Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

For familien Liltorp var det en kæmpe lettelse, da VISO lavede en overordnet udredning af deres datters situation. Julie blev hjerneskadet under en operation for ti år siden, og forældrene har siden kæmpet for det bedst mulige liv for hende. Forældrene oplevede, at Julies udvikling stod stille, og her gav VISO-rapporten dem konkrete råd til, hvordan der bør sættes ind i dag. Vi var ikke tossede! Af journalist Mette Engell Friis. SAGSTAL I VISO 12 børn & unge Ikke fordi Susanne og Klaus Liltorp ikke under deres 15-årige datter at have det godt, at dyrke veninderne og al den tøse-fnidder, der hører med til at være teenager. Tværtimod. Det gør forældrene til hjerneskadede Julie godt at se, at hun har veninder, og at drenge som kærestepotentiale også så småt er begyndt at være en del af hendes univers. Men når det hovedsageligt er det, skoledagen byder på, så bliver det for meget, synes de. “Rigtigt længe havde vi tænkt, at der skulle ske noget nyt. At Julie skulle undervises på en ny måde eller efter nye metoder, for at hun kan udvikle sig. Hendes udvikling stod simpelthen stille.” Forældrenes frustration voksede. Derfor gik de sidste efterår til deres kommune og bad om at få lavet en VISO-udredning af Julie. “Kommunens første reaktion var ikke så positiv. Holdningen var helt klart, at det er besværligt at bede om sådan en udredning”, fortæller Klaus Liltorp. “Men i virkeligheden kræver det kun én ting – og det er, at der er orden i papirerne i sagen,” siger han. Og faktisk viste netop den detalje sig at være lidt af et problem. For familien har haft et sted mellem syv og otte sagsbehandlere, siden Julie blev hjerneskadet for ti år siden. Hver gang en ny sagsbehandler kom til, viste det sig, at viden var gået tabt, fordi alt selvsagt ikke var skrevet kronologisk ned. SAGSTAL I VISO: VISO har haft henvendelser fra 97 kommuner og sager fra 93 kommuner – dvs. at næsten alle kommuner har brugt VISO. • VISO har i perioden jan. – 7. oktober 2008 haft henvendelser på 1835 børn og unge sager, herunder 547 om specialundervisning. • I perioden 1. juli 2008 – 15. okt. 2008 har VISO haft 80 sager om erhvervet hjerneskade, hvoraf ca. 25 har drejet sig om børn og unge i alderen 7-23 år. Vil du vide mere om VISO, så gå ind på www.servicestyrelsen.dk/VISO. “Men da kommunen havde fået sendt papirerne til VISO, kom der skred i sagerne,” siger Klaus Liltorp. Respekt for alle parter Familien Liltorp har altid været meget engagerede i deres datters udvikling og kæmpet for, at hun skulle få de bedst mulige chancer for et godt liv. Af samme grund har de også valgt at involvere sig i Foreningen for senhjerneskadede børn og unge som henholdsvis formand og kasserer. Straks efter Julies hjerneskade søgte forældrene kontakt til professionelle, der kunne hjælpe dem til at få overblik over fremtiden og Julies muligheder. Det betød, at de tog kontakt til psykolog Marianne Verdel, som dengang var leder af Geelsgårdskolens rehabiliteringsafdeling for børn med erhvervet hjerneskade, fordi de gerne ville have Julie ind under skolens tilbud. Det lykkedes, og siden har familien haft stor tillid til psykologen. Derfor var de glade, da det blev klart, at VISO havde valgt netop Marianne Verdel og Center for Hjerneskade, hvor hun i dag er afdelings- og undervisningsleder, som leverandør af udredningen. Marianne Verdel var også glad for at møde familien igen, men skynder sig at understrege, at et forhåndskendskab til et barn på ingen måde er nødvendigt for en god udredning. For hende og andre VISO-specialister er proceduren nemlig, at de som det første får tilsendt alle tilgængelige sagsakter, så de kan sætte sig ind i barnets situation. “Dernæst laver vi en faglig vurdering, hvor vi skitserer, hvordan vi mener, udredningen bør foregå. I enkelte sager starter forløbet med et indledende møde, hvor alle de involverede mødes for at drøfte henvendelsen, og hvor jeg kan stille nogle supplerende spørgsmål, før selve udredningen går i gang.” Marianne Verdel er meget bevidst om udredningens formål. “Det er ikke et spørgsmål om at få en second opinion. Det handler alene om et samarbejde, hvor vi ser på hele barnets liv og finder ud af, hvordan
