Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

“Hej, det er mig fra fjernsynet” Hukommelses- og opmærksomhedstræning tilpasset til blinde. Af Thomas Born Smidt, lærer/neuropædagog, tidligere ansat i Børn- og Ungeafdelingen,Vejlefjord Neurocenter. “Hej, jeg hedder Mads. Det er mig fra fjernsynet!” Sådan hilser Mads fra Fredericia på mennesker, han ikke har mødt før. Mads har nemlig været i fjernsynet, endda sammen med kronprinsesse Mary. Det var i en udsendelse på TV2 i foråret 2008 omhandlende børn med sjældne diagnoser. Mads og en pige med en anden sjælden sygdom var i udsendelsen på besøg hos kronprinsessen, der er protektor for organisationen Sjældne Diagnoser. En knude på hjernestammen Mads er i dag 12 år gammel og går i en specialklasse på Allé Skolen i Fredericia. Han blev født med sygdommen Neurofibromatosis Recklinghausen (NF-1), der er en sygdom, som bl.a. giver knuder på kroppens nervebaner. I Mads’ tilfælde har sygdommen medført, at han blev blind som tre-årig og i dag har vækstproblemer og svage knogler i sit højre ben. Som seks-årig fik Mads en knude på hjernestammen, der var meget tæt på at koste ham livet, men en lang og intensiv strålebehandling fik endelig bugt med knuden. Mads har det i dag efter omstændighederne godt, selv om han er præget af klare indlærings- og opmærksomhedsproblemer. På baggrund af en neuropsykologisk undersøgelse blev han i 2007 bevilget et HOT-forløb ved Børn- og Ungeafdelingen på Vejlefjord Neurocenter. Træningen skulle forgå på Allé Skolen i Fredericia, hvor Mads’ lærer, Vibeke, var den daglige træner, og jeg var vejleder. værktøjet frem, fordi store dele af de materialer vi skulle bruge til øvelserne, skulle laves fra bunden. Et eksempel er en af øvelserne, der hedder “Følg tallene”. Opgaven for det seende barn er at tegne en fra starten ukendt tegning ved at forbinde de nummererede prikker på et stykke papir. Formålet er, at eleven tilpasser sit arbejdstempo til opgaven, fastholder sin opmærksomhed i hele det tidsrum, som det tager at løse opgaven og undervejs udfører kontrol af arbejdet og retter om nødvendigt. Til Mads udviklede jeg et bræt med 64 pinde. Mellem pindene blev udspændt en snor i et vilkårligt mønster med et tydeligt start- og slutpunkt. Mads skulle nu med hænderne følge snoren rundt på brættet. Derefter kom der flere snore på, der føltes forskellige, og som krydsede hinanden flere steder. Opgaven for Mads var stadig at følge snoren rundt på brættet, men han skulle nu være meget opmærksom på ikke at lade sig aflede af de andre snore, og samtidig skulle han fastholde retning og karakteristika for den snor, han skulle følge. Svært at tænke som en blind Selve forløbet startede i januar 2008, og Mads udviste fra starten stor motivation og engagement i træningen. Jeg havde ikke tidligere arbejdet med blinde, og derfor var det ofte svært på forhånd at vurdere, om de justerede HOT-forløb for blinde Det helt særlige ved dette forløb var, at øvelserne skulle tilpasses Mads’ synshandicap. Dette indebar, at alle de visuelle øvelser skulle justeres, så indholdet og udbyttet ikke blev ændret, men sådan at formen passede til Mads’ ressourcer. Det betød typisk, at de visuelle øvelser skulle gøres taktile – altså rettes mod følesansen. 16 børn & unge Neuropædagog i sløjdlokalet Tilpasningen af øvelser krævede, at undertegnede trak i arbejdstøjet og fandt
Fakta Hvad er et HOT-forløb? • HOT står for Hukommelses- og Opmærksomheds- Træning. • Forløbet indeholder 20 træningsuger i tre overordnede faser. Se mere om HOT i FOKUS 3 2007 eller i netudgaven på www.vfhj.dk/default. asp?PageID=1613 eller Center for Hjerneskade cfh.ku.dk Foto: Thomas Smidt øvelser havde den rette sværhedsgrad, og om de ville træne det, der var formålet med den oprindelige øvelse. Det skete også, at nogle af øvelserne var alt for svære for Mads, fordi jeg i min tilrettelæggelse havde tænkt for meget som seende. Jeg afprøvede derfor flere af øvelserne på mig selv og min kone, hvor vi med lukkede øjne forsøgte at udføre øvelserne. Flere