Hej det er mig fra fjernsynet

15. årgang
nummer 4
Dec. 2008
videnscenter for hjerneskade
TEmA: Børn & unge med
erhvervet hjerneskade
– hvor mange og hvordan?

Foto: Småbørnsrådgivningen
FYn, Langeland og Ærø
Af David Arnholm
3 Fører alle veje til Rom?
Af Leif Mørck.
Tema: Børn & unge
15. årgang
Nummer 4
Dec. 2008
4 Flest alvorlige skader blandt de 15-17-årige
Et nyt forskningsprojekt giver for første gang
viden om antallet af børn med erhvervet
hjerneskade i Danmark. Af Mette Stylsvig.
6 Problembørn får hyppigere hjerneskader
end andre børn
Det viser forskningsprojektet, der også har
opgjort adfærdsproblemer hos børn før og
efter, de har slået hovedet.
Af Mette Stylsvig.
8 Rehabiliteringsklassen på
Tale & Høre Instituttet
– Et tilbud til skolebørn med erhvervet
hjerneskade. Af Kirsten Wöhlk, Tina Thayssen
og Mette Espersen.
10 Et hjerneskadeteam for børn og unge
er kommet godt fra start i Herning Kommune
Det var bl.a. ønsket om en nem indgang til
kommunen, der lå bag initiativet.
Af Henny Holmgaard.
12 Vi var ikke tossede!
For familien Liltorp var det en lettelse, da
VISO lavede en udredning af deres datter.
Af Mette Engell Friis.
14 Rehabiliteringsindsats set i en helhed
Indsatsen fra småbørnsrådgivningen i forhold
til barnet gennemføres i tæt samarbejde med
forældrene. Af Solvejg Borne.
16 “Hej, det er mig fra fjernsynet”
HOT-programmet kan også tilpasses blinde.
Af Thomas Born Smidt.
18 Tre-årig ungdomsuddannelse ties ihjel
af kommunerne
Kun 790 unge ud af godt 4000 har brugt den
nye uddannelse til unge med særlige behov.
Af Ida-Kristine Appelquist og Niels-Anton
Svendsen.
20 Skal en dobermann transformeres
til en puddel?
Ylvisker og Feeney har et bud på, hvordan
vrede unge mænd kan gøres til medspillere
frem for modspillere. Af Lene Daugaard.
22 National netværksdag på børneområdet
Om hjernetumorer.
Af Ane Katrine Beck.
24 Virkningen af strukturreformen
Den nationale strategi for behandling
og rehabilitering – del II.
Af Aase Engberg.
26 Anosognosi – når erkendelsen er ramt
Sammenfatning af Dorte Birkmoses indlæg fra
DaNS-konferencen. Af Anne Mette Aalund.
Filmanmeldelse
27 Så himmelsk anderledes
Anmeldt af Kasper Anthoni Vingaard og
Helle Landberg Kristensen.
Boganmeldelser
28 Den lærende hjerne
Anmeldt af Lene Daugaard.
29 Hjernen før, nu og i fremtiden
Anmeldt af Steffen-Malik Høegh.
30 Forskningsnyt
Af Ane Katrine Beck
31 Nyt på børne- og ungeområdet
32 Kalender
FOKUS
Tidsskrift fra
Videnscenter for Hjerneskade
15. årgang nr. 4, december 2008
Udkommer fire gange om året.
Det er gratis at abonnere.
Oplag: 4.000
EAN 9788791874161 (Fokus)
EAN 9788791874178 (Fokus
– netversion)
Trykt på 90 gram Alpa Sol
Typografi: Meta
Forsidefoto:
Fotograf Søren Hartvig
Videnscenter for Hjerneskade:
Ansvarshavende: Brita Øhlenschlæger
Sanatorievej 32-34, 7140 Stouby
Tlf.: 75 89 78 77
Fax: 75 89 78 79
Email: info@vfhj.dk
Internet: www.vfhj.dk
www.hjernekassen.dk
Redaktion:
Informationsmedarbejder Mette Trier,
sekretariatschef Brita Øhlenschlæger,
neurofaglig medarbejder Ane Katrine
Beck og administrativ medarbejder
Birgit Münch – alle fra Videnscenter for
Hjerneskade.
Design og tryk:
vahle + nikolaisen
Indsendt stof:
Videnscenter for Hjerneskade modtager
gerne artikler, eller forslag til artikler.
Du kan læse en vejledning til manuskripter
på www.vfhj.dk/fokus/manuskript.asp.
Redaktionen deler ikke nødvendigvis synspunkterne
i indlæg i FOKUS. Redaktionen
forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller
redigere indsendte indlæg.
Debatindlæg, der forholder sig til navngivne
personer, vil forinden optagelsen blive
forelagt disse til eventuelle kommentarer.
Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Deadline for stof til næste nummer:
5.januar 2009
Målgruppen for Fokus:
Fokus er Videnscenter for Hjerneskades landsdækkende
tidsskrift. Det henvender sig
først og fremmest til professionelle inden
for hjerneskadeområdet – dvs. forvaltninger,
institutioner, sygehuse, skoler og beslutningstagere
mv., men også til de skadede selv,
deres pårørende og til brugerorganisationerne.
Fokus omhandler børn og voksne med
erhvervet hjerneskade fra to år og opefter af
dansk eller anden etnisk oprindelse.
Det tilstræbes, at hvert nummer af Fokus har
et overordnet tema, som belyses ud fra
forskellige indfaldsvinkler. Såvel nationale som
internationale erfaringer og viden formidles
upartisk i bladet.

Den spidse pen
Fører alle veje til Rom?
Kigger man på en række kommuners børne-og ungepolitik 1 og sætter særligt fokus på
målsætningen for indsatsen for børn med handicap, går en række kvaliteter igen i de
mål, kommunerne sætter sig: Indsatsen skal være sammenhængende/tværgående/
koordineret, den skal være tidlig/rettidig, og den skal sikre, at børnene og de unge udvikler
sig bedst muligt/får en god livskvalitet. I mange kommuner skal indsatsen også
være på et højt fagligt niveau, og løsningerne skal være tværfaglige. Desuden nævnes
det i nogle kommuners politik, at specialtilbud så vidt muligt ydes lokalt.
Ud fra neuropsykolog Mette Stylsvigs undersøgelse ved vi, at der statistisk set i hver
kommune hvert år vil komme et relativt lille antal børn og unge med erhvervet hjerneskade,
som vil have behov for en specialiseret indsats. Til gengæld har disse børn og
unge med erhvervet hjerneskade i høj grad brug for den sammenhængende, tidlige, højt
fagligt kvalificerede og tværfaglige indsats, som beskrives i kommunernes politikker.
Om denne indsats skal foregå lokalt eller skal købes i en nabokommune eller i regionen,
afhænger naturligvis også af, hvilken neurofaglig viden kommunens ansatte
besidder. I øjeblikket tøver mange kommuner med at købe den specialiserede bistand,
der er behov for. På kort sigt kan et specialudrednings- og specialundervisningsforløb
synes at være en meget stor udgift, men pengene vil ofte være givet godt ud på længere
sigt. De fleste børn og unge med erhvervede hjerneskader har ikke bare umiddelbare
funktionsindskrænkninger, men får også begrænsede udviklingsmuligheder både fagligt,
socialt og personligt, ofte med livslange konsekvenser. Vi har i Danmark opbygget
en meget stor viden om velfungerende undervisnings- og behandlingsmetoder til disse
børn og unge. Vi ved, at en specialiseret indsats medvirker til at skubbe barnet eller
den unge ind i en positiv udvikling. Får de ikke den specialiserede indsats, risikerer
vi at ’tabe de unge på gulvet’ med kriminalitet, misbrug, psykiske lidelser eller andre
skadesvirkninger til følge og dermed langt større udgifter for samfundet.
Men i øjeblikket købes der så lidt assistance uden for kommunerne, at flere af de
specialiserede tilbud er i fare for at lukke. Det er en kortsigtet gevinst, der opnås. Ud
over at en gruppe hjerneskadede børn og deres familie lades i stikken uden den specialhjælp,
der kunne have hjulpet dem, så forsvinder den ekspertise, som vi med møje
har bygget op igennem mange år. Det er en viden, som vi får hårdt brug for, når vi skal
til at opbygge større specialviden i kommunerne i de kommende år.
Heldigvis ses også eksempler på kommuner, som allerede har taget udfordringen op.
Som beskrevet i dette nummer har Herning Kommune etableret et børnehjerneskadeteam,
som allerede har gode erfaringer med en tidlig, tværfaglig og opsøgende indsats.
I en anden artikel beskrives, hvorledes flere kommuner er gået sammen om at drive en
specialrådgivning for småbørn.
Det er vigtigt, at kommunerne lever op til deres målsætninger og fastholder og videreudvikler
kvaliteten i indsatsen på børneområdet, også for små grupper med komplekse
handicaps som børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er flere muligheder for at
løse opgaven, og alle veje kan som bekendt føre til Rom. Men før man leder efter den
rette vej og begiver sig ud på den, kommer man ingen steder.
1 Se oversigt over landets
kommuner med link til
deres børnepolitik på
Børn og Kulturportalen:
http://boernogkultur.dk/
section2/Stat_og_kommune/
Kommunale_initiativer/
Politikker/Boerne-_og_
ungepolitik.html
Leif Mørck
leder 3

Flest alvorlige skader blandt
de 15-17-årige
Det var et af resultaterne i et nyligt afsluttet PhD-studie, der
for første gang sætter tal på, hvor mange børn mellem 0 og
17 år med en erhvervet hjerneskade, der findes i Danmark.
Af børneneuropsykolog
Mette Stylsvig, Ph.D.
Fakta
Satspuljemidler fra Socialministeriet
har gjort det muligt
at foretage en prospektiv opgørelse
af, hvor mange børn
og unge, der pr. år kommer på
skadestue eller indlægges på
en hospitalsafdeling med en
diagnose, der giver mistanke om
en hjerneskade eller en forbigående
hjernepåvirkning.
4
Fakta
børn & unge
Børneneureopsykolog Mette Stylsvig har i sit forskningsprojekt
undersøgt, hvor mange børn og unge,
der i perioden 2003 og 2004 var i kontakt med sygehusvæsenet
i det daværende Århus Amt på grund af
en sygdom eller en hændelse, som kunne resultere i
følgevirkninger af en erhvervet hjerneskade. Resultatet
er opsigtvækkende: Dels er det første gang, der sættes
tal på, hvor mange børn i Danmark, der får en erhvervet
hjerneskade om året. Dels viser undersøgelsen, at det
er de 15-17-årige, der skades mest alvorligt.
Metoderne i Ph.D.-undersøgelsen er valgt for at
få opsporet så mange børn og unge som muligt i
målgruppen erhvervet hjerneskade. Derfor har det
været en fremadrettet (prospektiv) opgørelse, hvor
et ressourcekrævende informationssystem gennem
hospitalerne har været benyttet.
Opgørelsen er foretaget i perioden fra 1. april
2003 til 31. marts 2004. Den baserer sig på børn og
unge i alderen 0 og 17 år, der var bosiddende i Århus
Amt og fik diagnoser som kranietraumer eller karsygdomme,
se faktaboks 1.
Faktaboks 1. Diagnostiske inklusionskriterier
1. Kranietraumer:
Kraniebrud – S. 02.0 og S 02.
Intrakraniel læsion – S 0.61 – S 0.68
Incl. commotio cerebri – S.0.60
2. Karsygdomme i hjernen – G 46 og I60-I69
3. Hjerneinfektioner – G 00 – 05
4. Hjernetumorer – C 71
5. Anoksi – G 45 & I46.0 + T75.1
* Tallene refererer til diagnosekodningstal
I løbet af den et-årige registreringsperiode blev der
indbragt 459 børn og unge med de ovennævnte diagnoser.
De fordelte sig på følgende måde:
1. Kranietraumer – 423
2. Karsygdomme i hjernen – 3
3. Hjerneinfektioner – 22
4. Hjernetumorer – 7
5. Anoksi (iltmangel) – 4
Ud af de 459 havde 398 (87 pct.) fået en hjernerystelse
(commotio cerebri). Af disse 398 med hjernerystelse
havde de 225 (57 pct.) fået minimale kranietraumer. Kun
173 (43 pct.) børn og unge opfyldte de nye skærpede
diagnostiske kriterier for commotio cerebri fra Konsensusraporten
(1) om commotio cerebri (hjernerystelse)
og det postcommotionelle syndrom fra Videnscenter
for Hjerneskade (1). De skærpede kriterier går ultrakort
ud på, at diagnosen kun kan stilles, når mindst
et af følgende kriterier er opfyldt: Tab af bevidsthed,
tab af hukommelse, bevidsthedsændring eller fokale
neurologiske udfald.
Opgørelsen viste, at forekomsten (incidensen) af
forbigående hjernepåvirkning eller erhvervet hjerneskade
i alderen 0-17 år var 315 pr. 100.000 indbyggere
pr. år. De faktiske tal var 459 børn og unge ud af
en baggrundsbefolkning på 145.540 i samme alder
baseret på tal fra Århus Amt i 2003. Hvis man sorterer
de børn fra, der kun har været udsat for de minimale
kranietraumer, reduceres tallet til 234 børn og
unge. Derved bliver forekomsten (incidensen) 161
ud af 100.000 indbyggere.
I opgørelsen udgjorde børn og unge med kranietraumer
den største kategori (85 pct.) af hele gruppen
af børn og unge med erhvervede hjerneskader.
Forekomsten af kranietraumer for børn mellem 0 og
17 år bliver således 291 pr. 100.000 pr. år. Sorteres
de børn, der var udsat for de minimale kranietraumer,
fra, drejer det sig om 136 børn pr. 100.000 pr.
år. Tallene er baseret på Århus Amt i 2003.
Man kan diskutere, om man kan generalisere
disse tal fra Århus Amt til at gælde for hele landet.
I denne undersøgelse udgjorde børn og unge med
diagnosen hjernerystelse som nævnt 87 pct. af målgruppen.
I Sundhedsstyrelsens Statistikbank (2) er
det muligt at aflæse raterne for skadestuebesøg pr.
100.000 indbyggere med hjernerystelse for hvert enkelt
amt i Danmark og for hele landet i henholdsvis
2003, 2004 og 2005. Heri kan man se, at raterne for
hjernerystelse er nogenlunde ens i 2003 for Århus
Amt og Danmark som helhed. Dette kan tale for, at
data fra opgørelsen fra Århus Amt godt kan generaliseres
til hele landet.
Gruppen af børn og unge udsat
for kranietraumer
Børn og unge udsat for et kranietraume udgjorde

Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad af
kranietraumerne hos børnene/de unge
Sværhedsgrad Antal
Procent
af alle
Procent af let,
middelsvær og svær
Minimal 225 54 -
Let 126 30 65
Middelsvær 54 13 28
Svær 13 3 7
Total 418 100 100
Tabel 2. Sammenhæng mellem kranietraumets sværhedsgrad og alder
Alderskategori
Sværhedsgrad 0-3 4-6 7-10 11-14 15-17 Total
Let 21 21 25 36 23 126
Middelsvær 15 5 11 13 10 54
Svær 1 0 3 3 6 13
Traumer i alt 37 26 39 52 39 193
Andre diagnoser 12 6 7 7 2 34
I alt 49 32 46 59 41 227
som beskrevet ovenfor 85 pct. af gruppen af børn
og unge med en erhvervet hjerneskade. I forhold
til gruppen af kranietraumer kan opgørelsen belyse
følgende forhold: Skadesmekanisme, sværhedsgrad
i den akutte fase og sammenhængen mellem kranietraumets
sværhedsgrad og alder.
Skadesmekanismen
Børn i forskellige aldre er ofte genstand for forskellige
årsager til et kranietraume. I figur 1 ses, hvordan
forskellige skadesmekanismer fordeler sig i forhold
til aldersgrupper.
Som det fremgår af figur 1 udgør fald fra højde og
uspecificeret fald 92 pct. af årsagerne til kranietraumerne
hos børn i alderen 0-3 år. I førskolealderen
(4-6 år) udgør fald samlet set 89 pct. af årsagerne
til ulykken, hvor fald med fart nu tegner sig for 31
pct. af det samlede antal med fald. I samme aldersgruppe
er nu 8 pct. kommet til skade ved påkørsel.
I skolealderen (7-14 år) tegner faldulykkerne sig for
75 pct. af ulykkerne. Påkørsel udgør i denne aldersgruppe
10 pct. af ulykkerne, mens slag nu udgør 8
pct. I unge-gruppen (15-17 år) tegner faldulykkerne
sig for under halvdelen af det samlede antal ulykker
(49 pct.), hvorimod påkørsel udgør hele 33 pct. af
årsagen til ulykkerne. Det ser med andre ord ud til, at
jo ældre børnene bliver, des hyppigere er de involveret
i ulykker med høj energi – typisk påkørsel (dette
studie viste 3 tilfælde hos 0-3-årige og 33 tilfælde
hos 15-17-årige).
Sværhedsgraden af kranietraumerne
hos børnene
I tabel 1 ses forekomsten af sværhedsgraden af kranietraumerne
hos denne gruppe. Kategoriseringen
af sværhedsgraden af kranietraumet baserer sig på
anbefalinger fra Skandinavisk Neurotraumekomité
(3) og Konsensusrapporten om commotio cerebri fra
Videnscenter for Hjerneskade (1).
Tabel 1 viser forekomsten af henholdsvis minimale,
lette, middelsvære og svære kranietraumer
vurderet ud fra neurologiske parametre i den akutte
fase.
Kranietraumets sværhedsgrad og barnets alder
I tabel 2 ses sammenhængen mellem kranietraumets
sværhedsgrad og børnenes alder.
I tabel 2 ses, at svære kranietraumer er forholdsmæssigt
stærkt stigende i aldersgruppen 15-17 år i
forhold til meget få i aldersgrupperne 0-3 år og 4-6
år, hvorimod forekomsten af de lette og middelsvære
kranietraumer er nogenlunde ens i de forskellige aldersgrupper.
Et-årig opfølgning
Alle børn og unge i denne opgørelse er blevet tilbudt
en neuropsykologisk opfølgning i op til et år efter den
traumatiske tilskadekomst eller diagnosetidspunktet.
Børn og unge udsat for et minimalt kranietraume er
dog i denne sammenhæng frasorteret og har ikke
gennemgået den systematiske opfølgning. Den efterfølgende
artikel vil belyse, hvad der karakteriserer de
børn, der pådrager sig et kranietraume. n
Figur 1. Procentvis fordeling af ulykkestyper
inden for hver aldersgruppe
100 %
80 %
60 %
40 %
20 %
0 %
Total
%
0-3 år
%
4-6 år
%
Referencer:
1. Konsensusrapport om commotio
cerebri (hjernerystelse)
og det postcommotionelle
syndrom, Videnscenter for Hjerneskade,
2002. www.vfhj.dk/
default.asp?PageID=841
2. Sundhedsstyrelsens opgørelse
over skadestuebesøg i 2005.
Sundhedsstyrelsens statistikbank
(www.sbank.sst.dk).
3. Romner, B., Ingebritsen T.,
Kock-Jensen, C. (2000). Skandinaviska
riktlinjer för omhändertagande
av skallskador.
Ugeskrift for Læger 162:3839-
3845.
7-14 år
%
n Shaken baby syndrom 1 3 0 0 0
15-18
år %
n Nærkontakt i sport 5 0 0 7 10
n Påkørsel 13 3 8 10 33
n Slag 6 3 4 8 8
n Fald fra højde 33 65 35 27 13
n Fald med fart 18 3 31 21 15
n Fald 25 24 23 27 21
børn & unge 5

Det er en af konklusionerne på et nyt forskningsprojekt, der har opgjort
adfærdsproblemer hos børn før og efter, de har slået hovedet.
Problembørn får hyppigere
6
Af neuropsykolog,
Ph.D. Mette Stylsvig.
børn & unge
I Århus Amt blev der i en et-årig periode fra 1. april
2003 – 31. marts 2004 indbragt 418 børn og unge
mellem 0-17 år med et kranietraume. Det drejede
sig om børn og unge indbragt på skadestue eller
en hospitalsafdeling. Af disse børn havde 398 fået
diagnosen commotio cerebri (hjernerystelse). Ved
gennemgang af journalerne kunne det klarlægges,
at 225 af disse børn (57 pct.) havde pådraget sig
minimale kranietraumer i forhold til anbefalinger fra
Skandinavisk Neurotraumekomité (1) og Konsensusrapport
om commotio cerebri fra Videnscenter for
Hjerneskade (2). Det blev af etiske grunde besluttet at
sortere denne gruppe fra i forhold til længerevarende
opfølgning, hvor både hjem og skole skal inddrages.
Således blev 193 børn og unge, der havde været udsat
for et kranietraume, tilbudt at deltage i en et-årig
opfølgning. Ud af denne gruppe valgte 152 forældre
at lade deres barn deltage i undersøgelsen. Det svarer
en deltagelsesprocent på 79, hvilket er meget
tilfredsstillende i et et-årigt opfølgningsstudie. Der
blev foretaget en frafaldsanalyse, der viste, at der
ikke var nogen forskel på undersøgelsesgruppen og
frafaldsgruppen, når det drejede sig om civilstand,
og om det var børn af etniske forældre. Derimod var
der en signifikant større frekvens af uuddannede og
arbejdsløse forældre, der fravalgte en systematisk
opfølgning, hvilket selvfølgelig kan give en vis skævvridning
i undersøgelsesresultaterne.
Er børn i udgangspunktet adfærdsmæssigt
anderledes, når de kommer til skade?
Umiddelbart efter tilskadekomsten blev forældre og
klasselæreren/pædagogen bedt om at udfylde et
spørgeskema, der omhandlede eventuelle adfærdsmæssige
vanskeligheder hos barnet/den unge før
tilskadekomsten. Forældrene og klasselæreren/pædagogen
blev bedt om at beskrive barnet/den unge,
som det plejede at være igennem det sidste halve
år inden ulykken. CBCL-spørgeskemasystemet blev
anvendt, da det er oversat til dansk og standardiseret
på danske børn og unge (3).
Dette studie påviste, at børn og unge udsat for et
kranietraume i udgangspunktet er adfærdsmæssigt
anderledes end baggrundsbefolkningen. Forældrene
til de undersøgte børn vurderede ud fra spørgeskemaet,
at deres barn havde flere adfærdsproblemer
end alderssvarende børn generelt set. Lærere
og pædagoger fandt de undersøgte børn og unge
karakteriseret ved, at de havde flere opmærksomhedsproblemer
end gennemsnittet af børn i samme
alder. Det betyder med andre ord, at børn og unge,
der udsættes for et kranietraume, er karakteriseret
ved at have flere adfærdsproblemer, inden de kommer
til skade, end gennemsnittet af alderssvarende
børn og unge.
Sammenhæng mellem eksisterende
problemer og aktive ulykker
Alle de deltagende børns journaler er blevet gennemgået
med henblik på, om ulykken i forbindelse med
tilskadekomsten kunne karakteriseres som aktiv eller
passiv. En aktiv ulykke er en ulykke, hvor barnets egen
aktivitet har medvirket til tilskadekomsten (eksempelvis
hvor barnet løber ud på vejen og bliver ramt
af en bil), mens barnet ved en passiv ulykke ikke har
med ulykken at gøre (f.eks. hvor barnet er passager
i en bil, der påkøres af anden bil).
I dette studie er det konstateret, at der en sammenhæng
mellem større grad af i forvejen eksisterende
adfærdsproblemer hos børnene og aktive
ulykker, det vil sige en ulykke, hvor barnets egen aktivitet
har medvirket til tilskadekomsten. Således er
tilstedeværelsen af adfærdsproblemer hos børnene i
dette studie fundet at forøge risikoen for udsættelse
for kranietraumer.
Påvirker ulykken barnets adfærd?
Seks måneder efter ulykken/skaden blev de samme
spørgeskemaer igen sendt ud både til forældre og
lærere/pædagoger. Alle blev bedt om at udfylde skemaerne,
nu med fokus på nuværende situation, d.v.s.
som tilstanden havde været de seneste to måneder.

hovedskader end andre børn
12 måneder efter at barnet var kommet skade, blev
spørgeskemaundersøgelsen gentaget med samme
procedure.
hos gruppen af børn og unge med lette kranietraumer
(96 i alt) var resultatet, at disse børn ikke
fremstår adfærdsmæssigt ændret et år efter kranietraumet
i forhold til før kranietraumet. Dette studie
påviser altså, at et let kranietraume hos børn og
unge ikke i sig selv medfører adfærdsproblemer hos
børnene, men at den større hyppighed af i forvejen
bestående adfærdsproblemer hos de børn, der får en
skade på hovedet, fortsat er til stede hos børnene et
år efter den traumatiske tilskadekomst.
i forhold til gruppen af børn og unge med middelsvære
(i alt 46) og svære (i alt 10) kranietraumer
viste dette studie, at der ingen adfærdsmæssig ændring
er sket fra før tilskadekomsten til et år efter
kranietraumet, eftersom de som gruppe betragtet
havde flere adfærdsproblemer end baggrundsbefolkningen
både før og efter kranietraumet. Dette
studie viser således, at børn, udsat for selv middelsvære
og svære kranietraumer, ikke i sig selv får
adfærdsmæssige problemer et år efter den traumatiske
tilskadekomst. Der er en større forekomst af
adfærdsproblemer hos denne gruppe børn og unge
et år efter den traumatiske tilskadekomst, men de
kan forklares ud fra problemer, der eksisterede før
skaden skete.
Studiet påviser derfor, at hverken lette, middelsvære
eller svære kranietraumer efterlod børnene
med adfærdsmæssige ændringer seks eller 12 måneder
efter den traumatiske tilskadekomst.
Perspektiver
i studiet fra Århus Amt er 152 børn og unge, der har
været udsat for et kranietraume, fulgt fra de kom
til skade til et år efter skaden. i litteraturen er der
imidlertid undersøgelser, der peger på, at børn udsat
for kranietraumer med årene i mange tilfælde vokser
sig ind i større problemer, end der umiddelbart
er efter tilskadekomsten. På baggrund heraf vil det
være helt oplagt og relevant med en opfølgning af
undersøgelsesgruppen i dette studie fem år efter
tilskadekomsten. n
Referencer.
1. romner, B., ingebriktsen T., Kock-Jensen, C. (2000).
Skandinaviska riktlinjer för omhändertagande av
skallskador. Ugeskrift for læger 162:3839-3845.
2. Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse)
og det postcommotionelle syndrom, videnscenter
for hjerneskade, 2002.
3. Bilenberg, n. (1999). “The Child Behavior Checklist
(CBCl) and related material: standardization
and validation in Danish population based and clinically
based samples”. Acta Scandinavica, Supplementum
398:2-52.
Efterskrift
ovenstående er et ultrakort sammendrag af Ph.D.-
afhandlingen “forekomsten af erhvervet hjerneskade
hos børn og unge samt en prospektiv undersøgelse af
adfærdsmæssige følgevirkninger og neuropsykologisk
status efter kranietraumerne” af mette Stylsvig, Det
Sundhedsvidenskabelige fakultet, Århus Universitet,
juni 2008. Afhandlingen kan rekvireres via henvendelse
til videnscenter for hjerneskade. Afhandlingen er gratis,
den kan rekvireres fra videnscenter for hjerneskade
mod et ekspeditionsgebyr på 20 kr. plus porto.
Den kan også downloades gratis fra videnscenter
for hjerneskades hjemmeside på: www.vfhj.dk/
default.asp?PageiD=839
BØrn & UngE 7

Rehabiliteringsklassen på Tale
– Et tilbud til skolebørn med sent erhvervet hjerneskade.
8
Af Kirsten Wöhlk,
logopæd, Tina Thayssen,
socialpædagog og
Mette Espersen,
speciallærer,
Taleinstituttet, Risskov.
børn & unge
Et egern løber hen over parkeringspladsen tæt forfulgt
af et andet egern.
I løbet af et sekund leger de i toppen af et af de
høje bøgetræer, der omkranser Krathuset.
Havet, som ligger tæt på, sender lyden af bølgebrus
op til os i den gamle villa, der er nabo til Riisskoven.
Vi befinder os på Tale & Høre Instituttet, som
ligger i Risskov ved Århus.
Her tilbydes udrednings- og rehabiliteringsforløb
til skolebørn med erhvervet hjerneskade i en særlig
rehabiliteringsklasse kaldet “R-klassen”.
Døren er åben ind til værkstedet, hvor en elev
arbejder på sin mosaik. Billedet skal færdiggøres til
udstilling ved næste forældrearrangement.
Sille arbejder koncentreret med de små stykker
glas. Ind imellem kaster hun et blik på tavlen. På
tavlen står skoledagens program og målet for denne
time – hun vil gerne nå halvvejs!
Sille er en 14-årig pige, som pga. tuberkuløs meningitis
er visiteret til et rehabiliterings- og udredningstilbud
i R-klassen. Hun har kognitive følger efter
sin hjerneskade og er derfor ikke i stand til at vende
direkte tilbage til sin gamle skole. I stedet undervises
hun nu midlertidigt i R-klassen. Tilbuddet strækker sig
over 20 uger med mulighed for forlængelse.
Henvisning
Børn kan blive visiteret til et ophold af deres hjemkommune.
Målgruppen er normaltbegavede børn i
skolealderen, som har pådraget sig moderat til svær
hjerneskade som følge efter f.eks.
• Læsioner
• Traumer
• Infektioner
• Blodprop eller hjerneblødning
• Tumorer
Udredning
Formålet med et ophold i R-klassen er flerspektret,
idet der udarbejdes en skolefaglig, talepædagogisk,
fysisk/motorisk og neuropsykologisk udredning sideløbende
med rehabiliteringen, der også omfatter
intensiv kognitiv træning.
Barnet hjælpes med at genvinde tabte kompetencer
samtidig med, at de intakte kompetencer vedligeholdes.
Personalegruppen omfatter talepædagog, lærer,
socialpædagog, fysioterapeut og neuropsykolog.
Tværfagligheden vægtes højt, og der er tæt kontakt
til forældrene.
En erhvervet hjerneskade kan have senfølger i
form af fysiske funktionsnedsættelser, hvorfor den
fysiske genoptræning skal fortsættes efter hospitalsopholdet.
I undervisningen indgår der ugentlig
træning hos teamets fysioterapeut. Derudover hjælper
vores fysioterapeut familien med at igangsætte
et evt. videre træningsforløb i samarbejde med
hjemkommunen.
Opholdet i R-klassen udmøntes i en skolefaglig,
fysisk/motorisk, talepædagogisk og psykologisk udredning
af barnets kompetencer og vanskeligheder.
I samarbejde med hjemkommunen rettes fokus mod
at finde det bedst egnede permanente skoletilbud.
Den endelige udredning indeholder derfor retningslinjer
for det videre arbejde med eleven med henblik
på at sikre en glidende overgang til det kommende
skoletilbud.
En dag i R-klassen
En typisk skoledag vil indeholde adskillige aktivitetsskift,
og indholdet vil være “skræddersyet” til eleven.
Morgenrutinen er altid den samme: på tavlen laves
et program for dagen, som kan give eleven overblik
over dagen.
Dansk og matematik er faste indslag, men derudover
laves også hukommelses- og opmærksomhedstræning
og talepædagogisk træning efter behov.
Der tilbydes kreative fag og madlavning. Træning i
sociale kompetencer inddrages også i de tilfælde,
hvor skaden har medført ændret adfærd. En gang
om ugen er der gymnastik på skemaet hos teamets
fysioterapeut.
Sille har tidligere gået i engelsk skole. Derfor undervises
hun også i engelsk, når hun har energi til
det.
Som de fleste andre børn med erhvervet hjerneskade
udtrættes Sille let, og energiniveauet kan
svinge meget henover en dag. Det går ud over det
sociale liv at have været langtidssyg. Sille savner
sine klassekammerater. Derfor holdes der kontakt til
klasselæreren og klassen. Klassen besøges, og der
korresponderes pr. mail. Alt dette er en stor motiva-

