Hej det er mig fra fjernsynet

& Høre Instituttet
Fotografer: Kirsten Wöhlk, Tina Thaysen og Mette Espersen
tionsfaktor for Sille. Hendes mål er at komme tilbage
til skolen, og hun arbejder ihærdigt for at forbedre
sine udviklingsområder, selvom hun forstår, at det
kan blive svært. Svært, fordi hendes arbejdstempo
er nedsat, og der er “huller” i hendes skolefaglige
kompetencer.
Forældreforventninger
Vi gør fra starten af opholdet meget ud af at gentage
informationer og viden om, hvilke kognitive og emotionelle
følger, forældrene kan forvente i kølvandet
på en erhvervet hjerneskade. Vanskelighederne er
ofte usynlige og kan derfor nemt negligeres eller
bortforklares, fordi ønsket om at det tidligere liv kan
gendannes er så stort. Det er en langvarig proces at
skulle erkende en ny livssituation, og fordi familien
er i krise, er det nødvendigt at være meget tydelig i
sin kommunikation.
Vi står i en situation, hvor vi skal give realistiske
udmeldinger omkring fremtidsprognosen for et barn.
Det hjælper ikke barnet at pynte på billedet, tværtimod
skal det stå helt klart for det omgivende netværk,
hvilke støttestrategier og evt. kompenserende
hjælpemidler barnet har brug for i sin videre færd.
Intensivt træningsforløb
De kognitive følger efter en hjerneskade er typisk
hurtig udtrætning, svingende koncentrationsevne,
manglende overblik og nedsat evne til at strukturere
arbejdsopgaver. Det medfører nedsat arbejdstempo,
fordi hjernen så at sige er på “overarbejde” i opgaver,
der tidligere ikke krævede nogen særlig “mental”
energi. Det må der i sagens natur tages højde for
i en undervisningssituation. Der gives mere tid til
opgaveløsning, og ofte er det nødvendigt, at opgaven
deles op i små bidder.
Samtidig er der behov for pauser for at samle
energi. Nogle gange endda en lur.
Den gode rehabilitering og udvikling sker i grænselandet
mellem stimulering og overstimulering.
Derfor gør vi meget for at undgå understimulering!
Eleven skal udfordres på de områder, hvor motivation
er høj, men også der hvor det er svært.
Det handler i vores øjne om at få lavet en god
blanding af noget interessebetonet og noget mere
“pligtbetonet”. Det kan give store kampe for forældrene
at arbejde med de “svære” genoptræningsområder.
Hos os får eleven at vide, at undervisningen både
indeholder noget, som han/hun selv er med til at
bestemme, men også noget, som vi bestemmer!
Vi har efterfølgende hørt udtalelser som: “Hvor
var jeg sur dengang jeg skulle træne det og det,
men nu bagefter kan jeg godt se, at det var nødvendigt...”
Sille pakker sammen i værkstedet. Nu er det frokostpause.
I går var hun i køkkenet, hvor der blev bagt pitabrød,
og heldigvis er der også mad til i dag.
Resten af frokostpausen tilbringes på Internettet,
hvor der især spilles spil og lyttes til musik.
I sidste lektion gennemgås dagens skolearbejde,
og der laves aftaler om lektier.
For at huske at få lavet lektierne senere på eftermiddagen,
opsætter vi Silles mobiltelefon til at lave
en påmindelse kl. 16.30. En nem måde at huske de
ting, der er nemme at glemme – f.eks. at få kigget i
lektiebogen.
Silles skoledag slutter, og hun går af sted mod
busstoppestedet. Hun bor et par kilometer væk og
kan nu selv tage bybussen efter at have trænet det
med personalet et par uger. Og så er der endda et
busskifte undervejs. Sådan Sille! n
Se mere om R-klassen på: www.thi-midt.dk
Sidste nyt
Der har desværre under forhandlingerne for 2009
med kommunerne vist sig at være et vigende
ønske om at trække på netop denne rehabiliteringsydelse.
Tale-Høre-Instituttets mulighed
for at bevare tilbuddet er helt afhængig af, at et
rimeligt antal kommuner ønsker at benytte sig
af tilbuddet, som er helt unikt mht. målgruppe,
indhold og målsætning. Det er fortsat vort håb,
at et tilstrækkeligt antal kommuner fremover vil
tage et medansvar for at tilbuddet kan opretholdes.
Forstander John Jørgensen.
børn & unge 9