gange konkluderede jeg, at øvelsen var alt for svær for Mads, men kun for derefter at opdage, at jeg havde taget fejl. Mads havde ingen problemer med de øvelser, som jeg selv havde haft svært ved. Jeg havde ikke taget højde for, at Mads har 9 års erfaring som blind, og at han har kompenseret for dette ved blandt andet at udvikle og forfine sin føle-sans. Samtidig har han udviklet en stor evne til at skabe og bibeholde et overblik over, hvor f.eks. ting er placeret på et bord. Efterhånden blev jeg dog bedre til at tilpasse øvelserne til Mads, og i tæt samarbejde med Mads’ træner og lærer Vibeke, der havde mange gode erfaringer og idéer at trække på, fik vi justeret øvelserne undervejs. Mini-Mads og rygsækken HOT-forløb handler ikke kun om at træne opmærksomheden og hukommelsen. En central del er at bibringe eleven forskellige strategier og konkrete “værktøjer”, som kan bruges i dagligdagen. I mit arbejde med elevens anvendelse og forståelse af disse strategier lægger jeg stor vægt på at visualisere og symbolisere dem. Det viste sig at være meget let for Mads at tilegne sig, og visualiseringen har været en af de største succeser ved forløbet. Jeg fortalte Mads, at man kan have en lille stemme inde i sit hoved, der hjælper med at holde øje med, om man har opmærksomheden rettet mod opgaven. Mads fangede ideen med det samme og spurgte, om ikke stemmen kunne hedde Mini-Mads, hvilket jeg syntes var en rigtig god idé. Derefter introducerede jeg Startsiden for Mads. Det er en opmærksomheds-checkliste, som eleven gennemgår, inden han går i gang med en opgave. Startsiden er en slags værktøj, forklarede jeg Mads, og den skal være i en form for værktøjskasse inde i dit hovede, så den kan tages frem i forskellige situa- tioner. Mads overvejede lidt og spurgte, om det ikke måtte være en rygsæk i stedet, for den ville Mini-Mads meget hellere gå med. Mads’ brug af Mini-Mads og rygsækken har vist sig at være et stort aktiv i både træningen, i skolen og i dagligdagen derhjemme. Et stærkt samarbejde giver et godt udbytte For at en elev kan få det fulde udbytte af et HOT-forløb, skal træningen og elevens anvendelse af erfaringer og strategier brede sig ud over hele elevens dagligdag. Det betyder, at elevens lærere og pædagoger løbende skal sættes ind i og have forståelse for elevens arbejde med forløbet. Samtidig skal hjemmet involveres, så familien kan støtte barnet i anvendelsen af det lærte derhjemme. Ofte vil det være en fordel for forældrenes indsigt og forståelse af forløbet, hvis den ugentlige træning fortsætter også i weekenden. I Mads forløb har der været et meget tæt og positivt samarbejde mellem hans forældre, hans træner og lærer Vibeke og undertegnede. Det har givet os mulighed for løbende at vurdere Mads’ udbytte af træningen i forskellige sammenhænge og for hurtigere at opdage, når noget ikke har haft den ønskede effekt, sådan at vi i fællesskab har kunnet hjælpe Mads på vej i samme retning. Mads’ samarbejdsvilje skal heller ikke glemmes. Han har hver dag glædet sig til træningen, og han har fra starten ønsket indgående at forbedre sig. Denne positive tilgang til træningen har været en klart bidragende faktor til det store udbytte af HOT-forløbet, som Mads har haft. I evalueringen af forløbet udtaler han selv: “Det har hjulpet, så jeg tænker bedre og husker bedre. Jeg er blevet bedre til at arbejde, selvom nogle eller noget forstyrrer mig”. Mads’ mor har suppleret med en fortælling om en travl dag derhjemme, hvor Mads var blevet stresset og forvirret. Pludselig siger han, at han lige vil gå ud i gangen og tale med Mini-Mads. Mads’ mor kan se Mads stå og tale med sig selv, for derefter at gennemgå ’startsiden’ og endelig komme tilbage til stuen med et smil om læben og sige: Nu er jeg klar igen. n børn & unge 17
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5 and 6: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 7 and 8: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25 and 26: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?