& Høre Instituttet
Fotografer: Kirsten Wöhlk, Tina Thaysen og Mette Espersen
tionsfaktor for Sille. Hendes mål er at komme tilbage
til skolen, og hun arbejder ihærdigt for at forbedre
sine udviklingsområder, selvom hun forstår, at det
kan blive svært. Svært, fordi hendes arbejdstempo
er nedsat, og der er “huller” i hendes skolefaglige
kompetencer.
Forældreforventninger
Vi gør fra starten af opholdet meget ud af at gentage
informationer og viden om, hvilke kognitive og emotionelle
følger, forældrene kan forvente i kølvandet
på en erhvervet hjerneskade. Vanskelighederne er
ofte usynlige og kan derfor nemt negligeres eller
bortforklares, fordi ønsket om at det tidligere liv kan
gendannes er så stort. Det er en langvarig proces at
skulle erkende en ny livssituation, og fordi familien
er i krise, er det nødvendigt at være meget tydelig i
sin kommunikation.
Vi står i en situation, hvor vi skal give realistiske
udmeldinger omkring fremtidsprognosen for et barn.
Det hjælper ikke barnet at pynte på billedet, tværtimod
skal det stå helt klart for det omgivende netværk,
hvilke støttestrategier og evt. kompenserende
hjælpemidler barnet har brug for i sin videre færd.
Intensivt træningsforløb
De kognitive følger efter en hjerneskade er typisk
hurtig udtrætning, svingende koncentrationsevne,
manglende overblik og nedsat evne til at strukturere
arbejdsopgaver. Det medfører nedsat arbejdstempo,
fordi hjernen så at sige er på “overarbejde” i opgaver,
der tidligere ikke krævede nogen særlig “mental”
energi. Det må der i sagens natur tages højde for
i en undervisningssituation. Der gives mere tid til
opgaveløsning, og ofte er det nødvendigt, at opgaven
deles op i små bidder.
Samtidig er der behov for pauser for at samle
energi. Nogle gange endda en lur.
Den gode rehabilitering og udvikling sker i grænselandet
mellem stimulering og overstimulering.
Derfor gør vi meget for at undgå understimulering!
Eleven skal udfordres på de områder, hvor motivation
er høj, men også der hvor det er svært.
Det handler i vores øjne om at få lavet en god
blanding af noget interessebetonet og noget mere
“pligtbetonet”. Det kan give store kampe for forældrene
at arbejde med de “svære” genoptræningsområder.
Hos os får eleven at vide, at undervisningen både
indeholder noget, som han/hun selv er med til at
bestemme, men også noget, som vi bestemmer!
Vi har efterfølgende hørt udtalelser som: “Hvor
var jeg sur dengang jeg skulle træne det og det,
men nu bagefter kan jeg godt se, at det var nødvendigt...”
Sille pakker sammen i værkstedet. Nu er det frokostpause.
I går var hun i køkkenet, hvor der blev bagt pitabrød,
og heldigvis er der også mad til i dag.
Resten af frokostpausen tilbringes på Internettet,
hvor der især spilles spil og lyttes til musik.
I sidste lektion gennemgås dagens skolearbejde,
og der laves aftaler om lektier.
For at huske at få lavet lektierne senere på eftermiddagen,
opsætter vi Silles mobiltelefon til at lave
en påmindelse kl. 16.30. En nem måde at huske de
ting, der er nemme at glemme – f.eks. at få kigget i
lektiebogen.
Silles skoledag slutter, og hun går af sted mod
busstoppestedet. Hun bor et par kilometer væk og
kan nu selv tage bybussen efter at have trænet det
med personalet et par uger. Og så er der endda et
busskifte undervejs. Sådan Sille! n
Se mere om R-klassen på: www.thi-midt.dk
Sidste nyt
Der har desværre under forhandlingerne for 2009
med kommunerne vist sig at være et vigende
ønske om at trække på netop denne rehabiliteringsydelse.
Tale-Høre-Instituttets mulighed
for at bevare tilbuddet er helt afhængig af, at et
rimeligt antal kommuner ønsker at benytte sig
af tilbuddet, som er helt unikt mht. målgruppe,
indhold og målsætning. Det er fortsat vort håb,
at et tilstrækkeligt antal kommuner fremover vil
tage et medansvar for at tilbuddet kan opretholdes.
Forstander John Jørgensen.
børn & unge 9

Hjerneskadeteam for børn og unge er
kommet godt fra start i Herning Kommune
Ønsket om at give forældre en nem indgang til kommunen
og sikre en koordineret og effektiv sagsbehandling lå bag,
da man i PPR i samarbejde med andre relevante afdelinger i
Herning Kommune efter kommunalreformen tog initiativ
til at etablere et hjerneskadeteam til børn og unge med
en erhvervet hjerneskade.
Af Henny Holmgaard,
skolekonsulent og koordinator
i Hjerneskadeteamet, Herning.
Forventningen var, at der ville være langt mellem børn,
der pådrog sig hjerneskader, og at der dermed var god
tid at få teamets arbejde på plads. Men allerede efter
det første teammøde kom de første henvendelser,
og lige siden har der været nok at se til. Nu – en del
teammøder senere – kan vi se tilbage og konstatere,
at vi udover et team har fået nogle værdifulde sidegevinster
med i købet.
Undertegnede, der er initiativtager til hjerneskadeteamet,
var medarbejder i det tidligere Ringkøbing
Amt. Jeg havde på nært hold oplevet, hvor belastende
det kan være for forældre til et barn med en erhvervet
hjerneskade, at skulle have overskud til midt
i en svær krise at bevare overblikket og koordinere
indsatsen for deres eget barn. Indsatsen involverer
nemlig ofte en større kreds af fagpersoner. På trods
af de mange forandringer som fulgte i kølvandet på
kommunalreformen, blev initiativet godt modtaget i
kommunen, og der blev hurtigt givet grønt lys til at
nedsætte teamet.
Hjerneskadeteamets arbejde
Teamets ønske er at komme på banen så tidligt som
muligt. Forældrene opsøges derfor, så snart vi i teamet
får kendskab til, at et barn har fået en hjerneskade.
Ofte sker det gennem sagsbehandleren, der har fået
en henvendelse fra sygehuset. Hun opsøger forældrene
på sygehuset eller i hjemmet sammen med for
eksempel koordinatoren eller psykologen.
Teamet har desuden været i kontakt med børneafdelingen
på Herning Sygehus og informeret om tilbuddet
og har ligeledes fået lavet en folder til forældrene
om Hjerneskadeteamet.
På teammøderne drøftes og koordineres indsatsen
i forhold til det enkelte barn, og eventuel kontakt
og opfølgning til forældrene aftales. Møderne giver
også mulighed for at få faglig sparring, gensidig information
om for eksempel kurser og efteruddannelse
og drøftelse af emner af mere generel karakter.
Gode erfaringer
Hjerneskadeteamet har allerede erfaret, at de fordele,
vi håbede at opnå med de oprindelige mål,
tovholderfunktionen og en koordineret og effektiv
sagsbehandling, også holder stik. Dels er verserende
problematiske sager nået frem til teamet, og dels er
der dukket en del nye sager op.
Ro og overskud midt i en krisesituation
En families erfaringer med Hjerneskadeteamet
10
børn & unge
Af Brian Thousgaard, far til Silke på 3 år.
Da vores datter på tre år pludselig blev alvorligt syg
med en hjernebetændelse, væltede vores verden
fuldstændig. Små beslutninger blev store og uoverkommelige,
og det var enormt svært at overskue
situationen.
Sagsbehandleren på sygehuset tilbød at kontakte
kommunen for os og finde ud af, hvad vi kunne
få hjælp til, og det var vi selvfølgelig taknemmelige
for. Men vi blev enormt positivt overraskede, da vi
to dage senere blev kontaktet af vores sagsbehandler
fra Herning Kommune, som ikke bare tilbød at
komme og besøge os på sygehuset, men også tog
både småbørnsvejleder og psykolog fra Hjerneskadeteamet
med.
Efter en times samtale med Hjerneskadeteamet var
der en dejlig ro på, og vi kunne fuldstændigt koncentrere
os om vores syge datter og vores lille familie. Vi
var nu informeret om støttemuligheder, økonomi osv.
Vi behøvede ikke være opsøgende og vedholdende,
der var styr på tingene og helt klare linjer.

Herning Kommune er en stor kommune med flere
ansatte inden for de forskellige fagområder, og de
sager teamet varetager er geografisk fordelt ud over
hele kommunen. Havde teamet ikke eksisteret, skulle
mange forskellige fagpersoner inden for hver deres
felt (psykologer, socialrådgivere, terapeuter osv.) hver
for sig have ydet en indsats i forhold til det enkelte
barn. Den overordnede koordinering ville ikke have
været mulig. Men nu giver få og relevante fagpersoner
samlet i et team på tværs af afdelinger og sektorer
mange muligheder for at yde den bedste indsats.
Nogle af de væsentligste erfaringer, vi i Hjerneskadeteamet
har gjort os, er at:
• fælles indsats og fælles mål skaber sammenhæng,
overensstemmelse og forståelse af hinandens
fagområder, mens mange af de verserende sager,
som vi har overtaget, har vist, at fagpersoner med
hver deres mål og indsats kan medføre forvirring.
• ud over muligheden for at koordinere indsatsen,
kan man også sikre, at der ikke er for mange på
én gang, der rykker i et træt og ramt barn.
• flere af teammedlemmerne har erfaret, at det er
meget væsentligt, at de er involveret i den direkte
sagsbehandling, og at de ikke bare har en koordinerende
funktion til personer i egen afdeling. Det
er væsentligt i forhold til erfarings- og vidensopsamling,
men også i forhold til samarbejdet med
de berørte familier.
• det er mindre sårbart at sikre en stabil indsats
over for familien, hvis en person bliver syg eller
lignende, når der er et helt team, der kender sagen
og kan træde til.
• det er blevet nemmere at sikre målrettet vidensopsamling,
efteruddannelse og vidensdeling på
området.
• samarbejdet til Hjerneskaderådgivningen er blevet
nemmere og fungerer rigtig godt. Hjerneskaderådgivningen
i Herning Kommune er et tilbud
til voksne med erhvervet hjerneskade, som også
leverer enkelte ydelser til børneområdet. Hjerneskaderådgivningen
er efter aftale med Hjerneskadeteamet
pt. i gang med to HOT forløb (hukommelses-
og opmærksomhedstræning) og yder også
rådgivning og vejledning til skoler og institutioner,
ligesom det tilbyder pårørendeforløb.
• det i det hele taget er blevet nemmere at håndtere
overgange og snitflader, hvilket vil sige, at kommunen
på dette område er blevet mere tilgængelig
for relevante samarbejdspartnere.
• det er blevet muligt at forholde sig til og håndtere
generelle ting (som for eksempel hvordan man sikrer,
at der informeres om, hvordan man forholder
sig, og hvad man skal holde øje med ved hjernerystelser).
Udfordringer
Indtil nu har vi fået flere positive tilbagemeldinger fra
de berørte forældre og fra forskellige samarbejdspartnere,
men der er selvfølgelig også udfordringer.
En af udfordringerne drejer sig om, at de problematikker,
der er tale om hos disse børn som regel er
meget komplicerede og omfattende, men alligevel
meget forskellige. I et system, hvor man forsøger
at have relevante tilbud til forskellige grupper af
børn, passer hjerneskaderamte børn sjældent ind i
de etablerede tilbud. Der ligger derfor en stor udfordring
i at synliggøre, de behov, der bør tilgodeses,
for at de vanskeligheder, der skal overkommes, ikke
falder tilbage på børnene og deres familier. n
Fakta
FAKTABOKS
Hjerneskadeteamet i Herning
Kommune er sammensat af:
• Koordinator, som også er
neuropædagog
• Socialrådgiver
• Børn- og unge læge
• Psykolog
• Talekonsulent
• Ergoterapeut
• Fysioterapeut
• Oralmotorik terapeut
• Leder af Hjerneskaderådgivningen
Desuden deltager lederen af
PPR ad hoc, ligesom andre
fagpersoner, som f.eks. småbørnsvejleder,
kan deltage ad
hoc.
Foto Brian Thousgaard
Silke på tre år på højkant og i fuld vigør igen
tre måneder efter at hun pludselig blev syg
med en alvorlig hjernebetændelse.
Hjerneskadeteamet hjalp os i den akutte fase med
at få styr på tingene. I hele vores lange og opslidende
forløb er mindst én repræsentant for teamet mødt op
til møder, og da vi skulle tilbage i de hjemlige rammer,
så vidste vi allerede, hvem vi skulle kontakte, og
hvem der koordinerede de forskellige problemstillinger.
Det gjorde, at vi kun behøvede at have kontakt
til en enkelt person, hvilket igen gav vores familie ro
og overskud. n
børn & unge 11

For familien Liltorp var det en kæmpe lettelse, da VISO lavede en overordnet udredning af deres
datters situation. Julie blev hjerneskadet under en operation for ti år siden, og forældrene har siden
kæmpet for det bedst mulige liv for hende. Forældrene oplevede, at Julies udvikling stod stille, og
her gav VISO-rapporten dem konkrete råd til, hvordan der bør sættes ind i dag.
Vi var ikke tossede!
Af journalist Mette Engell Friis.
SAGSTAL I VISO
12
børn & unge
Ikke fordi Susanne og Klaus Liltorp ikke under deres
15-årige datter at have det godt, at dyrke veninderne
og al den tøse-fnidder, der hører med til at være teenager.
Tværtimod. Det gør forældrene til hjerneskadede
Julie godt at se, at hun har veninder, og at drenge som
kærestepotentiale også så småt er begyndt at være
en del af hendes univers.
Men når det hovedsageligt er det, skoledagen byder
på, så bliver det for meget, synes de.
“Rigtigt længe havde vi tænkt, at der skulle ske
noget nyt. At Julie skulle undervises på en ny måde
eller efter nye metoder, for at hun kan udvikle sig.
Hendes udvikling stod simpelthen stille.”
Forældrenes frustration voksede. Derfor gik de
sidste efterår til deres kommune og bad om at få
lavet en VISO-udredning af Julie.
“Kommunens første reaktion var ikke så positiv.
Holdningen var helt klart, at det er besværligt at bede
om sådan en udredning”, fortæller Klaus Liltorp.
“Men i virkeligheden kræver det kun én ting – og
det er, at der er orden i papirerne i sagen,” siger han.
Og faktisk viste netop den detalje sig at være lidt
af et problem. For familien har haft et sted mellem
syv og otte sagsbehandlere, siden Julie blev hjerneskadet
for ti år siden. Hver gang en ny sagsbehandler
kom til, viste det sig, at viden var gået tabt, fordi alt
selvsagt ikke var skrevet kronologisk ned.
SAGSTAL I VISO:
VISO har haft henvendelser fra 97 kommuner og
sager fra 93 kommuner – dvs. at næsten alle kommuner
har brugt VISO.
• VISO har i perioden jan. – 7. oktober 2008
haft henvendelser på 1835 børn og unge sager,
herunder 547 om specialundervisning.
• I perioden 1. juli 2008 – 15. okt. 2008 har
VISO haft 80 sager om erhvervet hjerneskade,
hvoraf ca. 25 har drejet sig om børn og unge i
alderen 7-23 år.
Vil du vide mere om VISO, så gå ind på
www.servicestyrelsen.dk/VISO.
“Men da kommunen havde fået sendt papirerne til
VISO, kom der skred i sagerne,” siger Klaus Liltorp.
Respekt for alle parter
Familien Liltorp har altid været meget engagerede i
deres datters udvikling og kæmpet for, at hun skulle
få de bedst mulige chancer for et godt liv. Af samme
grund har de også valgt at involvere sig i Foreningen
for senhjerneskadede børn og unge som henholdsvis
formand og kasserer.
Straks efter Julies hjerneskade søgte forældrene
kontakt til professionelle, der kunne hjælpe dem til
at få overblik over fremtiden og Julies muligheder.
Det betød, at de tog kontakt til psykolog Marianne
Verdel, som dengang var leder af Geelsgårdskolens
rehabiliteringsafdeling for børn med erhvervet
hjerneskade, fordi de gerne ville have Julie ind under
skolens tilbud. Det lykkedes, og siden har familien
haft stor tillid til psykologen. Derfor var de glade, da
det blev klart, at VISO havde valgt netop Marianne
Verdel og Center for Hjerneskade, hvor hun i dag er
afdelings- og undervisningsleder, som leverandør af
udredningen.
Marianne Verdel var også glad for at møde familien
igen, men skynder sig at understrege, at et
forhåndskendskab til et barn på ingen måde er nødvendigt
for en god udredning.
For hende og andre VISO-specialister er proceduren
nemlig, at de som det første får tilsendt alle
tilgængelige sagsakter, så de kan sætte sig ind i barnets
situation.
“Dernæst laver vi en faglig vurdering, hvor vi skitserer,
hvordan vi mener, udredningen bør foregå. I
enkelte sager starter forløbet med et indledende møde,
hvor alle de involverede mødes for at drøfte henvendelsen,
og hvor jeg kan stille nogle supplerende
spørgsmål, før selve udredningen går i gang.”
Marianne Verdel er meget bevidst om udredningens
formål.
“Det er ikke et spørgsmål om at få en second
opinion. Det handler alene om et samarbejde, hvor
vi ser på hele barnets liv og finder ud af, hvordan

