regler. Problemet er derfor ikke løst. Løsningen 

skal findes på mere normal vis ved overenskomstforhandlingerne 

i 2008. Etf modtager medlemmernes krav til 

overenskomstforhandlingerne i både stat, regioner og kommuner 

frem til 18. juni 2007. 

Læs mere om strejken på www.etf.dk/sosu-strejke • 




1100 skandinaviske ergoterapeuter deltog i dagene 19. og 20. april 2007 på Nordisk kongres i Stockholm. 

En kongres der kan karakteriseres som faglig bred med et forskningsmæssigt højt niveau, samt en stærk 

tendens hen imod at praksisrelatere forskningsresultater. 

En lang række områder blev belyst, fra hjælpemiddelområdet til ergoterapi inden for neurologien, ældreog 

børneergoterapi til begrebs- og professionsudvikling og samarbejdet med klienter. 

Svensk forskning inden for ergoterapi var flot repræsenteret, men danske ergoterapuerkolleger bidrog også til 

det vidtfavnende program med seks posters og 12 præsentationer af abstract. 

Se abstracts på: www.fsaakademikerhuset.se 

Afhandlinger fra svenske doktorafhandlinger i ergoterapi kan downloades fra svenske universiteter. 

Vi bringer en dækning af kongresen, som er skrevet af Tomas Lundenmark, 

redaktør af det svenske Arbetsterapeuten. 

Masser af forskning 

– lige til at bruge i praksis 

Nordisk kongres leverede et tætpakket program med et omfangsrigt bud 

på aktuel forskning, hvor meget af det udmærkede sig ved at være sat i 

direkte relation til, hvordan det kan bruges i praksis 

Af Tomas Lundenmark, redaktør 

Foto Randi Chrisman 

Nordisk ergoterapi befann sig i fokus under två dagar i april då 

Nordisk kongress och At-forum genomfördes i Stockholm. 

Över 1100 ergoterapeuter från de fem nordiska länderna förvandlade 

Stockholmmässans utställningshallar till en dynamisk 

samlingsplats för ergoterapeutisk kompetens. 

Ett stort antal seminarier, workshops och posterspresentationer 

gav ett brett spektrum av vad som händer inom ergoterapi 

i Norden. 

Redan i öppningen anslogs tonen av framåtskridande och 

nytänkande. Inga-Britt Lindström, ordförande i det arrangerande 

svenska förbundet för arbetsterapeuter lyfte fram den nordiska 

dimensionen i sitt öppningsanförande. 

– I alla nordiska länder har vi en aktiv och engagerad yrkeskår 

som bidrar till utvecklingen av vårt ämne och vår profession 

och inte minst till att våra metoder blir säkra och effektiva 

för dem, som har behov av våra insatser. Alla ni som i ert arbete 

tillämpar dessa kunskaper skapar den goda och säkra vård 

och rehabilitering som arbetsterapeuterna varje dag erbjuder, 

sade Inga-Britt Lindström. 

– Kompetensutveckling handlar ju om att få ny kunskap. Nya 

krav kommer hela tiden att ställas, eftersom samhällsutvecklingen 

kommer att kräva detta. För att möta framtidens utmaningar 

måste vi ha breddad och fördjupad kompetens. Utan 

kompetensutveckling kommer de anställda inte att ha förutsättningar 

att se till att den egna organisationen kan leva upp till 

målen för verksamheten vare sig på kort eller lång sikt. 

– Både AT-forum och Nordisk kongress ger oss utmärkta möjligheter 

att få veta vad som händer inom forskning och utveckling, 

att få ny kunskap, att skapa nätverk och få bekräftat att just 

vår verksamhet ligger rätt i tiden, sade Inga-Britt Lindström. 

Psykiatri, delagtighed og sprog 

Programkommittén bakom nordisk kongress och AT-forum hade 

valt ut det mest framträdande dragen inom forskning och 

praxis just nu. Med dr Ann-Britt Ivarsson vid arbetsterapeututbildningen 

på universitetet i Örebro tyckte sig kunna spåra flera 

intressanta trender i utbudet. 

– Arbetsterapi inom psykiatri var i år mycket synlig på nordisk 

kongress/AT-forum. Det återspeglades både i ett stort antal 

presentationer och miniseminarium, men också i det samtal 

mellan de nordiska ländernas förbundsordföranden som hölls 

på psykiatritemat. 

Ett annat tydligt inslag var att begreppet ”Delaktighet” har 

slagit igenom stort inom arbetsterapi. Begreppet används av 

många, och det diskuteras och granskas också kritiskt av företrädare 

inom yrkeskåren. 


Tommy Arnløv Jørgensen og Janna Sylvestersen 

Birgitta Bernspång 

Deltagere fra de nordiske lande viste stor tilfredshed med de brede 

program. Tommy Arnløv Jørgensen, lærer på CVU Vest, sagde: Her har 

man mulighed for at knytte kontakter og samle mailadresser med andre 

inden for forskningsfeltet. Han blev suppleret af kollegaen Janna 

Sylvestersen, CVU Nordjylland: Man får know-how, indblik i forskningsfelterne 

og inspiration til, hvad vi skal gøre i uddanelsesområdet. 

– Intet menneske kan blive tvunget til at udføre opgaver eller 

aktiviteter, som ikke har relevans for hans eller hendes hverdag. 

Sådan sagde Birgitta Bernspång, professor i arbetsterapi vid 

Umeå Universitet, i sin åbningstale på Nordisk kongres, hvor 

hun på fornem provokerede vis opfordrede ergoterapeuter til at 

se på den professionelle indsats med selvkritik. Hun opfordrede 

blandt andet til altid at huske: 

• Vi är problemlösare, därför måste vi vara flexibla 

• Vi är klient-centrerade, därför är vi bra på att lyssna, aktivt lyssna 

• Vi bistår med professionella förslag på åtgärder 

• Vi är fokuserade på de aktiviteter/uppgifter som klienten vill 

fokusera på. 

Se den fulde artikel på www.etf.dk/fagdatabase, søg på 

Bernspång 

Ann-Britt Ivarsson tyckte sig också spåra likheter mellan de 

nordiska länderna, när det gäller det gemensamma arbete att 

bli tydligare i vårt professionella språk. 

Presentationer under kongressdagarna visade, att det i flera 

nordiska länder pågår arbete med att tydliggöra de centrala 

begreppen inom arbetsterapi relaterat till de nationella språken. 

I utställningshallarna visades hjälpmedel och behandlingsutrustning. 

Arrangörslandet dominerade bland besökarna 

som brukligt är i de nordiska sammanhangen. Av 1100 arbetsterapeuter 

kom cirka: 

• 1000 från Sverige 

• 38 deltagare från Danmark 

• 37 från Norge 

• 16 från Finland 

• 10 från Island 

Den svenska dominansen återspeglades också i presentationer 

och posters. 

– Det är naturligt att arrangörslandet dominerar, anser Gunner 

Gamborg, landsformand i Ergoterapeutforeningen i Danmark. 

– Förklaringen till det är först och främst ekonomisk. Deltagarna 

har inte råd att betala ur sin egen ficka. Ett deltagande 

på nordisk kongress för en dansk ergoterapeut, med resor, logi 

och konferensutgifter, kostar upp mot 10.000 kr. En annan förklaring 

till dominansen är, att Sverige har kommit längst i vetenskaplig 

utveckling av de nordiska länderna. Vi har inte samma 

volymer av disputerade i Danmark och Norge, siger Gunner 

Gamborg. 

Fremtidens kongresser 

Däremot är han inte säker på om mötesformen med breda 

kongresser är hållbar i framtiden. 

– Den form av kongresser, vi har i dag, med ett mycket stort 

och brett utbud, som ger deltagarna lite om mycket kan visserligen 

ge mycket stimulans och många intresseväckande intryck. 

Men frågan är hur länge arbetsgivaren kommer att vara intresserad 

av att betala. Den enskilde arbetsterapeuten blir mer och 

mer specialiserad och söker också främst ny kunskap inom sitt 

eget kompetensområde. Det för med sig att arbetsgivaren prioriterar 

kompetensutbildningen inom det smala specialistområdet 

i stället. 

– Breda kongresser är fantastiska upplevelser för oss som 

har privilegiet att vara med på dem, men för den enskilda arbetsplatsen 

kan det finnas andra ekonomiska prioriteringar. 

Därför är det viktigt att vi också i fortsättningen lyckas göra nordisk 

kongress till arrangemang som är intressanta för såväl arbetsgivarna 

som praxis och forskning, säger Gunner Gamborg. 

••• 



Svensk forskning var flot repræsenteret, men danske ergoterapeuter bidrog 

også med i alt seks posters og 12 præsentationer af abstract. 

Kompetenceudvikling er en nødvendighed i et samfund, 

der hele tiden stiller nye krav til udvikling. Både 

AT-forum og Nordisk kongres er en mulighed for at få 

fingeren på pulsen i forhold til forskning og netværk, 

sagde den svenske formand Inga-Britt Lindström. 

Psykiatri i Norden 

– hvad kan vi lære af hinanden 

Arbetsterapi och psykiatri var ett av många områden som 

ventilerades på Nordisk kongress. På psykiatritemat arrangerades 

också den enda debatten mellan företrädare för de fem 

nordiska förbundens fackliga organisationer, samt en representant 

för psykiatrin. 

Temat för debatten var ”Psykiatri i Norden – vad vi kan lära 

av varandra”. Ordförandena för ergoterapeutföreningarna i 

Danmark, Norge, Finland, Island och Sverige medverkade. 

Debatten leddes av direktör Anders Lönnberg, erfaren sjukvårdspolitiker 

i Stockholm. 

Gunner Gamborg, landsformand i Danmark, konstaterade, 

att utvecklingen i Danmark, gått samma väg som i Sverige. 

De stora mentalsjukhusen har stängts, och patienterna slussats 

ut i samhället. Vad som nu komplicerat situationen är 

den nya kommunreformen, som inneburit att vårdperspektivet 

förflyttats från regional till lokal nivå. 

– Det råder osäkerhet om var rehabiliteringsansvaret ligger. 

Fördelen med det är att dessa frågor nu verkligen hamnat i 

fokus för intresset. Men rehabiliteringsplanen omfattar inte 

psykiatri. Det har blivit ett större avstånd mellan var patienterna 

behandlas och lever, sagde Gunner Gamborg. 

Frågan för arbetsterapeuterna, som han såg det, var, om 

de skulle vara sjukdomsbehandlare eller se till att patienterna 

kunde leva ett gott liv. 

– Nedtrappningen av psykiatrin har gått alldeles för fort i 

Norge, framhöll Karin Vikse Olsen. 

– På Island har diskussionen inom psykiatrin blivit öppnare, 

och man har satsat på så kallade Fountain House, där samarbetet 

innefattar hela familjen. Inriktningen är även här att 

man skall gå från sjukhuset till ett socialt liv. Antalet arbetsterapeuter 

har fördubblats men vi är ändå inte tillräckligt många, 

sade Lilja Ingvarsson. 

Medicinsk og social indstilling 

Moderator Anders Lönnberg ledde in diskussionen på den inbyggda 

konflikten mellan medicinsk och social inställning till 

problemet. 

– Vi måste alltid utgå från människan, framhöll Inga-Britt 

Lindström. Med ett utpräglat och systematiserat teamsamarbete 

blir insatserna bättre och de professionella rollerna tydligare. 

Ibland verkar läkarna vara långt borta men de måste inse 

att alla måste vara med. Vi får heller aldrig glömma bort att 

ha fokus på patienten. Det handlar naturligtvis också om pengar. 

Personer med psykiatriska problem är en mycket sårbar 

grupp. 

Se mere side 23. 

••• 


Få styrket dit 

PERSONLIGE 

LEDERSKAB 

Ergoterapeutforeningen forsætter sit arbejde med fokus 

på ledelse, lederskab og lederrollen. Foreningen har udviklet 

nye tilbud til dig, der er leder og medlem af Ergoterapeutforeningen. 

Du vil derfor i den kommende tid have 

mulighed for at deltage i en række lederudviklingsforløb. 

På de følgende sider kan du se, hvad vi kan tilbyde dig 

af helt nye aktiviteter, og hvilke igangværende vi fortsætter 

med at udbyde. 

Går du og spørger dig selv: 

Hvem er jeg som leder? Hvilke talenter har jeg? Hvorfor 

er jeg leder, og hvilken forskel ønsker jeg at gøre? Hvad 

er mine værdier, mine ambitioner og drømme? Hvordan 

bringer jeg bedst muligt mine og andres talenter i spil? 

Og hvordan kan jeg manifestere det hele i praksis, så jeg 

samtidig får min arbejdsplads med mig? 

Så vil du helt sikkert finde inspiration i de lederaktiviteter, 

Ergoterapeutforeningen tilbyder. Find det hele på de 

næste fire sider – lige til at tage ud og gemme. 

Få meget mere at vide hos konsulent Lars Astrup 

på tlf. 33 41 47 00, mail: la@etf.dk 

Eller på www.etf.dk/leder 

Mentorforum 

Er du er en yngre ergoterapeutleder, der har brug for 

personlig udvikling, karriererådgivning og inspiration, 

så er Mentorforum måske noget for dig. Ergoterapeutforeningen 

og Danske Fysioterapeuter gennemfører for 

anden gang et Mentorforum, som består af ledende 

ergoterapeuter og fysioterapeuter fra sygehuse, kommuner 

og privat praktiserende virksomheder. Tilbudet 

er gratis og formålet er at give yngre ledende ergotera- 

peuter mulighed for at få adgang til personlig sparring 

og rådgivning. 

