Download Lungenyt 6, 2006 - Danmarks Lungeforening

More documents

Recommendations

Info

Prolastin Formand i Danmarks Lungeforening, Johannes Flensted-Jensen (til højre) bidrog til debatten mellem professor Asger Dirksen og overlæge Hanne Rolighed Christensen. Foto: Jesper Gade. Lungemedicinere i livlig debat om Prolastin Ved lungemedicinernes årsmøde i november var der livlig debat for og imod erstatningsbehandling med Prolastin til alfa-1-patienter i Danmark. Debatten var arrangeret som en for og imod session for at få belyst den eksisterende viden om behandlingens effekt fra alle vinkler. Efterfølgende var amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, som også er formand for Danmarks Lungeforening og Selskab for Medicinsk Prioritering, inviteret til at kommentere, hvad der kræves, for at politikere bevilger en dyr behandling. For Professor Asger Dirksen talte for, at erstatningsbehandling har en effekt og argumenterede med, at man tilfører et protein, som patienterne mangler, og hvis mangel er årsagen til lungesygdom, så må behandlingen selvfølgelig hjælpe. Endvidere gennemgik Asger Dirksen de tre studier, som har undersøgt effekten af behandlingen og konkluderede, at selvom studierne ikke er af højeste videnskabelige standard, er der dog en vis konsistens i de positive resultater. Ud fra studierne havde Asger Dirksen beregnet, at to års behandling giver et vundet leveår, som således koster 1 million kroner. Det er væsentligt billigere, end det man vinder ved at behandle KOL patienter med inhalationssteroid. Asger Dirksen erkendte, at der bør foretages yderligere studier af behandlingseffekten, men da behandlingen er frigivet og bliver brugt i mange lande, vil det ikke være muligt at lave placebokontrollerede studier mere. Der er fortsat en række uafklarede spørgsmål, bl.a. dosis og doseringsinterval, men det kan undersøges i studier, hvor patienterne får forskellige typer behandlinger. Imod Overlæge Hanne Rolighed Christensen fra klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg Hospital var inviteret til at repræsentere det synspunkt, at behandlingen ingen effekt har. Hanne Rolighed Christensen vidste intet om problemstillingen, men har som hovedbeskæftigelse at vurdere den slags problem stillinger. Hanne Rolighed Christensen gennemgik de samme tre studier som Asger Dirksen, og anførte at to af studierne (dansk/tysk og amerikansk) har så mange mangler, at deres kon klusion skal tages med meget store forbehold. Det tredje studie (dansk/hollandsk) er af betydelig højere kvalitet, men med ganske få patienter. Studierne skulle vise, om der var forskel i faldet i lungefunktion mellem den gruppe, der fik Prolastin og den gruppe, der fik placebo, og der var absolut ingen forskel. Desuden så man på, om behandlingen havde en effekt på tabet af lungevæv vurde ret ved CT-scanning, og der var en tendens til en effekt ved behandlingen, men det var ikke signifikant. Hanne Rolighed Christensens samlede konklusion var, at der absolut ingen dokumentation er af behandlingens effekt. Afslutningsvis gennemgik Hanne Rolighed Christensen bivirkningerne ved behandlingen med Prolastin på baggrund af et stort studie af 443 patienter, som havde fået behandling i mindst et år. Der var rapporteret 124 utilsigtede hændelser hos 65 patienter. Sytten havde fået feber/kulderystelser under infusionen, og 3 var helt holdt op med behandlingen af den grund. Atten patienter fik udslæt, 21 kvalme og opkastninger, 7 oplevede øget træthed og 17 patienter blev mere kortåndet under behandlingen. Fem patienter fik alvorlige 18 LUNGENYT nr. 6 2006
