Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

Flest alvorlige skader blandt de 15-17-årige Det var et af resultaterne i et nyligt afsluttet PhD-studie, der for første gang sætter tal på, hvor mange børn mellem 0 og 17 år med en erhvervet hjerneskade, der findes i Danmark. Af børneneuropsykolog Mette Stylsvig, Ph.D. Fakta Satspuljemidler fra Socialministeriet har gjort det muligt at foretage en prospektiv opgørelse af, hvor mange børn og unge, der pr. år kommer på skadestue eller indlægges på en hospitalsafdeling med en diagnose, der giver mistanke om en hjerneskade eller en forbigående hjernepåvirkning. 4 Fakta børn & unge Børneneureopsykolog Mette Stylsvig har i sit forskningsprojekt undersøgt, hvor mange børn og unge, der i perioden 2003 og 2004 var i kontakt med sygehusvæsenet i det daværende Århus Amt på grund af en sygdom eller en hændelse, som kunne resultere i følgevirkninger af en erhvervet hjerneskade. Resultatet er opsigtvækkende: Dels er det første gang, der sættes tal på, hvor mange børn i Danmark, der får en erhvervet hjerneskade om året. Dels viser undersøgelsen, at det er de 15-17-årige, der skades mest alvorligt. Metoderne i Ph.D.-undersøgelsen er valgt for at få opsporet så mange børn og unge som muligt i målgruppen erhvervet hjerneskade. Derfor har det været en fremadrettet (prospektiv) opgørelse, hvor et ressourcekrævende informationssystem gennem hospitalerne har været benyttet. Opgørelsen er foretaget i perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004. Den baserer sig på børn og unge i alderen 0 og 17 år, der var bosiddende i Århus Amt og fik diagnoser som kranietraumer eller karsygdomme, se faktaboks 1. Faktaboks 1. Diagnostiske inklusionskriterier 1. Kranietraumer: Kraniebrud – S. 02.0 og S 02. Intrakraniel læsion – S 0.61 – S 0.68 Incl. commotio cerebri – S.0.60 2. Karsygdomme i hjernen – G 46 og I60-I69 3. Hjerneinfektioner – G 00 – 05 4. Hjernetumorer – C 71 5. Anoksi – G 45 & I46.0 + T75.1 * Tallene refererer til diagnosekodningstal I løbet af den et-årige registreringsperiode blev der indbragt 459 børn og unge med de ovennævnte diagnoser. De fordelte sig på følgende måde: 1. Kranietraumer – 423 2. Karsygdomme i hjernen – 3 3. Hjerneinfektioner – 22 4. Hjernetumorer – 7 5. Anoksi (iltmangel) – 4 Ud af de 459 havde 398 (87 pct.) fået en hjernerystelse (commotio cerebri). Af disse 398 med hjernerystelse havde de 225 (57 pct.) fået minimale kranietraumer. Kun 173 (43 pct.) børn og unge opfyldte de nye skærpede diagnostiske kriterier for commotio cerebri fra Konsensusraporten (1) om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom fra Videnscenter for Hjerneskade (1). De skærpede kriterier går ultrakort ud på, at diagnosen kun kan stilles, når mindst et af følgende kriterier er opfyldt: Tab af bevidsthed, tab af hukommelse, bevidsthedsændring eller fokale neurologiske udfald. Opgørelsen viste, at forekomsten (incidensen) af forbigående hjernepåvirkning eller erhvervet hjerneskade i alderen 0-17 år var 315 pr. 100.000 indbyggere pr. år. De faktiske tal var 459 børn og unge ud af en baggrundsbefolkning på 145.540 i samme alder baseret på tal fra Århus Amt i 2003. Hvis man sorterer de børn fra, der kun har været udsat for de minimale kranietraumer, reduceres tallet til 234 børn og unge. Derved bliver forekomsten (incidensen) 161 ud af 100.000 indbyggere. I opgørelsen udgjorde børn og unge med kranietraumer den største kategori (85 pct.) af hele gruppen af børn og unge med erhvervede hjerneskader. Forekomsten af kranietraumer for børn mellem 0 og 17 år bliver således 291 pr. 100.000 pr. år. Sorteres de børn, der var udsat for de minimale kranietraumer, fra, drejer det sig om 136 børn pr. 100.000 pr. år. Tallene er baseret på Århus Amt i 2003. Man kan diskutere, om man kan generalisere disse tal fra Århus Amt til at gælde for hele landet. I denne undersøgelse udgjorde børn og unge med diagnosen hjernerystelse som nævnt 87 pct. af målgruppen. I Sundhedsstyrelsens Statistikbank (2) er det muligt at aflæse raterne for skadestuebesøg pr. 100.000 indbyggere med hjernerystelse for hvert enkelt amt i Danmark og for hele landet i henholdsvis 2003, 2004 og 2005. Heri kan man se, at raterne for hjernerystelse er nogenlunde ens i 2003 for Århus Amt og Danmark som helhed. Dette kan tale for, at data fra opgørelsen fra Århus Amt godt kan generaliseres til hele landet. Gruppen af børn og unge udsat for kranietraumer Børn og unge udsat for et kranietraume udgjorde
Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad af kranietraumerne hos børnene/de unge Sværhedsgrad Antal Procent af alle Procent af let, middelsvær og svær Minimal 225 54 - Let 126 30 65 Middelsvær 54 13 28 Svær 13 3 7 Total 418 100 100 Tabel 2. Sammenhæng mellem kranietraumets sværhedsgrad og alder Alderskategori Sværhedsgrad 0-3 4-6 7-10 11-14 15-17 Total Let 21 21 25 36 23 126 Middelsvær 15 5 11 13 10 54 Svær 1 0 3 3 6 13 Traumer i alt 37 26 39 52 39 193 Andre diagnoser 12 6 7 7 2 34 I alt 49 32 46 59 41 227 som beskrevet ovenfor 85 pct. af gruppen af børn og unge med en erhvervet hjerneskade. I forhold til gruppen af kranietraumer kan opgørelsen belyse følgende forhold: Skadesmekanisme, sværhedsgrad i den akutte fase og sammenhængen mellem kranietraumets sværhedsgrad og alder. Skadesmekanismen Børn i forskellige aldre er ofte genstand for forskellige årsager til et kranietraume. I figur 1 ses, hvordan forskellige skadesmekanismer fordeler sig i forhold til aldersgrupper. Som det fremgår af figur 1 udgør fald fra højde og uspecificeret fald 92 pct. af årsagerne til kranietraumerne hos børn i alderen 0-3 år. I førskolealderen (4-6 år) udgør fald samlet set 89 pct. af årsagerne til ulykken, hvor fald med fart nu tegner sig for 31 pct. af det samlede antal med fald. I samme aldersgruppe er nu 8 pct. kommet til skade ved påkørsel. I skolealderen (7-14 år) tegner faldulykkerne sig for 75 pct. af ulykkerne. Påkørsel udgør i denne aldersgruppe 10 pct. af ulykkerne, mens slag nu udgør 8 pct. I unge-gruppen (15-17 år) tegner faldulykkerne sig for under halvdelen af det samlede antal ulykker (49 pct.), hvorimod påkørsel udgør hele 33 pct. af årsagen til ulykkerne. Det ser med andre ord ud til, at jo ældre børnene bliver, des hyppigere er de involveret i ulykker med høj energi – typisk påkørsel (dette studie viste 3 tilfælde hos 0-3-årige og 33 tilfælde hos 15-17-årige). Sværhedsgraden af kranietraumerne hos børnene I tabel 1 ses forekomsten af sværhedsgraden af kranietraumerne hos denne gruppe. Kategoriseringen af sværhedsgraden af kranietraumet baserer sig på anbefalinger fra Skandinavisk Neurotraumekomité (3) og Konsensusrapporten om commotio cerebri fra Videnscenter for Hjerneskade (1). Tabel 1 viser forekomsten af henholdsvis minimale, lette, middelsvære og svære kranietraumer vurderet ud fra neurologiske parametre i den akutte fase. Kranietraumets sværhedsgrad og barnets alder I tabel 2 ses sammenhængen mellem kranietraumets sværhedsgrad og børnenes alder. I tabel 2 ses, at svære kranietraumer er forholdsmæssigt stærkt stigende i aldersgruppen 15-17 år i forhold til meget få i aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år, hvorimod forekomsten af de lette og middelsvære kranietraumer er nogenlunde ens i de forskellige aldersgrupper. Et-årig opfølgning Alle børn og unge i denne opgørelse er blevet tilbudt en neuropsykologisk opfølgning i op til et år efter den traumatiske tilskadekomst eller diagnosetidspunktet. Børn og unge udsat for et minimalt kranietraume er dog i denne sammenhæng frasorteret og har ikke gennemgået den systematiske opfølgning. Den efterfølgende artikel vil belyse, hvad der karakteriserer de børn, der pådrager sig et kranietraume. n Figur 1. Procentvis fordeling af ulykkestyper inden for hver aldersgruppe 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Total % 0-3 år % 4-6 år % Referencer: 1. Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom, Videnscenter for Hjerneskade, 2002. www.vfhj.dk/ default.asp?PageID=841 2. Sundhedsstyrelsens opgørelse over skadestuebesøg i 2005. Sundhedsstyrelsens statistikbank (www.sbank.sst.dk). 3. Romner, B., Ingebritsen T., Kock-Jensen, C. (2000). Skandinaviska riktlinjer för omhändertagande av skallskador. Ugeskrift for Læger 162:3839- 3845. 7-14 år % n Shaken baby syndrom 1 3 0 0 0 15-18 år % n Nærkontakt i sport 5 0 0 7 10 n Påkørsel 13 3 8 10 33 n Slag 6 3 4 8 8 n Fald fra højde 33 65 35 27 13 n Fald med fart 18 3 31 21 15 n Fald 25 24 23 27 21 børn & unge 5
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 7 and 8: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25 and 26: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?