Hej det er mig fra fjernsynet

More documents

Recommendations

Info

Når vrede, oppositionelle unge mennesker erhverver en traumatisk hjerneskade, kan adfærden efterfølgende blive ret voldsom. Den vanlige medicinske tilgang til rehabilitering på det sociale område har i bedste fald ingen effekt. Mark Ylivisaker og Timothy Feeney beskriver, hvordan en kontekstuel tilgang med afsæt i hverdagsaktiviteter har en positiv effekt på social rehabilitering. Skal en dobermann transformeres Af Lene Daugaard, lærer, tale- og neuropædagog, Børn- og ungeafdelingen, Vejlefjord. 20 børn & unge Forfatterne Ylivisaker og Feeney har skrevet en artikel, hvis formål er at beskrive og illustrere en tilgang til social rehabilitering designet til unge med voldsom adfærd, der ser sig selv som “denne verdens dobermænd”, og som derfor får kroniske sociale interaktions problemer efter en traumatisk hjerneskade. Det er en gruppe unge mennesker, der skaber udfordringer for det professionelle personale: De er i høj grad genstridige og yder modstand mod mange former for intervention – særligt den restriktive. “Binkification” Når forfatterne holder workshops, starter de med at vise et billede af den engang så stolte dobermann, der med et panisk og desperat udtryk i øjnene kaster sig ud af et anden sals vindue. Teksten til billedet lyder: “Dobermannen hoppede ud af vinduet lige efter, han erfarede, at familien havde givet ham øgenavnet ’Binky’”. (Binky er en kikset hund i en amerikansk tegneserie). Dernæst viser forfatterne et billede af en dobermann og en puddel. Dobermannen er et billede på de udfordrende personer – de risikovillige unge – der efter en middel til svær traumatisk hjerneskade er i en situation, der kan fortolkes som ’binkyfication’. Det vil sige, at den unge ikke længere har kontrol over sin adfærd og derfor opfører sig uheldigt eller kikset, og disse uheldige erfaringer giver ham et negativt billede af sig selv. Pudlen anvendes som et billede på, hvad terapeuterne vanligvis gerne vil opnå gennem rehabiliteringen – at ændre den hjerneskaderamte fra at opføre sig som en dobermann til at blive en mere afdæmpet og socialt acceptabel puddel. Men oftest oplever støttepersonen, at terapien har den stik modsatte virkning af det tilsigtede. Hvis terapeuten eksempelvis siger: ”Spike, den opførsel er simpelthen upassende!” opnår terapeuten med sin udtalelse kun at få Spike til at føle sig kikset. Spike yder derfor modstand i stedet for at vise samarbejde! Det er et eksempel på “bincifikation.” Unge med sociale adfærdsproblemer har ofte problemer med de eksekutive og kognitive funktioner og med kommunikation og adfærd. Det spiller en væsentlig rolle, da de mangelfulde funktioner forstærker hinanden negativt, så det bliver en kamp op ad bakke i forsøget på at få et tilfredsstillende liv. Disse unge har behov for særlig opmærksomhed, idet den traditionelle tilgang til rehabilitering har vist sig ikke at have den tilsigtede virkning. Den kontekstuelle tilgang Denne fremgangsmåde starter med identifikation af de funktionelle nedbrud i hverdagsrutiner. Derefter afdækkes metoder til forbedring af rutinerne (f.eks. strategier for adfærd, ekstern støtte, modifikation af adfærden over for andre), støtte i hverdagslivet med disse strategier eller modifikationer og til sidst en systematisk reduktion af den eksterne støtte, efterhånden som personens adfærd forbedres. Metoden bygger på en kontekstuel, hverdagsagtig og rutinebaseret tilgang til intervention, som altid foregår i personens eget miljø og bygger på hverdagsaktiviteter, der er betydningsfulde for ham. Målet er at hjælpe den hjerneskaderamte til et vellykket liv med et minimum af støtteforanstaltninger. Der bygges på den hjerneskadedes indre motivation. Den findes frem bl.a. ved, at personen får en forståelse af sig selv – både før og efter hjerneskaden. De professionelle coacher, støtter og uddanner den hjerneskadede og netværket omkring personen.
