Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

Rehabiliteringsklassen på Tale – Et tilbud til skolebørn med sent erhvervet hjerneskade. 8 Af Kirsten Wöhlk, logopæd, Tina Thayssen, socialpædagog og Mette Espersen, speciallærer, Taleinstituttet, Risskov. børn & unge Et egern løber hen over parkeringspladsen tæt forfulgt af et andet egern. I løbet af et sekund leger de i toppen af et af de høje bøgetræer, der omkranser Krathuset. Havet, som ligger tæt på, sender lyden af bølgebrus op til os i den gamle villa, der er nabo til Riisskoven. Vi befinder os på Tale & Høre Instituttet, som ligger i Risskov ved Århus. Her tilbydes udrednings- og rehabiliteringsforløb til skolebørn med erhvervet hjerneskade i en særlig rehabiliteringsklasse kaldet “R-klassen”. Døren er åben ind til værkstedet, hvor en elev arbejder på sin mosaik. Billedet skal færdiggøres til udstilling ved næste forældrearrangement. Sille arbejder koncentreret med de små stykker glas. Ind imellem kaster hun et blik på tavlen. På tavlen står skoledagens program og målet for denne time – hun vil gerne nå halvvejs! Sille er en 14-årig pige, som pga. tuberkuløs meningitis er visiteret til et rehabiliterings- og udredningstilbud i R-klassen. Hun har kognitive følger efter sin hjerneskade og er derfor ikke i stand til at vende direkte tilbage til sin gamle skole. I stedet undervises hun nu midlertidigt i R-klassen. Tilbuddet strækker sig over 20 uger med mulighed for forlængelse. Henvisning Børn kan blive visiteret til et ophold af deres hjemkommune. Målgruppen er normaltbegavede børn i skolealderen, som har pådraget sig moderat til svær hjerneskade som følge efter f.eks. • Læsioner • Traumer • Infektioner • Blodprop eller hjerneblødning • Tumorer Udredning Formålet med et ophold i R-klassen er flerspektret, idet der udarbejdes en skolefaglig, talepædagogisk, fysisk/motorisk og neuropsykologisk udredning sideløbende med rehabiliteringen, der også omfatter intensiv kognitiv træning. Barnet hjælpes med at genvinde tabte kompetencer samtidig med, at de intakte kompetencer vedligeholdes. Personalegruppen omfatter talepædagog, lærer, socialpædagog, fysioterapeut og neuropsykolog. Tværfagligheden vægtes højt, og der er tæt kontakt til forældrene. En erhvervet hjerneskade kan have senfølger i form af fysiske funktionsnedsættelser, hvorfor den fysiske genoptræning skal fortsættes efter hospitalsopholdet. I undervisningen indgår der ugentlig træning hos teamets fysioterapeut. Derudover hjælper vores fysioterapeut familien med at igangsætte et evt. videre træningsforløb i samarbejde med hjemkommunen. Opholdet i R-klassen udmøntes i en skolefaglig, fysisk/motorisk, talepædagogisk og psykologisk udredning af barnets kompetencer og vanskeligheder. I samarbejde med hjemkommunen rettes fokus mod at finde det bedst egnede permanente skoletilbud. Den endelige udredning indeholder derfor retningslinjer for det videre arbejde med eleven med henblik på at sikre en glidende overgang til det kommende skoletilbud. En dag i R-klassen En typisk skoledag vil indeholde adskillige aktivitetsskift, og indholdet vil være “skræddersyet” til eleven. Morgenrutinen er altid den samme: på tavlen laves et program for dagen, som kan give eleven overblik over dagen. Dansk og matematik er faste indslag, men derudover laves også hukommelses- og opmærksomhedstræning og talepædagogisk træning efter behov. Der tilbydes kreative fag og madlavning. Træning i sociale kompetencer inddrages også i de tilfælde, hvor skaden har medført ændret adfærd. En gang om ugen er der gymnastik på skemaet hos teamets fysioterapeut. Sille har tidligere gået i engelsk skole. Derfor undervises hun også i engelsk, når hun har energi til det. Som de fleste andre børn med erhvervet hjerneskade udtrættes Sille let, og energiniveauet kan svinge meget henover en dag. Det går ud over det sociale liv at have været langtidssyg. Sille savner sine klassekammerater. Derfor holdes der kontakt til klasselæreren og klassen. Klassen besøges, og der korresponderes pr. mail. Alt dette er en stor motiva-
