Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

Anosognosi – når erkendelsen er ramt Her følger en kort sammenfatning af neuropsykolog Dorthe Birkmoses oplæg på Dansk neuropædagogisk Selskabs (DanS) landsmøde i april 2008 1 . Af Anne Mette Aalund, neurolærer, neurohuset/lyngåskolen, Århus. 1 Konferencen var arrangeret i samarbejde med Videnscenter for Hjerneskade og havde temaerne: Indsigt og erkendelse med Dorthe Birkmose og evaluering og dokumentation med professor Peter Dahler Larsen. Læs hele referatet herfra på: www.neuropaedagogik.dk 2 Svigtende erkendelse af egen sygdom eller symptomer. 26 anosognosi Ifølge Dorthe Birkmose hersker der “små klubber” inden for forskning af anosognosi 2 , der fokuserer på hver deres område – for eksempel halvsidig lammelse, afasi, neglect eller frontallapperne. “Klubberne” taler ikke sammen, og de ser anosognosi som forskellige syndromer med udgangspunkt i hver deres felt. Ifølge Dorthe Birkmose er anosognosi et og samme syndrom, men på grund af den opdeling, der hersker på området, er det ikke muligt at skabe et overblik og samkøre erfaringerne til fælles viden. Derfor får mange spørgsmål vedrørende anosognosi lov til at stå ubesvaret hen. Men ifølge Dorthe Birkmose kan man med fordel tage afsæt i følgende relevante spørgsmål: • Er der grader af anosognosi – og hvor mange grader findes der? • Ved man, hvor anosognosi sidder i hjernen? • Hvad er forskellen mellem benægtelse og anosognosi? • Skal man bruge konfrontation som strategi i forhold til anosognosi? Hendes erfaring er, at der ofte er forskel på forskeres og praktikeres opfattelse af, om man kan tale om grader af anosognosi. For forskere er det typisk et spørgsmål om “enten eller”, hvorimod det for praktikeren kan opleves som om, der er lige så mange grader, som der er hjerneskadede mennesker med anosognosi. Men skellet går mellem: • Følgerne af hjerneskaden • Konsekvenserne af hjerneskaden • Selve hjerneskaden Dorthe Birkmose anbefalede en gradbøjning af anosognosi i tre niveauer: • Den lettere skadede person, der eksempelvis forklarer sin skade med: “Det er noget med øjnene” og virker ubekymret og har en holdning om, “at livet går jo videre”. • Den moderat skadede person, der eksempelvis forklarer skaden med: “Jeg har ikke de store vanskeligheder og skal ud at arbejde igen”, samtidigt med at personen accepterer at indgå i et rehabiliteringsforløb. Personen har ingen erkendelse på det verbale plan, kun på handleplanet. Eller personen siger: “Jeg har neglect” uden at være i stand til at omsætte denne verbale viden til handling. Her er erkendelsen på det verbale plan og ikke på handleplanet. • Svært skadede personer der f.eks. udtaler: “Jeg har ingen vanskeligheder” samtidig med, at de går ind i forhindringer i deres venstre synsfelt. Her mangler erkendelse, både på det verbale plan og på handleplanet. Hvor sidder anosognosi i hjernen? Eksperter er ikke enige om, hvor i hjernen anosognosi sidder, men man ved, at man kan få anosognosi både ved en skade i højre og i venstre hjernehalvdel. Ifølge Birkmose sidder anosognosi ikke ét sted i hjernen. Hun nuancerer billedet med henvisning til Damasios teori om, at anosognosi forbindes med skader i et neuralt netværk med udgangspunkt i thalamus. Thalamus er en forlængelse af hjernestammen, som alle sanseindtryk passerer gennem. Der kan både opstå skader i forbindelserne til thalamus eller i selve kernen af thalamus. Opstår skaden i thalamus- kernen, giver det en svær grad af anosognosi. Hvis skaden befinder sig i det neurale netværk, vil det resultere i en moderat eller let form for anosognosi. Konfrontation som strategi? Historisk set har erkendelse og motivation været nøgleordene i al rehabilitering, og konfrontation har været brugt som metoden til erkendelse. I dag er det opfattelsen, at man efter en opstået hjerneskade skal have hjælp med det samme, dvs. at selverkendelse ikke længere er en nødvendig forudsætning for at den skadede kan indgå i et rehabiliteringsforløb. Ifølge Dorthe Birkmose skal man som professionel være opmærksom på, at klientens benægtende adfærd skabes i relationen med den professionelle. Konfrontation kan sætte en modstand i gang, hvis det får den ramte til at føle sig personligt invaderet. Det er den professionelles ansvar at være opmærksom på denne modstand hos klienten. Den kommer for eksempel til udtryk ved, at personen bliver søvnig eller hidsig eller nonverbalt lukker af. Rådet er her at: • Udrede grundigt inden der vælges strategi. • Huske at standardmetoder ikke virker i neuropædagogik. • Modstand betyder ’stop’; anerkend derfor, at der er blevet overskredet grænser. • Timing er altafgørende. • Erfaringsdannelse frem for ord. n Artiklen er forkortet af redationen.
