når det umulige samarbejde lykkes - Danish Design Association

konklusioner
Dos and don’ts: Fængslerne
Meget foregår omkring udviklingsgrupperne.
Jo længere projektet skrider frem,
jo flere skal inddrages, og løsninger skal
præsenteres for og udbredes til en bredere
kreds.
Derfor er det nødvendigt at forankre
udviklingsgruppens tiltag i det arbejde,
som allerede udføres i fængslerne og i
Kriminalforsorgen generelt.
Projektets resultater må for enhver pris
ikke blive fremmedlegemer, som ingen
føler ansvar for eller tager ejerskab til.
Fasthold topledelsesfokus på udviklingsgruppens
arbejde. De er sammen
med afdelingsledelsen garant for, at udviklingsgruppens
løsninger bliver implementeret
– og for at udviklingsgruppen tror på,
at løsningerne kan blive til noget, som der
bliver fulgt op på.
LÆRING: Ledelser er meget beslutningsorienterede,
og en brugerdreven proces
kræver ledere, der er klar til at handle og
beslutte på baggrund af det, som brugerne
indstiller. Imidlertid er det helt afgørende,
at projektet ikke tages ud af hænderne på
brugerne i den fase, hvor det skal implementeres.
Her er det ”lederen som sekretær for
medarbejderne”. Det bevarer engagementet
i brugergruppen, hvilket er helt afgørende i
institutioner, hvor ledelsen under alle omstændigheder
ikke kan være til stede altid.
Informér løbende resten af fængslet om
projektet, så der ikke opstår rygter, og så
resultaterne ikke kommer som en overraskelse.
Det er også med til at synliggøre
udviklingsgruppens arbejde, så de øvrige
indsatte og ansatte ved, at arbejdet fører
til noget. Information er lettere sagt end
gjort – og i et fængsel kan det udgøre et
projekt i sig selv at skabe velfungerende
information. Tal derfor med brugerne om,
hvordan informationen formidles bedst.
Inddrag øvrige indsatte og ansatte i
udviklingsgruppens arbejde, så idéer og
løsninger testes og kvalificeres af udefrakommende.
Fx via konsultationsgrupper
med repræsentanter fra flere afdelinger.
Eller ved hjælp af hele afdelinger, som
kommenterer på og nikker til projektet.
Det højner forståelsen, kvaliteten og legitimitetsgrundlaget
for udviklingsgruppens
arbejde – og det fremmer implementeringen
af løsningerne.
Fællesskabet er nøglen. Fællesskabet
har afgørende betydning for den enkeltes
trivsel og følelse af sikkerhed både i
indsatte- og ansattegruppen. Negative
normer fremsættes ofte meget bombastisk,
hvilket gør det vanskeligt at skille sig
ud fra fællesskabet. Skab derfor positivt
rum for kollektive beslutninger, hvor indsatte
og ansatte (hver for sig og sammen),
godkender løsningsidéer. Udnyt sammenholdet
positivt, ellers arbejder det imod
projektet.
Find ressourcepersoner – høj eller lav,
indsat eller ansat og inviter dem til at
deltage. Idéer og løsninger vil ofte koble
sig til erfaringer med eksisterende arbejde
med fritid, sagsbehandling, uddannelse
etc.
side 16
når det umulige samarbejde lykkes side 17