Mentorforum starter med sit andet hold den 22. november 

2007. Se mere på www.etf.dk/mentorforum 

Tilmelding senest mandag den 20. september 2007 

Udviklingsforløb for nyere ledere 

Vil du skærpe din lederstil? Ergoterapeutforeningen og 

Danske Fysioterapeuter gennemfører i samarbejde for andet 

år i træk et lederudviklingsforløb for yngre ledere. Forløbet 

tager afsæt i lederrollen i forhold til personlig lederstil, 

grupper, kommunikation, forandring og følgeskab. 

Lederudviklingsforløbet består af tre moduler á to dage. 

Før opstart gennemfører man en personlighedstest. 

Udviklingsforløbet starter i februar 2008 og forløber 

frem til slutningen af maj 2008. Udviklingsforløbet er 

gratis. 

Se mere om tid og sted på www.etf.dk/lederkurser 

Tilmeldingsfrist er fredag den 9. november 2007

konference 

Lederrollen i forandring 

Kom og deltag i en dag, der giver indsigt og fordybelse i, hvordan du håndterer og 

gennemfører forandringsprocesser ud fra et organisatorisk og personligt perspektiv 

Velkommen til Ergoterapeutforeningens konference for ledende 

ergoterapeuter! 

Vi håber, du har lyst til at deltage i konferencen, der har til 

formål at give ledende ergoterapeuter eller koordinatorer 

indblik i, hvordan man kan håndtere og gennemføre forandringsprocesser 

ud fra et organisatorisk og personligt 

perspektiv. 

På konferencen vil vi give dig indsigt i: 

• Lederens rolle i forandringsprocessen 

• Ledelse i Dream Society 

• Fagprofessionel ledelse 

• Ledelse på tværs af faggrupper 

• Ledelse og følgeskab 

• Lederen som menneske 

• Strategisk og politisk ledelse samt forandringsledelse 

Konferencen sigter også på, at du som deltager får styrket 

dine kompetencer inden for motivation, modstand mod forandring, 

konflikthåndtering, kommunikation, ændringsstrategier, 

medarbejderinvolvering og borgerinddragelse. 

Konferencen henvender sig primært til ergoterapeuter, der er 

ansat i en leder- eller koordinatorstilling. Andre ledelsesfunktioner 

inden for sundhedsområdet er selvfølgelig velkomne. 

Konferencen afholdes den 20. september 2007, 

kl. 9.00 – 16.50 på Nyborg Strand, Nyborg. 

Det koster 650 kroner at deltage. Prisen dækker 

forplejning og materiale under konferencen. 

Tilmeldingsfrist er senest fredag den 2. juli på: 

www.etf.dk/lederkonference 

Program 

Kl. 09.00 - 09.30 Ankomst, morgenmad 

Kl. 09.30 - 09.45 Velkomst v/ Gunnar Gamborg, landsformand, Ergoterapeutforeningen 

Kl. 09.45 - 10.45 Transformationsledelse – lederens rolle under forandring 

v/ Birgitte Bonnerup, autoriseret psykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi 

Kl. 10.45 - 11.00 Pause

Workshop 

• Workshop A: Ledelse i forandringsprocessen. Workshoppen 

tager udgangspunkt i Hammel Neurocenter, hvor du 

præsenteres for en konkret og praktisk synsvinkel i forhold 

til gennemførelse af forandringer. V/ Lis Kleinstrup, ledende 

ergoterapeut, Hammel Neurocenter. 

• Workshop B: Håndtering af modstand mod forandring. 

Workshoppen arbejder med håndtering af modstand og 

konflikter i forbindelse med organisationsforandringer. 

V/ Gitten Hammerberg, organisationskonsulent, Hammerberg 

organisationsudvikling. 

• Workshop C: Forandringer kræver vedholdenhed. 

Workshoppen sætter fokus på strategisk og politisk 

ledelse, inddragelse og ledelse af medarbejdere samt 

lederens rolle i forhold til borgerne under forandringsprocesser 

i en kommune. V/ Dorte Olsen-Kludt, ledende 

ergoterapeut, Social- og psykiatrichef, Lolland kommune. 

Læs mere om workshoplederne på: 

www.etf.dk/lederkonference 

Kl. 11.00 - 12.00 Hvordan viser lederen sig som menneske. Ledere skal have mod til at ville se på sig selv 

både kritisk og anerkendende, og de skal være i en stadig dialog med sig selv og andre. De skal finde 

deres ægte selv som vejen til at gøre ledelse menneskelig, så de ikke ender som robotter, som hele tiden 

føler sig presset til at følge de nye modebølger. Ledere skal lære, hvad lederskab er, så de kan tage stilling 

og vælge til og fra ud fra et professionelt og menneskeligt blik på organisation og ledelse. V/ Poula Helth, 

cand.scient.adm., ledelseskonsulent, PHR Ledelse Aps. 

Kl. 12.00 - 13.00 Frokost 

Kl. 13.00 - 14.00 Vælg workshop A, B eller C 

Kl. 14.00 - 14.30 Pause 

Kl. 14.30 - 15.30 Fortsættelse af workshop A, B eller C 

Kl. 15.30 - 16.50 Ledelse i Dream Society – Opsamling af dagens forløb med fokus på ledelse i fremtiden 

v/Anne Skare Nielsen, idémager og fremtidsforsker, Futurenavigator 

Læs mere om de enkelte foredragsholdere på www.etf.dk/lederkonference

Coaching for koordinatorer og ledere 

Som noget nyt tilbyder Ergoterapeutforeningen nu 

fire kursuseftermiddage i coaching. Formålet er at 

styrke den enkelte leder eller koordinators kommunikative 

kompetencer gennem brug af coaching. 

Kurset afvikles i alle Etf´s regioner 

Målet med kursusforløbet er: 

• At anvende coaching som samtale- og udviklingsmetode 

for lederen selv og for andre 

• At mestre samtaler, der skaber udvikling af faglige og 

personlige kompetencer 

• At spørge og lytte på en måde, der hjælper andre til 

selv at finde svaret og løse problemer 

• At tage hånd om egen selvudvikling og personligt ståsted 

som leder 

• At efterfølgende indgå i et netværk mellem deltagerne 

på kurset 

Målgruppe 

Kurset henvender sig til ergoterapeuter, som til dagligt 

varetager en ledelsesfunktion. 

Indhold 

Forløbet afvikles over fire kursuseftermiddage. Hver kursusdel 

består af en halv undervisningsdag i tiden 12.00- 

17.00. Som deltager skal I coache hinanden, hvilket kræver 

en aktiv medvirken af den enkelte. Deltagerne skal 

også være indstillet på at arbejde med egne hjemmeopgaver 

mellem kursusdelene. 

Undervisere 

Coach og underviser på modulforløbet er Tove Christensen, 

konsulent, Nordlys og Lars Astrup, konsulent i Ergoterapeutforeningen. 

Tid/Sted 

Kurset gennemføres tre gange i perioden efterår 2007 til 

2009. Der afholdes et kursusforløb i hver af Ergoterapeutforeningens 

regioner. 

Pris 

Det koster 995-, kr. pr. person inkl. udlevering af undervisningsmateriale 

og en coachingbog. 

Der betales ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste 

og transportudgifter. 

Tilmeldingsfrist 

Deltagelse i Region Syd – 13. juli, 2007 

Deltagelse i Region Midt-Nord – 11. juli 2008 

Deltagelse i Region Øst – 20. december, 2007 

Se mere om tilmelding, tid, sted og tidsforløb på 

www.etf.dk/lederkurser 

Teamudvikling og ledelse 

Som leder og koordinator skal du kunne håndtere 

kaos og balancere mellem forskellige roller uden at 

miste troværdighed. Derfor tilbyder foreningen et 

helt nyt kursus om teamudvikling og ledelse. Kurset 

afvikles i alle Etf´s regioner 

Formålet med kurset er at give koordinatorer og ledere 

større indsigt i egne og andres præferencer i forhold til 

adfærd og reaktionsmønstre, når dagligdagens udfordringer 

spidser til. Kurset henvender sig til ergoterapeuter, 

som til dagligt varetager en koordinator- eller lederrolle. 

Indhold 

Forløbet afvikles over fire procesdele: 

• Udfylde en JTI teamtest via Internettet og en individuel 

og personlig tilbagemelding af testen, hvor fokus er 

fremtidsorienteret 

• Coach-samtale via telefonen – 1½ time 

• Coach-samtale via telefonen – 1½ time 

• Netværksdag 

Underviser 

Coach og underviser på procesforløbet er Lars Astrup, 

konsulent i Ergoterapeutforeningen. 

Tid og sted 

Kurset gennemføres tre gange i perioden efterår 2007 til 

2009. Der afholdes et kursusforløb i hver af Ergoterapeutforeningens 

regioner. 

Pris 

Det er gratis at deltage i kursusforløbet. Der betales ikke 

godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og transportudgifter. 

Tilmeldingsfrist 

Deltagelse i Region Midt-Nord – 10. august 2007 

Deltagelse i Region Øst – 15. august 2007 

Deltagelse i Region Syd – 14. december 2007 

Se mere om tilmelding, netværksdage, tid, sted og 

tidsforløb på www.etf.dk/lederkurser


Nordisk Kongres gav også mulighed for at træffe kolleger og danne netværk. 

Deklaration fra Nordisk kongres 

I tilslutning til debatten ”Psykiatri i Norden – vad kan 

vi lära av varandra?” udsendte formændende for de 

nordiske ergoterapeutforbund følgende fælles deklaration 

om psykiatriområdet 

”Psykiska problem är ett av de största gemensamma 

samhällsproblemen i Norden. Årligen sjukskrivs och förtidspensioneras 

hundratusentals människor i våra länder 

med psykiska diagnoser. Vi vet, att bakom arbetslöshet, 

bostadssociala- och missbrukarproblem och självmord 

också döljer sig psykisk sjukdom. 

Vi anser, att arbetsterapin har mycket att tillföra de psykiatriska 

verksamheterna, då vi har utvecklat ett klient – och patientorienterat 

arbetssätt, som gör, att människor inte passiviseras 

utan kan återgå i aktivitet och arbete. Detta är lika viktigt 

för den enskilda individen som för samhället i stort vilket 

bland annat den svenska Psykiatriutredningen visat. 

Vi har idag bedömnings- och arbetsinstrument, som vi vill 

utveckla, men båda resursbrist, brist på utbildning och 

ibland dokumentationsförbud hindrar en utveckling, som 

skulle komma psykiatrin och dess patienter och anhöriga 

till del. 

Vi ser att ett samarbete mellan de nordiska länderna kan 

inspirera till handling och till spridandet av goda exempel. 

Vi kan och bör lära av varandra. 

Det är därför ett område, som politiker och ansvariga myndigheter 

i våra respektive länder måste prioritera högst upp 

på dagordningen och tillföra ekonomiska, mänskliga och 

kunskapsmässiga resurser”. 


fagligt 

bachelor 

Af ergoterapeuterne Annika Kampff Frederiksen, 

Tanja Schøller Nord, Nina Kihlstrøm Rasmussen 

og Soffi Rasmussen 

Samtale som motiverende redskab 

Metoden Motivationssamtalen har konkrete anvisninger på, hvordan motivation kan 

fremmes gennem samtale og bidrage til den ergoterapeutiske intervention. I et interview 

med Gary Kielhofner støtter han anvendelsen af Motivationssamtalen i ergoterapi 

Indimellem støder vi, som ergoterapeuter, 

på klienter, der opleves som 

”ikke motiverede” for at indgå i interventionen 

og i de tilrettelagte aktiviteter. 

Vi vrider vores hjerner, vi søger at 

forstå klientens motivation, og vi tilrettelægger 

aktiviteter, som vi håber kan 

vække klientens motivation. 

Denne artikel bygger på et bachelorprojekt, 

der har beskæftiget sig med 

brugen af Motivationssamtalen i ergoterapi. 

Baggrunden for undersøgelsen udspringer 

af en undren over: 

• Hvad er Motivationssamtalen for 

en metode? 

• Passer den sammen med de værdier, 

der lægges vægt på i ergoterapi? 

• Kan den bidrage med noget nyt til det 

ergoterapeutiske arbejde med 

motivation? 

Sådan gjorde vi 

Undersøgelsen er opdelt i to og bygger 

på en teoretisk og en kvalitativ undersøgelse. 

Den teoretiske undersøgelse er en analyse 

af Motivationssamtalen og udvalgte 

dele af Model of Human Occupation. 

Formålet med analysen var at undersøge, 

hvorvidt Motivationssamtalen 

kan supplere MOHO og dermed ergoterapeutisk 

intervention. 

Den kvalitative undersøgelse bygger 

på fem interviews med ergoterapeuter, 

hvoraf nogle havde erfaringer med brugen 

af Motivationssamtalen, andre havde 

kendskab til denne. 

Formålet med den kvalitative undersøgelse 

var at afdække ergoterapeuternes 

tanker om brugen af Motivationssamtalen 

i ergoterapeutisk intervention. 

Motivation opstår i forholdet 

mellem terapeut og klient 

Klientens motivation er essentiel for ergoterapi, 

men ergoterapeuter oplever 

indimellem ikke at kunne vække klientens 

motivation i interventionen. 

Ifølge MOHO er målet for den ergoterapeutiske 

intervention at muliggøre 

forandring. Forholdet mellem terapeut 

og klient beskrives her som vigtig for 

klientens motivation, men ikke som 

den afgørende faktor for forandringen. 

I Motivationssamtalen ses forholdet 

mellem terapeut og klient som den afgørende 

faktor for fremkaldelse af klientens 

motivation og dermed for forandring. 

Motivationssamtalen hævder, at terapeuten 

kan bruge samtale og dermed 

forholdet mellem terapeut og klient til 

at fremme motivation og den tilbyder 

tillige konkrete anvisninger på, hvordan 

terapeuten skal gribe det an. 

