når det umulige samarbejde lykkes - Danish Design Association

afrapportering
En proces i 11 trin
Erfaringer fra det konkrete projekt kan
sammenfattes i et forløb med 11 trin. Et
bud på processens 11 trin og deres indhold
kunne se således ud:
1. Udgangspunktet
Første skridt er baggrundsresearch på
området for at sikre, at processen tager
udgangspunkt i den gældende status på
området: Hvad ved vi i udgangspunktet
om området – hvad er tilgængeligt af
beskrivelser, statusrapporter, evalueringer,
mv.
2. Målsætningen
Næste skridt er afklaring af den overordnede
målsætning for udviklingen: Hvad
er det overordnede mål inden for området
i fremtiden Det kan afklares ved fx
interviews med nøgleinteressenter, samt
diskussioner blandt de ansvarlige. Brugen
af fx fremtidsscenarier, som skitserer
de overordnede ønskede (og uønskede)
udviklingsmuligheder, kan være et nyttigt
redskab.
3. Best practice
Dernæst er det en god idé at give sig tid
til opsamling af best practice på området:
Hvem er langt fremme med at opfylde
lignende målsætninger, og hvordan gør
de Det kan bl.a. ske ved (international)
desk research, brug af ekspertinterviews,
studieture mv.
4. Udvælgelse af deltagere
Når målsætningerne er afklaret, bør
kernedeltagerne i den videre udviklingsproces
identificeres: Hvem er de vigtigste
interessenter; blandt brugerne, udøverne
og de øvrige ”partnere” i gennemførelsen
af målsætningerne Der bør tilstræbes
så stor repræsentation af de forskellige
tilgange og erfaringer på området som
muligt for at sikre synergi.
Udviklingsgruppens deltagere skal fungere
som repræsentanter for de vigtigste
interessenter i projektet og skal sammensættes
med henblik på at skabe den
bedst mulige repræsentation af disse.
Deltagerne i udviklingsgruppen bærer rollen
som ambassadører for projektet i de
repræsenterede grupper.
5. Brugerundersøgelse
Når brugerdeltagerne er identificeret, skal
deres ønsker og behov, ideer og erfaringer
undersøges i dybden. Målet er at komme
helt ind ”under huden” på interessenterne
og opnå en dyb forståelse af, hvordan
området fungerer i praksis. Derfor er traditionelle
spørgeskemaundersøgelser og
fokusgrupper sjældent nok. I stedet kan
der anvendes metoder som åbne spørgeskemaer
eller ”essays”, personlige dybdeinterviews,
”overvågninger” (med video eller
observanter) eller simulering/afprøvning
af praksis, etc.
6. Idéoplæg
På baggrund af brugerundersøgelsen
udarbejdes oplæg, der skal fungere som
katalysator for udviklingsgruppernes
videre idéudvikling. Derfor skal så mange
iagttagelser, ideer, pointer mv. fra undersøgelsen
med – i en så konkret form som
muligt, der gerne må provokere til nye
ideer og forslag. Her er det traditionelle
rapportformat sjældent nyttigt. I stedet
kan anvendes kort, plancher eller lignende
med ideer, problemer og statements.
7. Idéudvikling
Næste skridt er at lade udviklingsgrupperne
påbegynde idéudviklingen. Målet
er, at grupperne udvikler nye – og gerne
innovative eller anderledes – ideer til
løsninger på de (ofte komplekse) behov
og muligheder, brugerundersøgelsen har
tegnet. Metoderne er typisk faciliteret
gruppearbejde i udviklingsgruppen.
8. Fokusering
Når der er udviklet en bruttoliste af ideer,
skal der udvælges en række til videre
bearbejdning. Målet er at sikre, at den
resterende del af arbejdet er fokuseret på
de bedste og mest perspektivrige ideer.
Det kan ske ved at deltagerne sammen
diskuterer sig til rette, eller ved simpel
afstemning. Sæt god tid af til at evaluere
og udpege de mest relevante ideer.
side 52
når det umulige samarbejde lykkes side 53