Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

Det er en af konklusionerne på et nyt forskningsprojekt, der har opgjort adfærdsproblemer hos børn før og efter, de har slået hovedet. Problembørn får hyppigere 6 Af neuropsykolog, Ph.D. Mette Stylsvig. børn & unge I Århus Amt blev der i en et-årig periode fra 1. april 2003 – 31. marts 2004 indbragt 418 børn og unge mellem 0-17 år med et kranietraume. Det drejede sig om børn og unge indbragt på skadestue eller en hospitalsafdeling. Af disse børn havde 398 fået diagnosen commotio cerebri (hjernerystelse). Ved gennemgang af journalerne kunne det klarlægges, at 225 af disse børn (57 pct.) havde pådraget sig minimale kranietraumer i forhold til anbefalinger fra Skandinavisk Neurotraumekomité (1) og Konsensusrapport om commotio cerebri fra Videnscenter for Hjerneskade (2). Det blev af etiske grunde besluttet at sortere denne gruppe fra i forhold til længerevarende opfølgning, hvor både hjem og skole skal inddrages. Således blev 193 børn og unge, der havde været udsat for et kranietraume, tilbudt at deltage i en et-årig opfølgning. Ud af denne gruppe valgte 152 forældre at lade deres barn deltage i undersøgelsen. Det svarer en deltagelsesprocent på 79, hvilket er meget tilfredsstillende i et et-årigt opfølgningsstudie. Der blev foretaget en frafaldsanalyse, der viste, at der ikke var nogen forskel på undersøgelsesgruppen og frafaldsgruppen, når det drejede sig om civilstand, og om det var børn af etniske forældre. Derimod var der en signifikant større frekvens af uuddannede og arbejdsløse forældre, der fravalgte en systematisk opfølgning, hvilket selvfølgelig kan give en vis skævvridning i undersøgelsesresultaterne. Er børn i udgangspunktet adfærdsmæssigt anderledes, når de kommer til skade? Umiddelbart efter tilskadekomsten blev forældre og klasselæreren/pædagogen bedt om at udfylde et spørgeskema, der omhandlede eventuelle adfærdsmæssige vanskeligheder hos barnet/den unge før tilskadekomsten. Forældrene og klasselæreren/pædagogen blev bedt om at beskrive barnet/den unge, som det plejede at være igennem det sidste halve år inden ulykken. CBCL-spørgeskemasystemet blev anvendt, da det er oversat til dansk og standardiseret på danske børn og unge (3). Dette studie påviste, at børn og unge udsat for et kranietraume i udgangspunktet er adfærdsmæssigt anderledes end baggrundsbefolkningen. Forældrene til de undersøgte børn vurderede ud fra spørgeskemaet, at deres barn havde flere adfærdsproblemer end alderssvarende børn generelt set. Lærere og pædagoger fandt de undersøgte børn og unge karakteriseret ved, at de havde flere opmærksomhedsproblemer end gennemsnittet af børn i samme alder. Det betyder med andre ord, at børn og unge, der udsættes for et kranietraume, er karakteriseret ved at have flere adfærdsproblemer, inden de kommer til skade, end gennemsnittet af alderssvarende børn og unge. Sammenhæng mellem eksisterende problemer og aktive ulykker Alle de deltagende børns journaler er blevet gennemgået med henblik på, om ulykken i forbindelse med tilskadekomsten kunne karakteriseres som aktiv eller passiv. En aktiv ulykke er en ulykke, hvor barnets egen aktivitet har medvirket til tilskadekomsten (eksempelvis hvor barnet løber ud på vejen og bliver ramt af en bil), mens barnet ved en passiv ulykke ikke har med ulykken at gøre (f.eks. hvor barnet er passager i en bil, der påkøres af anden bil). I dette studie er det konstateret, at der en sammenhæng mellem større grad af i forvejen eksisterende adfærdsproblemer hos børnene og aktive ulykker, det vil sige en ulykke, hvor barnets egen aktivitet har medvirket til tilskadekomsten. Således er tilstedeværelsen af adfærdsproblemer hos børnene i dette studie fundet at forøge risikoen for udsættelse for kranietraumer. Påvirker ulykken barnets adfærd? Seks måneder efter ulykken/skaden blev de samme spørgeskemaer igen sendt ud både til forældre og lærere/pædagoger. Alle blev bedt om at udfylde skemaerne, nu med fokus på nuværende situation, d.v.s. som tilstanden havde været de seneste to måneder.
