KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

Evaluering af 

Modelprojekt Børn & unge generelt 

Et delprojekt i strategien 

Krop, mad & bevægelse

Evaluering af Modelprojekt Børn og unge generelt 

Et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 

Rapporten er udarbejdet af: 

Anders Lindelof, stud. med. og bachelor i etnografi 

og 

Arbejdsgruppen: 

Rune Methling, projektkoordinator 

Malene Andersen, projektkoordinator 

Kirsten Vinther-Jensen, ledende sundhedskonsulent 

Inge Wittrup, projektkoordinator 

– alle fra Sundhedsfremmeenheden,Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 

Udgivet af Sundhedsfremmeenheden, 

Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 

Rapporten kan rekvireres fra 

Center for Folkesundhed 

Olof Palmes Allé 15 

8200 Århus N. 

Tlf.: 8728 4710 

Det er muligt at downloade rapporten på www.kropmadbevaegelse.dk 

Yderligere information om projektet: 

Kontorchef i Center for Folkesundhed Kirsten Vinther-Jensen 

Rapporten er trykt i december 2006 

Grafisk design/illustration: Smidstrup – design og kommunikation

Indholdsfortegnelse 

Kort resumé 5 

Indledning 7 

Om evalueringen af modelprojekt Børn og unge generelt 12 

Udvælgelse af institutioner til evalueringen 12 

Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt 14 

Formål med evaluering 14 

Evalueringsdesign 14 

Metodisk tilgang 15 

Rapportens opbygning 16 

Del 1 – Beskrivelse og vurdering af konkrete aktiviteter 17 

Dagplejen 17 

Madaktiviteter 17 

Sund mad i dagplejen – aktive børn i køkkenet 17 

Dagplejens kostpolitik 17 

Bevægelsesaktiviteter 18 

Motorik i dagplejen 18 

Kurser 19 

Samlet vurdering 19 

Målsætninger, visioner og principper 20 

Daginstitutionen 21 


Fødselsdagsbrochure 21 

Madpakkedag 22 

Daginstitutionens kostpolitik 23 


‘Idræt & musik’ og ‘Idræt som naturlig del i hverdagen’ 23 

Kurser 24 


Målsætninger, visioner og principper 25

Skoler 27 

Skole 1 27 


Madpakkeugen 27 

Skolebod 29 

Skolens kostpolitik 30 


Aktivitetstasker 30 

Legepatruljen 31 

Tværgående aktiviteter 32 

Fordybelsesuge 32 

Kurser 33 



Skole 2 34 


Skolens kostpolitik 34 


Legepatrulje 34 

Selvtransport af elever 35 

“Pulsen op” 37 

Øvrige tiltag 37 

Tværgående aktiviteter. 37 

Emneuge 37 

Kurser 38 



DEL 2 – Analyse af centrale temaer 41 

Institutionernes eksterne samarbejde 41 

Institutionernes interne samarbejde 41 

Politikker omsat i praksis 42 

Regler eller opfordring 43 

Forældresamarbejdet 44 

Sund fornuft kontra visioner, principper og målsætninger 44 

Institutionernes samarbejde med Krop, mad & bevægelse 45 

Institutionernes kommentarer til Krop, mad & bevægelse 46 

Konklusion 47 

Perspektivering 49 

Bilagsliste 51 

4

Kort resumé 

Denne rapport er en kvalitativ evaluering af modelprojektet Børn og unge generelt i Århus 

Amts strategi Krop, mad & bevægelse. Rapporten udgør en af de tre afrapporteringer om 

projektet, hvor de to øvrige er en oversigt over de samlede aktiviteter på projektets 

hjemmeside og en film udarbejdet i samarbejde med tv-kanalen dk4 med visuelle eksempler 

fra forskellige arenaer og samtaler med aktørerne. Projektet er gennemført i perioden 

januar 2005 til juli 2006. 

I 2004 vedtog Århus Amtsråd strategien Krop, mad & bevægelse til fremme af fysisk aktivitet, 

sunde kostvaner og forebyggelse af fedme. Med udgangspunkt i strategiens målgrupper 

og arenaer blev der igangsat en række modelprojekter herunder projektet Børn 

og unge generelt. I projektet deltog 13 skoler, 12 fritidstilbud, 11 daginstitutioner og 4 

dagplejer fra 11 udvalgte kommuner i Århus Amt. Fire af disse institutioner er udvalgt 

til at indgå i denne evaluering. 

Projektets formål er at skabe sundere bevægelses- og madvaner gennem konkrete lokale 

initiativer i børnenes hverdag. En sundhedsfremmende indsats med fokus på at gøre det 

sunde valg til det sjove valg er højt prioriteret blandt andet gennem sociale og legende 

aktiviteter. 

De empiriske kvalitative data til denne evaluering er indsamlet gennem case-studier, hvor 

evaluator har fulgt livet på hver af de fire udvalgte institutioner i tre eller fire dage. Han 

har lavet deltagerobservation og interviewet de ansatte, og hvor det var muligt børn og 

forældre. 

Alle fire institutioner havde igangsat en række aktiviteter målrettet mad og bevægelse 

samt andre sundhedsfremmende og forebyggende tværfaglige aktiviteter. Desuden havde 

de alle arbejdet med at udarbejde sundhedspolitikker typisk en kostpolitik. 

De ansatte på alle fire institutioner beskriver generelt projektet som en succes. De færdigheder, 

de ansatte i dagplejen lærte, blev omsat i dagligdagen, både når de var sammen 

med andre dagplejer, og når de var alene i hjemmet. I daginstitutionen blev der indført 

andre former for leg og mere bevægelse, hvorimod det kneb mere med at integrere 

kostpolitikken i børnenes hverdag i institutionen. Den ene skole havde med stor succes 

implementeret mange bevægelsesaktiviteter og havde en restriktiv kostpolitik. Der var 

imidlertid forskel på lærernes engagement og vilje til at håndhæve politikken, hvilket 

afspejlede sig i en forskellig praksis. Den anden skole havde en god bevægelses- og kostpolitik 

og havde integreret flere aktiviteter i elevernes hverdag. Der var dog ikke i alle 

tilfælde overensstemmelse mellem de gode intentioner og den praktiske hverdag. 

Forudsætningen for at modtage økonomisk støtte til en lokal aktivitet var, at der blev 

udarbejdet en formel ansøgning. Disse ansøgningsskemaer var en kilde til frustration og 

blev mødt med kritik hos deltagerne. Proceduren blev fastholdt af flere grunde. Det var 

en god måde at skabe et samlet overblik over projekters mange forskellige aktiviteter. 

Det var et godt udgangspunkt for faglig sparring med projektkoordinatorerne. Det gav 

mulighed for kvalitetssikring. 

Et positiv forældresamarbejde er en forudsætning for at lykkes med målsætningen i projektet. 

Langt de fleste forældre var engagerede og støttede op om projektets idé og 

handling – selv om det ikke altid var let for den enkelte forælder at efterleve principperne. 

De ansatte efterlyste værktøjer til at komme i kontakt med den gruppe forældre, 

som ikke deltager i forældrearrangementer eller på anden vis er aktive. 

Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt. Et delprojekt i Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse 

5

Alle interviewede børn og forældre udtrykte, at de generelt havde fået en større forståelse 

for sundhedsfaglige forhold gennem de forskellige aktiviteter, der var igangsat. 

Helt overordnet har bevægelsesaktiviteter haft større gennemslagskraft end aktiviteter 

med fokus på mad. Deltagerne i projektet har fokuseret på igangsætning af lokale konkrete 

aktiviteter og har i mindre grad har gjort brug af de tværinstitutionelle og tværfaglige 

styregrupper, der blev nedsat i de deltagende kommuner. De lokale indsatser har 

i høj grad været båret af ildsjæle. På skolerne har ildsjælene generelt savnet kollegial 

opbakning, men har til gengæld haft ledelsens opbakning. Manglende kollegial konsensus 

om det sundhedsfremmende arbejde kommer til udtryk ved en personafhængig implementering 

af de sundhedsfremmende politikker. 

På tværs af de fire institutioner er der forskel på hvor restriktive retningslinerne for 

arbejdet med sundere mad- og bevægelsesvaner er formuleret og gennemført. Forskellene 

bunder ofte i de involverede personers holdning til, i hvilken udstrækning sundhed er 

et personligt eller institutionelt anliggende. 

Strategien Krop, mad & bevægelse og de skitserede principper, visioner og målsætninger 

var generelt ikke noget de enkelte institutioner forholdt sig aktivt og specifikt til i udviklingen 

af de konkrete aktiviteter. På trods af dette er aktiviteterne planlagt og gennemført 

helt i overensstemmelse med de sundhedsfremmende intentioner i strategien. 

6

Indledning 

I marts 2004 vedtog Århus Amtsråd strategien Krop, mad & bevægelse, Århus Amts strategi 

for fremme af fysisk aktivitet, sunde kostvaner og forebyggelse af fedme blandt amtets 

borgere. 

De overordnede målsætninger for Krop, mad & bevægelse er, at forbedre folkesundheden 

blandt børn og voksne ved, at: 

• Øge andelen af fysisk aktive 

• Fremme sunde kostvaner 

• Standse væksten af overvægtige 

• Fastholde vægttabet hos patienter, der har været i behandling for fedme. 

Målgrupperne for Krop, mad & bevægelse er: 

• Børn og unge generelt 

• Børn og unge med overvægt eller særlig risiko for at udvikle overvægt 

• Voksne, som er fysisk inaktive eller moderat overvægtige 

• Patienter, der har været i behandling for fedme. 

Denne rapport beskæftiger sig med indsatsen for Børn og unge generelt. 

I arbejdet med Krop, mad & bevægelse lægges der vægt på, at fysisk aktivitet og sunde og 

velsmagende måltider ikke blot forebygger sygdom, men i sig selv er en kilde til trivsel 

og livsglæde. Dette anses for at være en væsentlig drivkraft for at udvikle og fastholde 

sunde vaner. Indsatsen fokuserer både på sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket tilsammen 

kan øge livsglæde, trivsel og velvære samt forhindre overvægt og sygdomme. 

Visionen for Krop, mad & bevægelse er, at fysisk aktivitet og sunde kostvaner bliver en 

integreret del af hverdagen hos så mange mennesker som muligt. Indsatsen retter sig 

derfor mod de arenaer, hvor mennesker færdes til daglig. 

Aktiviteterne skal appellere til målgrupperne ved at lægge vægt på livskvalitet og glæde og 

knyttes til legende og sociale aktiviteter. Gennem flere tilbud på motions- og kostområdet 

skal det gøres lettere at vælge sunde vaner. Der er også fokus på de mange muligheder, 

der er for motion og bevægelse i forbindelse med hverdagens almindelige gøremål. 

Målgrupper, arenaer og konkrete målsætninger for Børn og unge generelt 

Den generelle indsats på børne- og ungeområdet er opdelt i to målgrupper med de 

arenaer, hvor børnene færdes i hverdagen: 

• 0-6 årige i dagpleje og daginstitutioner 

• 6-16 årige i skoler med tilhørende fritidstilbud. 

For de 0-6 årige er målsætningerne: 

• Børnene er fysisk aktive mindst én time dagligt 

• Sukkerforbruget, herunder indtaget af søde drikke, reduceres 

• Sunde kostvaner fremmes. 

For de 6-16 årige er målsætningerne: 

• Eleverne højst ser tv én time dagligt 

• Antallet af elever der går eller cykler til og fra skole fordobles 

• Forbruget af søde læskedrikke højst er 1 liter pr. uge 

• Sunde motionsvaner fremmes 

• Sunde kost- og måltidsvaner fremmes. 