Om Julie Julie og hendes tvillingebror blev født i 1993. Under en operation i maven i 1996 bliver blodtilførslen til hjernen delvist blokeret, så Julie bliver hjerneskadet. Julie har nu: • Epilepsi, som er udenfor medicinsk kontrol • Hormonelle forstyrrelser • Kognitive vanskeligheder, for eksempel er hendes kobling mellem logisk og abstrakt tankegang skadet, hendes ordforråd er småt, og hendes hukommelse er skadet • Sociale skader, som skadet situationsfornemmelse, empati og social forståelse • Fysiske skader – eksempelvis er hun lettere spastisk venstre side. Foto: Søren Hartvig eksempelvis et undervisningstilbud kan skrues mest konstruktivt sammen,” understreger hun. Resultatet af udredningen skal udmunde i en række meget konkrete anbefalinger, som peger på, hvilke metoder der vil være gavnlige for barnet at blive undervist efter. Samtidig bliver det tydeligt, hvilke ressourcer barnet har, og hvad både skole og forældre kan gøre for at styrke dem og dermed barnets udvikling. Rapporten må og skal ikke pege på eksempelvis konkrete undervisningsinstitutioner, som kunne være gode for barnet. Man forholder sig alene til, hvilke metoder der er gavnlige. “Det er kommunen, der i sidste ende har beslutningskompetencen og dermed bestemmer, om anbefalingerne skal følges og på hvilken måde. For mig er det vigtigt at vise respekt for kommunens handlemuligheder, for der kan være forhold, som jeg som udefrakommende ikke kender til,” siger Marianne Verdel. Overblik giver lettelse En lille måned brugte psykologen på at tale med de mennesker, der ser Julie i dagligdagen, og på at lave en neuropsykologisk undersøgelse af Julie for blandt andet at se, hvor længe hun kan koncentrere sig. “Julie bliver træt, når hun er blevet undervist i et kvarters tid. Så har hun brug for at hvile sig, før hun kan koncentrere sig igen. Den slags er naturligvis vigtigt at vide for hendes lærere”, som Marianne Verdel siger. Da udredningen var færdig, blev Julie og hendes familie inviteret til et møde, hvor de fik konklusionerne og anbefalingerne forelagt, og et par dage senere blev de involverede – skole, kommune, psykolog, fritidstilbud mv. – indkaldt til et samlet møde, så man sikrede, at alle kendte rapportens ord. “Der blev prikket til undervisningsmetoder og til skolens håndtering af Julie. I det hele taget blev vi alle sammen gjort opmærksomme på steder, hvor vi kan gøre det bedre”, fortæller Klaus Liltorp, som understreger, at for ham skal rapporten bruges til, at Julie kan komme videre. Komme ud af den stilstand, som forældrene har fornemmet, hun har stået i længe. Og skolen har allerede gjort nogle ting. Julie er rykket en klasse op, undervisningen er blevet ændret, og sammen med kommunen har familien besluttet, at Julie også skal benytte sig af skolens fritidstilbud frem for at gå i en klub tættere på hjemmet, hvor hun alt for ofte endte i et hjørne uden kontakt til de andre – normale – børn. “Det har været sådan en lettelse at få denne her rapport”, siger Susanne Liltorp. “Den har givet os et overblik over Julies ressourcer, som har været rigtig godt. Og så har den bekræftet, at det ikke er os, der har været helt tossede, når vi har følt, at Julie ikke har fået tilstrækkeligt med udfordringer”, siger hun lettet. Familien overvejer nu at anmode om yderligere en udredning af Julies fysiske formåen for også her at få et overblik over, hvad man kan gøre for at styrke hende fysisk og motorisk. n RÅDGIVNINGEN FRA VISO-SPECIALISTEN RÅDGIVNINGEN FRAVISO-SPECIALISTEN: Uddrag af forslagene fra afdelings- og undervisningsleder ved Center for hjerneskade, cand. psyk., Marianne Verdel, der er specialist i børneneuropsykologi: • Der skal være en forudsigelig, synlig og genkendelig plan for: • dagen • hver enkelt opgave • nye aktiviteter • Der skal tales i korte sætninger med konkret og kendt indhold • Julie bør have intensiv undervisning i 1:1 kontakt i 15 minutter, hvorefter hun bør hvile sig i 15 minutter. • Julie vil kunne profitere af at blive tilknyttet en ungdomsklub for unge med handicap for at få skabt en positiv identitetsdannelse og øget selvværd. FAKTABOKS: OM JULIE: børn & unge 13
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5 and 6: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 7 and 8: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11: Herning Kommune er en stor kommune
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25 and 26: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?