Om Julie
Julie og hendes tvillingebror blev født i 1993.
Under en operation i maven i 1996 bliver blodtilførslen til hjernen
delvist blokeret, så Julie bliver hjerneskadet. Julie har nu:
• Epilepsi, som er udenfor medicinsk kontrol
• Hormonelle forstyrrelser
• Kognitive vanskeligheder, for eksempel er hendes kobling mellem
logisk og abstrakt tankegang skadet, hendes ordforråd er småt,
og hendes hukommelse er skadet
• Sociale skader, som skadet situationsfornemmelse, empati og
social forståelse
• Fysiske skader – eksempelvis er hun lettere spastisk venstre side.
Foto: Søren Hartvig
eksempelvis et undervisningstilbud kan skrues mest
konstruktivt sammen,” understreger hun.
Resultatet af udredningen skal udmunde i en
række meget konkrete anbefalinger, som peger på,
hvilke metoder der vil være gavnlige for barnet at
blive undervist efter. Samtidig bliver det tydeligt,
hvilke ressourcer barnet har, og hvad både skole og
forældre kan gøre for at styrke dem og dermed barnets
udvikling.
Rapporten må og skal ikke pege på eksempelvis
konkrete undervisningsinstitutioner, som kunne være
gode for barnet. Man forholder sig alene til, hvilke
metoder der er gavnlige.
“Det er kommunen, der i sidste ende har beslutningskompetencen
og dermed bestemmer, om anbefalingerne
skal følges og på hvilken måde. For mig
er det vigtigt at vise respekt for kommunens handlemuligheder,
for der kan være forhold, som jeg som
udefrakommende ikke kender til,” siger Marianne
Verdel.
Overblik giver lettelse
En lille måned brugte psykologen på at tale med de
mennesker, der ser Julie i dagligdagen, og på at lave
en neuropsykologisk undersøgelse af Julie for blandt
andet at se, hvor længe hun kan koncentrere sig.
“Julie bliver træt, når hun er blevet undervist i et
kvarters tid. Så har hun brug for at hvile sig, før hun
kan koncentrere sig igen. Den slags er naturligvis
vigtigt at vide for hendes lærere”, som Marianne
Verdel siger.
Da udredningen var færdig, blev Julie og hendes
familie inviteret til et møde, hvor de fik konklusionerne
og anbefalingerne forelagt, og et par dage senere
blev de involverede – skole, kommune, psykolog, fritidstilbud
mv. – indkaldt til et samlet møde, så man
sikrede, at alle kendte rapportens ord.
“Der blev prikket til undervisningsmetoder og til
skolens håndtering af Julie. I det hele taget blev vi
alle sammen gjort opmærksomme på steder, hvor
vi kan gøre det bedre”, fortæller Klaus Liltorp, som
understreger, at for ham skal rapporten bruges til,
at Julie kan komme videre. Komme ud af den stilstand,
som forældrene har fornemmet, hun har stået
i længe.
Og skolen har allerede gjort nogle ting. Julie er rykket
en klasse op, undervisningen er blevet ændret,
og sammen med kommunen har familien besluttet,
at Julie også skal benytte sig af skolens fritidstilbud
frem for at gå i en klub tættere på hjemmet, hvor
hun alt for ofte endte i et hjørne uden kontakt til de
andre – normale – børn.
“Det har været sådan en lettelse at få denne her
rapport”, siger Susanne Liltorp.
“Den har givet os et overblik over Julies ressourcer,
som har været rigtig godt. Og så har den bekræftet,
at det ikke er os, der har været helt tossede, når
vi har følt, at Julie ikke har fået tilstrækkeligt med
udfordringer”, siger hun lettet.
Familien overvejer nu at anmode om yderligere en
udredning af Julies fysiske formåen for også her at
få et overblik over, hvad man kan gøre for at styrke
hende fysisk og motorisk. n
RÅDGIVNINGEN FRA VISO-SPECIALISTEN
RÅDGIVNINGEN FRAVISO-SPECIALISTEN:
Uddrag af forslagene fra afdelings- og undervisningsleder ved Center for hjerneskade,
cand. psyk., Marianne Verdel, der er specialist i børneneuropsykologi:
• Der skal være en forudsigelig, synlig og genkendelig plan for:
• dagen
• hver enkelt opgave
• nye aktiviteter
• Der skal tales i korte sætninger med konkret og kendt indhold
• Julie bør have intensiv undervisning i 1:1 kontakt i 15 minutter, hvorefter hun bør
hvile sig i 15 minutter.
• Julie vil kunne profitere af at blive tilknyttet en ungdomsklub for unge med
handicap for at få skabt en positiv identitetsdannelse og øget selvværd.
FAKTABOKS:
OM JULIE:
børn & unge 13

Rehabiliteringsindsats
set i en helhed
Af Solvejg Borne,
psykolog ved Teamet for småbørn
med erhvervet hjerneskade,
Specialrådgivningen for småbørn,
Teamet for småbørn med erhvervet hjerneskade
følger børnene indtil skolestart. Indsatsen for det
enkelte barn tilrettelægges og gennemføres i
et tæt samarbejde med forældrene.
Fyn, Langeland og Ærø.
Når det handler om børn med erhvervet hjerneskade,
tales der ofte om medinddragelse af forældrene. Ordvalget
afspejler en kulturel, samfundsmæssig udvikling
i relationen mellem forældre og fagpersoner.
I Teamet for småbørn med erhvervet hjerneskade
ved Specialrådgivningen for småbørn, Fyn, Langeland
og Ærø (1) er tilbuddet til småbørn med erhvervet
hjerneskade og deres forældre, at den medicinske
samt den fysio- og ergoterapeutiske udredning
og behandling kombineres med en pædagogiskpsykologisk
udredning og indsats.
Ved henvisningen til Teamet for småbørn med erhvervet
hjerneskade modtager forældrene og barnet
en indbydelse til samtale, og der vedlægges en pjece,
der redegør for formålet og indholdet i mødet og for,
hvilke fagpersoner forældrene og barnet vil møde.
Ved denne første samtale redegør forældrene i
samtale med psykologen og socialrådgiveren for udviklingsforløbet
og sygdomsforløbet, og de fortæller
om deres håb for fremtiden og behov for hjælp til
barnet og familien. Imens opholder barnet sig i et tilstødende
legerum sammen med specialpædagogen,
der foretager de første, systematiske observationer
af barnet.
Samtalen munder ud i aftaler om en tværfaglig,
koordineret undersøgelse, som er det nødvendige
udgangspunkt for at igangsætte rehabiliteringsindsatsen
for netop dette barn.
krete undersøgelsesmetoder tager udgangspunkt i
forældrenes oplysninger.
En gennemgribende, sammenhængende vurdering
af barnets aktuelle funktion foreligger først, når
det samlede undersøgelsesresultat er gennembearbejdet.
Selv om forældrene forståeligt nok stiller spørgsmål
undervejs, er det således erfaringen, at vi skal
undlade at fremlægge faglige overvejelser og hypoteser
i undersøgelsesforløbet og give foreløbige vurderinger
af barnets funktionsniveau. Vi vil derimod
gerne fortælle om, hvad vi gør, og hvad vi ser.
Rapport og anbefalinger
Når de enkelte faglige undersøgelser er afsluttede,
og der er udarbejdet en beskrivelse af det enkelte
forløb, sammenholdes og sammenskrives disse i en
pædagogisk-psykologisk rapport.
Rapporten udformes på en måde, så det fremgår,
hvilke observationer der er gjort undervejs, og hvilke
færdigheder barnet har vist under nærmere specificerede
betingelser. På baggrund af disse beskrivelser
fremsættes konklusioner om barnets funktion og
behov for hjælp til udviklingen.
Med denne fremstilling får forældrene og andre
fagpersoner mulighed for at følge undersøgelsesforløbene,
der starter med observationer, går videre med
overvejelser og etablering af sammenhænge i barnets
kognitive, sproglige og sociale kompetencer mm., og
som munder ud i konklusioner og anbefalinger.
Der er som regel et parallelt forløb med en fysioterapeutisk
og en ergoterapeutisk undersøgelse. Disse
paramedicinske undersøgelsesresultater konfereres
med de pædagogisk-psykologiske undersøgelser,
lige som der undervejs konfereres med børnelæge
(pædiater).
14
børn & unge
Undersøgelsen
Undersøgelsen omfatter som regel en børneneuropsykologisk
undersøgelse, en tale/sproglig undersøgelse
eller observation samt yderligere specialpædagogiske
observationer. De forskellige undersøgelser og observationer
tilrettelægges, så barnet ses i forskellige
miljøer og sociale sammenhænge og de finder sted i
samme, afgrænsede periode.
Undersøgelserne har fokus på de problemstillinger,
forældrene har fortalt om, ligesom valg af kon-
Overlevering
Når den pædagogisk-psykologiske rapport er færdig,
redegør psykologen ved et møde med forældrene for
den tværfaglige undersøgelse og videregiver rapporten.
Samtalen finder ofte sted i hjemmet, og den
følger de samme trin som undersøgelsesforløbet og
fremstillingen i rapporten, nemlig observationer og
præstationer, overvejelser om betydning af det sete og
hørte, systematisering af informationer, konklusioner
og anbefalinger.

Erfaringen fra arbejdet
med småbørnene
er, at det er yderst
vanskeligt at forudsige
følgerne af en
erhvervet hjerneskade
hos børn mellem 0
og 6 år.
Fotografer: Anne Willads, Vibeke Nikolajsen, Anne-Grethe Nielsen og Nete Gedde Jacobsen.
I dialogen om barnet bidrager forældrene med deres
observationer og erfaringer, og anbefalingerne
samstemmes.
Om at spå om fremtiden
Erfaringen fra arbejdet med småbørnene er, at det er
yderst vanskeligt at forudsige følgerne af en erhvervet
hjerneskade hos børn mellem 0 og 6 år.
Kompleksiteten i centralnervesystemets funktion
er langt større end anskuet i de tidlige neuropsykologiske
hypoteser og begrebsdannelser. De forskellige
former for afbildning af centralnervesystemets funktion
kan stadigvæk ikke stå i stedet for beskrivelser
af barnets aktuelle funktion.
Det er vigtigt, at forældrene forstår, at den pædagogisk-psykologiske
vurdering fremstiller barnets
funktion på et givet tidspunkt under nogle givne betingelser,
og undersøgelserne må gentages i takt
med barnets udvikling.
Om at synliggøre det ikke-synlige
Den almene viden om børns behov og udvikling er ikke
tilstrækkelig til at forstå det hjerneskadede barn. Det
kan derfor være vanskeligt at give forældre, sagsbehandlere
og andre uden specialpædagogisk viden og
erfaring en forståelse af de kognitive vanskeligheder,
der kan følge af en hjerneskade hos det lille barn.
Brug af konkrete eksempler eller grafiske afbildninger
kan hjælpe med at anskueliggøre forskellen mellem
det almindelige barns og det hjerneskadede barns
udvikling og dermed etablere en fælles forståelse for
det hjerneskadede barns aktuelle situation.
Når forældrene er orienterede, bliver den pædagogisk-psykologiske
rapport og den ergoterapeutiske
og fysioterapeutiske rapport sendt til de relevante,
kommunale myndigheder sammen med indbydelse
til et koordinerende møde.
På dette møde gentages gennemgangen af de
foretagne undersøgelser og vurderinger af barnet,
og forældrene og pædagoger fra barnets daginstitution
supplerer med iagttagelser fra dagligdagen.
En fælles, koordineret indsats
Med udgangspunkt i den fælles forståelse, der hermed
etableres, træffes aftaler om hjælp til barn og familie
i den nærmeste fremtid.
Teamet for småbørn med erhvervet hjerneskade
følger børnene, indtil de starter skolegangen. Den
konkrete indsats i forhold til rådgivning og vejledning,
genundersøgelser og undervisning afhænger
primært af barnets individuelle behov og forældrenes
ønsker.
Pilotprojektet Kløvermodellen
Et eksempel på familieorienteret, intensiv og målrettet
indsats er beskrevet i “Pilotprojekt vedrørende udvikling,
beskrivelse, iværksættelse og evaluering af et
intensivt, tværfagligt træningstilbud til syv småbørn
med hjerneskade”, kaldet “Kløvermodellen” (2).
Modellen vedrører udvikling af barnets sociale
samspil, kommunikation, motorik og aktivitet.
Grundtanken i “Kløvermodellen” er, at indsatsen
skal tilrettelægges med en familiecentreret tilgang,
hvor der er lagt vægt på et ligeværdigt samarbejde,
og hvor forældrenes ønsker til indsatsen indtager en
central plads.
I Specialrådgivningen for småbørn, Fyn, Langeland
og Ærø, er der planer om at udvikle nye modeller
for vejledning og kursusforløb for forældre og
fagpersoner.
Den organisatoriske og faglige udvikling fortsætter
hermed i sammenhæng med den sociale og samfundsmæssige
udvikling, som den bl.a. afspejles i
den nyeste lovgivning (3). n
Referencer:
1: “Specialrådgivning til småbørn med erhvervet hjerneskade.” Fokus,
nr. 3, okt. 2007 (http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1612
2: “Projekt vedrørende udvikling, beskrivelse, iværksættelse og evaluering
af et intensivt, tværfagligt træningstilbud til syv småbørn med
hjerneskade.” Fyns Amts Specialrådgivning for Småbørn, 2006.
3: “Bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
hjælp eller særlig støtte.” Velfærdsministeriet, den 1. oktober 2008.
www.odense.dk/specialraadgivningen
http://www.boernmedhjerneskade.dk
www.vfhj.dk
www.hjernekassen.dk
børn & unge 15

“Hej, det er mig fra fjernsynet”
Hukommelses- og opmærksomhedstræning tilpasset til blinde.
Af Thomas Born Smidt,
lærer/neuropædagog,
tidligere ansat i Børn- og
Ungeafdelingen,Vejlefjord
Neurocenter.
“Hej, jeg hedder Mads. Det er mig fra fjernsynet!”
Sådan hilser Mads fra Fredericia på mennesker, han
ikke har mødt før. Mads har nemlig været i fjernsynet,
endda sammen med kronprinsesse Mary. Det var i en
udsendelse på TV2 i foråret 2008 omhandlende børn
med sjældne diagnoser. Mads og en pige med en anden
sjælden sygdom var i udsendelsen på besøg hos
kronprinsessen, der er protektor for organisationen
Sjældne Diagnoser.
En knude på hjernestammen
Mads er i dag 12 år gammel og går i en specialklasse
på Allé Skolen i Fredericia. Han blev født med sygdommen
Neurofibromatosis Recklinghausen (NF-1),
der er en sygdom, som bl.a. giver knuder på kroppens
nervebaner. I Mads’ tilfælde har sygdommen
medført, at han blev blind som tre-årig og i dag har
vækstproblemer og svage knogler i sit højre ben. Som
seks-årig fik Mads en knude på hjernestammen, der
var meget tæt på at koste ham livet, men en lang
og intensiv strålebehandling fik endelig bugt med
knuden. Mads har det i dag efter omstændighederne
godt, selv om han er præget af klare indlærings- og
opmærksomhedsproblemer. På baggrund af en neuropsykologisk
undersøgelse blev han i 2007 bevilget et
HOT-forløb ved Børn- og Ungeafdelingen på Vejlefjord
Neurocenter. Træningen skulle forgå på Allé Skolen i
Fredericia, hvor Mads’ lærer, Vibeke, var den daglige
træner, og jeg var vejleder.
værktøjet frem, fordi store dele af de materialer vi
skulle bruge til øvelserne, skulle laves fra bunden.
Et eksempel er en af øvelserne, der hedder “Følg
tallene”. Opgaven for det seende barn er at tegne
en fra starten ukendt tegning ved at forbinde de
nummererede prikker på et stykke papir. Formålet
er, at eleven tilpasser sit arbejdstempo til opgaven,
fastholder sin opmærksomhed i hele det tidsrum,
som det tager at løse opgaven og undervejs udfører
kontrol af arbejdet og retter om nødvendigt. Til Mads
udviklede jeg et bræt med 64 pinde. Mellem pindene
blev udspændt en snor i et vilkårligt mønster med
et tydeligt start- og slutpunkt. Mads skulle nu med
hænderne følge snoren rundt på brættet. Derefter
kom der flere snore på, der føltes forskellige, og som
krydsede hinanden flere steder. Opgaven for Mads
var stadig at følge snoren rundt på brættet, men
han skulle nu være meget opmærksom på ikke at
lade sig aflede af de andre snore, og samtidig skulle
han fastholde retning og karakteristika for den snor,
han skulle følge.
Svært at tænke som en blind
Selve forløbet startede i januar 2008, og Mads udviste
fra starten stor motivation og engagement i træningen.
Jeg havde ikke tidligere arbejdet med blinde, og derfor
var det ofte svært på forhånd at vurdere, om de justerede
HOT-forløb for blinde
Det helt særlige ved dette forløb var, at øvelserne
skulle tilpasses Mads’ synshandicap.
Dette indebar, at alle de visuelle øvelser skulle
justeres, så indholdet og udbyttet ikke blev
ændret, men sådan at formen passede til
Mads’ ressourcer. Det betød typisk, at de
visuelle øvelser skulle gøres taktile – altså
rettes mod følesansen.
16
børn & unge
Neuropædagog i sløjdlokalet
Tilpasningen af øvelser krævede, at undertegnede
trak i arbejdstøjet og fandt