Et nyt syn på de 

ikke-motiverede klienter 

Undersøgelser viser, at klienter, der 

fremstår som ”ikke motiverede” ofte 

opfattes som svære at hjælpe (Heras, C. 

G., Llerena, V. & Kielhofner, G., 2003). 

I den forbindelse kan Motivationssamtalen 

bruges som et redskab til at forsøge 

at nå disse klienter. Forfatterne bag 

bogen ”Motivationssamtalen” argumenterer 

for et alternativt syn på de 

”ikke motiverede” klienter, hvor manglende 

motivation i stedet kan ses som 

ambivalens overfor eller modstand 

mod den forandring, som interventionen 

sigter mod. 

Der har tidligere i sundhedssystemet 

været tendens til at opfatte ambivalens 

som et symptom på sygdom og dermed 

som en patologisk tilstand. Det er dette 

syn, Motivationssamtalen gør op med. 

Som ergoterapeuter støder vi til tider 

på klienter, der fremstår ambivalente. 

Klienten kan være bevidst om, at en aktivitet 

er hensigtsmæssig at deltage i, 

men på den anden side kan klienten have 

forbehold, som kan komme til udtryk 

igennem modstand som eksempelvis 

undskyldninger, tøven eller ved 

kun at fremhæve ulemperne ved en 

forandring. 

Det kan falde naturligt at prøve at 

løse denne modstand ved at forsøge at 

overbevise klienten og lægge vægt på 

fordelene ved en forandring og undgå at 

tale om ulemperne. 

I Motivationssamtalen opfattes ambivalens 

som en naturlig del af forandring, 

og som noget, der skal afklares, 

før forandring kan finde sted. 

Projektets undersøgelser har vist, at 


Resume 

Et bachelorprojekt har ud fra to undersøgelser, en teoretisk analyse og fem kvalitative 

interviews, søgt at belyse, hvorvidt kommunikationsmetoden Motivationssamtalen kan supplere 

det ergoterapeutiske arbejde med at fremme klienters motivation for forandring. Projektets to 

undersøgelser samt interview med Gary Kielhofner peger på, at Motivationssamtalen kan tilbyde 

konkrete metoder til, hvordan man gennem samtale kan arbejde med at fremme motivation. 

det kan være nyt at se på klienter som 

ambivalente frem for ”ikke motiverede”. 

Én af de interviewede ergoterapeuter 

udtaler: ”Det er nyt for mig, at jeg skal 

hive fat i ambivalensen”. 

Desuden var ergoterapeuterne enige 

om, at Motivationssamtalen kan tilbyde 

et nyt syn på terapeutens rolle i forhold 

til ambivalente klienter. 

En ergoterapeut uddyber: ”… som 

behandler havde jeg de gode argumenter 

og jeg prøvede at sælge min vare. Jeg 

fokuserede på de gode ting og skubbede 

de dårlige ud. Nu ved jeg, at jeg som terapeut 

skal være det rene stykke papir, 

hvor klienten kan fortælle om begge sider 

af ambivalensen”. 

Motivationssamtalen 

tilbyder konkrete metoder 

I Motivationssamtalen findes mange 

konkrete metoder til at få klienten til 

selv at sætte ord på sine tanker og følelser, 

hvormed klienten kommer nærmere 

en afklaring af sin ambivalens og 

derved sin situation. 

Den kvalitative undersøgelse viser, at 

mange af metoderne i Motivationssamtalen 

er brugbare i ergoterapi. 

En ergoterapeut udtaler: ”… ofte står 

vi over for borgere, der er ambivalente 

og vi ved ikke, hvordan vi skal tackle 

det. Jeg har prøvet at kigge på vaner og 

interessetjekliste, men har ikke altid 

følt, at jeg kunne komme videre. Motivationssamtalen 

bliver et redskab, jeg 

kan benytte, når jeg føler, jeg ikke kan 

komme videre”. 

Som eksempel på en metode i Motivationssamtalen 

kan nævnes beslutningsbalancen, 

som er et redskab til at 

arbejde med ambivalens. Beslutningsbalancen 

er et skema, hvor man ser på 

fordele og ulemper ved en given forandring, 

og gennem dette kan man udforske 

og søge at afklare klientens ambivalens. 

Udover beslutningsbalancen findes 

der i Motivationssamtalen metoder 

som reflekterende udsagn og fremkaldelse 

af forandringsudsagn. 

Ved at benytte de forskellige metoder 

får klienten afklaret sin situation, og 

det bliver dermed klientens eget valg, 

om han eller hun vil gennemgå en 

given forandring. 

En af ergoterapeuterne udtaler i denne 

sammenhæng, at man ved at anvende 

Motivationssamtalen kan arbejde 

mere klientcentreret, idet man arbejder 

med at støtte klienten til at blive mere 

bevidst om sin situation. 

Resultater understøttes 

af Gary Kielhofner 

Da Gary Kielhofner var på besøg i Danmark 

mødtes vi med ham og drøftede 

blandt andet ergoterapeuters anvendelse 

af Motivationssamtalen. Gary Kielhofner 

ser ikke nogle hindringer for, at 

ergoterapeuter anvender Motivationssamtalen. 

Han udtaler: 

”The situation that you have is that 

you have a tecnique (Motivationssamtalen) 

that fills some of the gaps that are 

currently there in the field (ergoterapi)”. 

Han uddyber: 

“...some of the things in Motivational 

Interviewing (Motivationssamtalen) 

are helpful to occupational therapy”. 

Han taler om, at vi i ergoterapi 

mangler viden om, hvordan vi specifikt 

kan anvende det terapeutiske brug 

af selvet i interventionen. 

Det er i denne sammenhæng, at han 

mener, at Motivationssamtalen kan 

bruges, da den som tidligere nævnt 

lægger større vægt på terapeutens rolle 

i klientens forandringsproces end for 

eksempel MOHO. 

Han fremhævede dog, at da Motivationssamtalen 

alene er en metode til 

samtale, har ergoterapifaget behov for 

en begrebsmodel, som anviser, hvordan 

vi som ergoterapeuter kan anvende 

forholdet mellem klient og terapeut i 

interventionen. I den sammenhæng 

løftede han sløret for, at der til sommer 

udkommer en model, som retter sig 

mod dette formål. 

Modellen beskrives i Therapeutic Use 

of Self: A Model of the Intentional Relationsship 

af Renee R. Taylor. 

For yderligere oplysninger kontakt 

Nina Kihlstrøm Rasmussen, 

tlf: 49 70 72 71, 

mail jensognina@stofanet.dk 

Se litteraturlistte på www.etf.dk 

Motivationssamtalen 

Motivationssamtalen er en klientcentreret kommunikationsmetode, som oprindeligt 

blev udviklet inden for psykologien, men i dag benyttes tværfagligt. Metoden anvendes 

til at fremme motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. 

Den består af fire grundprincipper: 

• Udtrykke empati, ved at anerkende og respektere klientens tanker og følelser 

• Tydeliggørelse af diskrepans, hvor afstanden mellem klientens nuværende situation 

og ønskelige fremtid tydeliggøres 

• Gå med modstand, hvor terapeuten undgår at argumentere for forandring, 

men følger klienten i dennes modstand ved for eksempel at vende og omfortolke 

modstanden 

• Fremme af self-efficacy, hvor klienten støttes i troen og håbet på, at forandring 

er mulig 

• 


fagligt 

ABC-KONCEPTERNE 

Af ergoterapeut Hanne Gårsdal Lauridsen, tv. 

og fysioterapeut Signe Vinter Mølgaard, th. 

Børnecenter for Rehabilitering 

Skab stabilitet i rehabilitering til 

børn med erhvervet hjerneskade 

Børn med erhvervede hjerneskader modtager i mange tilfælde 24-timers hospitalsrehabilitering 

baseret på ABC-koncepterne. Som en konsekvens heraf, er det hensigtsmæssigt 

at skabe kontinuitet for barnet og forældrene ved at basere en større 

del af den efterfølgende rehabilitering på samme koncepter 

På Børnecenter for Rehabilitering har vi 

gennemført et projekt om forældreundervisning 

i ABC-koncepterne og implementering 

af koncepterne i hjemmet. 

Vi fik ideen til projektet i 2004 og 

indsendte en ansøgning til Socialministeriets 

satspulje for; ”Støtte til udviklingsarbejde 

til intensivering af optræningsindsatsen 

for børn med medfødt 

eller erhvervet hjerneskade”. 

Ansøgningen blev imødekommet og 

resulterede i et to-årigt projekt med fokus 

på uddannelse af det tværfaglige 

personale og efterfølgende af forældrene 

i ABC-koncepterne. 

Projektet har desuden fokus på, hvordan 

erfaringer fra undervisningen kan 

implementeres i hverdagen dels på 

Børnecentret, dels i hjemmet. 

I denne artikel formidles de foreløbige 

erfaringer med undervisning af forældre 

og efterfølgende implementering 

af principper fra undervisningen i de 

enkelte familiers hverdag. Det store 

spørgsmål for os terapeuter var dette: 

Hvordan medinddrager vi forældrene 

i rehabiliteringen af egne børn, uden at 

det bliver en uoverskuelig opgave, men 

hvor det tværtimod bliver en naturlig 

del af de almindelige daglige aktiviteter 

og ikke et træningsprogram? 

Fokusområder 

I projektet arbejdede vi med syv fokusområder, 

som vi har erfaring med, at 

størstedelen af børnene har problemer 

med både på centret og hjemme, og 

hvor det er meget oplagt at anvende 

ABC-koncepterne: 

• Siddestilling 

• Forflytning 

• Gang 

• Hvilestilling 

• Spisning/tandbørstning 

• Guidning ved dagligdags aktiviteter 

(herunder påklædning) 

• Tilpasning af aktivitetsniveau 

Derudover figurerede nogle indirekte 

fokusområder, såsom toiletbesøg, badning 

og leg (stilling og placering i rum). 

Da vi planlagde undervisning, valgte vi 

derfor at tage udgangspunkt i disse em- 


ner til at illustrere principper fra de tre 

koncepter. 

Undervisningen 

Indholdet i forældreundervisningen var: 

• Kort teoretisk gennemgang af 

koncepterne 

• Gennemgang af almindelige daglige 

aktiviteter, hvor koncepterne kan 

benyttes (fokusområderne). 

• Praktiske afprøvninger (for eksempel 

siddestilling, guidning i daglige aktiviteter). 

• Selverfaringsøvelser. 

• Valg af fokusområder til 

hjemmebesøg 

Vi valgte, at forældrene skulle igennem 

en række selverfaringsøvelser ud fra en 

betragtning om, at man lærer bedst ved 

selv at mærke. 

Vi havde tilrettelagt cirka en til to 

selverfaringsøvelse pr. gang. Forældrene 

skulle blandt andet mærke, hvad det 

vil sige at have én eller flere sanser påvirket. 

En af øvelserne var, at vi gav 

dem bind for øjnene, og de iførte sig 

store arbejdshandsker. Deres opgave 

var at folde et vigtigt dokument og få 

det i en konvolut, så det så nydeligt ud. 

Vi samlede op på oplevelsen i plenum 

og fik synliggjort problemstillingerne 

og egne reaktioner, der opstod i 

disse situationer. Disse relaterede vi til 

deres børns reaktioner. 

Undervisningen blev afviklet på tre 

aftener fra kl. 17.00-20.00 med cirka 

14 dages mellemrum. I undervisningen 

deltog 12 forældre, som aktuelt havde 

børn i rehabilitering. I forløbet deltog 

alle seks terapeuter. To terapeuter forestod 

selve undervisningen, mens de 

øvrige bistod ved praktiske afprøvninger 

og selverfaringsøvelser. 

Den sidste undervisningsgang udvalgte 

forældrene, sammen med den 

behandlingsansvarlige terapeut, ti til 

tre af fokusområderne, som de fandt 

særligt relevante at modtage vejledning 

i på to efterfølgende hjemmebesøg. 

De fleste hjemmebesøg blev foretaget 

af en ergoterapeut og en fysioterapeut 

sammen. 

Implementering i hjemmet 

Hver familie fik nu et supervisionsforløb 

bestående af to besøg i hjemmet. 

Ved det første besøg foretog terapeuterne 

en konkret analyse af de aktuelle 

problemstillinger inden for de valgte 

fokusområder, kom med anbefalinger 

til hvordan forældrene kunne anvende 

principper fra ABC-koncepterne og for 

eksempel indrette omgivelserne hensigtsmæssigt. 

Et eksempel på en problemstilling 

var tilpasning af aktivitetsniveau hos et 

uroligt og ukoncentreret barn i forhold 

til omgivelserne. Det vil sige med henblik 

på for eksempel placering i rum og 

stabile referencerammer. 

I fællesskab formulerede forældre og 

terapeuter mål for de ønskede forandringer. 

Terapeuterne udarbejdede en 

skriftlig vejledning, i de fleste tilfælde 

med illustrative fotos, der opsummerede 

aftalerne. 

Vi havde til målsætningen valgt at 

opstille og effektmåle ud fra GAS (Goal 

Attainment Scaling). Vi målte på den 

ændrede adfærd hos forældrene. 

Efter halvanden til to uger uger kontaktede 

terapeuterne forældrene telefonisk 

for at samle op på eventuelle 

spørgsmål. Efter tre uger aflagde vi 

endnu et besøg, hvor målene blev evalueret 

og de skriftlige vejledninger revideret 

baseret på forældrenes erfaringer. 

(Se faktaboks om skriftlig vejledning til 

forældrene denne side). 

Evaluering 

Som led i projektet er der foretaget en 

mindre spørgeskemaundersøgelse 

blandt de deltagende forældre. 

