perspektiv 1-2015 lsamlet

Recommendations

Info

DIGITAL DEMENS Vi, og især undervisere og politikere, er nødt til at forstå, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi lærer bedst, mener Manfred Spitzer. Ny viden bliver lagret ved, at der bliver sendt impulser mellem hjernens nerveceller via synapserne – cellernes forbindelsesled. Jo mere vi fordyber os og arbejder intensivt med et emne, jo flere impulser bliver der sendt, jo flere forandringer sker der i synapserne, og jo bedre husker vi stoffet. DER ER INGEN SMUT- HULLER. INDLÆRING ER HÅRDT ARBEJDE. VI LÆRER IKKE VED AT SURFE OG SKIMME Hjernen er ifølge Manfred Spitzer den mest dynamiske del af vores krop og forandrer sig efter, hvad vi bruger den til. Hjernen har 100 milliarder nerveceller, der hver har op til 10.000 forbindelser til andre nerveceller, og i de dele af hjernen, vi bruger, vokser synapserne, mens de skrumper eller forsvinder i de dele, vi ikke bruger. Evnen til at orientere os og finde vej holder for eksempel til i hippocampus, der sidder i hver tindingelap. En gruppe taxachauffører i London fik for eksempel i 2000 målt deres hippocampus, da de begyndte som chauffør, og igen tre år efter. Den var vokset betydeligt. På samme måde kan man måle, at området i hjernen for visuel bevægelse vokser, hvis du lærer at jonglere, og området, der styrer venstre hånd, forstørres, hvis du lærer at spille guitar eller violin. De impulser, vi får fra oplevelser, følelser, tanker og handlinger, efterlader hukommelsesspor, der på scanninger kan ses som stier i hjernen. Et simpelt eksperiment, hvor personer får vist en række ord og blot skal konstatere, hvilke der er skrevet D med store eller små bogstaver, resulterer i, at de ikke kan huske ret mange af ordene bagefter. Skal forsøgspersonerne derimod tage stilling til, hvilke ord der beskriver noget levende og ikke levende, så husker de ordene langt bedre. Hukommelsen er altså afhængig af, hvad vi foretager os med informationerne. - Der er ingen smuthuller. Indlæring er hårdt arbejde. TÆNK, HVIS MAN BRUGTE DE MIDLER, MAN BRUGER PÅ DIGITALT UDSTYR I SKOLERNE, TIL AT ANSÆTTE FLERE LÆRERE. I skolen må målet være, at eleverne lærer at tænke selv, skaffer sig viden fra kilder på egen hånd, udøver kildekritik og fører brikkerne i »puslespil« sammen til en meningsfuld helhed. Det kræver fordybelse og bearbejdning af stoffet, siger Manfred Spitzer, der mener, at de digitale redskaber modvirker netop det. - Det digitale gør tingene lettere for os og overtager dermed noget af det arbejde, vores hjerne skulle gøre. Vores indsats bliver mere overfladisk. Vi skimmer tekster på computerskærmen, vi surfer for at finde informationer på nettet og så videre. Når børn for eksempel bruger pegefingeren til at flytte ord rundt på iPaden eller tappe på det rigtige ord eller bogstav, så er det en mere overfladisk handling i forhold til at skrive det med en blyant, siger Manfred Spitzer. Og det har betydning for hukommelsen og hjernens udvikling. FORSKNING Den økonomiske tænketank The National Bureau of Economic Research lavede i 2010 et forskningsprojekt for at undersøge, om bærbare computere i hjemmet førte til bedre uddannelse. På baggrund af data fra en halv million elever i femte til ottende klasse i den amerikanske stat North Carolina konkluderede forskerne, at de elever, der fik en bærbar computer og adgang til internettet, også fik dårligere skoleresultater. »Students who gain access to a home computer between 5th and 8th grade tend to witness a persistent decline in reading and math test scores«, skriver de i deres konklusion. Fra 2005 til 2009 fulgte forskere virkningen af brug af internettet på 900 portugisiske skoler. Resultatet var ikke entydigt, men hos elever i 9. klasse så man en forværring af deres 14 · Perspektiv · Januar <strong>2015</strong>