Filmanmeldelse Så himmelsk anderledes “Filmen ’Så himmelsk anderledes’ (“Så himla annorlunde”) er blevet til i et unikt samarbejde mellem to forældre, som begge har oplevet, hvor svært det har været for deres børn at vokse op i en familie, der også rummer en søskende med et betydningsfuldt handicap eller lidelse”. Sådan skriver instruktør Rene Bo Hansen om den meget personlige film, han har lavet i samarbejde med instruktørassistent Katarina Boberg. Filmen er på sin vis en klassisk dokumentarfilm om Bobergs familie, ikke mindst datteren Rebecka og den svært handicappede søn Jonathan. Rebecka er en sjette klasses pige, der kæmper en kamp med sine følelser i forhold til sin handicappede lillebror. Hun drager meget omsorg for lillebroren Jonathan, elsker ham højt, men samtidig skammer hun sig over ham. Hun er bange for, at hendes skolekammerater vil reagere negativt ved at stirre på ham eller drille Rebecka, hvis de bliver konfronteret med Jonathan og hans handicap. Rebeckas kamp med følelserne bliver for alvor sat på prøve, da moderen planlægger at afholde en klassefest hjemme hos Rebecka og Jonathan. Ikke nok med at Rebecka vil skamme sig over lillebroren, men frygten for at blive mobbet i skolen og konstant at skulle holde hånden over sin lillebror gør, at hun afviser moderens forslag. Klassefesten bliver dog afholdt i filmens sidste scene, der samtidig bliver filmens vendepunkt, hvor Rebecka får udtrykt, hvordan hun gerne ser kammeraterne reagere på hendes lillebror. De centrale scener i filmen bygger på virkelige hændelser, men der er tilføjet visse iscenesatte hændelser for at nuancere billedet og skabe bedre mulighed for at skildre og underbygge Rebeckas angst, drømme og fantasier. Filmen rummer mange gode dagbogs optagelser på video med Rebecka, som understreger Rebeckas udsagn om sit følelsesliv. Filmens tema, om det at være søskende til en der er anderledes, er et utroligt fint emne at berøre, og der er ingen tvivl om, at disse børn er en overset gruppe, uanset hvilket handicap der måtte være tale om. Som søskende til en handicappet er Rebecka formentlig meget repræsentativ, også for den oplevelse hun (ikke uden grund) har af, at den handicappede lillebror tager meget tid og opmærksomhed fra forældrene. Hospitalsindlæggelser, undersøgelser, møder, samtaler med hinanden om den handicappede er medvirkende til, at man som søskende til sidst ønsker den handicappede langt væk. Det er svært at rumme disse følelser, ligesom det er svært at rumme lysten til at opfylde egne behov – det forstærker alt sammen den dårlige samvittighed, fordi barnet ved at det bliver på “bekostning” af den handicappede bror eller søster. Men René Bo Hansen udtrykker også noget meget centralt: Det sværeste af alt er, at man som forældre kun kan hjælpe til en vis grænse. Både i forhold til det syge barn – og i forhold til de livserkendelser, som søskende selv må igennem. Da der er meget stor spredning i problemstillingerne hos gruppen af børn med en senhjerneskade, og da der er rigtig mange af de senhjerneskadede, der lever med et skjult handicap, er der forskel på, hvor velegnet filmen er til forældre og søskende inden for denne målgruppe. Filmen “så himmelsk anderledes” er tænkt for den brede målgruppe: søskende med et handicap og er altså ikke specielt målrettet senhjerneskadeområdet. Filmen kan ses i sin fulde udstrækning med en varighed af ca. 45 min, men ikke alle filmens afsnit er som sagt lige velegnede til målgruppen erhvervet hjerneskade. Da filmen er opdelt i 16 afsnit, kan man fint udvælge bestemte afsnit, som kan være med til at tage hul på snakken om alt det svære – søskende og forældre eller søskende og kammerater imellem. n Filmen har haft premiere i november 2008. Den vil kunne skaffes gennem: Nordstjernen Film og TV Wilders Plads 9a, 1, 1403 Kbh. K. Stjernefilm@mail.tele.dk, www.nordstjernefilm.dk Tlf: 35 397733. Mobil: 5093 1339 Pris: Private 150 kr. Institutioner 400 kr. AV centraler og biblioteker 750 kr. Priserne er inklusiv forsendelse og moms. Af Kasper Anthoni Vingaard og Helle Landberg Kristensen, Taleinstituttet Region Nordjylland, Hjerneskadecentret i Aalborg, børn- og ungeafdelingen. filmanmeldelse 27
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5 and 6: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 7 and 8: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?