De blev både før og efter forløbet 

spurgt om deres oplevelse af at besidde 

de nødvendige metoder og rutiner til at 

støtte barnet inden for de syv fokusom- ••• 


Foreløbige erfaringer 

Det første forløb har givet os terapeuter 

mod på at fortsætte. 

Potentialet for at omsætte en større 

del af principperne fra rehabiliteringen 

til børnenes hverdag hjemme er stort. 

Det tyder alt på i vores oplevelse af, i 

fællesskab med forældrene, at kunne 

formulere mål, og i de fleste tilfælde nå 

målet på ganske kort tid med anvendelse 

af konkret vejledning og tilpasning af 

omgivelserne. 

Vi oplevede, at forældrene på disse 

hjemmebesøg deltog mere aktivt og 

med en stor villighed og forståelse for 

ændringer i hjemmet. Der var en helt 

anden kommunikation mellem terapeuter 

og forældre, fordi de nu kendte 

noget af den teoretiske baggrund og 

havde afprøvet ting i praksis på egen 

krop. 

Vi erfarede, at GAS er et effektivt 

måleredskab at benytte i forbindelse 

med forældresamarbejdet. 

Vi oplevede et engageret hold forældre, 

som ytrede, at de i høj grad har 

manglet denne form for viden. Forældrene 

kunne se, at de ville have haft 

mulighed for at optimere og målrette 

samværet med barnet og opfylde barnets 

behov noget bedre. Vi har en tro 

på, at denne viden også vil komme familierne 

til gode, når børnene slutter 

rehabiliteringen hos. 

Ved undervisningen deltog forældrefagligt 


råder. Samtidig er de blevet spurgt om 

deres aktuelle tilfredshed med deres 

færdigheder på områderne. Opgørelse 

af disse data afventer endnu en afholdelse 

af et undervisnings- og supervisionsforløb 

for en ny gruppe forældre. 

ne aktivt og bød ind med egne problemstillinger 

fra hjemmet. vi skabte i 

fællesskab et godt forum for, at den enkelte 

kunne blive hørt. Vi oplevede, at 

forældrene profiterede af at være sammen 

med andre voksne i tilsvarende 

situation. 

Vi blev opfordret til at gøre forældreundervisningen 

til et fast introforløb 

for nye forældre på Børnecentret. 

Vi er på nuværende tidspunkt i gang 

med at undervise andet hold forældre i 

forbindelse med projektet, og vi har besluttet, 

at det fremover skal være et fast 

tilbud til forældre, der har børn i Rehabilitering 

på Børnecentret. 

Børnecenter 

for rehabilitering 

Børnecenter for Rehabilitering i Virum 

er en selvstændig enhed i Hovedstadsregionen, 

tidligere i Københavns 

Amt. 

Centret tilbyder intensiv eller lokal 

rehabilitering i dagtimerne til børn og 

unge med erhvervet hjerneskade i fase 

3, i hele Østdanmark. Målgruppen er 

børn, der som følge af en let, moderat 

eller svær hjerneskade har fået vanskeligheder 

inden for en eller flere 

kompetencer: Kognitivt, socialt, kommunikativt 

og motorisk. 

Rehabiliteringen varetages af et tværfagligt 

team bestående af ergoterapeuter, 

fysioterapeuter, psykologer, 

socialpædagoger, speciallærere og 

talepædagog. Et rehabiliteringsforløb 

varer typisk fra et halvt til et helt år. 

Se mere på: www.bcfr.dk 

Vil du vide mere? Kontakt 

Hanne Gårsdal Lauridsen, 

hannelauridsendk@hotmail.com, 

eller fysioterapeut 

Signe Vinter Mølgaard, 

sivimo01@hav1.regionh.dk 

••• 

Undervisningsprogram 

Programmerne for aftenerne så sådan ud: 

1. aften 

• Formål og baggrund for undervisning 

og supervision 

• Præsentation af ABC-koncepterne 

• Præsentation af fokusområder i 

undervisningen 

• Gennemgang af siddestilling og 

forflytninger 

2. aften 

• Opsamling fra sidste undervisning 

• Gennemgang af gang og lejring 

• Guidning i daglige aktiviteter 

3. aften 

• Opsamling fra sidste undervisning 

• Spisning/tandbørstning 

• Evt. gruppearbejde om et 

fokusområde 

• Valg af fokusområder til supervision 

hjemme 

• Planlægning af supervision 

• Evaluering af undervisningsforløbet 


”Vi oplevede, at forældrene på disse hjemmebesøg deltog mere aktivt og med en stor 

villighed og forståelse for ændringer i hjemmet. Der var en helt anden kommunikation 

mellem terapeuter og forældre, fordi de nu kendte noget af den teoretiske baggrund 

og havde afprøvet ting i praksis på egen krop.” 

Projektgruppen 

Projektgruppen har bestået af næsten 

hele terapeutgruppen, blandt andre 

også vikarer samt en ekstern projektkoordinator. 

Følgende har deltaget i 

længere eller kortere perioder: 

Ergoterapeuterne Hanne Gårsdal Lauridsen, 

Anne Rasmussen, Anja Westbjerg, 

Maria Danielsson, Betina Lassen, 

Claudia Vesterbirk. Fysioterapeuterne 

Lone Nielsen, Nete Engelbrecht, 

Janne Østergård Pedersen, Signe Vinter 

Mølgaard. 

Projektkoordinator ergoterapeut 

Eva Wæhrens. 

Skriftlig vejledning 

til forældrene 

Klientnavn, Dato 

Mål: 

Overfør passende GAS mål 

Fokusområder: 

Hvilke problemområder er i fokus under 

håndteringen (for eksempel tonuspåvirkning, 

hovedkontrol). Klientens 

aktive deltagelse i delhandlinger/handlinger. 

Vælg et til to områder). 

Udgangsstilling: 

Hensigtsmæssig udgangsstilling for 

klient og personale, gerne illustreret 

med foto. 

Fremgangsmåde: 

Hensyn til fokusområder, sikkerhedsmæssige 

hensyn (for eksempel pusher, 

smertefuld skulder), rehabiliteringsmetode, 

for eksempel Affolter (plejende/ 

elementær guidning), anvendelse af 

hjælpemidler. Eventuelt illustreret med 

foto. 

Resume 

I denne artikel formidles erfaringer 

med undervisning af forældre i ABCkoncepterne 

og efterfølgende implementering 

af ABC-koncepterne i 

hjemmene. Undervisningen forløb 

over tre aftener med teori, praktiske 

afprøvninger og selverfaringsøvelser. 

Undervisningen blev fulgt op af to 

hjemmebesøg hos hver enkelt familie. 

Der blev udarbejdet skriftlige vejledninger 

og opstillet mål i forhold til 

almindelige daglige aktiviteter med 

anvendelse af ABC-koncepterne i 

samarbejde med forældrene. 

I de fleste tilfælde blev målene opnået 

indenfor kort tid. Det tyder på, at 

potentialet for at omsætte en større 

del af principperne fra rehabiliteringen 

i børnenes hverdag hjemme er 

stort. 

Litteraturliste 

• Andersen, Mette M. mfl.: Ergoterapi 

og Børn, Udvikling gennem aktivitet. 

1 udgave. FADL’s forlag. 2003. 

• Affolter, Felicie D: Perception, Interaction 

and Language, Interaction og 

Daily Living: The Root of Development. 

Springer-Verlag Berling Heidelberg. 

1991. 

• Affolter, Felicie ; Bischofberger, Walter: 

Perceptionsforstyrrelser, Affolterkoceptet. 

På dansk ved Annette 

Kjærsgaard. 1 udgave. Munksgaard, 

København. 1996. 

• Davies, Patricia M: Fokus på midten: 

Selektiv truncussaktivitet i behandlingen 

af voksen hemiplegi, på dansk 

ved Karen Hastrup og Loa Svendsen. 

1.danske udgave, FADL’s forlag, 

1993. 

• Davies, Patricia M: Skridt for skridt, 

En vejledning i behandlingen af 

voksne hemiplegikere. På dansk ved 

Lidy Drukker Grange og Mette Johansen. 

2. udgave. FADL’s forlag. 

2003. 

• Davies, Patricia M: Vejen frem, Tidlig 

rehabilitering efter traumatisk hjerneskade 

eller anden alvorlig hjerneskade, 

på dansk ved Karen Hastrup 

Arentsen og Loa Svendsen., FADL’s 

forlag. 

• Gyring, Jens; Winkel, Annette; 

Wæhrens, Eva: Neurologi og neurorehabilitering, 

for ergoterapeuter og 

fysioterapeuter. 1.udgave. Munksgaard 

Danmark København. 2006. 

• Kjærsgaard, Annette: Ansigt, mund 

og svælg, Undersøgelse og behandling 

efter Coombes-konceptet. 

1. udgave. FADL’s forlag 2005. 

• Kristensen, Hanne Kaae; Nielsen, 

Grethe Egmont: Ergoterapi og hjerneskade. 

1.udgave. FADL’s forlag. 

1995. 

• Stockman, Ida J: Movement and 

Action in Learning and Development, 

Clinical Implications for Pervasive 

Developmental Disorders. Elsevier 

Acamemic Press. 2004. 


fagligt 


Case 

Succes i køkkenet 

Af Tina Juul Rasmussen, journalist 

Birgit Schnoor husker ganske tydeligt 

den første undervisningsaften for forældre 

på Børnecenter for Rehabilitering, 

hvor hendes datter Louise har været 

i genoptræning siden januar 2006. 

– Vi blev sat i nogle situationer, som 

skulle give os en bedre forståelse for 

Louises vanskeligheder og for, hvorfor 

terapeuterne gør, som de gør. Vi fik for 

eksempel bind for øjnene og skulle gå 

ud på gangen og ned af en trappe. Du 

anede ikke, hvad der skulle ske, og du 

måtte stole fuldt og helt på den person 

foran dig. På den måde fik vi en fornemmelse 

af ”Gud, man ligger dér i sin 

seng og er helt overgivet til fremmede 

mennesker, der kommer og gør forskellige 

ting ved en”. Det var meget ubehageligt, 

husker Birgit Schnoor, som også 

oplevede at blive ført ind i et rum med 

bind for øjnene. Her skulle hun sætte 

sig ned i et hjørne, så hun kunne mærke, 

hvordan det var at have to vægge 

omkring sig. 

– Det skulle jeg for at matche, hvordan 

Louise har det – hun har det bedst i 

et større forum, hvis hun er placeret 

ved en væg. 

Rart at kende baggrunden 

Louise er ti år og blev i 2005 opereret 

på Rigshospitalet for en tumor i hjernen. 

Efterfølgende var hun næsten venstre 

halvsidigt lammet og havde store 

vanskeligheder også i højre side. På 

Hvidovre Hospital blev Louise genoptrænet 

efter ABC-koncepterne. Det var 

derfor kendt stof for både Louise og 

hendes forældre, da hun startede sin 

rehabilitering på Børnecentret i Virum. 

Ud over selverfaringsøvelserne blev 

forældrene på de i alt tre aftener blandt 

andet undervist i ABC-koncepterne. 

Og selvom Birgit Schnoor og hendes 

mand altså kendte dem fra Louises tid 

på Hvidovre Hospital, blev de alligevel 

klogere. 

– Et er praksis – se, at det virker – 

men det er rart også at kende baggrunden 

for, hvorfor man træner sådan i en 

bestemt situation. For eksempel med 

påklædning var jeg meget imponeret 

over, at man lægger så stor vægt på berøring, 

at man skal kunne mærke buksebenet 

lige så snart det rammer foden, 

fordi det giver en god fornemmelse for, 

hvad der sker. 

I løbet af undervisningsaftenerne 

fandt Birgit Schnoor og hendes mand 

frem til tre fokusområder, de gerne ville 

have hjælpe til på de efterfølgende 

hjemmebesøg. 

– Vi valgte siddestilling ved spisebordet, 

liggestilling i Louises seng, fordi 

hun var meget længe om at falde i søvn 

om aftenen og sov meget uroligt om 

natten og vejledning til at lave ting i 

køkkenet, fordi det er Louise meget 

interesseret i. 

Det var en ergoterapeut, som kom på 

besøg hos Louise og hendes familie, 

som også tæller to søskende. 

– Vi startede ved spisebordet. Ergoterapeuten 

så, hvordan Louise sidder, og 

på hendes forslag skiftede vi Louises 

stol ud til en Trip Trap-stol, som både 

giver hende støtte under fødderne og er 

hård, så hun kan mærke den mod sin 

numse og ryg. Det er godt for Louise at 

kunne mærke sin krop. Og selvom vi 

har et spisebord med runde hjørner, fik 

vi sat hende op mod væggen og lagde 

en pack på bordet som støtte til hendes 

ene arm. Det gør alt sammen, at hun 

sidder bedre og mere roligt ved bordet. 

Bager selv kager 

Også i køkkenet har Louise oplevet succeser. 

– Vi lærte, at hun skal skubbes ind 

mod noget hårdt, for eksempel en bordplade 

eller væg i hendes ene side, så hun 

kan føle, hvor hun er i rummet, og for at 

stabilisere hende. Vi fik også guidning 

ved forskellige aktiviteter, som kunne 

inddrage hendes venstre hånd, for eksempel 

at skære frugt. Hun skal have 

mest mulig kontakt med bordfladen og 

skal guides, ikke med ord, men ved at 

føle og mærke. Men allerførst skulle vi 

forberede aktiviteten grundigt. Læse opskriften 

igennem og finde alle redskaber 

og ingredienser frem først. Trip Trapstolen 

er også kommet med i køkkenet, 

fordi Louise hurtigt bliver træt. 

