[pdf] ergoterapeuten - Ergoterapeutforeningen

fagligt
ABC-KONCEPTERNE
Case
Succes i køkkenet
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
Birgit Schnoor husker ganske tydeligt
den første undervisningsaften for forældre
på Børnecenter for Rehabilitering,
hvor hendes datter Louise har været
i genoptræning siden januar 2006.
– Vi blev sat i nogle situationer, som
skulle give os en bedre forståelse for
Louises vanskeligheder og for, hvorfor
terapeuterne gør, som de gør. Vi fik for
eksempel bind for øjnene og skulle gå
ud på gangen og ned af en trappe. Du
anede ikke, hvad der skulle ske, og du
måtte stole fuldt og helt på den person
foran dig. På den måde fik vi en fornemmelse
af ”Gud, man ligger dér i sin
seng og er helt overgivet til fremmede
mennesker, der kommer og gør forskellige
ting ved en”. Det var meget ubehageligt,
husker Birgit Schnoor, som også
oplevede at blive ført ind i et rum med
bind for øjnene. Her skulle hun sætte
sig ned i et hjørne, så hun kunne mærke,
hvordan det var at have to vægge
omkring sig.
– Det skulle jeg for at matche, hvordan
Louise har det – hun har det bedst i
et større forum, hvis hun er placeret
ved en væg.
Rart at kende baggrunden
Louise er ti år og blev i 2005 opereret
på Rigshospitalet for en tumor i hjernen.
Efterfølgende var hun næsten venstre
halvsidigt lammet og havde store
vanskeligheder også i højre side. På
Hvidovre Hospital blev Louise genoptrænet
efter ABC-koncepterne. Det var
derfor kendt stof for både Louise og
hendes forældre, da hun startede sin
rehabilitering på Børnecentret i Virum.
Ud over selverfaringsøvelserne blev
forældrene på de i alt tre aftener blandt
andet undervist i ABC-koncepterne.
Og selvom Birgit Schnoor og hendes
mand altså kendte dem fra Louises tid
på Hvidovre Hospital, blev de alligevel
klogere.
– Et er praksis – se, at det virker –
men det er rart også at kende baggrunden
for, hvorfor man træner sådan i en
bestemt situation. For eksempel med
påklædning var jeg meget imponeret
over, at man lægger så stor vægt på berøring,
at man skal kunne mærke buksebenet
lige så snart det rammer foden,
fordi det giver en god fornemmelse for,
hvad der sker.
I løbet af undervisningsaftenerne
fandt Birgit Schnoor og hendes mand
frem til tre fokusområder, de gerne ville
have hjælpe til på de efterfølgende
hjemmebesøg.
– Vi valgte siddestilling ved spisebordet,
liggestilling i Louises seng, fordi
hun var meget længe om at falde i søvn
om aftenen og sov meget uroligt om
natten og vejledning til at lave ting i
køkkenet, fordi det er Louise meget
interesseret i.
Det var en ergoterapeut, som kom på
besøg hos Louise og hendes familie,
som også tæller to søskende.
– Vi startede ved spisebordet. Ergoterapeuten
så, hvordan Louise sidder, og
på hendes forslag skiftede vi Louises
stol ud til en Trip Trap-stol, som både
giver hende støtte under fødderne og er
hård, så hun kan mærke den mod sin
numse og ryg. Det er godt for Louise at
kunne mærke sin krop. Og selvom vi
har et spisebord med runde hjørner, fik
vi sat hende op mod væggen og lagde
en pack på bordet som støtte til hendes
ene arm. Det gør alt sammen, at hun
sidder bedre og mere roligt ved bordet.
Bager selv kager
Også i køkkenet har Louise oplevet succeser.
– Vi lærte, at hun skal skubbes ind
mod noget hårdt, for eksempel en bordplade
eller væg i hendes ene side, så hun
kan føle, hvor hun er i rummet, og for at
stabilisere hende. Vi fik også guidning
ved forskellige aktiviteter, som kunne
inddrage hendes venstre hånd, for eksempel
at skære frugt. Hun skal have
mest mulig kontakt med bordfladen og
skal guides, ikke med ord, men ved at
føle og mærke. Men allerførst skulle vi
forberede aktiviteten grundigt. Læse opskriften
igennem og finde alle redskaber
og ingredienser frem først. Trip Trapstolen
er også kommet med i køkkenet,
fordi Louise hurtigt bliver træt.
I dag kan Louise bage flere forskellige
kager, lave koldskål og frugtsalat til hele
familien. Stort set alene.
I det hele taget oplever Louises forældre,
at forældreundervisningen har betydet,
at de har kunnet hjælpe Louise, så
hun i dag er gladere, fordi hun kan være
med i hverdagsgøremål i stedet for bare
at sidde og se på.
– Som forældre mener jeg ikke, at vi
kan få guidning nok, for jo mere vi får, jo
bedre forstår vi hende og kan hjælpe. Og
jeg aner ikke, hvor vi havde været henne
uden ABC-koncepterne, konstaterer
Louises mor.
•
30 l ergoterapeuten l maj 2007