& Høre Instituttet Fotografer: Kirsten Wöhlk, Tina Thaysen og Mette Espersen tionsfaktor for Sille. Hendes mål er at komme tilbage til skolen, og hun arbejder ihærdigt for at forbedre sine udviklingsområder, selvom hun forstår, at det kan blive svært. Svært, fordi hendes arbejdstempo er nedsat, og der er “huller” i hendes skolefaglige kompetencer. Forældreforventninger Vi gør fra starten af opholdet meget ud af at gentage informationer og viden om, hvilke kognitive og emotionelle følger, forældrene kan forvente i kølvandet på en erhvervet hjerneskade. Vanskelighederne er ofte usynlige og kan derfor nemt negligeres eller bortforklares, fordi ønsket om at det tidligere liv kan gendannes er så stort. Det er en langvarig proces at skulle erkende en ny livssituation, og fordi familien er i krise, er det nødvendigt at være meget tydelig i sin kommunikation. Vi står i en situation, hvor vi skal give realistiske udmeldinger omkring fremtidsprognosen for et barn. Det hjælper ikke barnet at pynte på billedet, tværtimod skal det stå helt klart for det omgivende netværk, hvilke støttestrategier og evt. kompenserende hjælpemidler barnet har brug for i sin videre færd. Intensivt træningsforløb De kognitive følger efter en hjerneskade er typisk hurtig udtrætning, svingende koncentrationsevne, manglende overblik og nedsat evne til at strukturere arbejdsopgaver. Det medfører nedsat arbejdstempo, fordi hjernen så at sige er på “overarbejde” i opgaver, der tidligere ikke krævede nogen særlig “mental” energi. Det må der i sagens natur tages højde for i en undervisningssituation. Der gives mere tid til opgaveløsning, og ofte er det nødvendigt, at opgaven deles op i små bidder. Samtidig er der behov for pauser for at samle energi. Nogle gange endda en lur. Den gode rehabilitering og udvikling sker i grænselandet mellem stimulering og overstimulering. Derfor gør vi meget for at undgå understimulering! Eleven skal udfordres på de områder, hvor motivation er høj, men også der hvor det er svært. Det handler i vores øjne om at få lavet en god blanding af noget interessebetonet og noget mere “pligtbetonet”. Det kan give store kampe for forældrene at arbejde med de “svære” genoptræningsområder. Hos os får eleven at vide, at undervisningen både indeholder noget, som han/hun selv er med til at bestemme, men også noget, som vi bestemmer! Vi har efterfølgende hørt udtalelser som: “Hvor var jeg sur dengang jeg skulle træne det og det, men nu bagefter kan jeg godt se, at det var nødvendigt...” Sille pakker sammen i værkstedet. Nu er det frokostpause. I går var hun i køkkenet, hvor der blev bagt pitabrød, og heldigvis er der også mad til i dag. Resten af frokostpausen tilbringes på Internettet, hvor der især spilles spil og lyttes til musik. I sidste lektion gennemgås dagens skolearbejde, og der laves aftaler om lektier. For at huske at få lavet lektierne senere på eftermiddagen, opsætter vi Silles mobiltelefon til at lave en påmindelse kl. 16.30. En nem måde at huske de ting, der er nemme at glemme – f.eks. at få kigget i lektiebogen. Silles skoledag slutter, og hun går af sted mod busstoppestedet. Hun bor et par kilometer væk og kan nu selv tage bybussen efter at have trænet det med personalet et par uger. Og så er der endda et busskifte undervejs. Sådan Sille! n Se mere om R-klassen på: www.thi-midt.dk Sidste nyt Der har desværre under forhandlingerne for 2009 med kommunerne vist sig at være et vigende ønske om at trække på netop denne rehabiliteringsydelse. Tale-Høre-Instituttets mulighed for at bevare tilbuddet er helt afhængig af, at et rimeligt antal kommuner ønsker at benytte sig af tilbuddet, som er helt unikt mht. målgruppe, indhold og målsætning. Det er fortsat vort håb, at et tilstrækkeligt antal kommuner fremover vil tage et medansvar for at tilbuddet kan opretholdes. Forstander John Jørgensen. børn & unge 9
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5 and 6: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 7: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19 and 20: for unge med særlige behov Uddanne
Page 21 and 22: til en puddel? Resultatet af indsat
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25 and 26: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?