Fakta
Hvad er et HOT-forløb?
• HOT står for Hukommelses- og Opmærksomheds-
Træning.
• Forløbet indeholder 20 træningsuger i tre overordnede
faser. Se mere om HOT i FOKUS 3 2007
eller i netudgaven på www.vfhj.dk/default.
asp?PageID=1613 eller Center for Hjerneskade
cfh.ku.dk
Foto: Thomas Smidt
øvelser havde den rette sværhedsgrad, og om de ville
træne det, der var formålet med den oprindelige øvelse.
Det skete også, at nogle af øvelserne var alt for svære
for Mads, fordi jeg i min tilrettelæggelse havde tænkt
for meget som seende. Jeg afprøvede derfor flere af
øvelserne på mig selv og min kone, hvor vi med lukkede
øjne forsøgte at udføre øvelserne. Flere gange
konkluderede jeg, at øvelsen var alt for svær for Mads,
men kun for derefter at opdage, at jeg havde taget fejl.
Mads havde ingen problemer med de øvelser, som jeg
selv havde haft svært ved. Jeg havde ikke taget højde
for, at Mads har 9 års erfaring som blind, og at han
har kompenseret for dette ved blandt andet at udvikle
og forfine sin føle-sans. Samtidig har han udviklet en
stor evne til at skabe og bibeholde et overblik over,
hvor f.eks. ting er placeret på et bord.
Efterhånden blev jeg dog bedre til at tilpasse
øvelserne til Mads, og i tæt samarbejde med Mads’
træner og lærer Vibeke, der havde mange gode erfaringer
og idéer at trække på, fik vi justeret øvelserne
undervejs.
Mini-Mads og rygsækken
HOT-forløb handler ikke kun om at træne opmærksomheden
og hukommelsen. En central del er at
bibringe eleven forskellige strategier og konkrete
“værktøjer”, som kan bruges i dagligdagen. I mit arbejde
med elevens anvendelse og forståelse af disse
strategier lægger jeg stor vægt på at visualisere og
symbolisere dem. Det viste sig at være meget let for
Mads at tilegne sig, og visualiseringen har været en
af de største succeser ved forløbet. Jeg fortalte Mads,
at man kan have en lille stemme inde i sit hoved, der
hjælper med at holde øje med, om man har opmærksomheden
rettet mod opgaven. Mads fangede ideen
med det samme og spurgte, om ikke stemmen kunne
hedde Mini-Mads, hvilket jeg syntes var en rigtig god
idé. Derefter introducerede jeg Startsiden for Mads.
Det er en opmærksomheds-checkliste, som eleven
gennemgår, inden han går i gang med en opgave.
Startsiden er en slags værktøj, forklarede jeg Mads,
og den skal være i en form for værktøjskasse inde i
dit hovede, så den kan tages frem i forskellige situa-
tioner. Mads overvejede lidt og spurgte, om det ikke
måtte være en rygsæk i stedet, for den ville Mini-Mads
meget hellere gå med.
Mads’ brug af Mini-Mads og rygsækken har vist
sig at være et stort aktiv i både træningen, i skolen
og i dagligdagen derhjemme.
Et stærkt samarbejde giver et godt udbytte
For at en elev kan få det fulde udbytte af et HOT-forløb,
skal træningen og elevens anvendelse af erfaringer og
strategier brede sig ud over hele elevens dagligdag.
Det betyder, at elevens lærere og pædagoger løbende
skal sættes ind i og have forståelse for elevens arbejde
med forløbet. Samtidig skal hjemmet involveres, så
familien kan støtte barnet i anvendelsen af det lærte
derhjemme. Ofte vil det være en fordel for forældrenes
indsigt og forståelse af forløbet, hvis den ugentlige
træning fortsætter også i weekenden. I Mads forløb
har der været et meget tæt og positivt samarbejde
mellem hans forældre, hans træner og lærer Vibeke og
undertegnede. Det har givet os mulighed for løbende
at vurdere Mads’ udbytte af træningen i forskellige
sammenhænge og for hurtigere at opdage, når noget
ikke har haft den ønskede effekt, sådan at vi i fællesskab
har kunnet hjælpe Mads på vej i samme retning.
Mads’ samarbejdsvilje skal heller ikke glemmes. Han
har hver dag glædet sig til træningen, og han har fra
starten ønsket indgående at forbedre sig. Denne
positive tilgang til træningen har været en klart bidragende
faktor til det store udbytte af HOT-forløbet, som
Mads har haft. I evalueringen af forløbet udtaler han
selv: “Det har hjulpet, så jeg tænker bedre og husker
bedre. Jeg er blevet bedre til at arbejde, selvom nogle
eller noget forstyrrer mig”.
Mads’ mor har suppleret med en fortælling om
en travl dag derhjemme, hvor Mads var blevet stresset
og forvirret. Pludselig siger han, at han lige vil
gå ud i gangen og tale med Mini-Mads. Mads’ mor
kan se Mads stå og tale med sig selv, for derefter at
gennemgå ’startsiden’ og endelig komme tilbage til
stuen med et smil om læben og sige: Nu er jeg klar
igen. n
børn & unge 17

Kun 790 unge ud af godt 4000 benytter den særlige uddannelse, som også
retter sig mod unge hjerneskaderamte. Forfatterne ønsker med dette
indlæg at henlede opmærksomheden på den oversete mulighed!
Tre-årig ungdomsuddannelse
ties ihjel af kommunerne
Af landsformand for Hovedtropperne
Ida-Kristine Appelquist
og landsformand for
Hjerneskadeforeningen
Niels-Anton Svendsen.
18
børn & unge
Den 1. august 2007 trådte Lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov (lov nr. 564 af 6.
juni 2007) i kraft. Det banebrydende nye er, at unge
med særlige behov, der ikke kan gennemføre en almindelig
ungdomsuddannelse med specialpædagogisk
støtte, nu har fået et retskrav på at få en tre-årig
ungdomsuddannelse tilrettelagt individuelt ud fra den
unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Kommunerne
skal finansiere denne ungdomsuddannelse
100 procent. Det fremgår af bemærkningerne til loven,
at blandt andet unge med erhvervet hjerneskade er
en potentiel målgruppe.
En svær fødsel
Desværre har implementeringen af loven budt på
adskillige vanskeligheder. Vanskeligheder der dog
ikke kan fjerne retskravet! Problemerne har primært
handlet om kommunernes udgifter i forbindelse med
ungdomsuddannelsen og om de unges forsørgelsesgrundlag
under uddannelsen.
Kommunerne har på baggrund af det økonomiske
problem – udgifterne til selve udannelsen – generelt
været tilbageholdende med at informere om uddannelsen
på trods af forpligtelsen til det. De takster,
Undervisningsministeriet i første omgang havde udmeldt,
kunne ikke holde. Undervisningsministeren
har da også efterfølgende klart givet udtryk for, at
denne problemstilling ikke må stille sig hindrende i
vejen for de unge menneskers uddannelse efter denne
lov, men må klares gennem forhandlinger mellem
staten og kommunerne.
Forsørgelsesproblematikken rummer mange
aspekter. De unge, der er over 18 år, har krav på forsørgelse,
men efter hvilke regler? Det har vist sig,
at forsørgelsesgrundlaget for de unge, der i dag er
i gang med uddannelsen, spænder fra kontanthjælp
til førtidspension. Her er der brug for en afklaring
– så den unges uddannelse ikke udskydes unødigt,
fordi forsørgelsesgrundlaget først skal afklares.
Det fremgår af den evaluering Undervisningsmini-
steriet har foretaget vedrørende perioden 1. august
2007 til februar 2008, at kun 790 unge er i gang med
uddannelsen, mens der ifølge Undervisningsministeriets
egne beregninger skulle være 4.100 unge i
gang! Samme evaluering viser også, at en fjerdedel
af kommunerne ikke havde én eneste ung, der havde
påbegyndt denne uddannelse!
Formål
Overordnet handler det om at skabe en så høj grad
af lige muligheder for at få en egentlig ungdomsuddannelse,
som alle andre unge har adgang til, men
perspektivet for målgruppen vil ofte være anderledes
end for andre unge.
Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge
med særlige behov – herunder unge med en erhvervet
hjerneskade – opnår personlige, sociale og
faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv
deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til
videre uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen er ikke blot en videreførelse
af undervisningen i folkeskolen, men udgør
et springbræt til voksentilværelsen, hvor den unge
udvikles til en så selvstændig voksentilværelse som
muligt. Ungdomsuddannelsen indeholder derfor både
elementer af almen dannelse, udvikling af særlige
evner og interesser, og at den unge møder den praktiske
virkelighed. Der lægges desuden meget vægt
på, at den skal foregå i et ungdomsmiljø.
Ungdomsuddannelsen udgør en ny start i den
unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Samtidig giver ungdomsuddannelsen den unge
tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres
nye sociale erfaringer.
Indhold
Der skal udarbejdes individuelle uddannelsesplaner
baseret på den unges kvalifikation, modenhed og
interesser – og uddannelsen skal indeholde praktikperioder.

for unge med særlige behov
Uddannelsen skal altid starte med et afklaringsforløb
på op til 12 uger. På baggrund af dette skal
der udarbejdes en egentlig uddannelsesplan. I den
forbindelse skal der lægges betydelig vægt på den
unges egne – og evt. forældrenes – ønsker.
Uddannelsen består af:
• En almendannende del, der er rettet mod den unges
personlige og sociale udvikling
• En specifik, målrettet del, der skal støtte udviklingen
af den enkelte unges interesser, evner og
særlige færdigheder
• Praktik, hvor den unges muligheder uden for undervisningsmiljøet
bliver udviklet og afprøvet
• Vejledning
Uddannelsen kan sammensættes af elementer leveret
af specialundervisningsskoler, erhvervsskoler,
produktionsskoler, efterskoler, husholdningsskoler,
håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, værksteder og
andre institutioner m.v.
Hvordan kommer man i gang
Indgangen er Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 .
Vurderer man her, at den unge falder inden for målgruppen
til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse,
udarbejder man en indstilling til kommunen, der har
den endelige afgørelse.
Hvis kommunen finder, at den unge ikke er berettiget
til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse,
skal man være opmærksom på, at afslag fra kommunen
kan indankes for Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning. Det samme gælder afgørelser
om indholdet af uddannelsesplanen.
Undervisningsministeriets evaluering
Som nævnt har Undervisningsministeriet lavet en første
evaluering af ungdomsuddannelsen. Evalueringens
resultater vil formentlig snart være tilgængelige på
Undervisningsministeriets hjemmeside 2 , men evalueringen
rejser på nuværende tidspunkt flere spørgsmål,
end den giver svar. Det er fastsat, at loven løbende
skal evalueres med henblik på en eventuel lovrevision
i folketingsåret 2011/12. Det er tankevækkende for
os, at vi intet sted i evalueringsmaterialet kan se, at
unge med erhvervet hjerneskade er påbegyndt denne
ungdomsuddannelse!
Nogle spørgsmål
– og nogle forslag til handling
Er det fordi der ikke er unge hjerneskaderamte under
25 år, der vil kunne have gavn og glæde af dette tilbud?
Er det fordi de ikke er specifikt nævnt i det statistiske
materiale, men “gemmer” sig under “andre”? Er det
resultatet af en manglende opsøgende indsats fra
kommunerne? Er det fordi, at der ikke p.t. findes et
relevant tilbud om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
til unge hjerneskaderamte? Eller er det
fordi unge hjerneskaderamte ikke er interesseret i
dette tilbud? Der er sikkert flere forklaringer, men
det korte og det lange er, at dette tilbud er for godt
til ikke at blive brugt!
Hovedtropperne og Hjerneskadeforeningen vil
derfor opfordre Videnscentret til at nedsætte en analysegruppe
med det formål at analysere den aktuelle
situation og fremkomme med forslag til initiativer,
der vil give vores målgruppe – unge med erhvervet
hjerneskade under 25 år – mulighed for at få glæde
af den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov og dermed forhåbentlig skabe bedre muligheder
for det forestående voksenliv. Hovedtropperne
og Hjerneskadeforeningen deltager gerne i
dette arbejde! n
Læs også KL udtalelse fra 17.10 2008 om at uddannelse
til svage unge er kommet godt fra start på:
www.kl.dk/ncms.aspx?id=7f9dcb33-6091-42c1-8bf2-
11932d11beb4&ax=center:337a3fd5-8643-4732-
8a32-2d2c3295c9bb,-1
1 www.ug.dk/Vejledningsportal/Elementer/Guide%20
til/Vejledning.aspx?article_
id=artik-uuv
2 www.uvm.dk
børn & unge 19

Når vrede, oppositionelle unge mennesker erhverver en traumatisk hjerneskade,
kan adfærden efterfølgende blive ret voldsom. Den vanlige medicinske tilgang
til rehabilitering på det sociale område har i bedste fald ingen effekt.
Mark Ylivisaker og Timothy Feeney beskriver, hvordan en kontekstuel tilgang
med afsæt i hverdagsaktiviteter har en positiv effekt på social rehabilitering.
Skal en dobermann transformeres
Af Lene Daugaard,
lærer, tale- og neuropædagog,
Børn- og ungeafdelingen, Vejlefjord.
20
børn & unge
Forfatterne Ylivisaker og Feeney har skrevet en artikel,
hvis formål er at beskrive og illustrere en tilgang til
social rehabilitering designet til unge med voldsom
adfærd, der ser sig selv som “denne verdens dobermænd”,
og som derfor får kroniske sociale interaktions
problemer efter en traumatisk hjerneskade. Det er
en gruppe unge mennesker, der skaber udfordringer
for det professionelle personale: De er i høj grad
genstridige og yder modstand mod mange former
for intervention – særligt den restriktive.
“Binkification”
Når forfatterne holder workshops, starter de med at
vise et billede af den engang så stolte dobermann, der
med et panisk og desperat udtryk i øjnene kaster sig
ud af et anden sals vindue. Teksten til billedet lyder:
“Dobermannen hoppede ud af vinduet lige efter,
han erfarede, at familien havde givet ham øgenavnet
’Binky’”. (Binky er en kikset hund i en amerikansk
tegneserie).
Dernæst viser forfatterne et billede af en dobermann
og en puddel.
Dobermannen er et billede på de udfordrende
personer – de risikovillige unge – der efter en middel
til svær traumatisk hjerneskade er i en situation,
der kan fortolkes som ’binkyfication’. Det vil sige, at
den unge ikke længere har kontrol over sin adfærd
og derfor opfører sig uheldigt eller kikset, og disse
uheldige erfaringer giver ham et negativt billede af
sig selv.
Pudlen anvendes som et billede på, hvad terapeuterne
vanligvis gerne vil opnå gennem rehabiliteringen
– at ændre den hjerneskaderamte fra at opføre
sig som en dobermann til at blive en mere afdæmpet
og socialt acceptabel puddel. Men oftest oplever
støttepersonen, at terapien har den stik modsatte
virkning af det tilsigtede.
Hvis terapeuten eksempelvis siger: ”Spike, den
opførsel er simpelthen upassende!” opnår terapeuten
med sin udtalelse kun at få Spike til at føle sig
kikset. Spike yder derfor modstand i stedet for at
vise samarbejde! Det er et eksempel på “bincifikation.”
Unge med sociale adfærdsproblemer har ofte problemer
med de eksekutive og kognitive funktioner
og med kommunikation og adfærd. Det spiller en væsentlig
rolle, da de mangelfulde funktioner forstærker
hinanden negativt, så det bliver en kamp op ad
bakke i forsøget på at få et tilfredsstillende liv. Disse
unge har behov for særlig opmærksomhed, idet den
traditionelle tilgang til rehabilitering har vist sig ikke
at have den tilsigtede virkning.
Den kontekstuelle tilgang
Denne fremgangsmåde starter med identifikation af
de funktionelle nedbrud i hverdagsrutiner. Derefter
afdækkes metoder til forbedring af rutinerne (f.eks.
strategier for adfærd, ekstern støtte, modifikation af
adfærden over for andre), støtte i hverdagslivet med
disse strategier eller modifikationer og til sidst en
systematisk reduktion af den eksterne støtte, efterhånden
som personens adfærd forbedres.
Metoden bygger på en kontekstuel, hverdagsagtig
og rutinebaseret tilgang til intervention, som altid
foregår i personens eget miljø og bygger på hverdagsaktiviteter,
der er betydningsfulde for ham. Målet
er at hjælpe den hjerneskaderamte til et vellykket
liv med et minimum af støtteforanstaltninger.
Der bygges på den hjerneskadedes indre motivation.
Den findes frem bl.a. ved, at personen får en forståelse
af sig selv – både før og efter hjerneskaden.
De professionelle coacher, støtter og uddanner
den hjerneskadede og netværket omkring personen.