7

Organisering af arbejdet 

Indsatsen i Krop, mad & bevægelse kan inddeles i tre faser: 

Indledende fase, hvor Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed i Århus 

Amt formulerede og udarbejdede strategien, på baggrund af erfaringer med borgerrettede 

indsatser og dokumenteret viden om sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 

De enkelte skridt i processen og eksempler fra arbejdet er vist i Figur 1. 

Dokumentation før igangsættelse 

Robinson,TN.;“Reducing Children’s Television Viewing to Prevent Obesity.A randomised 

Controlled Trial”. JAMA 1999;282:1561-1567 

Müller et al:“Prevention of obesity – more than an intervention. Concepts and first results of the 

Kiel Obesity Prevention Study (KOPS)”. International Journal of Obesity 2001;25:66-74 

“Danskernes kostvaner 2000-2002 – hovedresultater”,Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning, 

april 2005 

“Udviklingen i danskernes kost, 1985-2001”,Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning, 

januar 2004 

“Den danske fedmeepidemi, oplæg til en forebyggelsesindsats”, Ernæringsrådet, 2003 

“Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet”, Sundhedsstyrelsen, 2003 

“Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser 2002”, Sundhedsstyrelsen 2002 

“Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”, Sundhedsstyrelsen, Center for 

Forebyggelse, 2003 

“Hvordan har du det – Kost, motion og fedme”. Rapport nr. 3 – november 2003.Afdelingen for 

Folkesundhed, Århus Amt 

“Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10”. Regeringen, september 

2002 

Policy, strategi- og handleplan 

Krop, mad og bevægelse, Århus Amts strategi 

for fremme af fysisk aktivitet, sunde kostvaner 

og forebyggelse af fedme 2004-2007. 

Implementering (modelfasen) 

11 kommuner: 

13 skoler 

12 fritidstilbud 

4 dagplejer 

11 daginstitutioner 

4 arbejdspladser. 

Implementering (udbredelsesfasen) 

Kommunernes ansvar fra 2007 

Monitorering 

På skoler: Spørgeskema til alle deltagende 

elever 

På arbejdspladser: Sundhedsprofiler til 

ansatte 

Forskning, forsøg og udvikling 

• Etniske minoritetsbørn med overvægtsproblemer 

• Motion på opfordring 

• JobForm Djursland 

• Motivationsgrupper for diabetikere 

Evaluering 

Etniske minoritetsbørn med overvægtsproblemer 

(rapport november 2005) 

Motion på opfordring (rapport juni 2005) 

JobForm evalueres i 2006 i et samarbejde 

imellem Sundhedsfremmeeheden, JCVU og 

Jobcenter Djursland 

Motivationsgrupper evalueres 2006 i et 

samarbejde med Diabetesforeningen. 

Spørgeskema-undersøgelse og fokusgruppeinterview 

Kvalitetsudvikling 

Alle institutioner på børneområdet skriver 

projektbeskrivelser efter fast skabelon for at 

få udløst midler til deres konkrete aktiviteter. 

Registrering 

Alle aktiviteter i Krop, mad og bevægelse 

registreres og beskrives på hjemmesiden 

www.kropmadbevaegelse.dk Figur 1 

8

Udviklings- og modelfase, hvor der udvikles og igangsættes aktiviteter lokalt hos de 

udvalgte projektdeltagere. Fokus i denne fase har været, at aktiviteterne skulle være målrettet 

børnene og at der skulle indtænkes lokal forankring i forhold til de involverede 

samt implementering af aktiviteter i hverdagen. Et fokus på aktiviteter forankret i børnenes 

hverdag var valgt, for at sikre at indsatsen ville forsætte lokalt efter Krop, mad & 

bevægelse’s ophør. 

Opsamlings- og udbredelsesfase, hvor erfaringerne fra udviklings- og modelfasen udbredes, 

kommunalt, amtsligt og evt. regionalt/nationalt. 

Strukturreformens vedtagelse har haft stor betydning for gennemførelsen af strategien, 

der er blevet forkortet med 1 år. Det har fået indflydelse på organiseringen og udmøntningen 

af arbejdet. 

På overordnet niveau har det betydet, at der er målgrupper og arenaer, der ikke har fået 

den opmærksomhed de oprindeligt var tiltænkt i strategien. Ligeledes er opsamlingsudbredelsesfasen 

blevet kraftigt berørt. 

I projekt Børn og unge generelt er opsamlings- og udbredelsesfasen blevet forkortet med 

1 år og var oprindeligt sat til 1 1 ⁄2 år. Det har derfor været nødvendigt at benytte alternative 

evaluerings- og udbredelsesmetoder. 

En række tiltag har indgået i evaluering og udbredelse af Børn og unge generelt: 

• Temadag om Krop, mad & bevægelse, hvor alle projektets deltagere og de nye kommuner 

i Region Midtjylland var inviterede 

• En række evalueringsrapporter om de enkelte delprojekter, hvoraf denne rapport udgør 

én 

• To DVD-film om aktiviteter på hhv. voksenområdet og børneområdet 

• Fyrtårnprojekt – et modelprojekt om udbredelse af erfaringerne fra Børn og unge generelt. 

Projektet, som vi har valgt at kalde Fyrtårnprojekt, er et modelprojekt, hvor én udvalgt 

skole fra projekt Børn og unge generelt, udbreder erfaringer til andre skoler i den nye 

storkommune, som skolerne bliver en del af pr. 1. januar 2007. Udvælgelse af skolerne 

er foregået i samarbejde med nøglepersoner på børne- og ungeområdet samt sundhedsområdet 

i den nye kommune. Målet er at skabe et netværk mellem de deltagende skoler 

der interesserer sig for at arbejde med sundhed, som i samarbejde med kommunen 

kan implementere erfaringerne fra Krop, mad & bevægelse i det videre arbejde med sundhedsfremme 

og forebyggelse i den nye kommune. 

Det konkrete forløb 

I efteråret 2004 inviteredes kommunerne i Århus Amt til at deltage i projekt Børn og 

unge generelt. I henvendelsen til kommunerne blev der lagt vægt på følgende i forhold til 

deltagelsen: 

• At kommunerne kunne finde en skole med tilhørende fritidstilbud og en dagpleje og/eller 

daginstitution, som ønskede at arbejde med mere bevægelse og sunde kostvaner 

• At kommunen ville bidrage med løntimer til de involverede institutioners ansatte 

• At kommunen nedsatte og selv deltog i en lokal styregruppe. 

Efter en besøgsrunde til alle interesserede kommuner blev i alt 11 kommuner efterfølgende 

udvalgt til at deltage i Krop, mad & bevægelse. Der blev ved udvælgelsen lagt vægt 

på en geografisk spredning og på at få repræsenteret de områder i amtet, hvor behovet 

for igangsættelse af sundhedsaktiviteter var størst 1 . På Figur 2 ses de udvalgte kommuner, 

med deltagende institutioner. 

1 

Hvordan har du det? Kost, motion og fedme. Rapport nr. 3. Sundhedsfremmeenheden,Afdelingen 

for Folkesundhed, november 2003. 


9

• Assentoftskolen 

• Assentoftskolens SFO 

• Svalebo Børnehave 

• Dagplejen Distrikt Vest 

• Hornbæk Skole 

• SFO 

• Juniorklubben 

• Daginstitutionen Rismøllen 

• Heldagsskolen Kridthuset 

• Børnehaven Regnbuen 

PURHUS 

MARIAGER 

RANDERS 

NØRHALD 

• Glesborg Skole 

• Glesborg SFO 

• Fjellerup Børnehave 

• Dagplejen 

ROUGSØ 

• Vestre Skole 

• SFO – Vestre Skole 

• Grenå Skovbørnehave 

NØRRE DJURS 

• Præstemarksskolen 

• SFO Præstemark 

• Sct. Georgs Gårdens Børnehave 

LANGÅ 

HADSTEN 

SØNDERHALD 

ROSENHOLM 

MIDTDJURS 

GRENÅ 

RØNDE 

GJERN 

HAMMEL 

HINNERUP 

EBELTOFT 

SILKEBORG 

GALTEN 

ÅRHUS 

THEM 

RY 

HØRNING 

SKANDERBORG 

• Rosmus Skole 

• Rosmus Skole SFO 

• Børnehaven Kornblomsten 

• Balle Børnehave 

• Bryrup Skole 

• Bryrup SFO 

• Gjessø Børnehave 

ODDER 

• Lyngåskolen 

SAMSØ 

• Herskindskolen 

• SFO Kometen 

• Fritidsklub: Sirius 

• Børnehaven Nordlyset 

• Dagplejen Galten 

• Læssøesgade Skole 

• Læssøesgade SFO 

• Børnehuset Langenæs Allé 

• Parkvejens Skole 

• Heldagsskolen 

• SFO Kridthuset 

• Dagplejen 

Figur 2 

10

Kommunale/lokale styregrupper 

Kommunerne skulle sørge for, at der blev nedsat en styregruppe, hvor ledelsesrepræsentanter 

samt medarbejdere fra de involverede institutioner, dagplejere eller skoler deltog 

samt en repræsentant fra det administrative niveau i kommunen. Desuden blev der 

opfordret til at inddrage lokale sundhedsprofessionelle, så som sundhedsplejersker, tandplejere 

og børn- og ungelæger. 

Styregruppens primære opgave var at forestå den praktiske udvikling, igangsætning og 

implementering af aktiviteter til at nå målsætningerne. 

Man kan tale om en slags netværksorganisering, hvor amtet igangsætter og koordinerer 

aktiviteter samt deltager i den faglige udvikling, mens de lokale aktører forestår den 

praktiske udførelse og implementeringen af aktiviteterne. 

Strategien med visioner, målsætninger og principper er udviklet og politisk vedtaget i 

amtet, mens selve arbejdet og forankringen sker lokalt. Inden for de givne rammer 

bestemmer kommuner og modeldeltagere hvilke aktiviteter de vil igangsætte ud fra 

lokale forhold og ressourcer. 

Faglig og økonomisk støtte 

Modeldeltagerne kunne i udviklings- og modelfasen søge både om faglig og økonomisk 

støtte i Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, hvor tre projektkoordinatorer 

havde ansvaret for strategiens gennemførelse. For at opnå økonomisk støtte 

udfyldte modeldeltagerne en projektbeskrivelse efter en fast skabelon, som blev indsendt 

til Sundhedsfremmeenheden 2 . Den faglige sparring, projektkoordinatorerne og 

modeldeltagerne imellem tog sit udgangspunkt i denne beskrivelse, som samtidigt fungerede 

som en ansøgning om tildeling af midler. 

Retningslinierne for tildeling af midler var formuleret således: 

• Midlerne kan tildeles aktiviteter, der ligger inden for strategiens rammer og de opstillede målsætninger, 

dvs. aktiviteter, der fremmer bevægelse og/eller sunde mad- og måltidsvaner 

• Det er muligt at søge midler til mindre anskaffelser, der anses som nødvendige for at gennemføre 

aktiviteten 

• Midlerne kan IKKE søges til varige anskaffelser og aktiviteter, som anses for at være en del 

af skolens/daginstitutionens drift eller af igangværende aktiviteter. 

Formuleringen havde til hensigt på den ene side at skabe kvalitet i arbejdet, og på den 

anden side at være tilstrækkelig åben, så modeldeltagerne ikke følte sig presset til at 

vælge en bestemt retning i deres arbejde. 

Udgangspunktet for igangsætning af lokale initiativer i forbindelse med Krop, mad & bevægelse 

var, at modeldeltagerne tog udgangspunkt i deres egen hverdag og lokale virkelighed. 

Skolerne fik desuden mulighed for at gennemføre en web-baseret spørgeskemaundersøgelse 

om elevernes sundhedsvaner for at skabe et bedre vidensgrundlag for 

planlægning af relevante indsatser. 

2 

Se Bilag 1,Ansøgningsskema og aktivitetsbeskrivelse 


11

Om evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt 

Evalueringen af Krop, mad & bevægelse – Børn og unge generelt består af tre dele: 

Film 

I samarbejde med tv-kanalen dk4 har Krop, mad & bevægelse produceret en film om projektet. 