I dag kan Louise bage flere forskellige 

kager, lave koldskål og frugtsalat til hele 

familien. Stort set alene. 

I det hele taget oplever Louises forældre, 

at forældreundervisningen har betydet, 

at de har kunnet hjælpe Louise, så 

hun i dag er gladere, fordi hun kan være 

med i hverdagsgøremål i stedet for bare 

at sidde og se på. 

– Som forældre mener jeg ikke, at vi 

kan få guidning nok, for jo mere vi får, jo 

bedre forstår vi hende og kan hjælpe. Og 

jeg aner ikke, hvor vi havde været henne 

uden ABC-koncepterne, konstaterer 

Louises mor. 

• 


Politikark 

Politikark om efter- og videreuddannelser 

Formelle efter- og videreuddannelser 

som kompetenceudvikling for ergoterapeuter 

Læs her uddrag af Etf´s politikark om efter- og videreuddannelse 

Det mener Etf 

Livslang læring og fortsat udvikling af kompetencer er 

essentielt for alle. Ingen kan i dag nøjes med grunduddannelsen, 

som fundament for et arbejdsliv. Den skal 

hele tiden vedligeholdes og udbygges ved, at man 

holder sig ajour med nye teorier, metoder og resultater. 

Det er nødvendigt, at ergoterapeuter som faggruppe 

vedligeholder og udvikler ydelser af høj kvalitet og 

samtidig er i stand til at dokumentere indsatsen, både 

af hensyn til brugere og beslutningstagere. 

Ifølge Autorisationsloven skal ergoterapeuter handle i 

overensstemmelse med den til enhver tid almindeligt 

anerkendte faglige standard på området. Ergoterapeuter 

har selv en forpligtelse til at holde sig fagligt opdateret. 

Ergoterapeutforeningen mener, at det er arbejdsgivernes 

forpligtelse at sørge for, at de nødvendige vilkår 

for faglig opdatering er til stede. 

Ergoterapeutforeningen mener, at ergoterapeuter, uddannet 

før uddannelsesreformen i 2001, skal sikres 

mulighed for et løft svarende til professionsbachelorniveau. 

Ergoterapeutforeningen mener, at der generelt er behov 

for mere monofaglig og tværfaglig kompetenceudvikling 

i form af formaliseret efter- og videreuddannelse 

(såsom diplom- og masteruddannelser). 

Hvad gør vi 

Ergoterapeutforeningen giver løbende rådgivning og 

vejledning om efter- og videreuddannelse. Medlemmerne 

kan få personlig sparring om karriereudvikling. 

Ergoterapeutforeningen arbejder for etablering af en 

dansk masteruddannelse i ergoterapi, ligesom Etf giver 

økonomisk støtte til Forskningsenheden for Rehabilitering 

og Ergoterapi på Syddansk Universitet, som 

varetager ph.d.-uddannelse. Opbygning af et dansk 

forskningsmiljø vedrørende ergoterapi er en forudsætning 

for etablering af en masteruddannelse. 

Ergoterapeutforeningen yder interessevaretagelse i 

forhold til myndigheder og arbejdsgivere, herunder 

især at arbejdsgiverne afsætter tilstrækkelige budgetter 

til kompetenceudvikling. 

Ergoterapeutforeningen støtter medlemmernes udviklings- 

og forskningsarbejde via Praksispuljen og 

Forskningsfonden. 

Ergoterapeutforeningen deltager løbende som hørings- 

og samarbejdspart i forhold til det lovgivningsmæssige 

arbejde. Ergoterapeutforeningen har repræsentanter 

i studie- og CVU-bestyrelser, ligesom Ergoterapeutforeningen 

indgår i FTF’s og Sundhedskartellets 

arbejde på uddannelsesområdet. 

Hvad har Etf gjort 

Ergoterapeutforeningen har støttet etableringen af 

diplomuddannelser på CVU’erne. 

Ergoterapeutforeningen har etableret en specialistgodkendelse 

for at understøtte og anerkende behovet for 

specialistkompetencer. 

Ergoterapeutforeningen støttede via Akademiseringspuljen 

medlemmers master- og kandidatuddannelse i 

perioden 1995-1999. 

Værd at vide 

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om 

sundhedsfaglig virksomhed: Bemærkninger til kap. 5, 

§ 17: ”Sundhedspersonen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed, 

hvilket vil sige at sundhedspersonen 

skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid 

værende almindelige anerkendte faglige standard på 

området”. 

Læs mere på www.etf.dk/uddannelse. 

Læs også Ergoterapeutforeningens politik-ark om ergoterapeutuddannelsen 

og om forskning www.etf.dk/367/ 

”Efter- og videreuddannelse for FTF’ere”, CASA 2005. 

”Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsuddannelser”, 

Undervisningsministeriet 2006. 

Se det fulde politikark på www.etf.dk 


Ergoterapeuten optager alle læserbreve fra foreningens medlemmer. Debatindlæg må højst 

fylde 2.500 tegn uden mellemrum. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at redigere indlægget. 

Debat 

God ledelse er en investering værd! 

FTF har i længere tid arbejdet for at sikre 

alle offentlige ledere ret til en anerkendt 

og kompetencegivende lederuddannelse 

på diplomniveau. Regeringen 

skal vise lederne, medarbejdere og borgere 

- at ledelse er så vigtig en opgave, 

at man i forbindelse med trepartsforhandlingerne 

vil investere i at sikre alle 

ledere en anerkendt lederuddannelse 

på diplomniveau i det eksisterende uddannelsessystem. 

Vi kender alle sammen 

eksemplerne på, når det går galt - 

og hvor dårlig ledelse går ud over borgere 

eller ansatte eller bare forhindrer, 

at der tænkes nye tanker. 

FTF repræsenterer 30.000 ledere fra 

især den offentlige sektor, og en ny undersøgelse 

viser, at under halvdelen af 

lederne i den offentlige sektor har fået 

en længerevarende lederuddannelse. 

Der er derfor behov for en samlet og 

helhedsorienteret investering i uddannelse 

på ledelsesområdet. Vi mener, at 

lederuddannelse til alle ledere i den offentlige 

sektor bør anses som en investering 

i fremtiden og ikke som en udgift. 

Investeringen vil komme godt igen i 

form af bedre kvalitet, bedre arbejdsmiljø, 

større medarbejderinddragelse, større 

innovationskraft samt bidrage til at 

skabe attraktive arbejdspladser, der kan 

tiltrække medarbejdere. 

Investeringen bliver stor, og den vil kunne 

mærkes. FTF’s beregninger viser, at 

der vil være behov for, at der i første 

omgang skal uddannelse til op imod 

15.000 FTF ledere. Det vil koste mindst 

en mia. kroner om året de næste 5-6 

år. Men investeringen vil kunne betale 

sig – ikke mindst hvis vi samtidig sikrer, 

at lederne gives indsigt og kompetencer 

i offentlig innovation og lærer værktøjer 

til nedbringe sygefravær og stress, 

der hvert år koster samfundet kolossale 

midler. 

Trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen 

bør også sikre midler til et Akademi 

for Praktisk Ledelse. Det skal ikke 

være en ny akademisk forskningsinstitution, 

men et analyse- og formidlingshus 

med fokus på praktisk ledelse og 

afsæt i erfaringer fra lederne selv. Der er 

behov for et sted, hvor ledernes erfaringer 

kan samles, analyseres, og hvor 

forskning kan formidles og ny viden 

spredes. 

Vi foreslår konkret, at regeringen afsætter 

100 millioner om året til det formål, 

og at et Akademi for Praktisk Ledelse 

tilknyttes de kommende 7 professionshøjskoler, 

hvor både grunduddannelser 

og efteruddannelser samles fremover. 

Lad os for en gang skyld være ambitiøse, 

så det kan mærkes. 

Af Bente Sorgenfrey, formand for 

FTF, hovedorganisation for 450.000 

offentligt og privat ansatte, blandt 

andet 30.000 ledere. 

Skal din psykiatriske afdeling 

være mere fysisk aktiv? 

Nu har du og din afdeling mulighed for at sætte mere fokus på 

fysisk aktivitet i hverdagen. 

Sundhedsstyrelsen støtter uddannelsen af konsulenter for fysisk 

aktivitet, som på baggrund af erfaringerne fra et velafprøvet modelprojekt, 

skal implementere fysisk aktivitet på landets psykiatriske 

afdelinger. 

Samtidig har din afdeling mulighed for at søge medfinansiering 

til rekvisitter som fremmer fysisk aktivitet. 

Ansøgningsfristen er fredag den 29. juni 2007. 

Se mere på: 

www.sst.dk/psykiatriogfysiskaktivitet 


Kort Nyt 

Valg af dødsfaldsdækning – inden 30. juni 

En stor del af medlemmerne i pensionskassen skal senest 

den 30. juni vælge mellem to forskellige dækninger ved 

dødsfald i deres pensionsordning. Valget har blandt andet 

indflydelse på, hvem der modtager udbetalingen, og i hvor 

lang tid der udbetales. 

De medlemmer, der har mulighed for at vælge, modtager 

information og beregninger fra PKA sammen med deres 

pensionsoversigt i maj. Hvis du ønsker at udskifte ægtefælle-/ 

samleverpensionen med pension ved død, skal du 

enten udfylde og sende den blanket, du har modtaget med 

materialet, til PKA eller logge ind på pka.dk med digital 

signatur og klikke på Dine valg/Pension ved død. 

Hvis vi ikke modtager svar fra dig inden 30. juni 2007, bevarer 

du ægtefælle-/samleverpensionen. Intet svar er altså 

også et valg, og du har kun mulighed for at vælge denne 

ene gang. 

Få mere at vide hos PKA på tlf. 39 45 42 81. 

Ny landsforening for visitatorer 

En gruppe visitatorer har stiftet en landsdækkende tværfaglig 

interesseforening for visitatorer. Formålet med den 

tværfaglige interesseforening, der er stiftet i et samarbejde 

med Omsorgsorganisationernes Samråd, er at sikre kvalitet 

i visitation og de visiterede ydelser. 

Det er et initiativ, som Ergoterapeutforeningen hilser velkomment. 

– Der sidder mange ergoterapeuter i visitationsstillinger, og 

nu får de mulighed for at indgå i et tværfagligt netværk 

med sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter. 

Det giver en rigtig god mulighed for at udvikle 

kvaliteten i visitation, når man samler kompetencerne 

i et landsdækkende netværk, udtaler næstformand Lene 

Barslund 

Se mere på www.os-samraad.dk 

Vinderne af Etf's 

Rehab-konkurrence 

Ergoterapeutforeningen og Rehab Scandinavia 

arrangerede på Rehab 2007 seminariet "Faglighed 

og hjælpemidler - fokus på ældre". Seminaret 

var for ergoterapeutstuderende, og 135 studerende 

fra hele landet mødte op. Efter seminaret fik 

deltagerne udleveret en opgave, om hjælpemidler 

og ældre. 

De heldige vindere er: 

Lone Nielsen, Odense 

Umaiyarl Radhakrishnan, Holstebro 

Dorthe Andersen, Tommerup 

Til lykke til de heldige! 

Introduktionsstipendier 

Gigtforeningen har to introduktionsstipendier 

ledige til besættelse pr. 1. september 

2007 eller snarest derefter. Stipendierne 

bevilges for op til seks måneder. 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår i 

henhold til gældende overenskomster. 

Sidste ansøgningsfrist er fredag den 

15. juni 2007. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til 

Marianne Pagels, tlf. 39 77 80 73 eller 

på forskning@gigtforeningen.dk 

Ansøgningsskema udfyldes og indsendes 

elektronisk via ”Søg støtte fra forskningsrådet” 

på: 

www.gigtforeningen.dk/forskning 

25 års jubilæum 

Kære hold 13 fra Ergo -og fysioterapeutskolen 

i Holstebro 

Husker I snart 25 år tilbage, så mindes I 

vel også jeres gamle klasse? Har I lyst 

til, at vi skal mødes og fejre vores jubilæum? 

Vi foreslår enten den 20. oktober eller 

den 17. november. Eventuelt med overnatning. 

Hurtig tilbagemelding ønskes og vi er 

klar med et festudvalg. 

Send en mail til: Ida Purup, ipu@pc.dk, 

eller til Gitte Dalsgaard, 

gda95@msn.com 

Stil krav til din løn 

Ergoterapeuter i kommuner og regioner 

skal have ny overenskomst i 2008. 

Det er nu, du som medlem har mulighed 

for at være medbestemmende om 

de fremtidige lønforhold. 

Giv os dine krav på www.etf.dk frem til 

den 18. juni 2007. 


Møder/kurser 

Hele landet 

Temadage Neurorehabilitering 

Tid: Den 14.-15. november 2007. 

Sted: Odense Universitetshospital, 

Sønder Boulevard 29, 5000 Odense. 

Arr.: FNE Senhjerneskade. 

Pris: Medlemmer af FNE Senhjerneskade: 

1 dag 600 kr. Begge dage 1000 kr. 

Andre: 1 dag 800 Kr. Begge dage 1500 

Kr. Ergoterapeutstuderende 50 % rabat. 

Program: 

Onsdag: Selvtræningsmuligheder for 

den motorisk hårdt ramte apopleksipatient 

v/ Birgitte C. Gammeltoft. 

Torsdag: Specialergoterapeut Annalise 

Jacobsen, Hjerneskadecenteret Odense. 

Emnet er kognitive problemstillinger 

som f.eks. nedsat overblik og evne til at 

strukturere og planlægge v/c. 

Tilmelding: Senest den 2. november 

2007 til Birgitte Gammeltoft, Figenvej 

10, 4690 Haslev, 

mail: birgitte@gammeltoft.org 

Årsmøde for Kliniske Undervisere 

Tid: Den 11.-12. september 2007. 

