Hej det er mig fra fjernsynet

Den spidse pen
Fører alle veje til Rom?
Kigger man på en række kommuners børne-og ungepolitik 1 og sætter særligt fokus på
målsætningen for indsatsen for børn med handicap, går en række kvaliteter igen i de
mål, kommunerne sætter sig: Indsatsen skal være sammenhængende/tværgående/
koordineret, den skal være tidlig/rettidig, og den skal sikre, at børnene og de unge udvikler
sig bedst muligt/får en god livskvalitet. I mange kommuner skal indsatsen også
være på et højt fagligt niveau, og løsningerne skal være tværfaglige. Desuden nævnes
det i nogle kommuners politik, at specialtilbud så vidt muligt ydes lokalt.
Ud fra neuropsykolog Mette Stylsvigs undersøgelse ved vi, at der statistisk set i hver
kommune hvert år vil komme et relativt lille antal børn og unge med erhvervet hjerneskade,
som vil have behov for en specialiseret indsats. Til gengæld har disse børn og
unge med erhvervet hjerneskade i høj grad brug for den sammenhængende, tidlige, højt
fagligt kvalificerede og tværfaglige indsats, som beskrives i kommunernes politikker.
Om denne indsats skal foregå lokalt eller skal købes i en nabokommune eller i regionen,
afhænger naturligvis også af, hvilken neurofaglig viden kommunens ansatte
besidder. I øjeblikket tøver mange kommuner med at købe den specialiserede bistand,
der er behov for. På kort sigt kan et specialudrednings- og specialundervisningsforløb
synes at være en meget stor udgift, men pengene vil ofte være givet godt ud på længere
sigt. De fleste børn og unge med erhvervede hjerneskader har ikke bare umiddelbare
funktionsindskrænkninger, men får også begrænsede udviklingsmuligheder både fagligt,
socialt og personligt, ofte med livslange konsekvenser. Vi har i Danmark opbygget
en meget stor viden om velfungerende undervisnings- og behandlingsmetoder til disse
børn og unge. Vi ved, at en specialiseret indsats medvirker til at skubbe barnet eller
den unge ind i en positiv udvikling. Får de ikke den specialiserede indsats, risikerer
vi at ’tabe de unge på gulvet’ med kriminalitet, misbrug, psykiske lidelser eller andre
skadesvirkninger til følge og dermed langt større udgifter for samfundet.
Men i øjeblikket købes der så lidt assistance uden for kommunerne, at flere af de
specialiserede tilbud er i fare for at lukke. Det er en kortsigtet gevinst, der opnås. Ud
over at en gruppe hjerneskadede børn og deres familie lades i stikken uden den specialhjælp,
der kunne have hjulpet dem, så forsvinder den ekspertise, som vi med møje
har bygget op igennem mange år. Det er en viden, som vi får hårdt brug for, når vi skal
til at opbygge større specialviden i kommunerne i de kommende år.
Heldigvis ses også eksempler på kommuner, som allerede har taget udfordringen op.
Som beskrevet i dette nummer har Herning Kommune etableret et børnehjerneskadeteam,
som allerede har gode erfaringer med en tidlig, tværfaglig og opsøgende indsats.
I en anden artikel beskrives, hvorledes flere kommuner er gået sammen om at drive en
specialrådgivning for småbørn.
Det er vigtigt, at kommunerne lever op til deres målsætninger og fastholder og videreudvikler
kvaliteten i indsatsen på børneområdet, også for små grupper med komplekse
handicaps som børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er flere muligheder for at
løse opgaven, og alle veje kan som bekendt føre til Rom. Men før man leder efter den
rette vej og begiver sig ud på den, kommer man ingen steder.
1 Se oversigt over landets
kommuner med link til
deres børnepolitik på
Børn og Kulturportalen:
http://boernogkultur.dk/
section2/Stat_og_kommune/
Kommunale_initiativer/
Politikker/Boerne-_og_
ungepolitik.html
Leif Mørck
leder 3