Filmens formål er at komme med visuelle eksempler på det konkrete arbejde i 

de forskellige arenaer, samt at høre om deltagernes arbejde med projektet. Filmen varer 

ca. 20 minutter og er vedlagt denne evalueringsrapport og kan tillige rekvireres selvstændigt. 

Hjemmeside 

På projektets hjemmeside, www.kropmadbevaegelse.dk, under Børn og unge generelt findes 

der en stor samling af materiale om projektets forløb og indhold. Bl.a. ligger der her 

beskrivelser af alle aktiviteter afviklet i projektet. Det gælder både beskrivelser af kurser 

arrangeret af Krop, mad & bevægelse, samt ikke mindst beskrivelser af alle de aktiviteter, 

der er igangsat af de medvirkende modelinstitutioner. 

Evalueringsrapport 

Tredje ben af evalueringen er denne rapport, som med udgangspunkt i udvalgte cases 

fokuserer på de initiativer, der blev igangsat og gennemført og hvordan disse konkrete 

aktiviteter stemmer overens med mål og principper i Krop, mad & bevægelse for målgrupperne 

0-6 årige og 6-16 årige. Der er blandt de mange deltagere udvalgt fire institutioner. 

Udvælgelse af institutioner til evalueringen 

For at afdække mangfoldigheden af deltagende institutioner i modelprojekt Børn og unge 

generelt på bedst mulig måde, blev følgende typer af institutioner udvalgt til evalueringen: 

• 1 repræsentant for de 4 deltagende dagplejere, 

• 1 repræsentant for de 11 deltagende daginstitutioner 

• 2 repræsentanter fra de 13 deltagende skoler med tilknyttede fritidstilbud. 

Udvælgelsen afspejler ikke helt forholdet mellem antallet af deltagere på de enkelte institutionstyper. 

Der er således et klart overtal af skolebørn, der har deltaget i projektet, 

sammenlignet med antallet af 0-6 årige børn, lige som der er flere daginstitutioner end 

dagplejer med i projektet.Vi har alligevel valgt at inkludere og præsentere både én dagpleje 

og én daginstitution, fordi vilkårene for at igangsætte sundhedsfremmende og forebyggende 

aktiviteter på disse to typer institutioner er forskellige. 

En skole har flere strenge at spille på og flere personer at trække på end daginstitutioner 

og dagplejer.Til gengæld kan det være svært at få alle til at arbejde mod fælles mål. 

Disse vilkår kan også få betydning for de muligheder, de valgte institutioner har for at 

deltage i og efterleve mål og principper i Krop, mad & bevægelse. 

Disse forhold har bl.a. afspejlet sig i antallet af igangsatte aktiviteter fordelt på institutionstype. 

Det er således skolerne, der har igangsat flest aktiviteter i projektets levetid. 

Ved at evaluere en begrænset del af de deltagende institutioner er der god mulighed for 

at komme i dybden med den enkelte type arena, frem for at lave en mere generel evaluering 

af de ca. 40 deltagende institutioner. 

12

Til udvælgelsen af institutioner, har vi lagt vægt på følgende elementer: 

• Et forholdsvist højt aktivitetsniveau 

• Aktiviteterne er sat ind i en organisatorisk ramme, så som en kost- eller sundhedspolitik 

• En geografisk og demografisk spredning. 

Alle de deltagende institutioner i projektet har igangsat aktiviteter. Nogle har fortrinsvis 

fokuseret på mad, andre på bevægelse og de fleste på begge dele. Det er også forskelligt 

hvor mange forskellige aktiviteter, den enkelte institution har været involveret i, 

hvor omfattende det har været, og i hvilken udstrækning aktiviteterne er sat ind i en 

organisatorisk ramme. 

I denne evaluering har vi lagt vægt på at fortælle den gode historie, og alle de udvalgte 

institutioner har erfaringer med at udarbejde sundhedsfremmepolitikker og har igangsat 

flere aktiviteter. 

De fire institutioner 

Dagplejen 

Dagplejegruppen ligger i et landsbysamfund i en kommune i den vestlige del af Århus 

Amt. I sognet bor godt 1000 indbyggere. 

Dagplejegruppen er udvalgt af den Kommunale dagpleje, der indgår i den kommunale 

styregruppe for Krop, mad & bevægelse. Den deltagende dagplejegruppe er 1 ud af 11 

kommunale dagplejegrupper og består af 6 dagplejere, hvor i alt 23 børn bliver passet. 

Daginstitutionen 

Daginstitutionen ligger i den nordlige del af Århus Amt. Det er en integreret institution 

med plads til 11 vuggestuebørn og 44 børn i alderen 3-6 år. Institutionen ligger i et byområde 

nær skov og vand. Byen har ca. 2500 indbyggere. 

Skole 1 

Skole 1 ligger i et landsbysamfund med ca. 1500 indbyggere i den vestlige del af Århus 

Amt. Skolen har ca. 350 elever fordelt på 2 spor fra 0.-9. klasse. Skolen dækker et meget 

stort opland af mindre småbyer. 

Skole 2 

Skole 2 er en byskole i den østlige del af Århus Amt med 635 elever fordelt på 3 spor 

fra 0.-10. klasse. Skolen ligger i en større provinsby med ca. 15.000 indbyggere. 

Evalueringsrapporten er udarbejdet af en ekstern evaluator, stud. med. og bachelor i 

etnografi og socialantropologi Anders Lindelof. Formålet med at vælge en ekstern evaluator 

har været at få en uvildig vurdering af udmøntningen af strategiens målsætninger 

og principper i forhold til målgruppen Børn og unge generelt. Det er således evaluators 

syn og holdninger, der kommer til udtryk i de efterfølgende fire hovedafsnit til og med 

konklusion på rapporten. 

En arbejdsgruppe fra Sundhedsfremmeenheden har haft løbende dialog med evaluator 

om mål og fokus og har tillige skrevet afsnittene om resumé, indledning, om evalueringen 

og perspektiveringen samt redigeret den samlede tekst.Arbejdsgruppen har bestået 

af: projektkoordinatorer for Krop, mad & bevægelse, Malene Andersen og Rune Methling, 

projektkoordinator Inge Wittrup samt ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen, 

alle fra Sundhedsfremmeenheden,Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt. 


13

Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt 

Af Anders Lindelof 

Formål med evaluering 

• at undersøge om projektet Krop, mad & bevægelse – Børn og unge generelt har levet op 

til de i strategien beskrevne visioner, principper og målsætninger. 

• at undersøge hvorvidt og hvordan de medvirkende institutioner har implementeret 

og forankret de tiltag, der er igangsat i projektets levetid. 

• at bidrage til udbredelse af erfaringer fra projektet til inspiration for andre institutioner 

og områder. 

Evalueringsdesign 

For at fremme en uvildig beskrivelse af de enkelte institutioners arbejde i Krop, mad & 

bevægelse blev evalueringen foretaget af en person, der ikke havde været del af projektet 

Krop, mad & bevægelse i forløbet, før evalueringen skulle foretages. Det skal dog 

bemærkes, at udvælgelsen af de institutioner, der skulle evalueres, var foretaget, før evaluatoren 

trådte til. 

Evaluatoren fik adgang til det samlede materiale, der forelå i forbindelse med afviklingen 

af projektet, herunder ansøgninger, svar og andet til at belyse korrespondancen mellem 

institutionen og projektkoordinatorerne i Krop, mad & bevægelse. 

Overordnet set kan evalueringsprocessen beskrives i fire trin: 

Trin 1 – forarbejde 

Forud for selve evalueringsarbejdet drøftede evaluatoren og baggrundsgruppen fra Krop, 

mad & bevægelse fremgangsmåden for evalueringen, og samtidig blev datoer sat for nye 

møder mellem parterne. Desuden blev strategien, forskellige artikler og offentlige rapporter 

omhandlende projektet udleveret til evaluator. 

Som indledende øvelser blev al korrespondance mellem den enkelte institution og Krop, 

mad & bevægelse gennemlæst. Herefter blev der formuleret en række arbejdsspørgsmål, 

der primært omhandlede implementeringen, forankringen samt personalets og – hvis 

muligt – børnenes og forældrenes vurdering af det enkelte initiativ. Desuden blev der 

formuleret arbejdsspørgsmål til at belyse andre relevante forhold som for eksempel de 

barrierer, institutionen havde oplevet i forbindelse med involveringen i Krop, mad & bevægelse, 

samarbejdet med såvel forældre som den eksterne styregruppe, der var tilknyttet 

hver enkelt institution, samt institutionens brug af og interesse for de kurser, der var 

arrangeret af projektet. Kort sagt blev alle interessante og væsentlige forhold inddraget 

før gennemførelsen af den empiriske undersøgelse. 

Trin 2 – kontakt med institutionerne 

Krop, mad & bevægelses kontaktperson på de enkelte institutioner blev kontaktet og bedt 

om at finde datoer, hvor besøg på institutionen kunne finde sted. Datoerne krævede 

både, at kontaktpersonen var til stede og havde tid til at blive interviewet, samt at en 

personalegruppe kunne samles for at blive interviewet. 

Trin 3 – empirisk undersøgelse 

Evaluatoren besøgte hver institution tre-fire dage i løbet af evalueringsperioden. Under 

disse besøg blev personalet, og hvis muligt børn og forældre, interviewet. Desuden blev 

der lavet casestudier af børnene og de ansatte. For at opnå størst indsigt i relevante 

14

emner, var besøgene planlagt på dage, hvor institutionen havde noget særligt programsat. 

Eksempelvis havde dagplejen motorikundervisning, daginstitutionen havde forældredag, 

maddag og bestyrelsesmøde og Skole 2 havde maddag for alle 5. klasserne samt forældrearrangement 

med åbningen af en hal og skolebod. Skole 1 havde ingen særlige 

aktiviteter i perioden, hvor evaluering blev gennemført. 

Trin 4 – analyse og rapportudformning 

På baggrund af transskriptionerne og de øvrige noter fra feltstudiet blev analysen udformet. 

Grundlæggende bestod analysearbejdet i at gennemlæse interviews og noter for 

derigennem at finde væsentlige temaer, der både gik igen internt på den enkelte institution 

og på tværs af institutionerne. 

Metodisk tilgang 

Deltagerobservation 

Der blev på institutionerne udført casestudier, der her refererer til besøg på institutionen, 

hvor der både blev lavet forskellige interviews og observeret forhold, der var relevante 

for institutionens samarbejde med Krop, mad & bevægelse. Sidstnævnte kaldes i fagterminologien 

deltagerobservation og er et metodisk værktøj til at opnå indsigt i individers 

forhold til de emner, der skal undersøges – her sundhed, mad, bevægelse og lignende. 

Deltagerobservation gør det muligt at følge individets egne handlinger og udsagn i dets 

naturlige miljø og med så lidt påvirkning fra en tredje part som muligt. Det er derfor centralt, 

at undersøgeren er til stede sammen med dem, der undersøges. I projekt Krop, mad 

& bevægelse var evaluatoren eksempelvis tilstede i lærerværelset, i klasseværelset, i skoleboden, 

i skolegården, på legepladsen, i frokoststuen, på gangene i frikvartererne og en 

række andre steder, hvor børn, forældre og ansatte færdedes. Eksempelvis havde 5. klasserne 

på Skole 2 en madpakkedag, hvor en diætist fortalte om mad, hvorefter eleverne 

selv skulle smøre en madpakke.Via deltagerobservation var det muligt at opleve elevernes 

reaktion på dagen samt løbende at spørge dem om de ting, de gjorde og oplevede. 

