perspektiv 1-2015 lsamlet

Aktuelt interview
I begejstring over at få adgang til kulturarven gennem massedigitalisering
har vi glemt diskussionen af, hvem der giver
os adgang og på hvilke vilkår, mener Nanna Bonde Thylstrup.
I sin ph.d. The Politics of Mass Digitization har hun blandt
andet undersøgt digitaliseringsprojektet Google Books.
Adgang er ikke
svaret på alt
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Hvad er det for en diskussion, vi mangler i
forhold til massedigitaliseringen af vores
kulturarv
- Politisk har man set digitalisering som en
effektiv måde at få adgang til tingene på, og
man har fokuseret på det gode i at få adgang.
Spørgsmålene: Hvem giver os adgang Hvordan
får vi adgang Og til hvad har ikke været
dominerende, heller ikke i biblioteksregi. Den
altoverskyggende interesse har været at give
adgang.
Hvorfor er de spørgsmål vigtige
- Der er en kæmpe forskel på, om det er private
eller offentlige aktører, der digitaliserer
kulturarven. Google Books er en kommerciel
virksomhed, der rangerer materialet på sin
egen måde og har særlige kriterier for, hvad du
får frem, når du søger. Man kunne kalde deres
distribution en slags power law – jo flere,
der er interesseret i en post, jo længere frem
kommer det i søgeresultatet, for ikke at tale
om personaliserede søgeresultater. Private
aktører giver os ikke indsigt i deres algoritmer,
så vi ved for eksempel ikke, hvad vi går glip af,
eller hvorfor vi får de resultater, vi gør, ligesom
vi ikke ved, hvordan de spor, vi efterlader hos
dem, bliver brugt. Det er uigennemsigtigt på
en helt anden måde end eksempelvis et bibliotekssystem.
Vores adgang er ikke neutral,
og det er den politiske debat, der mangler. Det er først nu, vi
begynder at ane problematikkerne ved big data.
Hvorfor har vi ikke taget debatten
- Vi har set nettet som et sted, hvor vi har frihed til at søge og
finde det, vi vil. Følelsen af selvkontrol er det forførende ved
nettet, men også det farlige, for vi har den i realiteten ikke.
Politisk har massedigitaliseringen bygget på en tankegang om,
at når alt er tilgængeligt digitalt, så slipper vi for smagsdommeri,
fordi vi selv kan søge og vælge.
Hvad er så fordelen ved et projekt som Google Books
- Jeg er selv storbruger af Google Books, og derfor valgte
jeg at skrive ph.d. om projektet. Ideen om at digitalisere alle
verdens bøger er jo fantastisk, men man må bare ikke tro, at
man finder sandheden der. I Google Books kan du risikere, at en
bog er sammensat af flere forskelige bøger, eller at der er fejl
i indscanningen. Derfor kan de ikke bruges til forskning, men
gerne som inspiration.
Hvad er bibliotekarernes og informationsspecialisternes rolle
- Vi har mere behov end nogensinde for eksperter, der kan finde
det rigtige materiale og sikre os lødighed. Google Books er
ikke i nærheden af at være et bibliotek, selv om Google faktisk
var en del af et biblioteksprojekt på Stanford University, før
det blev kommercialiseret. For Google handler digitaliseringen
ikke kun om at sprede kulturarven til hele verden. Det handler
også om at forbedre egne services. For eksempel optimerede
Google sin oversættelsesmaskine, da det digitaliserede FN’s
bibliotek med materialer på 19 sprog. Googles førsteprioritet er
4
· Perspektiv · Januar 2015