skoleresultater, efter de fik adgang til internettet. Forværringen var mest markant blandt drengene og på de skoler, der i forvejen kæmpede med udfordrede elever. Det handler også om, at internettet og computerspil tager tid fra læring og er opmærksomhedsforstyrrende, fordi det hele tiden er tilgængeligt, mener Manfred Spitzer. Et argument for at indføre den digitale teknologi i offentlige skoler og børnehaver er ofte, at de svage elever og børn ikke skal hægtes af, fordi de ikke har en computer eller iPad derhjemme. Men i virkeligheden sker det modsatte, argumenterer han. - Det er ofte i socialt svage familier, at brug af computere tager overhånd. Forældrene, der har sparet sammen til at give barnet en computer, forringer faktisk dets muligheder for en uddannelse og gør den sociale kløft større, siger han og mener generelt, at børns adgang til det digitale tv også skal begrænses så vidt muligt. Blandt andet med det argument at børn og unge lettere bliver afhængige af den digitale teknologi. DIGITAL DEMENS I Sydkorea, der har et af verdens største forbrug af informationsteknologi, opstod begrebet digital demens i 2007. Læger landet over begyndte systematisk at observere et stigende antal unge, der led af hukommelses-, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder og manglende evne til at relatere sig til andre mennesker. Symptomerne og tendensen kaldte de digital demens, fordi de konstaterede, at det opstod af et stort »digitalt forbrug«. I 2010 vurderede man, at 12 procent af eleverne i de sydkoreanske skoler var afhængige af internettet. I Tyskland konkluderes det i en årlig rusmiddelrapport fra 2012, at 1,4 millioner tyskere har store problemer med internettet, og at en kvart million 14-15-årige er afhængige af at være på nettet. Afhængighed forstået som, at man vælger at sidde foran computeren og forsømmer andre aktiviteter, har svært ved at socialisere og klarer sig dårligere i skolen. Bibliotekarerne har en vigtig rolle i udviklingen mod mere digital læring, mener Manfred Spitzer. - De skal sørge for, at alle er klar over, at internettet og søgemaskiner i sig selv er ubrugelige, hvis ikke dem, der bruger det, har masser af baggrundsviden. Man kan aldrig udskifte viden med Google. Bibliotekarer skal øge bevidstheden om forskellige IT-BRUG I DK Antallet af danskere der bruger sociale netværkstjenester på mobilen er fordoblet på to år til 2,2 millioner. Det er de 16-34 årige, der er mest aktive brugere af de sociale tjenester på mobil og computere. Kilde: Danmarks Statistik: It-anvendelse i befolkningen 2014. DET ER OFTE I SOCIALT SVAGE FAMILIER, AT BRUG AF COMPUTERE TAGER OVERHÅND. - Hvis vi fratager hjernen opgaver med at huske og fordybe sig ved at lade det digitale overtage opgaverne, så mister vi evnerne på sigt, på samme måde som vi bliver i fysisk dårlig form, hvis vi ikke bevæger os, siger neurobiolog Manfred Spitzer. Januar <strong>2015</strong> · Perspektiv · 15
Page 1 and 2: BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN J
Page 3 and 4: 01 Digitale redskaber svækker bør
Page 5 and 6: ikke at sikre, at en bog er uden fe
Page 7 and 8: BIBLIOTEKARFORBUNDET ER bibliotekar
Page 9 and 10: Mest læste på bf.dk i december 17
Page 11 and 12: DELDINVIDEN Del Din Viden er Perspe
Page 13: HUKOM- MELSEN ER AFHÆNGIG AF, HVAD
Page 17 and 18: komposition med en musikapp, og de
Page 19 and 20: Sådan fungerer adaptiv læring Pot
Page 21 and 22: Christine Bødtcher- Hansen, direkt
Page 23 and 24: Faggrupperne får ny tilskudsmodel
Page 25 and 26: Læsning i fysiske bøger hjælper
Page 27 and 28: Generalforsamling i faggruppen Fili
Page 29 and 30: Landesorg i Frankrig og talrige dem
Page 31 and 32: Biblioteket i byggeklodser Bo Jacob
Page 33 and 34: WW W DELDINVIDEN Et udpluk af de ny
Page 35 and 36: Lillan Hansen om sin rolle: Jeg har
Page 37 and 38: Initiativerne indtil videre er uden
Page 39 and 40: Læs mere om Del Din Viden på pers
Page 41 and 42: Vindere i årets lønundersøgelser
Page 43 and 44: Januar 2015 · Perspektiv · 43
Page 45 and 46: NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle
Page 47 and 48: Personnyt Vejen Kommunes Biblioteke
Page 49 and 50: I arrangementsskalenderen får du o
Page 51 and 52: ALLE VED VI Er GODE TIL rEOLEr - ME

perspektiv 1-2015 lsamlet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?