til en puddel? Resultatet af indsatsen vurderes ud fra graden af uafhængighed og succes med opgaver i det virkelige liv. Der ses på, hvor meget støtte, der kræves for at klare sig i livet. Desuden vurderes det, om byrderne, der lægges på de nære omsorgspersoner, er blevet reduceret. Metaforer som virkemidler i rehabiliteringen I arbejdet med disse “dobermann-unge” benytter forfatterne ofte metaforer og fortællinger, der kan guide de unge til selv at styre gennem livets mange facetter. I artiklen nævner Ylvisaker og Feeney flere eksempler: Nogle unge har eksempelvis svært ved selvkontrollerende adfærd. For at gøre det attraktivt/overskueligt for de unge mennesker at lære sig strategier til at magte denne færdighed, indføres en metafor. Det kan være deres yndlings sportstræner, som repræsenterer styrke og selvkontrol, som i de unges bevidsthed, skal fungere som markør og motivation i deres forsøg på selvregulering. “Hvad vil f.eks. Ulrik Wilbek gøre i denne situation? Han vil stoppe op og tænke sig om, inden han foretager et valg. Han vil overveje: Hvad forsøger jeg at opnå? Hvad er min plan? Hvordan går det? Er det nødvendigt at prøve noget andet – eller måske midlertidigt at gå uden for banen og planlægge et nyt spil?” Spytslikker, bulldog eller vinder Et andet eksempel er en voldsomt oppositionel ung mand, hvis adfærd er meget truende. Mange ting er afprøvet, men intet hjælper. Teamet omkring ham finder ud af, at de kan ansætte ham som aflønnet konsulent, da de har fundet ud af, at hans hovedmål er at undgå at blive “spytslikker”. Den eneste rolle han kender, er den voldsomt oppositionelle og trodsige bulldogrolle, der ofte medfører problemer. Teamet indfører en tredje adfærd:”vindere”, folk med succes, der ikke er spytslikkere, men som gør, hvad der skal gøres for at opnå deres mål. Den unge mand går med til at udføre dagligdags interaktioner på tre måder: som spytslikker, som bulldog og som vinder. Hans sammenspil med andre bliver optaget på video. Han ser videoen adskillige gange og får derved en kritisk indsigt i sin egen adfærd. Han indser, at han for at få succes ud fra egne standarder må være ligesom Clint Eastwood, som er en hård negl med succes, og som på én og samme tid er skuespiller og instruktør. Den unge mand kommer herved til at associere den tillokkende Clint Eastwood metafor med al den besværlige selvregulerende adfærd, som nu vil blive krævet af ham, hvis han ønsker at blive en succes i samfundet. Støvstormsmetaforen Senere vælger den unge mand endnu en metafor, der er mere fleksibel: han vælger at se sig selv i flåden, hvor han kan stige i graderne, efterhånden som hans adfærd bliver mere nuanceret. Udover disse to guidende personlige metaforer bruger han støvstorms metaforen til selvkontrol. Når tingene bliver helt uforudsigelige, som når vinden blæser støv op i luften, er det væsentligt at lade støvet falde til jorden igen, før han tager beslutninger. Han bruger metaforen til at minde sig selv om, at han kun kan klare én ting ad gangen, og at han må bekæmpe sin tendens til at tage beslutninger så hurtigt som muligt: Og det at lade støvet falde til jorden kræver tålmodighed. Den unge mand lærte gennem denne proces, at “vinder-adfærd” var hans vej til succes. Disse metaforiske forandringer bragte ham på banen i vellykkede sociale interaktioner, som han vedblev at udøve med succes. n Referencer: Original-artiklen blev bragt i: Aphasiology, 2000, VOL. 14. NO 4, 407 – 431. Artiklen findes i en dansk oversættelse på Vejlefjords Børn- og Unge hjemmeside. http://www.vejlefjord-neurocenter.dk/Publikationer-308. aspx . Denne artikel er et kort sammendrag af den engelske artikel, der vil derfor være meget mere viden at hente ved at downloade den oversatte artikel. børn & unge 21
Page 1 and 2: 15. årgang nummer 4 Dec. 2008 vide
Page 3 and 4: Den spidse pen Fører alle veje til
Page 5 and 6: Tabel 1. Forekomst af sværhedsgrad
Page 7 and 8: hovedskader end andre børn 12 mån
Page 9 and 10: & Høre Instituttet Fotografer: Kir
Page 11 and 12: Herning Kommune er en stor kommune
Page 13 and 14: Om Julie Julie og hendes tvillingeb
Page 15 and 16: Erfaringen fra arbejdet med småbø
Page 17 and 18: Fakta Hvad er et HOT-forløb? • H
Page 19: for unge med særlige behov Uddanne
Page 23 and 24: området: Om hjernetumorer 1 ondart
Page 25 and 26: Tabel 1. Den nationale strategi: De
Page 27 and 28: Filmanmeldelse Så himmelsk anderle
Page 29 and 30: Skal hjernen på viagra? hjerneforu
Page 31 and 32: På vej videre - antologi udgivet a

Hej det er mig fra fjernsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?