Ustrukturerede samtaler 

Disse løbende spørgsmål kan betragtes som ustrukturerede samtaler, som betegner 

netop den situation, hvor der spørges til eksempelvis nu-og-her-situationer, oplevelser 

og stemninger. De ustrukturerede samtaler er et andet metodisk værktøj, der ofte er 

blevet brugt i undersøgelsen. Blandt de mindre børn var denne samtaleform god, da de 

havde tendens til at blive generte, hvis samtalen blev mere formel. 

Semistrukturerede interviews 

Et tredje metodisk værktøj var formelle, semistrukturerede interviews, der til forskel 

fra de ustrukturerede samtaler var forberedt inden besøget på institutionen. Her var 

der på forhånd planlagt en interviewguide med overordnede spørgsmål og emner. Der 

skulle laves aftaler med de personer der skulle interviewes, ligesom der skulle findes et 

lokale, hvor interviewet kunne foregå. Fordelen ved semistrukturerede interviews er, at 

intervieweren kan gå i dybden med udvalgte emner. 

Et semistruktureret interview har samtidig en så løs struktur, at den interviewede har 

mulighed for at bidrage med nye emner. 

Forud for interviewet har der typisk været både uformelle samtaler samt deltagerobservation 

med den interviewede. Således var interviewguiden, der blev brugt under interviewet 

ofte udarbejdet på baggrund af indledende undersøgelser. 


15

Alle semistrukturerede og hovedparten af de ustrukturerede interviews blev optaget 

på bånd og senere transskriberet. Data fra observationerne blev enten indtalt som monolog 

på båndoptageren eller nedskrevet i noteform, når lejligheden passede. Udtalelser 

præsenteret i denne rapport er oftest hentet fra semistrukturerede interviews 

Rapportens opbygning 

Rapporten er opdelt i to dele: Beskrivelse og vurdering og Analyse.I beskrivelse og vurdering 

vil de konkrete tiltag, den enkelte institution udførte i samarbejde med Krop, mad 

& bevægelse, blive beskrevet og vurderet. Denne del efterfølges af analysen, hvor der laves 

en tværinstitutionel gennemgang af centrale temaer, der af evaluatoren er vurderet særligt 

interessante i forbindelse med projektet. 

Beskrivelse og vurdering 

Denne del beskæftiger sig med de enkelte institutioner og de konkrete initiativer, der 

er igangsat i forbindelse med Krop, mad & bevægelse. Ud over en beskrivelse af disse 

initiativer, inddrages de ansattes, børnenes og forældrenes vurderinger. Beskrivelserne 

er opdelt efter emnerne: mad, bevægelse og tværgående aktiviteter. 

På baggrund af de beskrevne initiativer og institutionens samlede sundhedsfremmende 

aktiviteter, vil denne del af rapporten ligeledes forholde sig til såvel de bagvedliggende 

tanker og overvejelser ved de planlagte initiativer, som implementeringen og den tidslige 

forankring af de iværksatte aktiviteter. Samtidig vurderes det i hvilken udstrækning, 

initiativerne har levet op til de principper, målsætninger og visioner som Krop, mad & 

bevægelse havde formuleret. 

I særskilte afsnit vil institutionens brug af kurser udbudt af Krop, mad & bevægelse blive 

behandlet 3 . Denne opdeling er relevant, idet en af tankerne bag udmøntningen af strategien 

har været, at tiltag der er udviklet og gennemført af institutionen selv, vil have 

bedre grundlag for efterfølgende forankring og implementering, p.g.a. større medejerskab 

fra institutionens side, end aktiviteter der er planlagt fra centralt hold. 

Sideløbende med beskrivelsen af de konkrete initiativer og brugen af kurserne vil også 

andre forhold, der relaterer sig til institutionens indsats på sundhedsområdet blive inddraget. 

Det kan eksempelvis være institutionens kostpolitik, der ofte var udarbejdet og 

forankret i institutionen, før samarbejdet med Krop, mad & bevægelse blev indledt. En 

sådan kostpolitik vil derfor ikke have direkte forbindelse til Krop, mad & bevægelse men 

vil naturligvis være en væsentlig faktor for succes, såfremt dette relaterer sig til kost. 

Hvor kostpolitikken i denne del beskrives, vil den blive inddraget i den samlede vurdering 

i rapportens analyse. 

Analyse 

Analysen vil på tværs af institutionerne behandle centrale temaer, der under evalueringsarbejdet 

er fundet væsentlige for alle institutioner og som har haft betydning for såvel 

implementeringen som forankringen af de tiltag Krop, mad & bevægelse har støttet på de 

respektive institutioner.Temaerne er: 

• Institutionernes eksterne samarbejde 

• Institutionernes interne samarbejde 

• Politikker omsat i praksis 

• Regler eller opfordring 

• Forældresamarbejde 

• Sund fornuft kontra principper, visioner og målsætninger 

• Institutionernes samarbejde med Krop, mad & bevægelse 

• Institutionernes kommentarer til Krop, mad & bevægelse. 

16 

3 

Se beskrivelser af de udbudte kurser i Bilag 2-5

Del 1 – Beskrivelse og vurdering af konkrete aktiviteter 

Dagplejen 

Madaktiviteter 

Sund mad i dagplejen – aktive børn i køkkenet 

Projektets udgangspunkt var, at dagplejerne gerne ville udnytte børnenes egne ressourcer 

i den daglige madlavning. Dagplejerne havde længe følt, at de havde været både 

tøvende og for forsigtige med at involvere børnene i madlavningen, fordi de var utrygge 

ved at udstyre børnene med køkkenredskaber som eksempelvis rivejern eller urtekniv. 

I samarbejde med en diætist blev der derfor inviteret til en fælles maddag for hele dagplejegruppen 

inklusiv børn. Her fik børnene udleveret forskellige redskaber som piskeris, 

rivejern, rengøringssvampe, knive og skeer og var med til at lave forskellige retter, 

de bagefter spiste. Som afslutning på dagen, og mens børnene sov til middag, havde diætisten 

et mere teoretisk forløb med dagplejerne, hvor hun fortalte om sund mad og de 

færdigheder og kvaliteter, børnene kunne bidrage med i forbindelse med madlavningen. 

Dagen med diætisten og børnene i køkkenet havde, ifølge dagplejerne, givet dagplejerne 

en større indsigt i, at børnene kunne bidrage praktisk i den daglige madlavning. 

Eksempelvis sagde en dagplejer: 

“Det skal vi nok lære os selv og gøre lidt mere ved – vi skal nok prøve og se det på en lidt 

anden vinkel og så sige, jamen det kan de faktisk godt, de er gamle nok til og passe på… og de 

er også gamle nok til og forstå når vi siger ‘I skal passe på med det der’”. 

Hvor de tidligere var vant til at lave maden for børnene, når børnene enten sov eller 

var optaget af noget andet, var de efter maddagen med diætisten alle begyndt at inddrage 

børnene i køkkenet, og flere af dagplejerne havde efterfølgende købt forskellige 

køkkenredskaber, som var egnede til små børn. Ingen dagplejer gjorde dog brug af børnene 

til hverdag i madlavningen, men mest når “tiden var til det” eller to dagplejere var 

på besøg hos hinanden, så den ene dagplejer kunne holde øje med de børn, der ikke 

hjalp til i køkkenet. 

Efter arrangementet var dagplejerne begyndt lejlighedsvis at aktivere børnene i køkkenet 

når der skulle laves mad. Dette at børnene blev aktiveret gennem sociale aktiviteter 

i deres hverdagsarenaer var en af Krop, mad & bevægelses visioner for projekterne 

og var et krav til alle iværksatte projekter. På trods af at dagplejerne, mente at sundhedsvanerne 

skulle grundlægges så tidligt som muligt var der en modsætning mellem 

denne interesse og omfanget af de konkrete tiltag den enkelte dagplejer gjorde med 

børnene i forbindelse med madlavningen. Det viste sig for eksempel at dagplejerne kun 

ved særlige lejligheder benyttede sig af børnenes ressourcer i køkkenet og ikke til hverdag. 

Der kan derfor argumenteres for, at dagplejerne også til hverdag kunne gøre nytte 

af børnenes evner i køkkenet. Men til dagplejernes forsvar skal siges at disse erfaringer 

er ganske nye, og at dagplejerne skal vænne sig til den nye praksis før det for alvor vil 

slå igennem i den almindelige hverdag dagplejen har med sine dagplejebørn. 

Dagplejen søgte midler til og blev tildelt støtte til aktiviteten fra Krop, mad & bevægelse. 

Dagplejens kostpolitik 

Forud for deltagelse i Krop, mad & bevægelse, var dagplejen begyndt at udarbejde en kostpolitik, 

der primært fokuserede på sundt brød og hjemmelavet grød. I forbindelse med 


17

involveringen i Krop, mad & bevægelse blev den udvalgte dagplejegruppe involveret i dette 

arbejde. 

Implementeringen af denne politik forløb relativt uproblematisk, og langt de fleste forældre 

var positive stemt overfor, at børnene fik sund mad i dagplejen. Der var dog stadig 

en mindre forældregruppe, der serverede pulvergrød for deres barn i hjemmet og 

krævede, at dagplejen gjorde det samme. Dette så dagplejerne sig nødsaget til, da deres 

udgangspunkt var, at kostpolitikken var underordnet forældrenes prioriteringer, hvorfor 

de mente, at forældrene havde det afgørende ord i forbindelse med deres barns kost. 

Dagplejerne savnede værktøjer til at nå denne forældregruppe og dermed muligheden 

for at påvirke denne forældregruppe mod en sundere livsstil. 

Bevægelsesaktiviteter 

Motorik i dagplejen 

Motorik i dagplejen udsprang af, at dagplejegruppen havde en lokal idrætshal til rådighed 

en time om ugen, som de mente kunne udnyttes bedre ved at lave mere målrettede aktiviteter 

med børnene end de almindeligt kendte lege og aktiviteter, de oftest lavede. Hvor 

de tidligere var vant til at bruge hallens redskaber traditionelt, så manglede gruppen inspiration 

og nye ideer til at lave andre og mere krævende aktiviteter, som var både sjove og 

motorisk udviklende for børnene. Samtidig havde dagplejerne et ønske om, at de aktiviteter 

de lavede i hallen også kunne bruges, når den enkelte dagplejer var alene med sin 

børnegruppe. De ville med andre ord gerne lære nogle øvelser, der kunne integreres i 

deres dagligdag med børnene, så de på den måde kunne styrke børnene sansemotorisk. 

Dagplejegruppen fik kontakt med en afspændings- og motorikpædagog, der skræddersyede 

et program til børnene, baseret på 4 sanser: Labyrint-, føle-, muskel/led- og synssansen. 

Forløbet strakte sig over otte gange, hvor pædagogen kom hver anden gang og 

introducerede nye øvelser ud fra den sans, der blev arbejdet med den pågældende dag. 

Øvelserne blev dernæst repeteret den efterfølgende gang, hvor dagplejerne var alene 

med børnene. Denne struktur havde til hensigt at give dagplejerne erfaringer med aktiviteterne 

undervejs i forløbet, med det formål at de blev mere fortrolige med aktiviteterne 

efter kurset. Det overordnede formål var, at øge chancerne for at aktiviteten efterfølgende 

blev forankret i børnenes hverdag. 

Dagplejerne var meget begejstrede for dagene med afspændings- og motorikpædagogen 

og de kunne se en positiv forskel på børnenes engagement, når de lavede de nye 

øvelser i forhold til tidligere. Dagplejerne tilkendegav, at de via pædagogens øvelser havde 

opnået større indsigt i at arbejde motorisk med børnene, idet de havde et bredere repertoire 

at tage fra. De lavede for eksempel øvelser, hvor børnene skulle gå på is med bare 

fødder, kravle gennem et tyndt rør, lege med forskellige bolde og danse til musik. Mange 

af disse øvelser kunne også bruges når den enkelte dagplejer var alene med sin egen 

børnegruppe, hvilket havde været et af de oprindelige krav. 