til en puddel?
Resultatet af indsatsen vurderes ud fra graden af
uafhængighed og succes med opgaver i det virkelige
liv. Der ses på, hvor meget støtte, der kræves for at
klare sig i livet. Desuden vurderes det, om byrderne,
der lægges på de nære omsorgspersoner, er blevet
reduceret.
Metaforer som virkemidler i rehabiliteringen
I arbejdet med disse “dobermann-unge” benytter
forfatterne ofte metaforer og fortællinger, der kan
guide de unge til selv at styre gennem livets mange
facetter.
I artiklen nævner Ylvisaker og Feeney flere eksempler:
Nogle unge har eksempelvis svært ved selvkontrollerende
adfærd. For at gøre det attraktivt/overskueligt
for de unge mennesker at lære sig strategier
til at magte denne færdighed, indføres en metafor.
Det kan være deres yndlings sportstræner, som repræsenterer
styrke og selvkontrol, som i de unges
bevidsthed, skal fungere som markør og motivation
i deres forsøg på selvregulering. “Hvad vil f.eks. Ulrik
Wilbek gøre i denne situation? Han vil stoppe op og
tænke sig om, inden han foretager et valg. Han vil
overveje: Hvad forsøger jeg at opnå? Hvad er min
plan? Hvordan går det? Er det nødvendigt at prøve
noget andet – eller måske midlertidigt at gå uden for
banen og planlægge et nyt spil?”
Spytslikker, bulldog eller vinder
Et andet eksempel er en voldsomt oppositionel ung
mand, hvis adfærd er meget truende. Mange ting er
afprøvet, men intet hjælper. Teamet omkring ham
finder ud af, at de kan ansætte ham som aflønnet
konsulent, da de har fundet ud af, at hans hovedmål
er at undgå at blive “spytslikker”. Den eneste rolle han
kender, er den voldsomt oppositionelle og trodsige
bulldogrolle, der ofte medfører problemer. Teamet
indfører en tredje adfærd:”vindere”, folk med succes,
der ikke er spytslikkere, men som gør, hvad der skal
gøres for at opnå deres mål.
Den unge mand går med til at udføre dagligdags
interaktioner på tre måder: som spytslikker, som bulldog
og som vinder. Hans sammenspil med andre bliver
optaget på video. Han ser videoen adskillige gange og
får derved en kritisk indsigt i sin egen adfærd.
Han indser, at han for at få succes ud fra egne
standarder må være ligesom Clint Eastwood, som er
en hård negl med succes, og som på én og samme
tid er skuespiller og instruktør. Den unge mand
kommer herved til at associere den tillokkende Clint
Eastwood metafor med al den besværlige selvregulerende
adfærd, som nu vil blive krævet af ham, hvis
han ønsker at blive en succes i samfundet.
Støvstormsmetaforen
Senere vælger den unge mand endnu en metafor, der
er mere fleksibel: han vælger at se sig selv i flåden,
hvor han kan stige i graderne, efterhånden som hans
adfærd bliver mere nuanceret.
Udover disse to guidende personlige metaforer
bruger han støvstorms metaforen til selvkontrol. Når
tingene bliver helt uforudsigelige, som når vinden
blæser støv op i luften, er det væsentligt at lade støvet
falde til jorden igen, før han tager beslutninger.
Han bruger metaforen til at minde sig selv om, at
han kun kan klare én ting ad gangen, og at han må
bekæmpe sin tendens til at tage beslutninger så hurtigt
som muligt: Og det at lade støvet falde til jorden
kræver tålmodighed.
Den unge mand lærte gennem denne proces, at
“vinder-adfærd” var hans vej til succes. Disse metaforiske
forandringer bragte ham på banen i vellykkede
sociale interaktioner, som han vedblev at
udøve med succes. n
Referencer:
Original-artiklen blev bragt i:
Aphasiology, 2000, VOL. 14.
NO 4, 407 – 431.
Artiklen findes i en dansk
oversættelse på Vejlefjords
Børn- og Unge hjemmeside.
http://www.vejlefjord-neurocenter.dk/Publikationer-308.
aspx .
Denne artikel er et kort sammendrag
af den engelske artikel,
der vil derfor være meget
mere viden at hente ved
at downloade den oversatte
artikel.
børn & unge 21

National netværksdag på børne
Af Ane Katrine Beck,
faglig medarbejder,
Videnscenter for Hjerneskade.
22
børn & unge
Den 3. nationale netværksdag på børneområdet
blev holdt i september 2008.
Et kort referat fra dagen følger her.
National netværksdag så første gang dagens lys i
2007 på et initiativ taget af Center for Hjerneskade i
København. Netværket har siden da mødtes en gang
årligt med det formål at samle og udveksle viden
og erfaringer inden for området ’erhvervede hjerneskader
hos børn’. Mange forskellige faggrupper
er repræsenteret, blandt andet pædagoger, lærere,
psykologer, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger/
audiologopæder og socialrådgivere.
Den 2. september 2008 blev den 3. nationale
netværksdag for fagpersoner, der arbejder med børn
med erhvervet hjerneskade, afholdt på Taleinstituttet
i Aalborg.
I år var der særligt fokus på hjernetumorer, blandt
andet i et oplæg ved overlæge Steen Rosthøj fra Aalborg
Sygehus. Her har børneafdelingen en børneonkologisk
landsdelsfunktion, som en af fire afdelinger
på landsplan. De øvrige afdelinger med denne
funktion ligger på Rigshospitalet, på Skejby Sygehus
samt på Odense Universitetshospital.
Kræft hos børn
Omkring 150 børn får årligt diagnosticeret en kræftsygdom,
og alle visiteres til et af de fire børneonkologiske
afsnit. Cirka hvert tredje barn af de 150 årlige
tilfælde har tumorer i centralnervesystemet (CNS), og
det er disse kræftformer, der har særlig interesse for
hjerneskadeområdet. Der opstår nemlig skader på
hjernen, både når en tumor ødelægger og fortrænger
væv i hjernen, og når man forsøger at fjerne en
tumor, uanset om dette sker ved en operation eller
ved strålebehandling.
Behandlingen af kræft uden for CNS er forbedret
markant de senere år. De samme forbedringer er ikke
set i behandlingen af tumorer i CNS, og derfor fører
kræft her til flere dødsfald end andre kræftformer. I de
tilfælde hvor patienterne overlever CNS-tumorer, er
den efterfølgende rehabilitering langt mere ressourcekrævende
end ved andre kræftformer, fordi hjernen
har taget skade i mindre eller større omfang.
Heterogen gruppe
De hjernetumorer, som børn (og også voksne) får, er
meget forskelligartede. Skadernes omfang og mulighederne
for behandling afhænger dels af, om tumorerne
er godartede (benigne) eller ondartede (maligne),
dels af tumorens placering i hjernen. Lokalisationen
har nemlig stor betydning for mulighederne for at
operere, og også for chancerne for at operere med et
godt resultat. Faktisk er betydningen af, at man kan
komme til at operere mere afgørende for forløbet, end
hvorvidt tumoren er godartet eller ondartet.
Typer af tumorer
Tumorer inddeles i fire sygdomsgrader, alt efter hvor
aggressive de er, hvor grad I og II er godartede svulster
(dvs. der ikke er tale om egentlige kræftsvulster), og
type III og IV er ondartede (dvs. kræft).
Tumorerne navngives efter den celletype, de er
opbygget af, f.eks. er kræfttumorerne gliomer opbygget
af gliaceller, som er støttevæv i hjernen, og
ependymomer er udgået fra ependym, som er cellelaget
på hjernens hulrum (ventrikler). Der findes
endvidere flere andre typer tumorer.
Der er forskel på, hvor mange der overlever de
forskellige typer tumorer, både fordi tumorerne har
forskellig sygdomsgrad, og fordi mulighederne for
at behandle tumorerne er meget forskellige, alt efter
hvor de sidder. 85 procent overlever et astrocytom
(en type gliom), mens kun 60 procent overlever en
PNET-tumor.
Behandling af hjernetumorer
Behandling af tumorer i hjernen er forskellig, afhængig
af, hvor tumoren er lokaliseret i hjernen, og hvor

området: Om hjernetumorer 1
ondartet svulsten er. Overordnet anvendes tre forskellige
metoder:
Kemoterapi anvendes stort set aldrig som eneste
behandlingsform ved kræft i CNS. Derimod anvendes
kemoterapi i kombination med operation, og særligt
ved de ondartede tumorer må der ofte suppleres
med strålebehandling.
Ved operation fjerner man tumor eller noget af den.
Problemet ved tumorer i hjernen er, at operation ikke
altid er mulig, fordi det kan indebære en risiko for at
handicappe patienten i voldsom grad, eller måske ligefrem
en risiko for at patienten dør ved operationen.
Strålebehandling anvendes efter operation til at
inaktivere en tumorrest eller udrydde små tumorrester,
som ikke har kunnet fjernes. Strålebehandling
kan også anvendes ved nogle typer tumorer som
eneste behandlingsform, evt. i kombination med
kemoterapi. Strålebehandling har som bivirkning,
at behandlingen kan skade det raske væv omkring
tumoren eller andetsteds i CNS, og disse skader kan
f.eks. give hukommelses- og koncentrationsbesvær,
men også hormonforstyrrelser og vækstproblemer,
alt efter hvor der stråles. Strålebehandling benyttes
derfor kun undtagelsesvist på børn under fire år på
grund af de skadelige virkninger.
Behandling af tumorer i hjernen er en svær balancegang.
Det blev tydeligt understreget af Steen
Rosthøj efter et etisk spørgsmål fra salen. Behandlingerne
er som tidligere nævnt hårdhændede: Hvad
enten det drejer sig om operation kombineret med
kemoterapi eller om strålebehandling, giver begge
metoder hjerneskader. Derfor vil man altid overveje,
hvor tumoren sidder, og hvor store skader patienten
vil få ved en behandling af kræft i hjernen: Er der et
liv, der er værd at leve, bagefter? Samspillet med de
pårørende er meget vigtigt, når der skal tages en beslutning
i forhold til, om man skal behandle eller ej.
Netværksdagens øvrige indhold
Efter Steen Rosthøjs oplæg om tumorer, fortsatte
netværksdagen med frokost og derefter en række
monofaglige workshops, hvor deltagerne arbejdede
med en fælles case, men med forskellige faglige vinkler
relateret til, om man var talepædagog, socialrådgiver,
pædagog/lærer eller psykolog.
Speciallærer Svend Aage Pedersen holdt afsluttende
et oplæg om IKT (informations- og kommunikationsteknologi),
hvor han kom med eksempler på,
hvilke redskaber og muligheder der findes på bl.a.
IT-området for at hjælpe børn med hjerneskader
ude i deres lokale skoletilbud. Det kan f.eks. være
programmer, som hjælper med højtlæsning, programmer
der foreslår ord, mens man skriver, eller
programmer som kan genkende tale og dermed hjælper
én med at skrive. Der findes efterhånden utrolig
mange nyttige hjælpemidler til børn med forskellige
typer af indlæringsvanskeligheder – problemet er at
få redskaberne i anvendelse ude på skolerne og at
finde en person på skolen, som kan hjælpe barnet
med anvendelsen af programmerne. n
Arrangementet næste år
Næste års nationale netværksdag holdes i efteråret
2009 af Småbørnsrådgivningen på Fyn, tlf. 63 75 18
74. Datoen er endnu ikke planlagt.
Yderligere information
– om hjernetumorer hos børn kan hentes på Kræftens
Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk/
Alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/hjernesvulster/
hjernesvulster+hos+boern.htm
Mere generelt om hjernetumorer kan du finde på bl.a
www.hjernetumor.dk eller på Kræftens Bekæmpelses
hjemmeside www.cancer.dk.
Steen Rosthøjs powerpoint oplæg kan findes på Taleinstituttets
hjemmeside på dette link: www.tale.rn.dk/
Kurser/ Samme sted finder du speciallærer Svend
Aage Pedersens oplæg om IKT.
1 Tumor betyder ophobning
og er den latinske betegnelse
for en svulst.
børn & unge 23

Den nationale strategi for behandling og rehabilitering efter traumatisk
hjerneskade og tilgrænsende lidelser efter strukturreformen 1. jan. 2007.
Første del af denne artikel, der omhandler tiden inden strukturreformen,
kan læses i Fokus 3 2008. Dette er anden og sidste del.
Virkningen af strukturreformen
Af Aase Engberg,
forskningskonsulent, dr. med.
24 kommunalreformen
For så vidt angår sygehusbehandlingen og den indledende
genoptræning, der foregår der, er håbet, at
behandling og genoptræning videreføres efter kommunalreformen.
For patienter med tilgrænsende lidelser
og for de moderat skadedes vedkommende håber
vi, at indsatsen fortsat udbygges efter visionerne
i den tidligere redegørelse. I forbindelse med den
planlagte flytning af afdelingen for svært skadede
på Hvidovre Hospital til Glostrup Hospital, er der
derfor behov for en udvidelse af sengetallet fra 14
til 28 voksensenge. Man kan også håbe, at der vil
blive suppleret med et ambulatorium for opfølgning,
herunder også for patienter med uventede følger efter
hjernerystelse (14).
Med hensyn til det videre forløb efter udskrivelsen
fra hospital advarede Hjerneskadeforeningen i
god tid om de forudsigelige følger af nedlæggelsen
af de amtslige specialrådgivninger og af hjerneskadesamrådene.
Det er en skade, der endnu ikke er
rådet bod på.
Det er intet under, at det giver problemer, når ekspertisen
fra 14 amter skal deles ud på de 98 kommuner,
som nu er ansvarlige for genoptræningen efter
sygehusfasen.
På foranledning af Hjerneskadeforeningen har
Sundhedsministeren i foråret 2008 anmodet Sundhedsstyrelsen
om at ajourføre redegørelsen, så den
passer til den nye struktur, hvor kommunerne står med
ansvaret for genoptræningen efter sygehusfasen.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at man finder det
hensigtsmæssigt at revidere redegørelsen fra 1997,
og at man vil nedsætte en arbejdsgruppe med henblik
herpå. Behovet for en revision findes dels begrundet
i ny viden om patientgruppernes problemstillinger
og nyere behandlingsmetoder. Og dels i den ændrede
lovgivning i forbindelse med Strukturreformen,
som har medført ændring af myndighedsansvaret.
Og der er god grund til at holde fast i, at målet
stadig er en rettidig, højt kvalificeret tværfaglig specialindsats
på skadestederne og på sygehusene, og
en glidende overgang til den fortsatte genoptræning
og rehabilitering efter hospitalet med den bedst mulige
resocialisering som endemål.
Hjernekassen
Også for Videnscenter for Hjerneskade, der overlevede
som del af den nye nationale specialrådgivningsorganisation
VISO, blev arbejdet med vidensformidling
besværliggjort med denne syvdobling af antallet af
forvaltninger med behov for information. Videnscenter
for Hjerneskade har udviklet et godt webbaseret værktøj:
Hjernekassen, der giver de kommunale forvaltninger
et værktøj til at regne omtrentligt på, hvor mange
nye hjerneskadede de kan forvente pr. år. Endvidere
oplyser hjernekassen.dk om et hovedproblem, nemlig,
at en let til moderat hjerneskade ofte er usynlig
for en umiddelbar betragtning. Derfor kan det være
katastrofalt for den skadedes fremtidige sociale, arbejdsmæssige
og uddannelsesmæssige forløb, hvis
der ikke er kvalificeret rådgivning og genoptræning/
revalidering at få via de offentlige kanaler. De mange
patienter med uventede senfølger efter hjernerystelse
udgør her en særlig gruppe
Et andet hovedproblem, som påvises af Hjernekassen,
er at antallet af patienter med sværere skader
i de yngre aldersklasser for de fleste kommuners
vedkommende er for lille til, at en tilstrækkelig
ekspertise kan opretholdes i den enkelte kommune,
både hvad angår visitation og genoptræning og hvad
angår den videre rehabilitering – den skadedes tilbagevenden
i videst muligt omfang til at deltage i sociale
og om muligt uddannelsesmæssige aktiviteter.
Der er derfor god grund til med spænding at holde
øje med, hvordan behandling, genoptræning og rehabilitering
af hjerneskadede varetages, specielt under
den nye ansvarsfordeling efter hospitalsfasen.
De neuropsykologiske genoptræningscentre bør også
i fremtiden udgøre et væsentligt element i viften af
differentierede tilbud. n
Artikel I & II kan også hentes samtet fra:
www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1801