Sted: Juelsminde Strand, Vejlevej 3, 

7130 Juelsminde. 

Program: Tirsdag: Erfaringsudveksling. 

Generalforsamling. Indlæg fra Etf 

ved næstformand Lene Barslund og 

forhandlingschef Søren Nissen. 

Onsdag: Temadag om kommunikation, 

alliance og klinisk supervision. Underviser 

Claus Haugaard Jacobsen, Cand. 

psych., ph.d, lektor i klinisk psykologi, 

leder af Universitetsklinikken, Aalborg 

Universitet. 

Pris: 1800 kr. Enkeltværelse: +200 kr. 

Tilmelding: Senest den 7. juni 2007. 

Husk: Navn, adresse og tlf.nr., ansættelsessted 

m. adresse, job, tlf.nr og 

e-mail, EAN nr. samt tilknyttet skole. 

Tilmelding sendes til: akthn@herning. 

dk. Tilmelding er bindende. Under forudsætning 

af nok tilmeldte, vil der blive 

arrangeret fælles transport. Spørgsmål 

til Tina Kallestrup, e-mail: t.s.kallestrup@ 

mail.dk. tlf.: 97 52 36 54. Eller til Rikke 

Sølvsten, e-mail: riks@skivekommune. 

dk, tlf.: 97 51 13 88. 

Fremtidens sundhedsuddannelser 

og verdens bedste sundhedsvæsen 

Tid: Mandag den 18. juni 2007 kl. 

9.00-15.30. 

Sted: Odense Congress Center, 

Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. 

Program mv.: Se www.etf.dk under 

kalender. 

Region Syd 

Møde i FNE-Senhjerneskadede 

Tid: Mandag den 4.juni 2007 kl. 12.30- 

15.00. 

Sted: Sygehus Fyn Ringe, Neurorehabiliteringen, 

konferencelokalet 1. sal, Lindevej 

5, 5750 Ringe. 

Tilmelding: Senest den 1. juni 2007 til 

e-mail: atha@shf.fyns-amt.dk 

Midt-Nord 

Indsamling af krav til OK-08 

Tid og sted: Onsdag den 13. juni 2007 

kl. 16.00-17.30 hos DSR Aalborg, Sofiendalsvej 

3, 9200 Aalborg SV. 

Kom og deltag i debatten om krav til 

den kommende overenskomst 2008. 

Regionsformand Mette Schrøder og forhandlingschef 

Søren O. Nissen deltager i 

møderne. 

Tilmelding: Senest den 30. maj 2007 

IntroduktIonskursus 

tIl kognItIv BehandlIng 

Social- og Sundhedsskolen udbyder i 

samarbejde med Kognitiv Terapi Center, 

Århus introduktionskursus i kognitive 

behandlingsformer. 

Kurset henvender sig til tværfagligt 

personale (eks. sygeplejersker, pædagoger 

og socialrådgivere). 

Undervisningen foregår på Kognitiv Terapi 

Center i Århus 

1. Modul: 09. & 10. oktober 2007 

2. Modul: 27. & 28. november 2007 

Kursusafgiften udgør kr. 6.100,00 

tilmelding kan ske via hjemmesiderne: 

www.sosufyn.dk 

www.kognitiv.dk 

ansøgningsfrist d. 16. august 2007 

NORDISK KONFERENCE 

OM SAMMENHÆNGENDE 

PATIENTFORLØB 

Videncenter for sammenhængende 

patientforløb ved CVU Øresund 

afholder en nordisk konference om 

‘Sammenhængende patientforløb’ 

Sammenhængende forløb har at gøre med viden, 

videndeling og handlinger mellem mennesker, fag, 

institutioner og sektorer. 

På konferencen diskuteres forløb ud fra blandt 

andet bruger-, uddannelses- og organisationsperspektiver, 

der tilsammen skal inspirere deltagerne 

til at se nye muligheder for at skabe større 

sammenhæng for både brugere og professionelle i 

sundhedsvæsenet. Vi har inviteret en række 

kompetente foredragsholdere og i workshops 

præsenteres og diskuteres konkrete udviklingsprojekter. 

Velkommen til alle, der er engageret i 

udvikling af og uddannelse til et mere sammenhængende 

sundhedsvæsen! 

Tid: 24. - 25. oktober 2007 

Sted: Axelborg i København 

Tilmeldingsfristen er 15. juni 2007 

Du kan se program og melde 

dig til på www.forloeb.dk 

CVU Øresund er Danmarks største sundheds-CVU. 

AMPS-kurSuS 

Indhold: Assessment of Motor and Process Skills 

- undervisning i brugen af AMPS-testen 

og dens anvendelse 

undervisere: Kristina Tomra Nielsen, 

AMPS-instruktør 

Mette Søndergaard, AMPS-instruktør 

(ændring af undervisere kan 

forekomme) 

Tid: Den 10.-14. marts 2008 

Sted: 

Pris: 

Aalborg Sygehus Nord, Auditoriet, 

Reberbansgade, 9000 Aalborg 

Kr. 6.500 inkl. kursusmateriale samt let 

forplejning i undervisningstiden. Frokost 

er for egen regning 

Tilmelding senest: Den 3. december 2007 

Tilmelding til: Sekretær Jannie T. Kammer, Aalborg 

Sygehus på e-mail: JTK@rn.dk 

med oplysning om EAN-nr. 

Arrangør: Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, 

Aalborg Sygehus 

Yderligere oplysninger: 

Udviklingsansvarlig, ergoterapeut 

Lene Viborg-Larsen, 

tlf. 99 32 80 23 (fagligt indhold) 

Sekretær for Afdelingsledelsen 

Jannie T. Kammer, tlf. 99 32 31 08 

(praktiske forhold) 


kl. 12.00 til midt-nord@etf.dk, eller tlf. 86 

19 30 53. Oplys navn og medlemsnummer. 

TR-introduktionskursus 

Tid: Den 11. juni kl. 9.00-15.30. 

Sted: Udviklingshuset, Århus Kommune, 

Nørre Boulevard 1, lokale 101. 8000 Århus 

C. 

Nyvalgte TR’ere får tilsendt invitation og 

program for dagen. TR’ere som ikke tidligere 

har været på TR-intro er velkomne, 

men må henvende sig for nærmere aftale. 

Tilmelding: 1. juni kl. 16.00 på midtnord@etf.dk, 

eller på tlf. 86 19 30 53. 

Stormøde for fysioog 

ergoterapeuter 

- der arbejder med børn og voksne fysisk 

og psykisk handicappede i den 

østlige del af regionen (tidl. Århus Amt) 

Tid: Den 21. juni 2007 kl. 9.00 -12.00. 

Sted: Konference A, bygn. 8, 1. sal, P. 

P.Ørumsgade 9-11. 

Dagsorden findes på www.etf.dk under 

kalender. 

Tilmelding: Senest den 7. juni 2007 til 

fysioterapeut Laila Nielsen lkn@sbc.aaa. 

dk eller ergoterapeut Ulla Westendorp 

ubw@sbc.aaa.dk. 

Træning i kommuner og regioner 

Tid: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 

14.00-16.30. 

Sted: CVU Vita, Gl. Struervej 1, 7500 

Holstebro. 

Pris: Gratis. Målgruppe: Medl. af Etf. 

Indhold: 

Kl. 14.00 Velkomst v/ Anne-lise Voss, 

CVU Vita 

Kl. 14.10 “Vejledning om træning i kommuner 

og regioner”, Bekendtgørelse om 

genoptræningsplaner og sundhedsaftaler 

v/ Beate Jarl, konsulent i Etf. (Materiale 

findes på www.etf.dk) 

Kl. 15.10 Kaffe 

Kl. 15.30 Fortsat oplæg og diskussion 

Kl. 16.30 Afrunding på dagen v/ Annelise 

Voss. 

Tilmelding: Senest den 12. juni kl. 12 

til midt-nord@etf.dk eller tlf. 86 19 30 

53. Oplys navn og medlemsnummer/ 

cpr-nummer. 

Region Øst 

Seminar om forskning og udvikling 

Tid: Torsdag den 28. juni 2007 kl. 9.00- 

15.00. 

Sted: CVU Syd, Parkvej 190, 4700 

Næstved. 

Bachelorer i fysioog ergoterapi præsenterer 

bachelorprojekter. Se program 

på www.cvusyd.dk 

Pris: Gratis, tilmelding ikke nødvendig. 

Kontaktperson: Berit Hvalsøe, berit. 

hvalsoee@cvusyd.dk, tlf. 55 75 52 22. 

TR-dag om OK08 og ledelsesret 

Tid: Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.30- 

16.00. 

Sted: Valby Medborgerhus, Teatersalen, 

Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby. 

Målgruppe: TR, suppleanter for flere 

faggrupper, suppleanter med selvstændige 

opgaver. 

Temaer: Overenskomstkrav til overenskomsterne 

i 2008. Samt afslutning på 

arbejdet vedr. overenskomstkrav og ledelsesret. 

Tilmelding: Senest den 4. juni pr. mail 

til oest@etf.dk 

Frist for ansøgning til passivt medlemskab 

den 31. maj 

Se www etf.dk/medlemsskab 

JCVU Uddannelses- og udviklingsafdelingen 

udbyder en række 

kompetencegivende uddannelser 

Diplomuddannelser 

Ansøgningsfrist 

Sundhedsfaglig 

diplomuddannelse 

stadig ledige pladser 

Diplomuddannelse i ledelse 1. juni 2007 

Tværfaglig diplomuddannelse 

i psykiatri 1. august 2007 

Uddannelser på diplomniveau Ansøgningsfrist 

Sundhedsfaglig supervision og 

vejledning 


Krop, kost og sundhed 


Øvrige uddannelser 


Voksenunderviseruddannelsen. 

Vælg heltid, deltid eller 

It-netstøttet 16. maj/15. juni 2007 

Studiestart i august og september 2007 

På www.jcvu.dk kan du læse mere om de enkelte 

nelsestilbud 

målrettet det pædagogiske og sundhedsfaglige 

område. 

JCVU uddanner og videreuddanner professionsbachelorer 

inden for pædagogik, sundhed, 

ledelse og vejledning. JCVU løser udviklingsog 

evalueringsopgaver for offentlige og private 

virksomheder og varetager udlån af undervisningsmidler 

til uddannelsesinstitutioner. 

JCVU er med i samarbejdet om professionshøjskolen 

i den midtjyske region. 

Barneergoterapeuter i 

Danmark ønskes 

velkommen til 

dyspraksi/DCD kurs 

i Trondheim, Norge 

17. og 18.09.07. 

Gå inn på NETF 

sin nettside: 

www.netf.no/kalender.htm 

for info og påmelding. 


SUNDHEDSFAGLIG 

DIPLOMUDDANNELSE: 

REHABILITERING AF BØRN 

MODUL 1 

Modulet er rettet mod ergoterapeuter og 

fysioterapeuter der arbejder med børn. 

Modulet omhandler bl.a. nyere teorier og 

perspektiver på barnets udvikling, hverdagsliv, 

sundhedsbegreber, 

rehabilitering/habilitering, familiecentreret 

praksis, tværfagligt samarbejde og ICF 

samt ergoterapeutiske og fysioterapeutiske 

teorier og begrebsforståelser. 

Gennemgående for hele modulet er 

sammenhæng mellem teori og praksis 

på børneområdet 

Sted og tid: 

CVU-Lillebælt (tidligere CVSU-Fyn), 

Blangstedgårdsvej 4, 

5220 Odense SØ, uge 45-50, 2007. 

Modulet er tilrettelagt som heltidsstudie. 

Der kan søges Statens Voksen 

Uddannelsesstøtte(SVU). 


www.cvsu.dk eller tlf. 6310 2504. 

Ansøgningsfrist: 

15. juni 2007, herefter kontakt os. 

Rehabilitering af 

børn modul 2, 

udbydes på CVU 

Lillebælt 

i uge 9 - 14 2008 

VIL DU OGSå DELTAGE I: 

1. Kronikertemarække om 

8 nationale folkesygdomme, 

8 dage start den 19. september, Odense 

2. Visuel Perception, 19., 20. november 2007 

og 15. januar 2008, Odense 

3. Sundhedsfagligt smertemodul, 

uge 2-8, 2008 


cvsu.dk eller tlf. 6310 2504 

Nye uddannnelser og 

kurser på Sundheds 

CVU Nordjylland 

Hjælpemiddelformidling, kompenseren- 

 

Valgmodul til SD i Professionspraksis. 

Den 3. september - 12. oktober. 

Tilmeldingsfrist den 11. juni 2007. 

Pris kr. 8.000 

Udvikling af professionspraksis i relation 

til patienter med kroniske lidelser 

Valgmodul til SD i Professionspraksis. 

Den 22. oktober - 30. november 2007. 


Pris kr. 8.000. 

handling 

 

sionspraksis. 

Den 5. november - 14. december 2007. 


Pris kr. 8.000. 

 

gisk udfordring mellem kompleksitet og 

udvikling. 

Den 1. - 2. oktober. 

Tilmeldingsfrist den 20. august 2007. 

Pris kr. 2.400 inkl. forplejning begge dage. 

Sæt allerede nu X i kalenderen 

 

Den 3. - 7. november 2008. 

 

Diplomuddannelse i tværfagligt ældre- 

 

 

diplomuddannelse 

Sundhedsfaglig supervision og vejled- 

 

Læs mere på www.scvun.dk 

Yderligere oplysninger og tilmelding til: 

Viden- og udviklingscentret 

Selma Lagerløfs Vej 2 

9220 Aalborg Øst 

Tlf: 96 33 14 35 

videnogudviklingscentret@scvun.dk 

Grunduddannelse, niveau 1, 

i Kognitive 

behandlingsformer 

14 dages grunduddannelse i kognitive 

behandlingsformer for læger, psykologer 

og tværfagligt personale. 