Ud over den umiddelbare effekt mente alle dagplejere også, at den øgede fokus på bevægelse 

ville kunne komme børnene til gode senere i deres liv. Og en dagplejer sagde: 

“Det der med og få motionen ind, fra de er helt små, det tror jeg også er motivation nok til 

at de fortsætter når de bliver ældre.” 

Der var også generel enighed om, at jo tidligere barnet fik lært sig nogle sunde vaner 

des bedre var det for barnet senere hen. 

18

Af størst interesse for dagplejerne i forbindelse med motorikprojektet var de nye ideer 

til aktiviteter.Tidligere havde dagplejerne ofte følt, at de gentog de samme lege, hvorfor 

det altid var de samme børn, der enten var meget eller lidt aktive, hvilket dagplejegruppen 

mente favoriserede nogle børn mens andre børn måske kun i mindre grad fik styrket 

deres motorik. En dagplejer sagde eksempelvis: 

“Børnene er meget mere på, end de var før, hvor der var nogle børn, der egentlig ikke rigtig 

deltog… det gør de nu!”. 

Den store styrke ved projektet var derfor at dagplejerne efter arrangementet kunne 

skifte mellem forskellige aktiviteter og lege og på den måde sikre, at alle børns aktivitetsbehov 

blev tilgodeset. 

Kurser 

Den udvalgte dagplejegruppe deltog ikke i det bevægelseskursus for de 0-3 årige, som 

blev udbudt af Krop, mad & bevægelse i foråret 2006. Kursets indhold havde mange fællestræk 

med Motorik i Dagplejen, som er beskrevet ovenfor. 

Samlet vurdering 

Begge projekter var ifølge dagplejerne succesfulde og alle mente, at de færdigheder de 

havde lært efterfølgende blev brugt i dagligdagen, både når dagplejegruppen var samlet 

i for eksempel en sportshal, og når den enkelte dagplejer var alene med sin børnegruppe 

i eget hjem. 

Både motorik- og madprojektet havde affødt nye tanker og praksiser hos den enkelte 

dagplejer, og flere af dagplejerne påpegede, at de i højere grad var blevet gjort opmærksomme 

på et mere grundlæggende træk hos børnene, nemlig at alle børn har ressourcer, 

der kan udnyttes i hverdagen. Eksempelvis sagde en af dagplejerne i relation til, hvad 

de havde lært gennem de to projekter: 

“Vi er blevet mere opmærksomme på at børnene kan en masse ting selv… vi lader dem gøre 

en hel masse ting selv… det er vi blevet mere opmærksomme på”. 

Hvor dagplejerne tidligere var tilbøjelige til at servicere børnene mere, havde involveringen 

i de to projekter resulteret i, at dagplejerne havde fået mere fokus på børnenes 

egne ressourcer. Som en anden dagplejer påpegede i forbindelse med tidligere praksis: 

“Jamen der [før projekterne] var vi nok tilbøjelige til at hjælpe og løfte og gøre ved, men altså 

de kan jo meget selv. Selv kravle ud og ind af bussen og op og ned af stolene. Jeg er hvert fald 

blevet mere opmærksom på, at det kan de jo egentlig godt”. 

Den udvalgte dagplejegruppe mødtes jævnligt og blandt andet udvekslede erfaringer om 

såvel børnenes sundhed som andre emner de interesserede sig for. På den måde støttede 

og inspirerede de hinanden til sundhedsmæssige tiltag der kunne være til gavn for 

alle børn i dagplejegruppen. Alle dagplejere forsøgte endvidere – og i tråd med visionerne 

bag Krop, mad & bevægelse – at integrere det de havde lært gennem projekterne 

i de arenaer børnene befandt sig i, eksempelvis ved også at bruge de sansemotoriske 

øvelser når dagplejeren var alene med børnene, samt at involvere børnene i den praktiske 

madlavning. 


19

Målsætninger, visioner og principper 

Overordnet var Krop, mad & bevægelses målsætninger for de 0-6-årige at sikre sunde 

mad- og måltidsvaner og bevægelse gennem leg og almindelige hverdagsaktiviteter, der 

skulle forankres lokalt. Mere specifikt var målsætningen at opnå fysisk aktivitet mindst 

en time om dagen, mindske sukkerforbruget og fremme sunde kostvaner. 

De tre niveauer i Krop, mad & bevægelses strategi (visioner, principper og målsætninger) 

var ikke eksplicitte hos dagplejerne og var ikke noget, de arbejdede med, om end de var 

opmærksomme på, at børnene fik rørt sig og fik sund mad i sunde omgivelser, jævnfør 

deres kostpolitik. 

De to aktiviteter dagplejerne havde gennemført, var således ikke tilrettelagt med udgangspunkt 

i Krop, mad & bevægelses målsætninger og visioner, men ud fra almindelig interesse 

i børnenes velfærd. Men selv om den specifikke ordlyd i strategien Krop, mad & 

bevægelse ikke fyldte meget i dagplejernes bevidsthed, var det alligevel noget, der blev 

fokuseret på og arbejdet med, da de blev antaget som alment gældende og udtryk for 

grundstenen i en sund opvækst. 

Sammen med de andre institutioners vurdering og brug af baggrundstankerne fra Krop, 

mad & bevægelse, bliver dette behandlet senere. 

20

Daginstitutionen 


Daginstitutionen havde afviklet to madaktiviteter – fødselsdagsbrochuren og madpakkedagen. 

Begge aktiviteter var knyttet til deres kostpolitik, som var vejledende, idet institutionen 

havde den holdning, at forældrene havde det overordnede ansvar for barnets mad. 

Fødselsdagsbrochure 

Udarbejdelse og trykning af en fødselsdagsbrochure til forældrene havde det overordnede 

formål, at informere om sundere fødselsdagsmad. 

Projektet kom i stand, fordi de ansatte i institutionen gennem længere tid havde oplevet, 

at den mængde mad, kage og slik, det enkelte barn delte ud i institutionen på sin 

fødselsdag, var blevet såvel mere omfattende som mere usund. Og med ca. 55 fødselsdage 

om året (ca. halvanden om ugen) blev det til en del ekstra kalorier om ugen, som 

de ansatte gerne ville forsøge at undgå. Der blev derfor i samarbejde med to forældre 

udarbejdet en fødselsdagsbrochure med ideer til sundere opskrifter, der kunne fungere 

som inspiration til erstatning for de mere usunde produkter, der ellers blev serveret til 

fødselsdage. Konkret mødtes forældregruppen og pædagogerne og fandt opskrifter, de 

mente ville være gode alternativer til den nuværende fødselsdagsmad. Det var ikke hensigten 

med fødselsdagsbrochuren at tvinge forældrene til at bruge den, men derimod at 

komme med sunde alternativer, der over tid inspirerede forældrene til at lave sundere 

mad. Daginstitutionen regnede derfor ikke med resultater umiddelbart efter udgivelsen 

af brochuren men mente, at det handlede om, at forældrene påvirkede hinanden, så det 

efterhånden blev accepteret og gængs praksis at servere sund fødselsdagsmad frem for 

slik og kage. 

Fødselsdagsbrochuren havde et halvt år efter at den var produceret endnu ikke haft den 

store effekt på fødselsdagsmaden, og den mødte relativ stor modvilje blandt forældrene, 

der ikke umiddelbart ville give deres barn eksempelvis frugt og grønt med på bekostning 

af kagemand og slik. De syntes, det var en god ide med sundere fødselsdagsmad, 

men de fleste forældre mente, at enten skulle alle undlade at give deres barn kage og 

slik med eller også ville ingen undlade det. Eksempelvis sagde en far: 

Og videre: 

“Mit barn bliver 3 år og skal have en rigtig fødselsdag med en kagemand og en masse børn, 

der råber hurra, og det er fedt, i stedet for at sidde med en gulerodskage og noget revet hvidkål, 

altså det gir ikke det samme…”. 

“Men jeg tror bare den [vanerne omkring fødselsdagen] er så svær at rykke ved, netop fordi 

det er en gang om året, ens eget barn lige står og har fødselsdag”. 

Dog kunne alle adspurgte forældre godt se det problematiske i, at børnene fik kagemand, 

sodavand og slik halvanden gang om ugen. Men der var ingen, der ville være den 

forælder, der som den første (og måske eneste) gav barnet eksempelvis frugt og ikke 

kagemand med på dets fødselsdag. 

Generelt havde fødselsdagsbrochuren ikke forældreopbakning og mange forældre følte, 

det var at svigte barnet på dets fødselsdag, hvis deres barn eksempelvis havde frugt og 

grønt med, når alle de andre børn måtte få slik og kagemænd. Som nævnt kunne mange 

forældre midlertidig godt se problematikken i de mange ekstra kalorier, fødselsdagene 

gav, og mange gav udtryk for, at hvis de opskrifter, fødselsdagsbrochuren rummede, i ste- 


21

det blev formuleret som et krav, som alle skulle følge, så ville de gerne erstatte kager 

og slik med sundere produkter. Personalet mente derimod, at det blot var et spørgsmål 

om tid før fødselsdagsbrochuren ville slå igennem, hvorefter ændringerne ville komme 

hen ad vejen. Denne holdning syntes at modstride både det forældrene sagde og det 

forældrene faktisk gjorde i forbindelse med barnets fødselsdag. 

På baggrund af forældrenes indstilling til fødselsdagsbrochuren synes denne derfor mindre 

succesfuld og der kan argumenteres for en mere bevidst styret implementeringsproces, 

hvis den skal fungere. Eksempelvis sagde en far i forbindelse med sit barns nylige 

fødselsdag: 

“Han [barnet] har haft fødselsdag for nylig, og der har vi da spurgt om det var i orden at ha 

noget med og det… ja jeg kan ikke huske om det var en flødebolle eller is – og det tror jeg 

da nok var i orden, så vidt jeg husker”. 

Denne forældre havde endda spurgt til om diverse produkter kunne gå an, men havde 

ikke fået et nej eller – ifølge farens hukommelse – fået henledt sin opmærksomhed på 

fødselsdagsbrochuren. 

Madpakkedag 

Madpakkedagen var arrangeret for forældrene og bestod i, at en diætist kom og fortalte 

om sundere madpakker. Alle forældre fik mulighed for at smøre en sund madpakke til 

deres barn. 

Som med fødselsdagsbrochuren var håbet med madpakkedagen at påvirke forældrene 

til at lave sundere madpakker til børnene. Igen var det personalets erfaring, at børnenes 

madpakker var blevet mere og mere usunde med for meget lyst brød, pålægschokolade, 

mælkesnitter og andre relativt usunde produkter. Forældrene blev derfor indbudt 

til et kostarrangement med en diætist, der fortalte om såvel sunde madpakker som 

sund mad generelt. Som afslutning på forældreaftenen var forskellige råvarer indkøbt, og 

forældrene fik mulighed for at smøre en sund madpakke til deres barn til den efterfølgende 

dag. Fremmødet til arrangementet var positivt, idet ca. halvdelen af forældrene 

mødte op. De forældre der havde deltaget havde generelt haft en god aften, eksempelvis 

sagde en mor til et barn i daginstitutionen, at hun fik rigtig meget ud af den aktive 

del, hvor ingredienserne lå på bordet, og hun selv skulle i gang med at lave en madpakke. 

Derimod syntes hun ikke, at selve foredraget, gav anledningen til nye tanker, både fordi 

hun kendte til det meste, og fordi hun mente, at det var svært at omsætte diætistens 

ord til praktisk handling.Andre forældre gav udtryk for lignende synspunkter og mente 

den praktiske del havde været sjov og lærerig, idet de havde oplevet at en sund madpakke 

kan varieres på mange måder. Dog påpegede flere, at de til daglig ikke havde tid 

til for eksempel at stege kyllingelår og bage pizzasnegle til barnets madpakke, hvorfor 

der også var et praktisk hensyn at tage. 