hovedskader end andre børn 12 måneder efter at barnet var kommet skade, blev spørgeskemaundersøgelsen gentaget med samme procedure. hos gruppen af børn og unge med lette kranietraumer (96 i alt) var resultatet, at disse børn ikke fremstår adfærdsmæssigt ændret et år efter kranietraumet i forhold til før kranietraumet. Dette studie påviser altså, at et let kranietraume hos børn og unge ikke i sig selv medfører adfærdsproblemer hos børnene, men at den større hyppighed af i forvejen bestående adfærdsproblemer hos de børn, der får en skade på hovedet, fortsat er til stede hos børnene et år efter den traumatiske tilskadekomst. i forhold til gruppen af børn og unge med middelsvære (i alt 46) og svære (i alt 10) kranietraumer viste dette studie, at der ingen adfærdsmæssig ændring er sket fra før tilskadekomsten til et år efter kranietraumet, eftersom de som gruppe betragtet havde flere adfærdsproblemer end baggrundsbefolkningen både før og efter kranietraumet. Dette studie viser således, at børn, udsat for selv middelsvære og svære kranietraumer, ikke i sig selv får adfærdsmæssige problemer et år efter den traumatiske tilskadekomst. Der er en større forekomst af adfærdsproblemer hos denne gruppe børn og unge et år efter den traumatiske tilskadekomst, men de kan forklares ud fra problemer, der eksisterede før skaden skete. Studiet påviser derfor, at hverken lette, middelsvære eller svære kranietraumer efterlod børnene med adfærdsmæssige ændringer seks eller 12 måneder efter den traumatiske tilskadekomst. Perspektiver i studiet fra Århus Amt er 152 børn og unge, der har været udsat for et kranietraume, fulgt fra de kom til skade til et år efter skaden. i litteraturen er der imidlertid undersøgelser, der peger på, at børn udsat for kranietraumer med årene i mange tilfælde vokser sig ind i større problemer, end der umiddelbart er efter tilskadekomsten. På baggrund heraf vil det være helt oplagt og relevant med en opfølgning af undersøgelsesgruppen i dette studie fem år efter tilskadekomsten. n Referencer. 1. romner, B., ingebriktsen T., Kock-Jensen, C. (2000). Skandinaviska riktlinjer för omhändertagande av skallskador. Ugeskrift for læger 162:3839-3845. 2. Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom, videnscenter for hjerneskade, 2002. 3. Bilenberg, n. (1999). “The Child Behavior Checklist (CBCl) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples”. Acta Scandinavica, Supplementum 398:2-52. Efterskrift ovenstående er et ultrakort sammendrag af Ph.D.- afhandlingen “forekomsten af erhvervet hjerneskade hos børn og unge samt en prospektiv undersøgelse af adfærdsmæssige følgevirkninger og neuropsykologisk status efter kranietraumerne” af mette Stylsvig, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Århus Universitet, juni 2008. Afhandlingen kan rekvireres via henvendelse til videnscenter for hjerneskade. Afhandlingen er gratis, den kan rekvireres fra videnscenter for hjerneskade mod et ekspeditionsgebyr på 20 kr. plus porto. Den kan også downloades gratis fra videnscenter for hjerneskades hjemmeside på: www.vfhj.dk/ default.asp?PageiD=839 BØrn & UngE 7
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25 and 26: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?