Datoer: 26/9 07 – 6/3 08 

Sidste tilmeldingsfrist: 1. juli 07 

Pris: 14.800 kr. incl. forplejning. 

Sted: Fisketorvet 4-6, 10. Odense. 

Videreuddannelse, niveau 2, 

i Kognitive 

behandlingsformer 

14 dages videreuddannelse i kognitive 

behandlingsformer for læger, psykologer 

og tværfagligt personale, som i forvejen 

har kendskab til og arbejder med 

Kognitiv behandling. 

Datoer: 3/9 07 – 25/4 08. 

Sidste tilmeldingsfrist: 1. juli 2007 


Sted: Fisketorvet 4-6, 10. Odense. 

Kognitiv Mindfulness 

Meditation / 

Stressreduktion, Trin 1 

4 dages kursus i Kognitiv Mindfulness 

Meditation, et alternativ / supplement 

til samtalebehandling og medicinering 

– en af de nyeste evidensbaserede metoder 

inden for den kognitive tradition. 

En form for opmærksomhedstræning, 

hvor man opøver evnen til at være 

tilstede i nuet. Metoden anvendes ifht. 

forskellige lidelse som kroniske smerter, 

stress, angst og depression. 

Datoer: 18/6 – 19/6 2007 (internat) 

+ 23/8 og 20/9 2007. 


Sidste tilmeldingsfrist 5/6 2007. 

Kognitiv Mindfulness 

Meditation / 

Stressreduktion, Trin 2 

4 dages kursus mhp. at deltagere, der i 

forvejen har erfaring med mindfulness 

meditation, lærer at træne andre i 

mindfulness. 

Datoer: 19/11 – 20/11 2007 (internat) 

+ 21/1 – 22/1 2008 (internat). 


Sidste tilmeldingsfrist 15/9 2007. 

For tilmelding og yderligere oplysninger 

af kursusindhold se: 

www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt 

Psykologerne Peter H. Rasmussen, 

tlf: 4018 1269, 

mail: peter.hr@get2net.dk 

Lene Iversen, tlf: 2927 0309, 

mail: bhli@post9.tele.dk 

36 l ergoterapeuten l maj 2007 

Ergoterapeuten_55x247_maj2007_ku1 1 09-05-2007 09:06:44 

CVU_Lillebælt.indd 1 21/05/07 14:05:00

egion øst 

☎ 46 30 51 50 mail: oest@etf.dk 

region syd 

☎ 63 12 90 80 mail: syd@etf.dk 

Stillingsannoncer 

2007 

2007 

Ergoterapeuten 06/2007 14. juni 2007 kl. 12 

Ergoterapeuten 07/2007 28. juni 2007 kl. 12 

Ergoterapeuten 07/2007 16. august 2007 kl. 12 

Kontakte Dansk Mediaforsyning, 

hvis du vil annoncere i Ergoterapeuten. 

Dansk Mediaforsyning træffes på 

tlf: 70 22 40 88 · fax: 70 22 40 77 

www.dmfnet.dk 

mail: ergojob@dmfnet.dk eller 

ergotekst@dmfnet.dk 

Uddannelser i udvikling 

Adjunkt til 

Ergoterapeutuddannelsen 

i Odense 

1. august 2007 

Læs mere på cvulillebaelt.dk 

Vi søger en ergoterapeut med viden og kompetencer 

indenfor intervention og rehabilitering 

af borgere med psykiatriske problemstillinger, 

grundlæggende ergoterapiteori og metoder samt 

undervisning på efter- og videreuddannelsen. 

Se hele stillingsopslaget på www.cvulillebaelt.dk 

eller ring efter det på tlf. 63102500. 

Ansøgningsfrist: 22. juni 2007 kl. 12.00. 

ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I ODENSE 

Blangstedgårdsvej 4 . 5220 Odense SØ 

Gentofte 

ERGOTERAPEUT OG 

UDVIKLINGSERGOTERAPEUT 

Udviklingsergoterapeut / almen ergoterapeut 

på 30 timer. 

Ergoterapeuter til fast stilling på 30-37 timer 

fra 1. juni samt vikariat 35 timer fra den 1. juni 

til den 19. oktober 2007. 

Se det fulde stillingsopslag på www.gentofte.dk 

Ansøgningsfrist den 13. juni 2007. 

Samtaler den 19. juni og 20. juni. 

Yderligere oplysninger fås hos ledende ergoterapeut 

Marianne Gundlev på tlf. 8820 5165 

eller 8820 5186, e-mail mg@gentofte.dk 

I Gentofte Kommune er der en generel politik 

om, at der ved ansættelsen indenfor ældreområdet 

skal forevises straffeattest. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 

og Ny Løn. 

Ansøgning sendes til: 

Tranehaven 

Gentofte Kommunes center for forebyggelse 

og rehabilitering 

Schioldannsvej 31 

2920 Charlottenlund 

Att. Ledende ergoterapeut 

Marianne Gundlev 

En arbejdsplads i 

bevægelse 

Gentofte Kommune er en 

stor og dynamisk arbejdsplads. 

Vi er cirka 6.500 

medarbejdere til at servicere 

kommunens godt 69.000 

borgere. Alle arbejder ud 

fra fælles mål om at give 

borgerne en kvalificeret og 

hurtig betjening. 

Vores organisation er præget 

af forandring og udfordring. 

Helhed og fleksibilitet er 

nøgleord i vores arbejde. 

Vi tilbyder gode muligheder 

for uddannelse og har en 

aktiv personalepolitik, som 

understøtter karriere og 

familieliv. 

Tranehaven som er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering til ældre borgere ligger kun to 

minutter fra Ordrup Station. Der er fire sengeafdelinger med i alt 79 pladser og 230 ansatte fordelt på mere end 20 

faggrupper. Ud over rehabilitering under indlæggelse har Tranehaven en betydelig ambulant aktivitet og forskellige 

forebyggende tilbud. Tranehaven er røgfrit for personalet. 


egion ØST 


En adjunkt og to adjunktvikarer for 

ergoterapiundervisere til ergoterapeutuddannelsen 

Ergoterapeutuddannelsen København 

har fra den 1. august 2007 en ledig 

adjunkt-stilling, 30 timer om ugen. 

Desuden søges to adjunktvikarer for 

ergoterapiundervisere, 30-37 timer om 

ugen, i perioden 20. august 2007 – 30. 

juni 2008. Det ene med mulighed for 

forlængelse. 

Vi søger undervisere med en 

grunduddannelse som ergoterapeut, 

og gerne bred erfaring indenfor 

ergoterapeutisk praksis, samt en 

relevant videreuddannelse eller 

specialistgodkendelse. 

Uddannelsen bruger primært 

problembaseret læring (PBL) som 

pædagogisk metode. Vi ser derfor gerne, 

at du har kendskab til PBL. 

Vi forventer at du: 

• er god til at samarbejde 

• arbejder selvstændigt og fl eksibelt 

mht. de opgaver du skal varetage 

SØGER 

• har et godt overblik, også 

i pressede situationer 

• har lyst til at undervise og vejlede på 

tværs af uddannelsens 7 semestre 

• har kendskab til PBL 

• sætter pris på en udfordrende, 

afvekslende og travl hverdag 

• har lyst til at deltage i faglig udvikling 

Vi tilbyder: 

• dygtige og engagerede kolleger 

• et foranderligt miljø hvor udvikling 

sættes højt, både i egen organisation 

men også tværgående i CVU-regi 

• en organisation, der lægger vægt på 

medindfl ydelse 

• løn efter kvalifi kationer 

• et fl eksibelt arbejdsliv med stor 

indfl ydelse på indholdet 

Ansættelse sker efter overenskomst 

mellem Finansministeriet og COII. 

Ønsker du yderligere oplysninger 

er du velkommen til at kontakte 

studiekoordinator Helle Flindt, 

studiekoordinator Hanne Skov eller 

studierektor Inger Schrøder på telefon 

nr. 35 36 95 95. 

Ansøgningsfristen er 11. juni 2007. 

Ansøgning til 

Ledelsessekretær Kristian Gandrup, 

Ergoterapeutuddannelsen, CVU Øresund, 

Universitetsparken 4, 2100 København 

Ø, eller pr mail til: kg@erg.dk. 

Mærk brev eller mail: 

Adjunkt / adjunktvikarer 

Ansættelsessamtaler afholdes uge 24. 

CVU ØRESUND ønsker at 

afspejle det omgivende samfund i 

medarbejdersammensætningen og 

opfordrer derfor interesserede, uanset 

alder, køn, race, religion eller etnisk 

tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Ergoterapeutuddannelsen er en 

Mellemlang Videregående Uddannelse, 

der fysisk er placeret 

på adressen Universitetsparken 

4, København Ø. Uddannelsen 

har 26 fastansatte medarbejdere 

og 360 studerende. Sammen med 

andre CVU-Øresund Uddannelser 

forventes indfl ytning i nyt Campus 

i sommeren 2008. 

CVU Øresund er Danmarks 

største sundhedsfaglige CVU, 

der omfatter Bioanalytikeruddannelsen, 

Ergoterapeutuddannelsen, 

Fysioterapeutuddannelsen, 

Sygeplejerskeuddannelsen 

København, Sygeplejerskeuddannelsen 

Herlev, Radiografuddannelsen, 

Jordemoderuddannelsen, 

Laborantuddannelsen, Procesteknologuddannelsen. 

CVU Øresund 

har ca. 450 ansatte inden for det 

sundhedsfaglige og biomedicinske 

og – analytiske felt. 

CVU Øresunds administration 

har til huse på Fælledvej 12, 

2200 København N. 

W W W.C VUOERESUND.DK 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


egion ØST 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du vide mere om 

Ringsted Kommune, så klik ind 

på www.ringsted.dk 

Træningsfunktionen søger 

Ergoterapeut og barselsvikar 

for ergoterapeut 

Er du vores nye kollega 

Vi søger to friske ergoterapeuter til henholdsvis en fast 

stilling på 30 timer pr. uge med start den 1. august 2007 

og til et barselsvikariat på 32 timer pr. uge fra den 1. 

august 2007 til den 8. februar 2008. 

Vi søger to ergoterapeuter, der kan arbejde selvstændigt, 

kan lide at have mange jern i ilden og som brænder 

for faget. Vi arbejder tæt sammen, så du må meget 

gerne have tværfaglig interesse. 

Vi arbejder alle både med træningsopgaver efter 

Sundhedsloven og efter Serviceloven, hvilket gør vores 

hverdag meget afvekslende og spændende. 

Alle vores terapeuter, 4 ergoterapeuter og 9 fysioterapeuter, 

er organiseret i et terapeutteam med 1 daglig 

teamleder. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan ses på 

www.ringsted.dk/traening 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ErgotErapEut 

Asgårdsskolen i Ringsted søger 

barselsvikar 30 timer pr. uge i perioden 

13. august 2007 til 30. juni 2008. 

 

For yderligere oplysninger 

henvises til skolens hjemmeside 

www.asgaardsskolen.dk 


egion ØST 


region midt/nord 

☎ 86 19 30 53 mail: midt-nord@etf.dk 

SØGES TIL HØRSHOLM KOMMUNE 

Job 

Visitator 

Hørsholm Kommune søger pr. 1. august 2007 en visitator, 

37 timer ugentligt. Visitationsteamet består i forvejen af 

4 sygeplejersker, 2 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut, der 

varetager visitation til pleje- omsorg og praktisk bistand, 

ældre- og plejeboliger, genoptræning, midlertidige pladser 

m.v. Visitationsteamet varetager også forebyggende besøg 

til borgere over 75 år. 

Du kan læse mere om stillingen på www.horsholm.dk 

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og lokal 

løndannelse. 


den 18. juni 2007 kl. 12.00. Ansøgning sendes til: 

Hørsholm Kommune ∙ Ældre og sundhed 

Ådalsparkvej 2 ∙ 2970 Hørsholm ∙ Att. Jytte Jensen 

Region Midtjylland har som sin største opgave at drive hospitaler 

og sociale og psykiatriske tilbud, samt regional udvikling. 

Regionen har et bruttobudget på 20,7 mia. kr. og ca. 25.000 ansatte. 

Ergoterapeut ved ergoterapien 

Regionshospitalet Randers og 

Regionshospitalet Grenaa 

En fast stilling ønskes besat pr. 1. juli 2007 (eller 

snarest derefter), som har lyst til udfordringen at 

skifte periodevis mellem at arbejde i ergoterapien 

ved Regionshospitalet Grenaa og Regionshospitalet 

Randers. 

Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt 

være på 34 timer. 

Arbejdsområdet vil primært være inden for det 

ortopædkirurgiske område, med både indlagte og 

ambulante patienter; men i Grenaa, vil der også 

indgå genoptræning af indlagte medicinske 

patienter, ofte i samarbejde med to fysioterapeutkolleger. 

Psykiatrivirksomheden 

Psykiatrisk Center Bornholm 

Ledende ergoterapeut 

33 timer ugentlig 

På Psykiatrisk Center Bornholm under Region 

Hovedstadens Psykiatrivirksomhed er en stilling 

som ledende ergoterapeut 33 timer ugentlig ledig til 

besættelse pr. 1. august 2007 eller snarest derefter. 