Grundlæggende sagde næsten alle adspurgte forældre, at det var af stor vigtighed for dem, 

at barnet fik en sund madpakke med i daginstitution. Men samtidig sagde de også, at det 

var vigtigt at barnet fik noget det kunne lide og som det derfor spiste. Forældrene mente 

dog ikke de gik på kompromis med barnets sundhed ved at give barnet, hvad det havde 

lyst til – en udtalelse der hos flere børn ikke passede med praksis, da disse på besøgsdagen 

havde lyst brød med eksempelvis pålægschokolade eller trestjernet salami på. 

Madpakkedagen var ifølge såvel personale som forældre en god oplevelse. Især den praktiske 

del, hvor forældrene selv skulle lave en sund og spændende madpakke fængede forældrene. 

Disse gav ofte udtryk for, at de syntes, de madpakker, de lavede til daglig, kunne 

22

være kedelige, og at de gerne ville give deres barn en mere spændende, men stadig sund 

madpakke med som eksempelvis sandwich eller lignende frem for traditionelle rugbrødsmadder. 

Efter arrangementet havde personalet også set sundere og mere varierede madpakker 

hos flere børn, men effekten var ved at aftage tre til fire måneder efter afholdelsen. 

Personalet mente dog, at mængden af eksempelvis mælkesnitter, chokolade og lignende 

produkter var mindsket uden dog at være helt forsvundet. De forældre, der stadig gav 

deres børn disse produkter med i madkassen var, svære at nå gennem projekter og kampagner, 

og personalet savnede værktøjer til at nå netop denne gruppe. 

Som respons på den dalende effekt af madpakkedagen havde personalet overvejet, at 

“prikke til” forældrene ved at hænge plakater og plancher op af for eksempel madpyramiden 

og de officielle kostråd, men det var på besøgstidspunktet endnu ikke sket. 

Daginstitutionens kostpolitik 

Daginstitutionen havde inden deltagelsen i Krop, mad & bevægelse udarbejdet en kostpolitik, 

hvor håbet var at forældrene selv hen ad vejen adopterede de råd og vejledninger 

kostpolitikken formulerede. Kostpolitikken gik primært ud på, at institutionen ikke 

gerne så diverse produkter, som slik, saftevand, lette snacks og den slags. På trods af at 

kostpolitikken var ment som vejledende var der dog flere af de ansatte, der kontaktede 

forældrene, hvis deres barn eksempelvis havde produkter som Danone yoghurt eller 

mælkesnitter med, men de påpegede, at det i sidste ende var forældrene der bestemte 

hvad deres barn skulle spise. 

Som opfølgning på madpakkedagen og i forlængelse af kostpolitikken havde daginstitutionen 

omstruktureret deres fælles maddag som fandt sted hver 14. dag. Tidligere var 

det kun en mindre gruppe børn, der hjalp til i køkkenet. Det blev ændret, så alle børn 

blev involveret og hele institutionen blev taget i brug til madlavning.Alle forældre bidrog 

hver med en ingrediens til de retter der blev lavet på den fælles maddag. Børnene syntes, 

det var sjovt og spændende både at lave maden og at spise den. Samtidig lagde de 

ansatte vægt på at skabe en god stemning, så børnene skulle spise stille og roligt. 


‘Idræt & musik’ og ‘Idræt som naturlig del i hverdagen’ 

Disse to aktiviteter ligger meget tæt op ad hinanden hvad angår form, indhold og udbytte 

for børnene. Derfor beskrives og kommenteres de samlet. 

De to aktiviteter udsprang af, at de ansatte savnede flere og nye bevægelseslege og aktiviteter, 

de kunne lege og bruge med børnene. Disse aktiviteter skulle bruges både i en 

nærliggende idrætshal, daginstitutionen havde til rådighed en gang om ugen, og til daglig 

på daginstitutionens egne legearealer. 

I begge projekter blev såvel ansatte som børn inspireret til at lege sjove lege med bevægelsen 

i centrum og musikken som redskab. I begge projekter kom eksterne undervisere 

og inspirerede børn og personale. 

Den ene underviser instruerede primært i gamle sanglege, der var gode til børn i daginstitutionsalderen. 

Legene var både ment som nogle pædagogerne kunne lege med børnene, 

men også som nogle børnene kunne lege uden indblanding fra de voksne. 


23

Den anden underviste personalet i, hvordan man kunne få børnene til at bevæge sig på 

nye måder i hverdagen ved hjælp af musik. 

Efter besøget af de to bevægelseseksperter gjorde de ansatte sig umage med at lege 

legene flere gange om ugen, så såvel børn som voksne fik dem ind på rygraden, og de 

blev fast inventar i institutionens dagligdag. En ansat forklarede: 

“Vi har haft en periode hvor vi 2 gange om ugen havde lege [de lege, de havde lært gennem 

de to projekter] ude på legepladsen. Det var så’n for at holde os selv fast i, at vi skal bruge de 

her lege, og de skal sidde lidt fast på rygraden af os. Børnene skulle også selv lære at kunne 

bruge dem, så de på eget initiativ kan gå i gang med dem, og det har også virket, synes jeg”. 

Træningen med legene havde blandt andet resulteret i, at børnene jævnligt selv tog initiativ 

til at lege de gamle lege enten ved selv at gå i gang eller bede en voksen om hjælp 

til at instruere legen.Vurderet på børnenes begejstring for de nye lege, mente de ansatte, 

at de to arrangementer havde været en stor succes. 

De to bevægelsesarrangementer var ifølge både ansatte, børn og forældre store succeser. 

Her fik personalet tilegnet sig nye lege og aktiviteter, der involverede børnene på 

en anden måde end eksempelvis ved at lege i gyngerne eller sandkassen, som mange 

benyttede sig af. 

Efter de to aktiviteter var personalet meget bevidst om at forankre de nye lege i institutionens 

dagligdag ved at lege dem regelmæssigt. De to tiltag havde derfor givet anledning 

til et andet bevægelsesniveau, hvor især den øgede fokus på musik havde gjort at 

andre børn end tidligere blev aktiveret. Pædagogerne var med andre ord meget begejstrede 

for de værktøjer, de havde fået gennem de to bevægelsesaktiviteter. Forældrene 

havde også bidt mærke i den øgede fokus på bevægelse, og en forælder til et 4-årigt 

barn sagde: 

“Der [i forbindelse med nye legeaktiviteter] synes jeg helt klart, at man mærker den forskel, 

at når hun [barnet] så kommer hjem, og hvis man spørger, hvordan har din dag i daginstitutionen 

været, så er der helt klart et andet referat, fordi der har hun været aktiv” 

og 

“så er det en hel anden fortælling hun kommer med, der er det ligesom om at… at der er det 

ikke legen i sandkassen, som man leger måske hver dag, og det er der ikke noget galt i, men 

der har det været en helt anden positiv måde hun har leget på”. 

Denne forælder havde oplevet, at barnet begejstret havde fortalt om de nye lege, der 

adskilte sig fra, hvad barnet ellers normalt lavede i daginstitutionen.Alle forældre mente 

desuden at børnene var meget aktive i den pågældende daginstitution, hvorfor målsætningen 

fra Krop, mad & bevægelse om minimum en times bevægelse om dagen længe 

havde været opfyldt. 

Kurser 

De pædagoger der havde været til stede ved legekurset med Gerlev Legepark, mente 

besøget var inspirerende, og de havde fået lært nye og sjove lege de kunne lege med 

børnene. Samtidig havde pædagogerne fået gode råd til, hvordan de nye lege kunne forankres 

i daginstitutionen. Pædagogerne havde efterfølgende også gjort brug af legene og 

havde forsøgt at tage legene op regelmæssigt, så hverken de eller børnene glemte dem. 

Daginstitutionen havde også takket ja til at deltage i trafikkurset, men var ikke positivt 

24

stemt overfor kurset, da de mente, det var umuligt at gennemføre i en daginstitution, 

hvor barnet oftest blev hentet og bragt i forbindelse med forældrenes arbejde. Samme 

opfattelse havde forældrene. Når forældrene blev spurgt til deres transport af barnet 

var det kun de færreste der for eksempel cyklede eller gik. I stedet tog de bilen og bragte 

og hentede typisk barnet på vej til og fra arbejde. Forældrene mente følgelig, at det ville 

tage for lang tid og være for upraktisk hvis de skulle begynde at gå eller cykle med barnet 

til og fra daginstitution. 


Hvor de to bevægelsestiltag havde givet anledning til en ændret dagligdag med primært 

andre former for leg og bevægelse havde de to kosttiltag i daginstitutionen ikke givet 

anledning til store ændringer. En indvending mod disse kosttiltag er, at de på trods af en 

formuleret kostpolitik, ikke efterfølgende blev integreret ordentligt i børnenes dagligdag 

og dermed ikke fik den store gennemslagskraft. De to madarrangementer harmonerede 

derfor ikke helt med visionerne formuleret af Krop, mad & bevægelse, hvor det blandt 

andet var hensigten, at det konkrete tiltag skulle implementeres i børnenes hverdag. 

En af årsagerne til den manglende gennemslagskraft kan måske belyses gennem et eksempel, 

hvor institutionen sender et signal, som står i skarp kontrast til såvel kostpolitik som 

de gode intentioner ved de to madarrangementer:Ved et forældrearrangement der foregik 

om eftermiddagen og gentoges hver 14. dag blev der fra personalets side serveret 

saftevand og flere forskellige slags kager, hvor såvel børn som forældre kunne spise flere 

stykker kage hver. På et spørgsmål om hvorfor man valgte netop at servere kage og saft, 

svarede personalet, at det krævede forældrene, og at de ellers ville blive sure! I forhold 

til institutionens øvrige sundhedsmæssige aktiviteter og holdninger virker dette (at servere 

kage og saft i daginstitutionen) paradoksalt og vil af nogle forældre kunne opfattes 

som om, at institutionens kostpolitik ikke er ment alvorligt. Ikke at disse eftermiddage 

per se vil afspejle sig i forældrenes madpakkevalg, men de er med til farve forældrenes 

forståelse af, hvordan daginstitutionens kostpolitik er. I forhold til strategien for Krop, 

mad & bevægelse kan der derfor indvendes at de tiltag Krop, mad & bevægelse støttede 

op omkring (her tænkes på de to madarrangementer) ikke vil fungere optimalt så længe 

institutionens øvrige sundhedsmæssige tiltag ikke stemmer overens med almindelig sundhedsinteresser 

(her tænkes på kage og saft serveret til forældredagen). 

Som sidste kommentar af relevans for implementeringen af Krop, mad & bevægelses initiativer 

skal nævnes interne forhold blandt personalegruppen. I modsætning til dagplejen 

adskilte daginstitutionen sig blandt andet ved at institutionen var større, havde flere 

ansatte og flere børn der var samlet på samme område. Man havde derfor udvalgt to 

ansatte, der udover deres normale pædagogiske virke havde det overordnede ansvar for 

institutionens sundhedsprofil, hvorfor det primært var dem, der såvel formulerede som 

iværksatte sundhedsorienterede tiltag. Disse to pædagoger var primært valgt, fordi de 

havde en personlig interesse i sundhed og mente, det var et område der skulle kæmpes 

for og arbejdes med. 


Krop mad og bevægelses målsætninger og visioner for daginstitutionens børn var de samme 

som for dagplejebørnene: 

• at være fysisk aktive i mindst en time om dagen 

• at mindske sukkerforbruget og 

• at fremme sunde kostvaner 


25

Dette skulle opnås gennem integration af dagligdagsaktiviteter, der blandt andet fokuserede 

på glæde og almindelig trivsel. 