Tabel 1. Den nationale strategi:
De vigtigste anbefalinger i Sundhedsstyrelsens
redegørelse fra 1997 (2).
Præhospital og akut behandling
Udvikling af et landsdækkende skadegradueringssystem
og retningslinier for vurdering af kranietraumepatienter
med henblik på at sikre korrekt akut
visitation og behandling.
Fortsat opbygning af traumesystemer og etablering af
traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger.
Hospitalsbehandling
De sværest hjerneskadede:
Tidlig, organiseret rehabilitering af patienter med
svær traumatisk hjerneskade, samlet på få specialiserede
neurorehabiliteringshospitaler med landsdelsfunktion
Udvikling af klare, præcise retningslinier for visitation
til tidlig, organiseret rehabilitering
Prospektiv, protokolbaseret indsamling af relevante
data som grundlag for dokumentation af behandlingseffekten
De specialiserede enheder varetager uddannelse i
rehabilitering såvel internt som externt
Moderat hjerneskadede:
Oprettelse af amtslig/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder
i tilknytning til de eksisterende amtslige
neurologiske og pædiatriske afdelinger til kortvarig
sygehusbehandling
Let hjerneskade/hjernerystelse
Ved udskrivelsen skærpet opmærksomhed på information
om mulige senfølger.
Optræning og funktionel rehabilitering
efter hospitalsfasen
Oprettelse af tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd
i samtlige amter for at sikre en sammenhængende
og koordineret indsats. Hjerneskadesamrådenes
opgaver:
• henvisning til eksisterende og kommende optræningstilbud
• oplysnings- og informationsvirksomhed
• erfaringsindsamling
• igangsættelse af uddannelsesaktiviteter
• funktion som sagkyndige i forhold til forvaltninger
og politiske udvalg
• Det anbefales, at der også etableres hjerneskadesamråd
for børn.
De neuropsykologiske genoptræningscentre bør også
i fremtiden udgøre et væsentligt element i viften af
differentierede tilbud. Amterne opprioriterer oprettelsen
af botilbud og særlige dagtilbud til de svært
skadede, i samarbejde med kommunerne.
Referencer
1. Engberg A. A Danish National Strategy for Treatment and
Rehabilitation after Acquired Brain Injury. J Head Trauma
Rehabiltation 2007;22:221-8.
2. Sundhedsstyrelsen. Behandling af traumatiske hjerneskader
og tilgrænsende lidelser. Komiteen for Sundhedsoplysning,
København 1997. Kan downloades fra: www.vfhj.dk/default.
asp?PageID=1729
3. Rusk HA, Block JM, Lowman EW. Rehabilitation following
traumatic brain damage: immediate and long-term follow-up
results in 127 cases. Med Clin North Am 1969;53:677-84.
4. Davies P. Starting again. Early rehabilitation after traumatic
brain injury or other severe brain lesion. Springer Verlag,
Berlin 1994.
5. Thomsen IV. Late outcome of very severe blunt head trauma:
a 10-15 year second follow-up. J Neurol Neurosurg Psychiatry
1984;47:260-8.
6. Christensen A-L, Pinner EM, Møller Pedersen P, Teasdale TW,
Trexler LE. Psychosocial outcome following individualized
neuropsychological rehabilitation of brain damage. Acta
Neurol Scand 1992; 85:32-8.
7. Larsen A, Mehlbye J, Gørtz M. Kan genoptræning betale sig?
En analyse af de sociale og økonomiske konsekvenser ved
genoptræning af hjerneskadede. With Summary in English.
AKF report, Copenhagen Nov. 1991.
8. Lipp B, Schlaegel W. Wege von Anfang an. Frührehabilitation
schwerst hirngeschädigter Patienten. Necker-Verlag 78050
Villingen-Schwenningen 1998.
9. Ingebrigtsen T, Romner B, Kock-Jensen C. Scandinavian
guidelines for initial management of minimal, mild, and
moderate head injuries. Annual meeting of the American
Association for the Surgery of Trauma 2000;48, 581-628 and
760-76.
10. Pinner M, Børgesen SE, Jensen R et al. Konsensusrapport om
commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle
syndrom. Resource Centre for Brain Injury, 7140 Stouby,
Denmark 2002. Rapporten er udsolgt, men kan downloades
fra: www.vfhj.dk/default.asp?PageID=841
11. Engberg A, Liebach A, Nordenbo A. Centralized rehabilitation
after severe traumatic brain injury – a population- based
study. Acta Neurol Scand 2006;113:178-84.
12. Liebach A, Nordenbo A, Engberg A. Tidlig intensiv rehabilitering
efter meget svær traumatisk hjerneskade: Opfølgning
6 måneder efter udskrivelsen. Ugeskrift for Læger
2007;169:223-7.
13. Larsen L, Nielsen V, Falkengaard M, Telling M, Siert L,
Liebach A. Statusrapport efter 7 år – patientforløb, struktur,
nøgletal og aktiviteter. Hvidovre Hospital, Afsnit for Traumatisk
Hjerneskade, Oktober 2007.
14. Engberg AW, Teasdale TW. Epidemiologi og behandling af
hovedtraumer I Danmark 1994-2002, belyst ved sygehusstatistik.
Ugeskrift for Læger 2007;3:199-203.
15. Engberg AW, Teasdale TW. Epidemiologi af pludselig opstået
non-traumatisk hjerneskade i Danmark 1994-2002. Ugeskrift
for Læger 2007;3:204-8.

Anosognosi – når erkendelsen er ramt
Her følger en kort sammenfatning af neuropsykolog
Dorthe Birkmoses oplæg på Dansk neuropædagogisk
Selskabs (DanS) landsmøde i april 2008 1 .
Af Anne Mette Aalund,
neurolærer,
neurohuset/lyngåskolen, Århus.
1 Konferencen var arrangeret
i samarbejde med
Videnscenter for Hjerneskade
og havde temaerne:
Indsigt og erkendelse
med Dorthe Birkmose
og evaluering og dokumentation
med professor Peter
Dahler Larsen. Læs hele
referatet herfra på:
www.neuropaedagogik.dk
2 Svigtende erkendelse
af egen sygdom eller
symptomer.
26 anosognosi
Ifølge Dorthe Birkmose hersker der “små klubber”
inden for forskning af anosognosi 2 , der fokuserer på
hver deres område – for eksempel halvsidig lammelse,
afasi, neglect eller frontallapperne. “Klubberne” taler
ikke sammen, og de ser anosognosi som forskellige
syndromer med udgangspunkt i hver deres felt.
Ifølge Dorthe Birkmose er anosognosi et og samme
syndrom, men på grund af den opdeling, der hersker
på området, er det ikke muligt at skabe et overblik
og samkøre erfaringerne til fælles viden. Derfor
får mange spørgsmål vedrørende anosognosi lov til
at stå ubesvaret hen. Men ifølge Dorthe Birkmose
kan man med fordel tage afsæt i følgende relevante
spørgsmål:
• Er der grader af anosognosi – og hvor mange grader
findes der?
• Ved man, hvor anosognosi sidder i hjernen?
• Hvad er forskellen mellem benægtelse og anosognosi?
• Skal man bruge konfrontation som strategi i forhold
til anosognosi?
Hendes erfaring er, at der ofte er forskel på forskeres og
praktikeres opfattelse af, om man kan tale om grader
af anosognosi. For forskere er det typisk et spørgsmål
om “enten eller”, hvorimod det for praktikeren kan
opleves som om, der er lige så mange grader, som
der er hjerneskadede mennesker med anosognosi.
Men skellet går mellem:
• Følgerne af hjerneskaden
• Konsekvenserne af hjerneskaden
• Selve hjerneskaden
Dorthe Birkmose anbefalede en gradbøjning af anosognosi
i tre niveauer:
• Den lettere skadede person, der eksempelvis forklarer
sin skade med: “Det er noget med øjnene”
og virker ubekymret og har en holdning om, “at
livet går jo videre”.
• Den moderat skadede person, der eksempelvis
forklarer skaden med: “Jeg har ikke de store vanskeligheder
og skal ud at arbejde igen”, samtidigt
med at personen accepterer at indgå i et rehabiliteringsforløb.
Personen har ingen erkendelse på
det verbale plan, kun på handleplanet. Eller personen
siger: “Jeg har neglect” uden at være i stand
til at omsætte denne verbale viden til handling.
Her er erkendelsen på det verbale plan og ikke på
handleplanet.
• Svært skadede personer der f.eks. udtaler: “Jeg
har ingen vanskeligheder” samtidig med, at de
går ind i forhindringer i deres venstre synsfelt. Her
mangler erkendelse, både på det verbale plan og
på handleplanet.
Hvor sidder anosognosi i hjernen?
Eksperter er ikke enige om, hvor i hjernen anosognosi
sidder, men man ved, at man kan få anosognosi både
ved en skade i højre og i venstre hjernehalvdel. Ifølge
Birkmose sidder anosognosi ikke ét sted i hjernen.
Hun nuancerer billedet med henvisning til Damasios
teori om, at anosognosi forbindes med skader i et
neuralt netværk med udgangspunkt i thalamus. Thalamus
er en forlængelse af hjernestammen, som alle
sanseindtryk passerer gennem. Der kan både opstå
skader i forbindelserne til thalamus eller i selve kernen
af thalamus. Opstår skaden i thalamus- kernen,
giver det en svær grad af anosognosi. Hvis skaden
befinder sig i det neurale netværk, vil det resultere i
en moderat eller let form for anosognosi.
Konfrontation som strategi?
Historisk set har erkendelse og motivation været
nøgleordene i al rehabilitering, og konfrontation har
været brugt som metoden til erkendelse. I dag er det
opfattelsen, at man efter en opstået hjerneskade skal
have hjælp med det samme, dvs. at selverkendelse
ikke længere er en nødvendig forudsætning for at den
skadede kan indgå i et rehabiliteringsforløb.
Ifølge Dorthe Birkmose skal man som professionel
være opmærksom på, at klientens benægtende
adfærd skabes i relationen med den professionelle.
Konfrontation kan sætte en modstand i gang, hvis
det får den ramte til at føle sig personligt invaderet.
Det er den professionelles ansvar at være opmærksom
på denne modstand hos klienten. Den kommer
for eksempel til udtryk ved, at personen bliver søvnig
eller hidsig eller nonverbalt lukker af. Rådet er her
at:
• Udrede grundigt inden der vælges strategi.
• Huske at standardmetoder ikke virker i neuropædagogik.
• Modstand betyder ’stop’; anerkend derfor, at der
er blevet overskredet grænser.
• Timing er altafgørende.
• Erfaringsdannelse frem for ord. n
Artiklen er forkortet af redationen.

Filmanmeldelse
Så himmelsk anderledes
“Filmen ’Så himmelsk anderledes’
(“Så himla annorlunde”) er blevet
til i et unikt samarbejde mellem to
forældre, som begge har oplevet, hvor
svært det har været for deres børn at
vokse op i en familie, der også rummer
en søskende med et betydningsfuldt
handicap eller lidelse”.
Sådan skriver instruktør Rene Bo Hansen om den
meget personlige film, han har lavet i samarbejde
med instruktørassistent Katarina Boberg. Filmen er
på sin vis en klassisk dokumentarfilm om Bobergs
familie, ikke mindst datteren Rebecka og den svært
handicappede søn Jonathan.
Rebecka er en sjette klasses pige, der kæmper en
kamp med sine følelser i forhold til sin handicappede
lillebror. Hun drager meget omsorg for lillebroren Jonathan,
elsker ham højt, men samtidig skammer hun
sig over ham. Hun er bange for, at hendes skolekammerater
vil reagere negativt ved at stirre på ham eller
drille Rebecka, hvis de bliver konfronteret med
Jonathan og hans handicap.
Rebeckas kamp med følelserne bliver for alvor
sat på prøve, da moderen planlægger at afholde en
klassefest hjemme hos Rebecka og Jonathan. Ikke
nok med at Rebecka vil skamme sig over lillebroren,
men frygten for at blive mobbet i skolen og konstant
at skulle holde hånden over sin lillebror gør, at hun
afviser moderens forslag. Klassefesten bliver dog
afholdt i filmens sidste scene, der samtidig bliver
filmens vendepunkt, hvor Rebecka får udtrykt, hvordan
hun gerne ser kammeraterne reagere på hendes
lillebror.
De centrale scener i filmen bygger på virkelige
hændelser, men der er tilføjet visse iscenesatte hændelser
for at nuancere billedet og skabe bedre mulighed
for at skildre og underbygge Rebeckas angst,
drømme og fantasier. Filmen rummer mange gode
dagbogs optagelser på video med Rebecka, som understreger
Rebeckas udsagn om sit følelsesliv.
Filmens tema, om det at være søskende til en der
er anderledes, er et utroligt fint emne at berøre, og
der er ingen tvivl om, at disse børn er en overset
gruppe, uanset hvilket handicap der måtte være tale
om. Som søskende til en handicappet er Rebecka formentlig
meget repræsentativ, også for den oplevelse
hun (ikke uden grund) har af, at den handicappede
lillebror tager meget tid og opmærksomhed fra forældrene.
Hospitalsindlæggelser, undersøgelser, møder,
samtaler med hinanden om den handicappede
er medvirkende til, at man som søskende til sidst
ønsker den handicappede langt væk. Det er svært at
rumme disse følelser, ligesom det er svært at rumme
lysten til at opfylde egne behov – det forstærker alt
sammen den dårlige samvittighed, fordi barnet ved
at det bliver på “bekostning” af den handicappede
bror eller søster.
Men René Bo Hansen udtrykker også noget meget
centralt: Det sværeste af alt er, at man som forældre
kun kan hjælpe til en vis grænse. Både i forhold
til det syge barn – og i forhold til de livserkendelser,
som søskende selv må igennem.
Da der er meget stor spredning i problemstillingerne
hos gruppen af børn med en senhjerneskade,
og da der er rigtig mange af de senhjerneskadede,
der lever med et skjult handicap, er der forskel på,
hvor velegnet filmen er til forældre og søskende
inden for denne målgruppe. Filmen “så himmelsk
anderledes” er tænkt for den brede målgruppe: søskende
med et handicap og er altså ikke specielt
målrettet senhjerneskadeområdet.
Filmen kan ses i sin fulde udstrækning med en
varighed af ca. 45 min, men ikke alle filmens afsnit
er som sagt lige velegnede til målgruppen erhvervet
hjerneskade. Da filmen er opdelt i 16 afsnit, kan man
fint udvælge bestemte afsnit, som kan være med til at
tage hul på snakken om alt det svære – søskende og
forældre eller søskende og kammerater imellem. n
Filmen har haft premiere i november 2008.
Den vil kunne skaffes gennem:
Nordstjernen Film og TV
Wilders Plads 9a, 1, 1403 Kbh. K.
Stjernefilm@mail.tele.dk, www.nordstjernefilm.dk
Tlf: 35 397733. Mobil: 5093 1339
Pris: Private 150 kr. Institutioner 400 kr.
AV centraler og biblioteker 750 kr.
Priserne er inklusiv forsendelse og moms.
Af Kasper Anthoni Vingaard og
Helle Landberg Kristensen,
Taleinstituttet Region Nordjylland,
Hjerneskadecentret i Aalborg,
børn- og ungeafdelingen.
filmanmeldelse 27

Boganmeldelse
Den lærende hjerne
Af lEnE DAUgAArD,
lÆrEr, TAlE og nEUroPÆDAgog,
vEJlEfJorD BØrnEnEUroCEnTEr.
28 BogAnmElDElSE
Et gennemgående tema i bogen “Den
lærende hjerne” er, at hjernen til en vis
grad er plastisk – uanset alder. i mange
tilfælde er der mulighed for at udfordre
og udvikle hjernen til trods for, hvad
der tidligere er sket eller ikke sket. Det
kan være i form af “almindelig” undervisning,
hvor emnet læres direkte, eller
indirekte via læring af strategier.
i “Den lærende hjerne” sammenfattes noget af den
nyeste forskning inden for hjernens funktioner, eventuelle
dysfunktioner og udvikling på en populærvidenskabelig
måde. Denne viden søger forfatterne at knytte an til
pædagogik. Deres mål med bogen er at slå bro over
den kløft, der adskiller hjerneforskning og pædagogisk
forskning. Dette sker ved hjælp af eksempler, der kan
demonstrere, hvilken relevans forskningen i hjernen og
læring har for den pædagogiske tænkning og praksis.
forfatterne bruger dette billede: “hvor tandlægen
kan forbedre ens tænder, kan lærere (pædagogisk
personale) forbedre ens hjerne”.
Temaerne, der behandles i bogen, er mange: hjernens
udvikling, matematik, læsning, læsevanskeligheder,
social-emotionel udvikling, unges hjerner,
livslang læring, hukommelse, måder at lære på og
forskellige scanningsteknikker. ikke alle emner er
lige dybtgående behandlet. Alle emner, der tages
op, er efterfulgt af henvisninger til de videnskabelige
undersøgelser, så den nysgerrige læser har mulighed
for at søge videre på egen hånd. Desuden er
der en lille litteraturliste, der kan animere læseren til
at søge videre inden for det felt, der har vakt særlig
interesse.
i bogen forklares, hvor specielle funktioner primært
er lokaliseret i hjernen. ofte er der tale om et
netværk, men forfatterne taler også om moduler.
Disse forklaringer gør, at pædagogisk personale
kan tilrettelægge undervisningen og forståelsen af
eleven sådan, at der kan trækkes på de stærke kognitive
sider hos personen og derved udvikle de svage
sider, samtidigt med at der arbejdes målrettet med
de svagere kognitive funktioner.
Efter læsning af bogen bliver de neuropsykologiske
rapporter mere spændende og anvendelige i den
daglige praksis.
Den pædagogiske del af bogen er noget overfladisk.
inden læsningen havde jeg specielle forventninger
til afsnittet om dyskalkuli (talblindhed), da
det er et emne, det er ikke findes meget dansk litteratur
om. mange af de børn og unge, jeg er i kontakt
med, efter at de har fået en hjerneskade, har fået
vanskeligheder med matematik. gennemgangen af
den nyeste forskning på området bragte nyheder,
mens de pædagogiske anbefalinger i bogen er noget
tamme: “Princippet bør være undervisning gennem
tålmodig og langsom gentagelse af grundlæggende
elementer, som normalt tages for givet, samt opstilling
af eksplicitte regler” (s.91) men hvad gør man
så, når det allerede sker i matematikstøtten i forvejen?
her må litteraturlisten i anvendelse til en videre
søgning.
i den bageste del af bogen har forfatterne lavet
en grundig ordliste, hvor de specifikke fagudtryk
bliver forklaret. Trods dette er det klart en fordel, at
læseren har en basal viden om hjernens opbygning,
udvikling og funktion for at få det fulde udbytte af
bogen.
Bogen henvender sig til pædagoger, lærere,
psykologer og andre nysgerrige, der har interesse
i at knytte pædagogik og hjerneforskning sammen.
Specielt kan bogen vække interesse hos fagfolk,
der arbejder med mennesker med erhvervet
hjerneskade.
“Den lærende hjerne” er en appetitvækker for
den, der gerne vil vide mere. n
Den lærende hjerne. Hvad hjerneforskning
kan fortælle pædagogikken.
Af Sarah-Jayne Blakemore og Uta frith.
Dansk psykologisk forlag, 2007
296 sider, Kr. 358.

