Genoptræningsplaner genoptræningsplaner i den ideelle verden l <strong>ergoterapeuten</strong> l maj 2007
1. Patienten kommer i kontakt med sundhedsvæsenet – enten som indlagt eller som ambulant Genoptræningsplaner lever ikke op til lovkrav Når borgere skal have en genoptræningsplan fra sygehusene, kan de sjældent regne med at få en plan, der er så gennemarbejdet, at den lever op til lovens krav. Det viser en rundspørge, som <strong>Ergoterapeutforeningen</strong> har gennemført Af Karen Kjærgaard, journalist Foto Jens Hasse/Chili En genoptræningsplan, der kun består af patientens navn og diagnose. Det er et af de mest grelle eksempler, man kan støde på, efter at det pr. 1. januar 2007 blev et lovkrav, at alle borgere med behov for genoptræning efter sygehuskontakt skal have en genoptræningsplan. <strong>Ergoterapeutforeningen</strong> har netop gennemført en omfattende rundspørge i form af interviewundersøgelse blandt cirka en fjerdedel af landets sygehuse og kommuner, som dækker knap halvdelen af Danmarks befolkning. Rundspørgen viser, at 79 procent af de adspurgte betegner genoptræningsplanernes kvalitet som svingende. Fire procent betegner dem som direkte dårlige. Kun fire procent giver vurderingen ”god”, mens 13 procent siger, at kvaliteten af genoptræningsplanerne er ”stigende”. – I forhold til de informationer, vi skal bruge, er genoptræningsplanerne meget dårlige og meget svingende. De mangler for eksempel diagnose og operationsbeskrivelse, så vi er nødt til at bruge tid på at rekvirere de papirer fra sygehuset, som vi skal bruge som grundlag for genoptræningen, fortæller Britta Larsen, teamleder for terapeuterne i Ringsted Kommune. Samme oplevelse har de kommunale terapeuter i Esbjerg: – De er mangelfulde, og vi må sende flere retur til sygehusene hver uge. Nogle genoptræningsplaner er bare en forside, der er klasket på en henvisning fra en praktiserende læge, uden at man overhovedet har set patienten, fortæller Lillian Hansen, teamleder for genoptræning i Esbjerg Kommune. Funktionsniveau-beskrivelse halter Ifølge lovens krav skal genoptræningsplanerne udarbejdes i samarbejde med patienten ved udskrivningen fra sygehuset og sendes til borgerens bopælskommune, som herefter skal visitere til og gennemføre genoptræningen. Målet er at sikre, at alle sygehuspatienter med behov for genoptræning får dette, baseret på en lægefaglig vurdering og faglig udredning på sygehuset. Samtidig er genoptræningsplanen et ”garantibevis” for borgeren og et redskab for kommunen til at tilrettelægge den rette genoptræning. Derfor skal genoptræningsplanen indeholde en lang række informationer om indsatsen på sygehuset og en faglig udredning omkring den enkelte patients funktionsevne før og efter indlæggelse, samt hvad genoptræningen specifikt skal rette sig imod. Og her er det særlig beskrivelsen af funktionsevnen i forhold til aktivitet og deltagelse, det stadig halter gevaldigt med, selv om kravet har været gældende, siden kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. – I forhold til funktionsevne er de sparsomt udfyldt, især ••• <strong>ergoterapeuten</strong> l maj 2007 l