ivirkninger, som krævede hospitalsindlæggelse. Fire besvimede som følge af en allergisk reaktion, og én fik hjerteproblemer, hvilket er en kendt bivirkning til hurtig indsprøjtning af protein. Hanne Rolighed Christensen anførte, at hvis behandling med et lægemiddel medfører alvorlige bivirkninger hos mere end én procent af patienterne, kan det være svært at få det godkendt. Det afhænger selvfølgelig af effekten jvf. kemoterapi til cancerpatienter. Selvom nogle af ovenstående bivirkninger er relativt alvorlige, er de alle reversible. På længere sigt kan man dog ikke afvise alvorlige infektioner, som er ukendte på nuværende tidspunkt, da man behandler med et blodprodukt. Det så man med bløderskandalen i 80´erne. Politikernes procedurer Johannes Flensted-Jensen forklarede, at hvis fagkundskaben kommer med en god argumentation for behandlingseffekt af et nyt lægemiddel, skal prisen ikke være en hindring for at indføre behandlin gen. Johannes Flensted-Jensen havde aldrig oplevet, at patienter var blevet nægtet behandling på grund af høj pris og nævnte som eksempel en bløderpatient, som kostede 18 millioner kroner om året. Problemerne opstår, når dokumentationen for effekt ikke er entydig. Så har politikerne svært ved at træffe en afgørelse, fordi politikerne opfatter det som problematisk at træffe afgørelse om indførelse af ny medicin på grundlag af mangelfuld videnskabelig dokumentation. Johannes Flensted-Jensen præciserede derfor, at det ville være en glidebane såfremt politikerne lader andre argumenter end de videnskabelige, f.eks. personlige, være grundlaget for at træffe afgørelse om indførelse af ny medicin. Det kan hverken læger, patienter eller samfundet være tjent med. Livlig debat Efter de tre indlæg var der livlig debat, hvor hovedkonklusionerne er følgende: • Det er for dårligt, at erstatningsbehandling er indført i en række lande uden den nødvendige dokumentation for effekt. • Det er bekymrende at indføre behandling med et blodprodukt, som i værste fald kan medføre alvorlige infektioner, som man ikke kan undersøge for på nuværende tidspunkt, uden at vide om behandlingen har en gavnlig effekt. • Det er forståeligt, at det er umuligt, at lave nye placebokontrollerede undersøgelser. • Hvis behandlingen skal indføres i Danmark bør det være i en slags protokolleret design, så det sikres, at der opsamles data, og helst som forsøg med forskellige doseringer. Samlet konklusion Den samlede konklusion på sessionen blev, at DLS anbefaler behandling med erstatningsterapi til alfa1-patienter efter ATS/ERS retningslinjer med den klausul, at det foregår i protokolleret design. Det blev anbefalet, at indgå i et internationalt samarbejde. Selskabet skal tage stilling til deres holdning, hvis det nuværende forsøg (EXACTLE) falder negativt ud. Der er nedsat en gruppe, som skal skrive retningslinjer for behandlingen. Dokumentet ventes færdigt indenfor et par uger, hvorefter det sendes ud til medlemmerne til kommentar ● Niels Seersholm og Asger Dirksen 30. november 2006 MODERNE HJEMMEILTBEHANDLING MED PATIENTEN I CENTRUM Vil du vide mere, kontakt venligst Linde Gas Therapeutics på: Telefon 70 104 103 eller besøg Vores hjemmeside: www.linde-gastherapeutics.dk LUNGENYT nr. 6 2006 19
Page 1 and 2: NY RYGELOV I DANMARK: Fortsat røg
Page 3 and 4: Bedre rehabilitering i 2007 I 2006
Page 5 and 6: AF Morten Linnemann Flere restauran
Page 7 and 8: Pia Strandgaard har et problem, som
Page 9 and 10: Nyt fra Danmarks lungeforening KOL.
Page 11 and 12: ♂ Patienthistorie Thomas har vær
Page 13 and 14: SVENSK STUDIE: OP MOD HVER TREDJE M
Page 15 and 16: Johannes Flensted Jensen, Charlotte
Page 17: Skriv til Spørg Os Har du et spør
Page 21 and 22: Nyt fra lokalforeningerne Nyt fra R
Page 23 and 24: Protektor Hendes Majestæt Dronning

Download Lungenyt 6, 2006 - Danmarks Lungeforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?