Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

Den nationale strategi for behandling og rehabilitering efter traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser efter strukturreformen 1. jan. 2007. Første del af denne artikel, der omhandler tiden inden strukturreformen, kan læses i Fokus 3 2008. Dette er anden og sidste del. Virkningen af strukturreformen Af Aase Engberg, forskningskonsulent, dr. med. 24 kommunalreformen For så vidt angår sygehusbehandlingen og den indledende genoptræning, der foregår der, er håbet, at behandling og genoptræning videreføres efter kommunalreformen. For patienter med tilgrænsende lidelser og for de moderat skadedes vedkommende håber vi, at indsatsen fortsat udbygges efter visionerne i den tidligere redegørelse. I forbindelse med den planlagte flytning af afdelingen for svært skadede på Hvidovre Hospital til Glostrup Hospital, er der derfor behov for en udvidelse af sengetallet fra 14 til 28 voksensenge. Man kan også håbe, at der vil blive suppleret med et ambulatorium for opfølgning, herunder også for patienter med uventede følger efter hjernerystelse (14). Med hensyn til det videre forløb efter udskrivelsen fra hospital advarede Hjerneskadeforeningen i god tid om de forudsigelige følger af nedlæggelsen af de amtslige specialrådgivninger og af hjerneskadesamrådene. Det er en skade, der endnu ikke er rådet bod på. Det er intet under, at det giver problemer, når ekspertisen fra 14 amter skal deles ud på de 98 kommuner, som nu er ansvarlige for genoptræningen efter sygehusfasen. På foranledning af Hjerneskadeforeningen har Sundhedsministeren i foråret 2008 anmodet Sundhedsstyrelsen om at ajourføre redegørelsen, så den passer til den nye struktur, hvor kommunerne står med ansvaret for genoptræningen efter sygehusfasen. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at man finder det hensigtsmæssigt at revidere redegørelsen fra 1997, og at man vil nedsætte en arbejdsgruppe med henblik herpå. Behovet for en revision findes dels begrundet i ny viden om patientgruppernes problemstillinger og nyere behandlingsmetoder. Og dels i den ændrede lovgivning i forbindelse med Strukturreformen, som har medført ændring af myndighedsansvaret. Og der er god grund til at holde fast i, at målet stadig er en rettidig, højt kvalificeret tværfaglig specialindsats på skadestederne og på sygehusene, og en glidende overgang til den fortsatte genoptræning og rehabilitering efter hospitalet med den bedst mulige resocialisering som endemål. Hjernekassen Også for Videnscenter for Hjerneskade, der overlevede som del af den nye nationale specialrådgivningsorganisation VISO, blev arbejdet med vidensformidling besværliggjort med denne syvdobling af antallet af forvaltninger med behov for information. Videnscenter for Hjerneskade har udviklet et godt webbaseret værktøj: Hjernekassen, der giver de kommunale forvaltninger et værktøj til at regne omtrentligt på, hvor mange nye hjerneskadede de kan forvente pr. år. Endvidere oplyser hjernekassen.dk om et hovedproblem, nemlig, at en let til moderat hjerneskade ofte er usynlig for en umiddelbar betragtning. Derfor kan det være katastrofalt for den skadedes fremtidige sociale, arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige forløb, hvis der ikke er kvalificeret rådgivning og genoptræning/ revalidering at få via de offentlige kanaler. De mange patienter med uventede senfølger efter hjernerystelse udgør her en særlig gruppe Et andet hovedproblem, som påvises af Hjernekassen, er at antallet af patienter med sværere skader i de yngre aldersklasser for de fleste kommuners vedkommende er for lille til, at en tilstrækkelig ekspertise kan opretholdes i den enkelte kommune, både hvad angår visitation og genoptræning og hvad angår den videre rehabilitering – den skadedes tilbagevenden i videst muligt omfang til at deltage i sociale og om muligt uddannelsesmæssige aktiviteter. Der er derfor god grund til med spænding at holde øje med, hvordan behandling, genoptræning og rehabilitering af hjerneskadede varetages, specielt under den nye ansvarsfordeling efter hospitalsfasen. De neuropsykologiske genoptræningscentre bør også i fremtiden udgøre et væsentligt element i viften af differentierede tilbud. n Artikel I & II kan også hentes samtet fra: www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1801