Skal hjernen på viagra?
hjerneforum fejrer 10 års jubilæum
med udgivelsen “hjernen – før, nu og
i fremtiden”.
Kortfattet og præcist kan man få overblik over og
kendskab til alt fra Stenos efterprøvende tilgang til
forståelsen af hjernens funktion, løgnens korrelater,
“flynn effekten” via neurokosmetik til den store værdi
af en gryende neuropsykiatri.
i “hjernens fortid” guider PKA Jensen os letforståeligt
igennem ved at beskrive artens udvikling og de
milepæle, der har været undervejs. først den oprejste
gang, så udvidelsen af hjernens størrelse og sidst men
ikke mindst udviklingen af sprog og kommunikation.
i kapitlet “nutidige udfordringer i forhold til hjernen”
beskriver lederen af PET-centeret i Århus, Albert
gjedde udfordringerne ved at slå to ting fast. først
at “Bevidstheden siges at være hjerneforskningens
største gåde...”(p.27) og for det andet, at “hjerneforskerne
... har det som deres mål at kortlægge hjernebarkens
aktivitet så præcist, at det bliver muligt at
forklare bevidst adfærd”(p.31).
i forbindelse med behandlingen af psykiske lidelser
tændes der et lys i mørket med overgangen til en
neuropsykiatrisk referenceramme. Psykisk lidelse
bliver set som en biologisk sårbarhed mellem “flere
gener, som i samspil med en række miljøbelastninger
fører til udviklingen af en given sygdom”.
Skal hjernen præstere bedre er “neurokosmetiske
produkter” måske svaret, ifølge Karsten Ellemann og
Peter Uldall. mennesker har i årtusinder søgt og benyttet
bevidsthedsudvidende substanser. “livstilsmedicin”
kan være alt fra melatonin for hurtigere at
komme sig over jetlag, over anvendelsen af amfetamin
for at kunne klare længere vagter, til indtagelsen
af atomoxetin for at få en bedre eksamenskarakter.
Ellemann og Uldall diskuterer det skred, der kan ske
inden for lægevidenskaben, når “medicinen anvendes
til forbedring af normale menneskers præstationer
og psykiske velvære”(p.107).
i Washington Post citeres en amerikansk selvhjælpsguru
for at efterlyse, at man “undersøger
politiske kandidaters neurale “tilstand”, før de får
lov til at regere os”(p.119). Et krav man ved første
øjekast kunne fatte sympati for i forbindelse med
den aktuelle amerikanske valgkamp.
Dette perspektiveres af martin Skov og Thomas Z
ramsøy’s artikel, der afslører både nutidens og den
nærmeste fremtids dilemma inden for billeddannende
teknikker til studiet af hjernens aktivitet – neuroimaging.
De “afslører”, hvad der er ukendt for den brede
offentlighed, nemlig “at neurovidenskabens forskningsresultater
ofte har en begrænset overføringsværdi
på grund af metodiske begrænsninger”(p.131).
mest interessant referer de et studie af owen et al.
2006, hvor man sammenlignede hjerneaktiviteten
hos en vegetativ patient med normales hjerneaktivitet
og “hovedresultatet var, at patienten udviste en
hjerneaktivitet, som ikke kunne skelnes fra de raske
og vågne personers”(p.131).
gad vide hvordan man så vil overveje at “undersøge
politiske kandidaters neurale tilstand”. Et endnu
større problem i lyset af deres konstatering er, om
vi kan fortsætte med at have tiltro til de tolkninger,
som de billeddannende teknikker giver anledning
til – især hvis det mest af alt er udtryk for “vor tids
frenologi 1 ”.
forståelsen af de metodiske begrænsninger i studiet
af hjernen er et kardinalpunkt inden for hjerneforskningen.
Det er især vigtigt, inden vi tager fat på
de neuro-etiske problemstillinger, bogen beskriver,
eksempelvis medicinering af børn, kønsopdelt skolegang,
mulig identifikation af pædofiles ”aktiveringsmønstre”
og “neuromarketingstricks”.
Samlet set er hjerneforums tidsskrift i anledning af
deres 10 års jubilæum vellykket, omfattende og ikke
mindst tankevækkende. Der skal lyde et stort tillykke
– og det er mit håb, at hjerneforum vokser støt og
fortsætter deres publikationsrække, der gør viden om
hjernen tilgængelig for den brede offentlighed. n
Hjernen – før, nu og i fremtiden
red.: Jens Bøgeskov og Karsten Ellemann
Pris kr. 140, inkl. moms (+35 kr. i forsendelsesomkostninger).
Kan bestilles via hjerneforum.dk.
Af STEffEn-mAliK hØEgh, rEhABiliTEringSChEf,
vEJlEfJorD.
1 frenologi: læren om en
påstået forbindelse mellem
kraniets ydre form
og menneskets sjælelige
egenskaber.
BogAnmElDElSE
29

forskningsnyt
forskningsnyt har indtil videre bestået af en kort opsummering af internationale
forskningsartikler på hjerneskadeområdet. nu præsenterer vi som noget nyt
også noget af den forskning på området, som finder sted i Danmark – enten i
form af igangværende projekter eller resultater fra afsluttede projekter.
Kender du til forskning eller forskningslignende projekter, som det ville være
relevant at få omtalt i fokus, så kontakt faglig medarbejder Ane Katrine Beck
på ane@vfhj.dk eller på tlf. 75 89 78 77.
foto: Stine Spellerberg
Af AnE KATrinE BECK,
fAglig mEDArBEJDEr,
viDEnSCEnTEr for hJErnESKADE.
vægtafløftet gangtræning på
Center for hjerneskade.
30 forSKningSnYT
Dansk forskning på børneområdet
Erhvervede hjerneskader på børneområdet er heldigvis
relativt sjældne. Derfor er grundlaget for at
lave forskning i Danmark om børn med erhvervede
hjerneskader ikke er særlig stort, og der er heller ikke
mange nyligt afsluttede eller igangværende projekter.
netop antallet af børn, der får hjerneskader, er i fokus
i mette Stylsvigs forskningsprojekt, som skal nævnes
her. Det andet projekt omhandler genoptræning af
gangfunktion hos børn med erhvervet hjerneskade.
Tal på børneområdet
Som du kan læse andetsteds i dette blad, forsvarede
børneneuropsykolog mette Stylsvig i juni måned 2008
sit Ph.D. projekt, som var en tiltrængt kortlægning af,
hvor mange børn der faktisk rammes af hovedtraumer/
hjerneskader i Danmark på årsbasis, samt hvilke
følger de har op til ét år efter skaden er indtruffet.
Ud fra Stylsvigs tal kan vi på årsbasis antage, at omkring
161 børn pr. 100.000 får en hjerneskade eller
en forbigående hjernepåvirkning, dvs. at cirka 1950
danske børn årligt rammes af hjernerystelser eller
pådrager sig mere alvorlige skader på hjernen. Som
nævnt er Ph.D. projektet udførligt omtalt tidligere i
bladet, se side 4 og 6.
Gangtræning for børn med
erhvervet hjerneskade
På Center for hjerneskade i København har man i
2008 skudt et forskningsprojekt i gang, hvor man
håber på i alt ca. 10 børn som deltagere. Projektets
formål er at undersøge, om intensiv styrketræning i
kombination med vægtaflastet gang- og løbetræning
på løbebånd har en positiv effekt på børn, hvis gangfunktion
er nedsat efter en erhvervet hjerneskade.
Børnene undersøges før og efter træningen såvel
psykologisk som fysioterapeutisk, bl.a. i ganglaboratoriet
på hvidovre hospital.
Selve projektets forløb består af en indledende testning
efterfulgt af otte uger uden træning og så endnu
en testning, før den intensive træning sættes i gang.
Dette sker for at undersøge den spontane forbedring
i funktionsniveauet, når barnet ikke modtager intensiv
træning. Barnet bliver således sin egen kontrol.
Efterfølgende trænes barnet i 90 minutter af gangen,
tre gange ugentligt i otte uger, og testes herefter igen
for at se på forandringer i funktionsniveauet.
Der er som nævnt forholdsvis få børn, der får en erhvervet
hjerneskade. Projektet har derfor haft svært
ved at finde det nødvendige antal børn til at deltage.
Kender du til et barn i alderen 7 til 12 år (evt. fra
6-16) som har erhvervet en hjerneskade for mindst
ét år siden, og som har fået gangbesvær som følge
af sin hjerneskade, så er der mulighed for. at det kan
deltage i projektet. Kontakt projektleder Caroline
verbeek på cv@cfh.ku.
Lærernes erfaringer med elever med epilepsi
Epilepsi er en forholdsvis almindelig følge ved en
erhvervet hjerneskade. Derfor kan det også være
relevant for fagfolk, som er interesserede i hjerneskadeområdet,
at vide noget om epilepsi. videnscenter
om Epilepsi og Børneskolen ved Epilepsihospitalet
filadelfia har sammen lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse
rettet mod lærere i folkeskolen. Temaet
er, hvordan børn med epilepsi trives med blandt andet
kammerater og i forhold til kognitive vanskeligheder.
Undersøgelsesrapporten med ovennævnte titel kan
rekvireres hos videnscenter om Epilepsi,
tlf. 58 27 12 94. n

På vej videre – antologi udgivet af
Marselisborgcentret og Servicestyrelsen
Antologien “På vej videre – udvikling af indsatser for
børn med hjerneskade” er udgivet i 2008. Den skal
markere, at trænings-, behandlings- og den pædagogiske
indsats er på vej videre. Den er skrevet af
fagprofessionelle på baggrund af deres praksis med
emnet.
“med denne antologi har Servicestyrelsen sammen
med marselisborgCentret ønsket at forfølge,
hvilke tanker og ændringer i indsatsen for børn med
hjerneskade, som fødtes af og fulgte efter udviknyt
på børne- og
ungeområdet
foto: Caroline verbeek. Center for hjerneskade.
Kend dig selv: Individuel socialtræning
på Center for Hjerneskade
Center for hjerneskade er man i gang med at udvikle
og afprøve et nyt træningsprogram, der hedder ’Kend
dig selv’. Det er et struktureret materiale, der sætter
fokus på barnets sociale opmærksomhed og sociale
færdigheder. Træningen foregår i barnets skole, men
udenfor klassen, hvor eleven arbejder alene med
træneren. Programmet har et forløb over 10 uger og
er baseret på regelmæssig træning 4 dage per uge.
materialet vil i efteråret 2008 blive afprøvet på to
børn på Center for hjerneskade. foreløbigt må der
hver gang bygges til materialet, så det tilpasses og
udvides, for at det kan passe til det enkelte barn.
Center for hjerneskade søger fondsmidler til udvikling
af materialet til en metodisk værktøjskasse, så forløbet
kan tilpasses alle børn. materialet kan på denne
måde også gøres tilgængeligt for andre fagpersoner
og institutioner.
Udredning, visitation og hjemmetræning
ny håndbog udgivet af viSo om udredning, visitation
og hjemmetræning af børn med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den 1.
oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende
børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt
nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og
støtte efter Servicelovens § 32.
håndbogen henvender sig til ledere, sagsbehandlere
og andre fagpersoner. Den beskriver lovgivningen
på området og kan bruges som opslagsværk.
Download håndbogen her: www.servicestyrelsen.dk/wm141219,148439
lingsprojekterne. håbet er, at vejene kan være med
til at inspirere, videreudvikle og nyorientere i re/habilitering
af børn med hjerneskade.”
Bogen kan downloades gratis fra marselisborcentrets
hjemmeside: www.boernmedhjerneskade.
dk/antologi-og-konference
Elvin – Den glemsomme elefant
Børnebogen ’Elvin – den glemsomme elefant’ handler
om, hvordan det påvirker den lille elefant Elvin,
at han en dag slår hovedet hårdt, da en stor gren
falder ned i hovedet på ham. Bogen kan bruges til at
bidrage til en større forståelse hos det enkelte barn
omkring dets funktionsændringer på det emotionelle
og kognitive område efter en erhvervet hjerneskade.
Den kan medvirke til at give en bedre indsigt hos
barnet, hos familie og venner omkring barnet om
følgevirkningerne af hjerneskaden, og hvordan man
bedst tackler dem. Bogen er relevant for yngre børn
med erhvervet hjerneskade, men kan også bruges
til større børn.
Billedbogen kan rekvireres fra videnscenter for
hjerneskade, som har givet økonomisk støtte til oversættelse
af bogen. Den koster 100 kr. inklusive forsendelsesomkostninger.
findes i begrænset oplag.
ICF – nu også på børne- og unge området
i region hovedstaden er man i fuld gang med et bredt
kvalitetsudviklingsprojekt på handicapområdet: ’iCfprojektet’
1 . formålet er blandt andet at udvikle en
rapporteringsmetode, baseret på iCf-terminologien,
som kan anvendes bredt og blandt andet medvirke
til at forbedre kvaliteten i samarbejdet mellem kommune,
handicappede, pårørende og fagpersoner. En
række institutioner i region h deltager i pilotprojektet,
heriblandt Børnecenter for rehabilitering (BCfr) i
virum, som arbejder med neurorehabilitering af børn
og unge med erhvervet hjerneskade. Projektarbejdet
på BCfr består blandet andet i at anvende iCf-cy
(child and youth) i de statusrapporter, der løbende
udarbejdes på de børn, som modtager et tilbud på
Børnecenteret.
iCf-projektet er nu ved at blive udvidet, så alle regioner
i Danmark får mulighed for at blive involveret.
iCf-CY kan bestilles her: www.who.int/bookorders/
anglais/detart1.jsp?sesslan=1&codlan=1&codcol=
15&codcch=716# n
1 iCf er udviklet af Who og står
for ’international Klassifikation
af funktionsevne’
nYT frA BØrnE- & UngEomrÅDET
31

Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32-34
7140 Stouby
EAN 9788791874161 (Fokus)
EAN 9788791874178 (Fokus – netversion)
Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 7589 7877
Magasinpost – PMP
ID-nr. 46303
Aktiviteter
Se flere nationale og internationale
kurser på: www.vfhj.dk/kalender.asp
Nationale kurser og temadage
Neuropsykologi – skjulte handicaps
Tid: 13. januar 2009
Sted: Kurhus, Dianalund, www.kurhus.dk
Kørekort og hjerneskade
– hvori ligger udfordringerne?
Tid: 29. januar 2008
Sted: Odense Kongrescenter
Arrangør: Hjælpemiddelinstituttet,
se mere i kalenderen på vfhj.dk
Ergonomi i arbejdet med hjerneskadede
Tid: 26. – 27. februar 2009
Sted: Regionshospitalet Hammel
Neurocenter.
www.neuroecenter.dk
Neuropædagogisk kursus trin 2
Tid: Den 2. – 3. marts og 25. - 27. maj 2009
Sted: Vejlefjord, www.vejlefjord.dk
Neuropædagogisk kursus trin 2
Tid: 2. marts – 27. maj 2009
Sted: Vejlefjord
ABC-Koncepterne introduktionskursus
Tid: 24. marts og 25.marts 2009
Sted: Kurhus, Dianalund
Low arousal – konflikthåndtering
uden konfrontation
Tid: 24. marts og 25.marts 2009
Sted: Roskilde (den 24.) og Århus (den 25.)
Arrangør: Vidensteamet,
www.vidensteam.dk
Neuropædagogik, Modul 1
Tid: 23. – 25. marts 2009
Sted: Regionshospitalet Hammel
Neurocenter
HOT-kursus
Tid: 30. – 31. marts 2009
Sted: Center for Hjerneskade, Kbh,
www.cfh.ku.dk
Nationale uddannelser
Tværfaglig neuropædagogik
– med særligt henblik på voksne
med erhvervet hjerneskade
Tid: 5. januar – 14. december 2009
Sted: Hjerneskadecenter Hillerød,
www.hillerod.dk/hjerneskadecenter
Udredning, målsætning og vejledning
i et ressourceorienteret perspektiv
– 7- dages efterudddannelsesforløb
Tid: 28. januar – 7. maj 2009
Sted: Kulturhuset, Islands Brygge
Arrangør: www.charlotteaagaard.dk
Nordiske og internationale
arrangementer
The First International Conference
on Culture, Ethnicity, and Brain
Tid: 12. – 13. marts 2009
Sted: Washington DC. USA,
se mere i kalenderen på vfhj.dk
Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32-34, 7140 Stouby, tlf.: 75 89 78 77
info@vfhj.dk, www.vfhj.dk, www.hjernekassen.dk