Målsætninger og visioner var ikke noget, personalet arbejdede direkte med. Ikke fordi 

man ikke fandt dem rimelige eller vigtige, men fordi de nærmere blev set som udtryk 

for almindelig og fornuftig daginstitutions kultur. Eksempelvis var børnene aktive i langt 

over en time om dagen, og de fleste børn var så godt som hele tiden engageret i en 

eller anden form for fysisk leg i enten klatrestativ, i gynger, med mooncars eller andet. 

Samtidig havde daginstitutionen også fornemmelse for at sundere mad og bevægelsesvaner 

skulle læres gennem dagligdagsaktiviteter. Her tænkes primært på maddagen, der 

blev holdt hver 14. dag og som involverede alle børn. 

Ligeledes gjorde dette sig gældende på målsætningsområdet, hvor daginstitutionen, uafhængigt 

af Krop, mad & bevægelse havde udformet en kostpolitik, der søgte at nedbringe 

eksempelvis sodavand/saftevand/juice og som arbejdede for sundere madpakker. Dette 

var dog ikke fuldt integreret i daginstitutionens profil og personalet fastholdt ikke intentionen 

om det lave sukkerforbrug ved forældredage, hvor der både blev serveret kage 

og saft. 

26

Skoler 

To skoler var med i evalueringen og benævnes nedenfor Skole 1 og Skole 2. Begge skoler 

havde forud for deres deltagelse i Krop, mad & bevægelse haft fokus på sundhed og 

havde derfor såvel tradition for som en involveret personalegruppe at bygge videre på. 

Begge skoler havde i løbet af projektet igangsat konkrete aktiviteter, der på samme tid 

beskæftigede sig med både mad og bevægelse. Disse konkrete aktiviteter betegnes i de 

efterfølgende afsnit som tværgående aktiviteter. 

Skole 1 

Skole 1 iværksatte i løbet af aktivitets- og modelfasen i Krop, mad & bevægelse en række 

forskellige projekter og aktiviteter, der alle var forbundet med hinanden og som udgjorde 

et kontinuum af sundhedsfremmende aktiviteter. Overordnet var disse projekter og tiltag 

relateret til skolens kost- og sundhedspolitik og var, ifølge skolens kontaktperson til 

Krop, mad & bevægelse, ment som tiltag, der skulle vise både elever og forældre, at skolen 

tog såvel kost- som sundhedspolitik alvorligt. 

For at give et billede af dette kontinuerlige forløb, er aktiviteterne nedenfor sat op i 

kronologisk rækkefølge. I de efterfølgende afsnit vil de dog blive behandlet i forhold til 

hvilket tema de beskæftiger sig med, for at bevare strukturen fra de foregående afsnit. 

I kronologisk rækkefølge var aktiviteterne og projekterne på Skole 1: 

1. Uddeling af aktivitetstasker til alle skolens klasser samtidig med en madpakkedag, 

hvor alle skolens elever fik gratis frugt, brød og vand. 

2. Dette blev, en måned efter, fulgt op af en madpakkeuge for eleverne på mellemtrinnet, 

4.-6. klasse. Madpakkeugen bestod i, at der alle denne uges dage var forskellige 

aktiviteter knyttet til elevernes madpakke. 

3. Et halvt år efter åbnede en ny skolebod på skolen. For at sikre den økonomiske 

rentabilitet var den kun ment som en slags supplement til elevernes egne madpakker, 

hvorfor der kun blev solgt grovere brød, frugt og vand. 

4. Efter åbningen af skoleboden havde skolen arrangeret en temauge for alle skolens 

elever, en såkaldt fordybelsesuge med sundhed som tema. Fordybelsesugen bestod 

af en række aktiviteter af både praktisk og teoretisk art knyttet til motion og sund 

mad. 

5.Til slut etablerede skolen en legepatrulje med elever fra 7. klasse. 

Som nævnt var disse aktiviteter relateret til skolens sundhedspolitik, hvor en af hjørnestenene 

var en kostpolitik, der blandt andet sagde, “at sunde og mætte børn fungerer 

bedre socialt, samt lærer og udvikler sig bedre”. Skolens kostpolitik var derfor ikke kun 

formuleret ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt men også ud fra et socialt- og indlæringsmæssigt 

synspunkt. Involveringen med Krop, mad & bevægelse var med andre ord en 

oplagt mulighed til at få sat handling på de ord, der var nedskrevet i kostpolitikken, som 

kontaktpersonen forklarede. 


Madpakkeugen 

Madpakkeugen var arrangeret, fordi lærerne i stigende grad oplevede, at eleverne i de 

større klasser ikke havde madpakker med i skole, men enten gik ned til den lokale bager 

(alle elever i 7.-9. klasse måtte forlade skolens område i pauserne) eller helt undlod at 

spise. Skolen ville derfor gerne sætte fokus på madpakken og give eleverne forståelse 

for vigtigheden af at få sund og regelmæssig mad. 


27

Madpakkeugen var forbeholdt eleverne på mellemtrinnet og handlede både om den 

ernæringsmæssigt sunde madpakke samt måden og de forhold madpakken blev indtaget 

på og under. Begrundelsen for at netop denne elevgruppe var valgt var dels, at det 

først var fra 7. klasse eleverne måtte forlade skolen i frikvartererne, hvorfor de mindre 

årgange i teorien burde være mere modtagelige for viden om madpakker og dels var 

enormt aktive i deres pauser, hvorfor det var vigtigt, at de fik noget fornuftigt at spise. 

Forløbet af madpakkeugen bestod blandt andet af fælles madpakkespisning for hver 

årgang og dannelse af mindre madpakkegrupper, hvor eleverne skiftedes til at tage ingredienser 

med, som de andre i gruppen så deltes om. Der var også forberedt en dag, hvor 

der blev dækket fint op og eleverne spiste deres madpakke med kniv og gaffel. Endelig 

var der et madpakketag-selv-bord, hvor eleverne selv kunne tage, hvad de havde lyst til. 

Ud over disse mere praktiske aktiviteter var der sideløbende teoretiske forløb, hvor 

eleverne blev undervist i vigtigheden af den sunde mad. 

Målsætningen med madpakkeugen var på sigt, at skabe en større forståelse for madpakken 

hos eleverne og dermed opfylde de målsætninger, der var beskrevet i skolens kostpolitik. 

De involverede lærere på mellemtrinnet syntes ugen havde fungeret godt, om end de 

endnu ikke oplevede en ændring på elevernes madpakker. 

Eleverne syntes generelt, at madpakkeugen havde været sjov, men adspurgt om de enten 

selv smurte eller fik smurt en sundere madpakke efter forløbet, var svaret negativt.Alle 

adspurgte elever var dog af den opfattelse, at madpakker generelt skulle være sunde og 

var vigtige for, at man kunne fungere ordentligt i skolen. Da evaluatoren bad eleverne i 

en 6. klasse beskrive deres madpakke den pågældende dag viste det sig, at flere elever 

havde en relativt usund madpakke med eksempelvis lyst brød med pålægschokolade, da 

de ikke brød sig om rugbrød. Desuden var der mange elever, der slet ikke havde en 

madpakke med. Flere sagde, at de først spiste når de kom fra skole om eftermiddagen. 

2/3 af eleverne sagde, at de ikke spiste frugt i skolen. 

Det store debatspørgsmål i forbindelse med madpakkeugen var dog ikke ovennævnte 

aktiviteter, men en ny regel skolen havde indført for at øge kvaliteten af de omgivelser, 

madpakken blev indtaget i. Reglen betød, at alle skolens elever skulle bruge 10 minutter 

(5 minutter af timen og 5 minutter af frikvarteret) sammen med klassens lærer til 

at spise madpakke i.Tiltaget var ikke igangsat i regi af Krop, mad & bevægelse, men ligger 

alligevel i god tråd med strategien og vil derfor blive nævnt senere i rapporten. 

Både madpakkedagen- og ugen involverede både det ernæringsteoretiske perspektiv, det 

vil sige, hvorfor den sunde madpakke er vigtig, samt det praktiske, herunder tænkes både 

på de rammer måltidet indtages i, og selve madpakkens indhold. Dette læner sig opad 

visionerne og målsætningerne formuleret af Krop, mad & bevægelse. 

Når eleverne blev spurgt til betydningen af de madpakketiltag, skolen havde gjort, påpegede 

mange elever, at de havde fået en større forståelse for, at sunde madpakker godt kan bestå 

af andet end traditionelle rugbrødsmadder, som de syntes var meget kedelige. Der var dog 

ingen elever, der på baggrund af de to projekter havde ændret deres madpakke til det sundere, 

selvom de sagde, at de havde fået en større fornemmelse for mad og sundhed. 

Overordnet i forbindelse med de to madpakkearrangementer, havde skolen iværksat 

aktiviteter, der understøttede en sundere madpakkekultur. Både i form af den ernæringsmæssigt 

sunde madpakke men også i form af forhold, der sikrede, at madpakken blev 

28

spist, og at børnene fik en god oplevelse, når de spiste den. Netop det, at man fra skolens 

side ville sikre børnene en god oplevelse, når de spiste, var et forhold mange lærere 

syntes var væsentligt og et forhold de mente, der skulle arbejdes mere med. 

Skolebod 

I foråret 2006 åbnede skolens nye skolebod. Denne skolebod var en konsekvens af, at 

skolen tidligere havde haft andre boder der måtte lukke på grund af underskud, eller 

fordi det ansatte personale havde været nødt til at stoppe.Typisk havde personalet i de 

tidligere boder været deltidsansatte i flexjob fra kommunen, hvilket havde vist sig at være 

en utilstrækkelig løsning. 

Et af kravene til den nye bod var derfor, at den skulle være permanent, det vil sige økonomisk 

rentabel og relativt uafhængig af eksternt personale. Boden blev nu varetaget af 

6. klasserne med hjælp fra en ansat på skolen. Som konsekvens heraf var bodens udvalg 

begrænset til brød og frugt, der ikke krævede tidskrævende forarbejdning. På grund af 

det begrænsede udvalg var den nuværende bod ment om et supplement til elevernes 

egne madpakker. 

Boden var på undersøgelsestidspunktet stadig kun på forsøgsbasis, men målt på antallet 

af elever der brugte boden, var personalet godt tilfreds med den. 

Lærerne var generelt glade for boden, selv om flere savnede et større udvalg med eksempelvis 

salater og varme retter. De lærere, der havde oplevet de tidligere skoleboder, var 

dog begejstrede for, at skolen nu helt var sluppet for eksempelvis kakaomælk, kanelsnegle 

og lignende. 

Eleverne havde blandede oplevelser af boden. De mindre elever var generelt bedre til 

at bruge boden, og mange af eleverne brugte boden hver dag. Hovedparten af disse elever 

havde heller ikke oplevet eller havde kun en svag erindring om de tidligere skoleboder. 

En elev fra 5. klasse forklarede eksempelvis, at hans mor gav ham madpakke med, 

mens han selv købte frugt i boden til klokken ti-frikvarteret. En anden elev fra 5. klasse 

fortalte, at han brugte sine egne lommepenge i boden, fordi han så godt kunne lide frugt 

og de ostebrød, boden solgte. De helt små elever fra eksempelvis 2. klasse var også 

begejstrede for boden. Her var det især det mere eksotiske frugt som vindruer, ananas 

eller melon, der var rift om. Disse elever havde dog alle madpakker med og brugte kun 

boden som supplement. 

De store elever var generelt mindst flittige til at bruge den. Det hang både sammen med, 

at de måtte forlade skolen i frikvartererne og købe frokost i byen, og at de syntes den 

var for kedelig i forhold til tidligere boders udvalg. Som en elev i 7. klasse sagde: 

“Jamen nu skal du jo også lige regne med, at det der brød, det er et stykke brød, et tørt stykke 

brød med frugt… prøv lige at tænke på, vi er i voksealderen nu, og vi vil gerne ha’ noget ordentlig 

mad at spise, noget varm mad måske.” 

