Hej det er mig fra fjernsynet

National netværksdag på børne
Af Ane Katrine Beck,
faglig medarbejder,
Videnscenter for Hjerneskade.
22
børn & unge
Den 3. nationale netværksdag på børneområdet
blev holdt i september 2008.
Et kort referat fra dagen følger her.
National netværksdag så første gang dagens lys i
2007 på et initiativ taget af Center for Hjerneskade i
København. Netværket har siden da mødtes en gang
årligt med det formål at samle og udveksle viden
og erfaringer inden for området ’erhvervede hjerneskader
hos børn’. Mange forskellige faggrupper
er repræsenteret, blandt andet pædagoger, lærere,
psykologer, ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger/
audiologopæder og socialrådgivere.
Den 2. september 2008 blev den 3. nationale
netværksdag for fagpersoner, der arbejder med børn
med erhvervet hjerneskade, afholdt på Taleinstituttet
i Aalborg.
I år var der særligt fokus på hjernetumorer, blandt
andet i et oplæg ved overlæge Steen Rosthøj fra Aalborg
Sygehus. Her har børneafdelingen en børneonkologisk
landsdelsfunktion, som en af fire afdelinger
på landsplan. De øvrige afdelinger med denne
funktion ligger på Rigshospitalet, på Skejby Sygehus
samt på Odense Universitetshospital.
Kræft hos børn
Omkring 150 børn får årligt diagnosticeret en kræftsygdom,
og alle visiteres til et af de fire børneonkologiske
afsnit. Cirka hvert tredje barn af de 150 årlige
tilfælde har tumorer i centralnervesystemet (CNS), og
det er disse kræftformer, der har særlig interesse for
hjerneskadeområdet. Der opstår nemlig skader på
hjernen, både når en tumor ødelægger og fortrænger
væv i hjernen, og når man forsøger at fjerne en
tumor, uanset om dette sker ved en operation eller
ved strålebehandling.
Behandlingen af kræft uden for CNS er forbedret
markant de senere år. De samme forbedringer er ikke
set i behandlingen af tumorer i CNS, og derfor fører
kræft her til flere dødsfald end andre kræftformer. I de
tilfælde hvor patienterne overlever CNS-tumorer, er
den efterfølgende rehabilitering langt mere ressourcekrævende
end ved andre kræftformer, fordi hjernen
har taget skade i mindre eller større omfang.
Heterogen gruppe
De hjernetumorer, som børn (og også voksne) får, er
meget forskelligartede. Skadernes omfang og mulighederne
for behandling afhænger dels af, om tumorerne
er godartede (benigne) eller ondartede (maligne),
dels af tumorens placering i hjernen. Lokalisationen
har nemlig stor betydning for mulighederne for at
operere, og også for chancerne for at operere med et
godt resultat. Faktisk er betydningen af, at man kan
komme til at operere mere afgørende for forløbet, end
hvorvidt tumoren er godartet eller ondartet.
Typer af tumorer
Tumorer inddeles i fire sygdomsgrader, alt efter hvor
aggressive de er, hvor grad I og II er godartede svulster
(dvs. der ikke er tale om egentlige kræftsvulster), og
type III og IV er ondartede (dvs. kræft).
Tumorerne navngives efter den celletype, de er
opbygget af, f.eks. er kræfttumorerne gliomer opbygget
af gliaceller, som er støttevæv i hjernen, og
ependymomer er udgået fra ependym, som er cellelaget
på hjernens hulrum (ventrikler). Der findes
endvidere flere andre typer tumorer.
Der er forskel på, hvor mange der overlever de
forskellige typer tumorer, både fordi tumorerne har
forskellig sygdomsgrad, og fordi mulighederne for
at behandle tumorerne er meget forskellige, alt efter
hvor de sidder. 85 procent overlever et astrocytom
(en type gliom), mens kun 60 procent overlever en
PNET-tumor.
Behandling af hjernetumorer
Behandling af tumorer i hjernen er forskellig, afhængig
af, hvor tumoren er lokaliseret i hjernen, og hvor