perspektiv 1-2015 lsamlet

ARBEJDSTID
Det vil sige, at bibliotekarerne på Roskilde Bibliotek i højere grad
skulle have vagter på lokalbibliotekerne og omvendt. Derudover
er vi gået over til et nyt it-baseret vagtsystem, Tamigo, som har
betydet, at vagtskemaet er blevet centraliseret. I dag bliver der
lavet vagtplaner for 90 personer på en gang, hvor det tidligere var
et par bibliotekarer på de enkelte afdelinger, der lavede det for
deres kolleger. Det har skabt kaos omkring vagterne, da systemet
slet ikke er gearet til sådan en stor organisation. Der opstår derfor
tit akutvagter, fordi der mangler en medarbejder her og der, siger
Karen-Margrethe Revsbæk og fortæller, at man fra ledelsens side
er opmærksom på problemet, og at der bliver taget hånd om det.
I mellemtiden forsøger man at løse problemet, så godt man kan.
– Når det kommer til aftenvagter, arbejder vi med en »bruttotrup«,
hvor vi er tre bibliotekarer på arbejde, selv om vi egentlig
kun behøver at være to. Hvis der så mangler en på et af lokalbibliotekerne,
kan én tage derud. Men de aftener, hvor der mangler to,
opstår der problemer, siger hun.
Ved man i forvejen, at der er personalemangel, bliver man som
medarbejder kaldt på arbejde via it-systemet. Den form er der
nogle, der ikke bryder sig om.
– Det er lidt upersonligt. Før i tiden var der en, der gik rundt og
spurgte, men nu sker det ved et skema, og der er nogle, der savner
nærheden omkring det. Man vil gerne spørges personligt, siger
Karen-Margrethe Revsbæk og fortæller, at man som medarbejder
selvfølgelig har muligheden for at sige fra, når det gælder ekstravagter.
– Langt hen ad vejen siger folk ja, men der bliver altså også sagt
nej. Det er ikke sådan, at folk står med en teaterbillet og så dropper
turen i teatret og i stedet tager en aftenvagt, siger hun.
MØDETIDER FOR HELE ÅRET
Ser man bort fra det øgede antal akutvagter, oplever specialkonsulent
i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal generelt, at beslutninger
om ændringer i medarbejdernes skemaer sker hyppigere
end tidligere.
– Det er mit indtryk, at man før i tiden havde et skema, der blev
lavet om med længere intervaller, men at det i dag sker oftere –
også i takt med de mange organisationsændringer, siger hun. Lone
Rosendal mener, at det er afgørende for medarbejderne, at de får
skemaændringer at vide i god tid, så de kan få arbejde og fritid til
at gå op. Men hun vil ikke give et konkret bud på en tidsramme.
– Hvornår, man som medarbejder skal have information om ændringer,
kommer selvfølgelig an på ændringernes størrelse, og hvor
indgribende de er for medarbejderne. Det drøfter vi løbende med
tillidsrepræsentanterne.
Et sted, hvor medarbejderne får deres skema i god tid, er på
Koldingbibliotekerne. Her har man i de senere år udvidet åbningstiderne,
samtidig med at stillinger er blevet beskåret. Men ifølge
bibliotekar Jesper Tobias Albrechtsen er der i dag alligevel nogle
rammer, der gør, at han ved præcis, hvornår han skal arbejde.
Derfor er et øget antal vagter på skæve tider heller ikke et problem
for ham.
– Hvert år får vi et normskema over mødetider for hele året.
Jeg har en fast aftenvagt om ugen, og så har jeg en aftenvagt
hver niende tirsdag. Det hele er sat ind i skemaet og er meget
gennemskueligt, siger han, der ser det øgede
antal aftenvagter som et arbejdsvilkår, han
godt kan leve med, på trods af at han er far til
fem børn mellem syv og 13 år.
– Når man ved det så langt frem i tiden, er
det jo til at planlægge sig ud af. Samtidig giver
det, at jeg nogle gange først skal møde senere
på dagen, mig mulighed for at ordne nogle ting
derhjemme. Det passer mig glimrende, siger
han, der også har en lørdagsvagt hver 6. lørdag
og en søndagsvagt to gange om året. Og selv
om der også er akutvagter, der skal dækkes,
oplever han heller ikke det som generende i forhold
til hans privatliv, fordi man på biblioteket
arbejder med bagvagter.
– Hver torsdag er jeg bagvagt. Det vil sige,
at jeg ved, at jeg kan blive kaldt ind, hvis der er
sygdom, men det ved jeg jo i forvejen, og min
kone ved det, så det er ikke noget, der kommer
bag på mig eller hende, siger han.
– Jeg oplever også, at de kolleger, jeg har
talt med, er tilfredse. De ved, hvordan deres
arbejdsliv ser ud i forvejen, fordi planlægningen
er så god. Og jeg har stor respekt for, at skemagruppen
har lavet det store stykke arbejde
med at få fordelingen af de skæve arbejdstider
og udvidede åbningstider til at blive så lempelig
for kollegerne, som det er blevet.
FOR LIDT KOMPENSATION
Men hvad gør du, hvis du er på en arbejdsplads,
hvor det hele alligevel skrider af og til. Skal du
så takke ja til en fast totimers lørdagsvagt
Ifølge Bibliotekarforbundets Lone Rosendal
må en arbejdsgiver i princippet godt bede dig
om at komme på arbejde to timer en lørdag,
ligesom du også kan blive bedt om at tage flere
aftenvagter på en uge.
– Det er ikke reguleret af overenskomsten,
hvordan arbejdstiden skal placeres, men med
god personalepolitik og dialog med medarbejderne
kan man komme langt. I forhold til de to
timer om dagen er det imidlertid et af kravene
fra tillidsrepræsentanterne til næste overenskomst,
at man som minimum skal kaldes på
arbejde i fire timer, siger hun.
Når det gælder, hvor meget man som bibliotekar
bliver kompenseret for de skæve vagter,
mener hun, at det generelt er for lidt.
– Vagttillæggene forhandles lokalt og efter
belastning, og udover ekstra kompensation for
søndage ligger det typisk på 600 kroner om
måneden, så det er jo ikke så meget. Det er
derfor vigtigt, at man lokalt løbende sikrer, at
aftalerne afspejler de lokale forhold.
44· Perspektiv · Januar 2015