Hej det er mig fra fjernsynet

Flest alvorlige skader blandt
de 15-17-årige
Det var et af resultaterne i et nyligt afsluttet PhD-studie, der
for første gang sætter tal på, hvor mange børn mellem 0 og
17 år med en erhvervet hjerneskade, der findes i Danmark.
Af børneneuropsykolog
Mette Stylsvig, Ph.D.
Fakta
Satspuljemidler fra Socialministeriet
har gjort det muligt
at foretage en prospektiv opgørelse
af, hvor mange børn
og unge, der pr. år kommer på
skadestue eller indlægges på
en hospitalsafdeling med en
diagnose, der giver mistanke om
en hjerneskade eller en forbigående
hjernepåvirkning.
4
Fakta
børn & unge
Børneneureopsykolog Mette Stylsvig har i sit forskningsprojekt
undersøgt, hvor mange børn og unge,
der i perioden 2003 og 2004 var i kontakt med sygehusvæsenet
i det daværende Århus Amt på grund af
en sygdom eller en hændelse, som kunne resultere i
følgevirkninger af en erhvervet hjerneskade. Resultatet
er opsigtvækkende: Dels er det første gang, der sættes
tal på, hvor mange børn i Danmark, der får en erhvervet
hjerneskade om året. Dels viser undersøgelsen, at det
er de 15-17-årige, der skades mest alvorligt.
Metoderne i Ph.D.-undersøgelsen er valgt for at
få opsporet så mange børn og unge som muligt i
målgruppen erhvervet hjerneskade. Derfor har det
været en fremadrettet (prospektiv) opgørelse, hvor
et ressourcekrævende informationssystem gennem
hospitalerne har været benyttet.
Opgørelsen er foretaget i perioden fra 1. april
2003 til 31. marts 2004. Den baserer sig på børn og
unge i alderen 0 og 17 år, der var bosiddende i Århus
Amt og fik diagnoser som kranietraumer eller karsygdomme,
se faktaboks 1.
Faktaboks 1. Diagnostiske inklusionskriterier
1. Kranietraumer:
Kraniebrud – S. 02.0 og S 02.
Intrakraniel læsion – S 0.61 – S 0.68
Incl. commotio cerebri – S.0.60
2. Karsygdomme i hjernen – G 46 og I60-I69
3. Hjerneinfektioner – G 00 – 05
4. Hjernetumorer – C 71
5. Anoksi – G 45 & I46.0 + T75.1
* Tallene refererer til diagnosekodningstal
I løbet af den et-årige registreringsperiode blev der
indbragt 459 børn og unge med de ovennævnte diagnoser.
De fordelte sig på følgende måde:
1. Kranietraumer – 423
2. Karsygdomme i hjernen – 3
3. Hjerneinfektioner – 22
4. Hjernetumorer – 7
5. Anoksi (iltmangel) – 4
Ud af de 459 havde 398 (87 pct.) fået en hjernerystelse
(commotio cerebri). Af disse 398 med hjernerystelse
havde de 225 (57 pct.) fået minimale kranietraumer. Kun
173 (43 pct.) børn og unge opfyldte de nye skærpede
diagnostiske kriterier for commotio cerebri fra Konsensusraporten
(1) om commotio cerebri (hjernerystelse)
og det postcommotionelle syndrom fra Videnscenter
for Hjerneskade (1). De skærpede kriterier går ultrakort
ud på, at diagnosen kun kan stilles, når mindst
et af følgende kriterier er opfyldt: Tab af bevidsthed,
tab af hukommelse, bevidsthedsændring eller fokale
neurologiske udfald.
Opgørelsen viste, at forekomsten (incidensen) af
forbigående hjernepåvirkning eller erhvervet hjerneskade
i alderen 0-17 år var 315 pr. 100.000 indbyggere
pr. år. De faktiske tal var 459 børn og unge ud af
en baggrundsbefolkning på 145.540 i samme alder
baseret på tal fra Århus Amt i 2003. Hvis man sorterer
de børn fra, der kun har været udsat for de minimale
kranietraumer, reduceres tallet til 234 børn og
unge. Derved bliver forekomsten (incidensen) 161
ud af 100.000 indbyggere.
I opgørelsen udgjorde børn og unge med kranietraumer
den største kategori (85 pct.) af hele gruppen
af børn og unge med erhvervede hjerneskader.
Forekomsten af kranietraumer for børn mellem 0 og
17 år bliver således 291 pr. 100.000 pr. år. Sorteres
de børn, der var udsat for de minimale kranietraumer,
fra, drejer det sig om 136 børn pr. 100.000 pr.
år. Tallene er baseret på Århus Amt i 2003.
Man kan diskutere, om man kan generalisere
disse tal fra Århus Amt til at gælde for hele landet.
I denne undersøgelse udgjorde børn og unge med
diagnosen hjernerystelse som nævnt 87 pct. af målgruppen.
I Sundhedsstyrelsens Statistikbank (2) er
det muligt at aflæse raterne for skadestuebesøg pr.
100.000 indbyggere med hjernerystelse for hvert enkelt
amt i Danmark og for hele landet i henholdsvis
2003, 2004 og 2005. Heri kan man se, at raterne for
hjernerystelse er nogenlunde ens i 2003 for Århus
Amt og Danmark som helhed. Dette kan tale for, at
data fra opgørelsen fra Århus Amt godt kan generaliseres
til hele landet.
Gruppen af børn og unge udsat
for kranietraumer
Børn og unge udsat for et kranietraume udgjorde