Download Lungenyt 6, 2006 - Danmarks Lungeforening

Fokus på rygeloven
AF Tekst og foto: Morten Linnemann
”Hvorfor skal rygerne bestemme,
hvor jeg må være”
50-årige Pia Strandgaard er en af de mange
tusind danskere, der ikke kan opholde sig i
lokaler, hvor der bliver røget. Hun er ikke tilfreds
med den kommende rygelov, og mener at
rygning kun bør foregå udenfor.
En behagelig duft af varm kaffe og frisk brød
svæver i det lille lokale. Ved et par små borde
sidder venindepar og sludrer lavmælt, mens
de gennem de store vinduer ud mod gaden
diskret følger forbipasserende med øjnene.
Vi er på kaffebar i Århus midtby, men ikke
hvilken som helst kaffebar. Her er nemlig
100 % røgfrit indendørs. Og sådan er det
nødt til at være, når Pia Strandgaard, skal
en tur i byen.
- Jeg kan slet ikke tåle røg, fortæller Pia,
jeg får det simpelthen så dårligt og det kradser
langt ned i halsen. Hvis nogen ryger i nærheden
af mig, er jeg nødt til at gå min vej.
- I september hvor jeg fyldte 50, havde
min mand inviteret mig på middag på fin
restaurant nede på havnen. Han troede,
den var helt røgfri, men mens vi sad midt i
middagen, var der alligevel nogle af de andre
gæster, der røg, og så måtte vi bare skynde os
at forlade det hele.
Pia er fuld af liv og store smil, som hun
sidder og fortæller sin historie over en kop
kaffe. Men for et par år siden var der nu ikke
meget at smile af.
Lægerne har
aldrig set noget lignende
Pia har et helt almindeligt problem: Hun kan
ikke tåle cigaretrøg. Men årsagen er i hendes
tilfælde ganske speciel. Hun har siden 2004
lidt af den meget sjældne sygdom amyloidose,
som skyldes aflejring af forskellige former
for proteiner i kroppen. Ikke nok med det,
så har hun en helt særlig udgave af sygdommen,
der normalt aldrig angriber lungerne,
men som i Pias tilfælde alligevel sidder på
lungerne. Sygdommen giver hende nedsat
lungefunktion, og hun skal hver 3. måned til
Rigshospitalet i København for at få fjernet
aflejringer på sine bronkier (det forgrenede
net af luftrør i lungerne).
Hendes værste gene i det daglige er andre
menneskers tobaksrøg, der giver hende vejrtrækningsbesvær,
hovedpine og kvalme.
Slut med at gå i byen
Pia oplever ofte, hvordan hun er afskåret fra
at gå i byen eller deltage i forskellige sociale
sammenhænge på grund af den danske ”røgkultur”.
- Det bevirker, at jeg ikke kan komme
nogen steder, at jeg ikke kan komme i byen,
og det er bare træls, siger Pia på rigtig århusiansk
manér.
- Vi har en nabo, som gerne vil have os på
besøg, men han er ryger, og selvom han ikke
ryger, mens jeg er der, så hænger røgen jo i
gardiner og møbler, så det duer ikke rigtigt.
”Det er jeg kraftedeme
ligeglad med”
Pia bliver bedre og bedre til at sige fra over
for folk, der ryger i nærheden af hende og
bede dem tage hensyn til hende. Men det
er ikke nemt, og det kræver overvindelse
hver gang:
- Jeg har altid haft det svært ved at gå hen
og sige noget til folk, der sidder og ryger, hvor
man faktisk ikke må ryge. For jeg er bange for,
at de tænker, at man er hysterisk. For nylig
mandede jeg mig op og sagde noget til en
mand, der sad og røg i ikke-ryger enden i et
6 LUNGENYT nr. 6 2006