Tabel 1. Den nationale strategi: De vigtigste anbefalinger i Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1997 (2). Præhospital og akut behandling Udvikling af et landsdækkende skadegradueringssystem og retningslinier for vurdering af kranietraumepatienter med henblik på at sikre korrekt akut visitation og behandling. Fortsat opbygning af traumesystemer og etablering af traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger. Hospitalsbehandling De sværest hjerneskadede: Tidlig, organiseret rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade, samlet på få specialiserede neurorehabiliteringshospitaler med landsdelsfunktion Udvikling af klare, præcise retningslinier for visitation til tidlig, organiseret rehabilitering Prospektiv, protokolbaseret indsamling af relevante data som grundlag for dokumentation af behandlingseffekten De specialiserede enheder varetager uddannelse i rehabilitering såvel internt som externt Moderat hjerneskadede: Oprettelse af amtslig/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder i tilknytning til de eksisterende amtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger til kortvarig sygehusbehandling Let hjerneskade/hjernerystelse Ved udskrivelsen skærpet opmærksomhed på information om mulige senfølger. Optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen Oprettelse af tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i samtlige amter for at sikre en sammenhængende og koordineret indsats. Hjerneskadesamrådenes opgaver: • henvisning til eksisterende og kommende optræningstilbud • oplysnings- og informationsvirksomhed • erfaringsindsamling • igangsættelse af uddannelsesaktiviteter • funktion som sagkyndige i forhold til forvaltninger og politiske udvalg • Det anbefales, at der også etableres hjerneskadesamråd for børn. De neuropsykologiske genoptræningscentre bør også i fremtiden udgøre et væsentligt element i viften af differentierede tilbud. Amterne opprioriterer oprettelsen af botilbud og særlige dagtilbud til de svært skadede, i samarbejde med kommunerne. Referencer 1. Engberg A. A Danish National Strategy for Treatment and Rehabilitation after Acquired Brain Injury. J Head Trauma Rehabiltation 2007;22:221-8. 2. Sundhedsstyrelsen. Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Komiteen for Sundhedsoplysning, København 1997. Kan downloades fra: www.vfhj.dk/default. asp?PageID=1729 3. Rusk HA, Block JM, Lowman EW. Rehabilitation following traumatic brain damage: immediate and long-term follow-up results in 127 cases. Med Clin North Am 1969;53:677-84. 4. Davies P. Starting again. Early rehabilitation after traumatic brain injury or other severe brain lesion. Springer Verlag, Berlin 1994. 5. Thomsen IV. Late outcome of very severe blunt head trauma: a 10-15 year second follow-up. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1984;47:260-8. 6. Christensen A-L, Pinner EM, Møller Pedersen P, Teasdale TW, Trexler LE. Psychosocial outcome following individualized neuropsychological rehabilitation of brain damage. Acta Neurol Scand 1992; 85:32-8. 7. Larsen A, Mehlbye J, Gørtz M. Kan genoptræning betale sig? En analyse af de sociale og økonomiske konsekvenser ved genoptræning af hjerneskadede. With Summary in English. AKF report, Copenhagen Nov. 1991. 8. Lipp B, Schlaegel W. Wege von Anfang an. Frührehabilitation schwerst hirngeschädigter Patienten. Necker-Verlag 78050 Villingen-Schwenningen 1998. 9. Ingebrigtsen T, Romner B, Kock-Jensen C. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild, and moderate head injuries. Annual meeting of the American Association for the Surgery of Trauma 2000;48, 581-628 and 760-76. 10. Pinner M, Børgesen SE, Jensen R et al. Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom. Resource Centre for Brain Injury, 7140 Stouby, Denmark 2002. Rapporten er udsolgt, men kan downloades fra: www.vfhj.dk/default.asp?PageID=841 11. Engberg A, Liebach A, Nordenbo A. Centralized rehabilitation after severe traumatic brain injury – a population- based study. Acta Neurol Scand 2006;113:178-84. 12. Liebach A, Nordenbo A, Engberg A. Tidlig intensiv rehabilitering efter meget svær traumatisk hjerneskade: Opfølgning 6 måneder efter udskrivelsen. Ugeskrift for Læger 2007;169:223-7. 13. Larsen L, Nielsen V, Falkengaard M, Telling M, Siert L, Liebach A. Statusrapport efter 7 år – patientforløb, struktur, nøgletal og aktiviteter. Hvidovre Hospital, Afsnit for Traumatisk Hjerneskade, Oktober 2007. 14. Engberg AW, Teasdale TW. Epidemiologi og behandling af hovedtraumer I Danmark 1994-2002, belyst ved sygehusstatistik. Ugeskrift for Læger 2007;3:199-203. 15. Engberg AW, Teasdale TW. Epidemiologi af pludselig opstået non-traumatisk hjerneskade i Danmark 1994-2002. Ugeskrift for Læger 2007;3:204-8.
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5 and 6: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 7 and 8: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?