Du kan se hele annoncen på www.offentlige-stillinger.dk 

på www.regionh.dk eller www.etf.dk 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: 

Ledende ergoterapeut Karin Appel på tlf. 56 90 96 23, 

Karin.Appel@boh.regionh.dk 

Ansøgning, mrk. PERG/8/07 sendes til 

Psykiatrisk Center Bornholm 

Helsevej 3 

3700 Rønne 


senest den 15. juni 2007 inden kl. 12.00 

Der vil være ansættelsessamtaler fortrinsvis i uge 25. 

Der må påregnes en prøvetid på tre måneder. 

Løn og ansættelsesforhold fastsættes iht. 

gældende overenskomst efter principperne for lokal 

løndannelse. 

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende 

ergoterapeut Helle Kærgaard på tlf. 8910 2682. 

Ansøgning, mrk. stillingsnr. 804, stiles til 

Afdelingsledelsen, Ortopædkirurgisk afdeling, og 

sendes til 

Regionshospitalet Randers 

att. Ass. Lilian Jensen (email: LJE@rc.aaa.dk) 

Personaleafdelingen 

AVU-funktionen 

Skovlyvej 1 

8900 Randers 

– og modtages senest den 15. juni 2007, kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler vil blive gennemført 

den 25. og 26. juni 2007. 

Det er muligt at læse mere om stillingen og 

Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet 

Grenaa på www.sundhed.dk 

Se stillingsopslag på www.regionmidtjylland.dk 


egion midt/nord 

☎ 86 19 30 53 mail: midt-nord@etf.dk 

Konsulent til omsorgsløsningen VITAE 

©2007 COMPUTER SCIENCES CORPORATION 

VITAE er CSC Scandihealths omsorgsløsning til journalisering, visitering, planlægning 

og opfølgning inden for kommunernes hjemmepleje. VITAE er i rivende 

udvikling, og der kommer hele tiden nye opgaver til. Derfor søger vi en ny kollega. 

Du kommer til at indgå i et team af konsulenter med en spændende og omskiftelig 

hverdag, hvor det ofte går stærkt. Dine arbejdsopgaver bliver primært undervisning 

og rådgivning af kunder. 

Som konsulent er du meget tæt på kunden. Du underviser og rådgiver i brugen af 

vores produkter og de tilknyttede arbejdsgange. Når VITAE bliver udbygget med 

nye funktioner, deltager du aktivt med vejledning og test. 

Vores konsulentgruppe består af medarbejdere med forskellig sundhedsfaglig baggrund 

som sygeplejerske, lægesekretær, social- og sundhedsassistent m.m. Også du 

har en sundhedsfaglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut. 

Det er en fordel, hvis du har 

• erfaring med VITAE fra dit nuværende eller tidligere arbejde 

• interesse for og kendskab til it på brugerniveau 

• undervisningserfaring. 

Du skal som person 

• være engageret og have lyst og evne til at arbejde tæt sammen med kunder og 

kolleger 

• kunne arbejde selvstændigt og trives med skiftende arbejdstider 

• være robust og have en god portion humor. 

Du er serviceorienteret og kvalitetsbevidst, og du kan kombinere fleksibilitet og 

kreativitet med struktur og metode. 

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer) med ansættelsessted hos CSC Scandihealth 

A/S, P.O.Pedersens Vej 2, Århus. 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Anja Kristine Olesen på 3614 7065. 

Send din ansøgning og dit CV online hurtigst muligt via email: 

nordic-recruitment_15818@smce1.recruitmail.com 

Vi behandler ansøgninger løbende. 

Læs mere om CSC Scandihealth på www.scandihealth.com 

Konsulent omsorgsløsningen.indd 1 09-05-2007 14:55:29 


Kontakt 

Region Øst 

Maglehøjen 19 

4000 Roskilde 

oest@etf.dk 

www.etf.dk/oest 

Telefon: 46 30 51 50 

Fax: 46 30 51 59 

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag 

9-12.30 

Regionsformand Åse Munk Mortensen, 

aamm@etf.dk 

Mobiltlf.: 21 65 22 74 

Tlf. privat: 36 41 22 24 

Regionskonsulenter: 

Lotte Høgh, lmh@etf.dk 

Anne-Brita Christensen, bc@eft.dk 

Inger Staahl Jensen, isj@etf.dk 

Pia Rask Poulsen, prp@etf.dk 

Region Syd 

Ørstedsgade 19, 1. 

5000 Odense C 

Syd@etf.dk 

www.etf.dk/syd 

Telefon: 63 12 90 80 

Telefontid mandag 9-12, 

tirsdag 9-12.30, onsdag 9-12.30, 

torsdag lukket og fredag 9-12 

Regionsformand: Anna-Marie Laustsen 


Michala Ankjær Simonsen 

Britt Thorning Lind 

Rie Lykke Aagaard 

Region Midt-Nord 

Rundhøjtorvet 3, 1. sal 

8270 Højbjerg 

Midt-nord@etf.dk 

www.etf.dk/midt-nord 

Telefon: 86 19 30 53 

Telefontid: Mandag, tirsdag, 

torsdag: 9-13 og fredag 9-11 

Regionsformand: Mette Schrøder 

Mobiltlf: 51 36 17 02. 


Lone Høhne, ikke ledende stillinger 

i amter og kommuner. 

Annette Ahrentz, ikke ledende 

stillinger i amter og kommuner. 

Louise H. Gorming 

Gitte Færgemann 

Ergoterapeutforeningen 

Fællessekretariatet 

Nørre Voldgade 90, 1358 København K 

Telefon: 33 41 47 00 

Mandag-fredag kl. 10-15 

Telefax: 33 41 47 10 

etf@etf.dk 

Hjemmeside: www.etf.dk 

Postgirokonto: 8 05 23 36 

Politisk ledelse 

Landsformand: Gunner Gamborg, 

lokal 707 

Næstformand: Lene Barslund, lokal 708 

Sekretær: Ulla Peterson, lokal 709 

Sekretariatsledelse 

Sekretariatschef: Dorte Tange, lokal 711 

Stab 

Konsulent: 

Kirsten Hornshøj, lokal 713 

Sekretær: 

Ulla Peterson, lokal 709 

Regnskabsmedarbejdere: 

June Larsen, lokal 701 

Steen Jørgensen, lokal 702 

Kommunikation og IT 

Afdelingsleder: 

Karin Svane Hansen, lokal 717 

Redaktionssekretær – Ergoterapeuten: 

Lisbeth Maindal, lokal 716 

Redaktionssekretær – www.etf.dk: 

Benjamin Enzenberg, lokal 714 

Konsulent: 

Luise Bæhrenz Hjort, lokal 703 

It-konsulent: 

Lars Ytte, lokal 718 

It-medarbejder: 

Gitte Kirk Hansen, lokal 719 

Sekretær: 

Laila Grønbjerg, lokal 715 

Fag 


Katrine Egaa Molin, lokal 705 

Konsulent: 

Tina Birch, lokal 728 

Konsulent: 

Beate Jarl, lokal 726 

Konsulent: 

Lars Astrup, lokal 748 

Konsulent: 

Gitte Mathiasson, lokal 729 

Konsulent: 

Søren Obed Madsen, lokal 727 

Sekretær: 

Trine Ipsen, lokal 712 

Løn 


Søren Nissen, lokal 704 

Konsulent: 

Mette Askov, lokal 725 

Konsulent: 

Karin Rasmussen, lokal 724 

Konsulent: 

Merete Lauesen, lokal 721 

Konsulent: 

Karin Bloch Nielsen, lokal 750 

Sekretær: 

Dorrit Magnussen, lokal 722 

Sekretær Lone Petersen, lokal 706 

Arbejdsskadekonsulent: 

Annette Kappel, lokal 722 (tlf.tid tirs. 9-12.30) 

Praksispulje og Forskningsfond 

Konsulent Gitte Mathiasson, lokal 729 

bevillingsudvalg@etf.dk 

Grønland 

Pillorissaasut, Grønlandske ergoterapeuter 

Postboks 649, 3900 Nuuk, Grønland 

Formand: Tine Bøgh Jørgensen 

mobiltlf: 00299 25 58 25 

privattlf: 00299 31 28 31 

groenland@etf.dk 

Fagbladet ergoterapeuten 

Telefon 33 41 47 00 

Telefax 33 41 47 10 

ergoterapeuten@etf.dk 

Redaktionssekretær: 

Lisbeth Maindal, lokal 716 

Artikelforslag, idéer, 

rådgivning om artikelskrivning 

Sekretær: 

Laila Grønbjerg, lokal 715 

Kalender, mødemeddelelser 

ERGOTERAPEUTEN 68. årgang nr. 5 – maj 2007 | Tidsskrift for ergoterapeuter – Udgives af Ergoterapeutforeningen og sendes vederlagsfrit til 

foreningens aktive og passive medlemmer | Ansvarshavende redaktør: Gunner Gamborg | Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS | Oplag: 

8.200 eksemplarer | ISSN 0105–8282 | Afleveret til postvæsenet den 29. maj 2007 | Ændring af adresse skal meddeles til Fællessekretariatet 

Kommende frister for indsendelse af annoncer, møder/kurser og kort nyt: 11. juni, 25. juni, 13. aug. – senest kl. 12. | Stillingsannoncer dog: 

14. juni, 28. juni, 16. aug. – senest kl. 12. | Annoncebureau Dansk Mediaforsyning, Klamsagervej 25, 8230 Åbyhøj. Tlf: 70 22 40 88, 

www.dmfnet.dk | Eftertryk – også i uddrag – kun mod kildeangivelse. | Fagbladet Ergoterapeuten: telefon: 33 41 47 00, telefax: 33 41 47 10, 

e-mail: ergoterapeuten@etf.dk, hjemmeside: www.etf.dk/ergoterapeuten. Forsidefoto: Jens Hasse/Chili 


Fik du set alle vores 

nyheder på messen?... 

Fik du set vores nye små ramper! En hel serie af ramper bestående af 12 

stk., der klare forhindringer fra 4 - 20 mm. De små ramper kan enten bruges 

som tilpasning til en stor rampe, eller benyttes alene. 

Eller hvad med vores nye RAMPE II? En helt lige rampe, specielt velegnet 

til el-kørestole eller manuelle kørestole med hjælper. RAMPE II passer 

naturligvis ind i vores store rampeprogram, og giver nu endnu flere muligheder, 

når der skal opbygges ramper. 

E 

N 

V 

I 

M 

R 

I 

K 

L 

S 

J 

Ø 

R 

O M 

I 

H 

G 

T 

D 

E 

I 

G 

Der var jo også vores nye SIX-PACK! En flise bestående af 6 almindelige 

fliser, som giver kortere installationstid og en lavere pris. Med andre ord, 

endnu en excellent løsning. 

Giv os et ring, hvis du har brug for råd og vejledning omkring ramper eller 

tilgængelighed i almindelighed. Vi har ekspertisen og erfaringen til at 

løfte opgaven - og vi leverer og installerer indenfor 3 arbejdsdage! 

Møllevej 2 . DK-8544 Mørke . Tlf. +45 8637 7133 . Fax +45 8637 7995 . www.rampe.dk . info@ex-as.com 


FARVEGLADE INDTRYK TIL BØRNENE 

Vores nye bordprogram, VISION, kan fås i farver, som 

også vil være med til at give et friskt pust til dagens 

mange aktiviteter. Bordene kan hurtigt og nemt indstilles, 

så de passer til de krav, der stilles, når forskellige 

aktiviteter skal udføres. 

som f.eks. com puter- læse- spille- skole- terapi- eller 

mødebord, er du velkommen til at kontakte os og rekvirere 

vores brochure eller klikke ind på www.ropox.dk. 

Her kan du også se, hvor mange forskellige farver, du 

kan vælge imellem, når du vælger VISION. 

VISION er så fl eksibelt, at det kan tilpasses stort set alle 

aldre og situationer – uanset om man har et handicap 

eller ej. Har du lyst til at se, hvordan VISION fungerer 

Ringstedgade 221 4700 Næstved Telefon 5575 0500 

Ropox har siden 1962 udviklet og fremstillet produkter, der hjælper personer 

med nedsat funktionsevne til at kunne leve en tilværelse uafhængig af andre. 

Salgsansvarlig: 

Sjælland: Jack Pedersen. Tlf. 5575 0514 

Fyn og Jylland: Ebbe Brag. Tlf. 8657 3188 

CITYMAIL DANMARK 

Returneres ved varig 

adresseændring: 

Ergoterapeutforeningen, 

Nørre Voldgade 90 

1358 Købehavn K. 

29. maj 2007 68. årgang

DANMARK 

FARVEGLADE INDTRYK TIL BØRNENE 

PP 

Vores nye bordprogram, VISION, kan fås i farver, som 

også vil være med til at give et friskt pust til dagens 

mange aktiviteter. Bordene kan hurtigt og nemt indstilles, 

så de passer til de krav, der stilles, når forskellige 

aktiviteter skal udføres. 

som f.eks. com puter- læse- spille- skole- terapi- eller 

mødebord, er du velkommen til at kontakte os og rekvirere 

vores brochure eller klikke ind på www.ropox.dk. 

Her kan du også se, hvor mange forskellige farver, du 

kan vælge imellem, når du vælger VISION. 

VISION er så fl eksibelt, at det kan tilpasses stort set alle 

aldre og situationer – uanset om man har et handicap 

eller ej. Har du lyst til at se, hvordan VISION fungerer 

Ringstedgade 221 4700 Næstved Telefon 5575 0500 

Ropox har siden 1962 udviklet og fremstillet produkter, der hjælper personer 

med nedsat funktionsevne til at kunne leve en tilværelse uafhængig af andre. 

Salgsansvarlig: 

Sjælland: Jack Pedersen. Tlf. 5575 0514 

Fyn og Jylland: Ebbe Brag. Tlf. 8657 3188 

Maskinel Magasinpost 

42027 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

29. maj 2007 68. årgang

[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?