En anden elev fra 8. klasse sagde: 

“Der har før været en rigtig madbod, hvor der … det var ikke rigtig sundt. Der kunne man 

købe yoghurt og så’n”. 

Disse elever havde begge en klar idé om, hvad en rigtig bod skulle sælge, og de mente 

ikke, at udvalget var godt nok i den nuværende skolebod. Men selv om de store elever 

ikke brugte boden regelmæssigt, syntes de dog, når de endelig brugte den, at det brød 


29

den solgte var udmærket. Flere elever fra de ældre klasser mente endda, at brødet var 

for lyst, og at der burde sælges mere rugbrød. 

Som konsekvens heraf tog de store elever derfor til byen i frikvarteret i stedet for. Det 

er dog tvivlsomt om et større udbud i boden ville stoppe indkøbene hos bageren, da 

disse ture også skete, fordi det var hyggeligt, og fordi man som overbygningselev havde 

denne mulighed i modsætning til de mindre elever. 

Udvalget i boden kan som i alle andre boder diskuteres, men skolens ide var, at den 

skulle fungere som supplement til madpakken eksempelvis ved at eleverne kunne købe 

frugt eller brød klokken 10 og så spise deres medbragte mad klokken 12.Til dette formål 

fungerede den fint, og de mindre elever brugte den som sådan, hvorimod de store 

elever syntes at holde sig fra den. Mange lærere mente dog, at bodens upopularitet blandt 

de ældre elever ville dale over de næste par år i takt med, at de elever der nu var glade 

for boden blev ældre og kom i de ældste klasser. 

Skolens kostpolitik 

Skole 1 havde, ligesom daginstitutionen, to frontfigurer eller ildsjæle blandt lærerstaben, 

der primært varetog sundhedsområdet. Disse to havde været og var stadig primus motorer 

for skolens sundhedspolitik, og det var på mange måder deres fortjeneste, at skolen 

var så langt fremme på sundhedsområdet. Disse to ildsjæle havde også været væsentlige 

kræfter bag skolens kostpolitik, der på trods af at den ikke havde direkte relation 

til Krop, mad & bevægelse var interessant, fordi den havde forbudt mad med et sukkerog 

fedtniveau over en hvis grænse på skolens grund. Blev en elev alligevel opdaget med 

eksempelvis en sodavand, skulle denne konfiskeres og afleveres på inspektørens kontor, 

hvor eleven kunne hente den efter skoletid. Dog havde eleverne i udskolingen som nævnt 

lov til at forlade skolens område i frikvartererne og kunne derfor købe deres sodavand 

hos bageren og i teorien drikke den umiddelbart foran indgangen til skolen, uden at 

lærerne kunne gribe ind. Et forhold der var til stor diskussion på lærerværelset. 

En anden komponent i kostpolitikken var, som det også tidligere har været nævnt, at 

skolen havde skemalagt ti minutter dagligt som eleverne kunne spise deres madpakke i. 

Dette var et forsøg på at fremme omgivelserne eleverne spiste under og dermed stimulere 

flere elever til at spise madpakke. 


Aktivitetstasker 

Hver klasse på skolen fik udleveret en aldersjusteret aktivitetstaske indeholdende forskelligt 

sportsudstyr som diverse bolde og bats, sjippetov, hulahop-ringe, frisbees og 

meget andet.Taskerne kom i stand, fordi mange af lærerne på skolen længe havde ærgret 

sig over, at klasserne ofte kun havde en fodbold at spille med i frikvartererne, hvorfor 

der sjældent var andre aktiviteter end netop fodbold at se på skolens legearealer. Lærerne 

havde derfor tænkt, at man ved at sørge for bedre og et mere bredt udvalg af sportsog 

legeudstyr kunne engagere flere elever i pauserne og på den måde også aktivere de 

elever, der ikke brød sig om fodbold. 

Ifølge såvel lærere som elever var taskerne en stor succes. En lærer, der ofte var gårdvagt, 

sagde eksempelvis efter uddelingen af taskerne: 

“Det eneste negative, der er ved de tasker, det er at der slet ikke er plads nok på sportspladsen 

til at alle kan være der”. 

30

Ligeledes var eleverne begejstrede for taskerne og alle sagde, at de havde brugt indholdet 

flittigt. Det eneste problem med taskerne var, mente eleverne, at indholdet nogle 

gange blev væk, gik i stykker eller blev taget af de andre klasser. Alle adspurgte elever 

kunne midlertidig fremvise klassens taske og vidste nogenlunde, hvad den indeholdt og 

ikke mindst, hvad der enten var væk eller itu. 

I forhold til brugen af tasken var det ikke overraskende de store bolde, der hyppigst var 

i brug, men også bats og mindre bolde blev ofte brugt til eksempelvis rundbold af de 

elever, der ikke var til fodbold eller basketball. Derimod blev sjippetov, frisbees og lignende 

sjældent brugt. 

Så godt som alle elever havde øget deres aktivitetsniveau efter at taskerne var introduceret, 

mente både lærere og elever. Eleverne var glade for, at taskerne indeholdt så meget 

forskelligt så der var udstyr som næsten alle fandt interessant og sjovt at bruge. En fordel 

ved dette var, mente mange lærere, at hvor de inaktive og de der var i risiko for at 

udvikle eksempelvis overvægt før var hægtet af, hvis de ikke ville være med til fodbold, 

fik de nu muligheden for at opleve, at sport og leg kan være andet end netop fodbold. 

Eksempelvis havde de mere stille piger gjort brug af sjippetov, og de der ikke var til fodbold 

kunne spille rundbold.Ydermere var der en række redskaber, børnene bare kunne 

stå og lege og fjolle med, uden at det krævede den store forberedelse i form af eksempelvis 

baner, udstyr og holdinddeling. 

Legepatruljen 

Det sidste projekt skolen havde fået midler til var etablering af en legepatrulje, der 

bestod af elever fra 7. klasse. Legepatruljen var tænkt som en integreret del af undervisningen, 

og de mindre klasser kunne booke den til at komme og lege med dem en 

time i skolegården. Legepatruljen var ca. ude én gang om måneden og var således ikke 

et permanent indslag i dagligdagen. På besøgstidspunktet havde legepatruljen været nede 

hos alle klasser i indskolingen. Det var dog langt fra alle elever herfra, der vidste, hvad 

legepatruljen var, og der var så godt som ingen, der af sig selv legede de lege, legepatruljen 

havde instrueret dem i. Endvidere var det også kun de færreste elever fra de små 

klasser, der kunne huske at de havde haft besøg af legepatruljen. Ud over den traditionelle 

brug af legepatruljen havde den også været et fast element i skolens fordybelsesuge, 

som beskrives senere i dette afsnit, hvor patruljen hver dag havde arrangeret lege 

for de mindre klasser. 

De elever der var medlem af legepatruljen var selvrekrutteret og havde alle været på 

et weekend-kursus, hvor de havde lært forskellige lege, som var gode til mindre børn. 

På et spørgsmål om hvorfor eleverne i 7. klasse havde meldt sig til legepatruljen, svarede 

de først, at man fik fri fra de sædvanlige timer, men når der blev boret lidt mere i 

det, angav de fleste, at de syntes det lød sjovt, og at de gerne ville være med til, at børnene 

fik leget mere. Der var ingen af eleverne i legepatruljen, der eksplicit nævnte legepatruljen 

som en sundhedsrelateret aktivitet, som f.eks., at være målrettet de normalt 

inaktive elever. 

Idéen med at de små klasser kunne booke legeskolen og dermed integrere den i undervisningssammenhæng 

falder i god tråd med Krop, mad & bevægelses intentioner om, at 

det sundhedsfremmende arbejde skal ske, hvor barnet er til dagligt. Kun de færreste i 

de små klasser kunne midlertidig erindre de lege, legepatruljen havde leget med dem, 

eller hvornår de sidst havde haft besøg af legepatruljen, hvorfor den – målt ud fra disse 

elevers udtalelser – ikke syntes at være så synlig så eleverne havde gavn af den. Den 

praktiske udformning af legepatruljen kan derfor kritiseres for ikke at fungere kontinuerligt, 

så børnene fik lært legene godt nok til at bruge dem til daglig. Det virker eksem- 


31

pelvis ikke sandsynligt, at tre ældre elevers besøg i en enkelt time i første klasse kan 

skabe ændringer ved legevanerne hos eleverne. Dermed mister man den gevinst, som 

en legepatrulje kan have, hvis alle elever bliver fortrolige med de fællesintroducerede 

lege. En gevinst der består i, at eleverne kan lege de lege legepatruljen har introduceret 

i klasserne når det bliver frikvarter og dermed både have en positiv effekt på graden af 

aktivitet, men også en social dimension, der består i, at alle elever kender aktiviteterne 

og dermed er ingen ekskluderet fra det fysiske fællesskab på forhånd. 

Et forhold der er væsentligt at bemærke i forhold til legepatruljen er at dets medlemmer 

ikke tænkte på bevægelse som modsætning til inaktivitet – og dermed sundhed, når 

de havde med de små børn at gøre. Dette forhold synes at ligge tæt op ad strategiens 

tankegang, når rammen for projektet er en generel sundhedsfremmende indsats med 

fokus på mere bevægelse i elevernes hverdag igennem legende og sociale aktiviteter. 

Tværgående aktiviteter 

Fordybelsesuge 

Fordybelsesugen fandt sted i foråret 2006 og var det sidste skud på stammen af sundhedsfremmende 

aktiviteter, skolen har involveret sig i. Ugen var for alle skolens elever 

og havde igen til formål “at vise, at vi mener det der står i vores kostpolitik”, som Krop, 

mad & bevægelses kontaktpersonen forklarede. Endvidere var planen med fordybelsesugen 

at give stof til eftertanke hos den enkelte elev, så denne havde mulighed for at 

træffe det sunde valg omkring kost og motion. Fordybelsesugen var derfor ikke ment 

som et projekt, der i sig selv skulle generere en kortsigtet effekt i børnenes kost- og 

motionsvaner. Derimod var ugen tænkt som en del af en større sundhedsfremmende 

dannelsesproces, med det formål, at børnene gradvist ændrede deres vaner mod det 

bedre. 

Fordybelsesugen var opdelt i klassetrin med de små, de mellemstore og 9. klasse for sig. 

Programmet var at skolen i starten af ugen fik besøg af tre udefrakommende sundhedsfaglige 

personer, der hver fortalte om sammenhængene mellem indlæring, motion og 

sund kost samt kroppen generelt. Sidst på ugen skulle eleverne så arbejde praktisk med 

sundhed ud fra emner, de selv havde valgt. Eksempelvis arbejdede 0.-3. klasse med emner, 

der hed “brug din rugbrødsmaskine til styrke og leg” og “maden og sanserne”, 4.-8. klasse 

havde emner som “spiseforstyrrelser”,“sundhedsbegrebet og medier”,“fuld fart – forsøg 

med egen krop”. 

Eleverne var positive om end der ikke var synlige resultater, f.eks. i form af sundere madpakker. 

Eksempelvis svarede en elev i 7. klasse, da han blev spurgt, om han havde tænkt 

over og ændret adfærd ud fra det, han havde lært i ugen, at han skam havde tænkt over 

det, men at han alligevel havde købt det samme hos bageren i frikvarteret, som han var 

vant til.Alligevel gav eleverne udtryk for, at de syntes de forskellige aktiviteter var spændende, 

og at det havde været givende at arbejde med emnerne. Mange af eleverne sagde 

dog også, at de vidste det meste i forvejen, men at det alligevel havde været en god uge. 

Den sidste replik blev ofte efterfulgt af begrundelsen: “Fordi vi ikke har haft de normale 

skoletimer!” 

Lærerne havde også haft en god uge, og langt de fleste lærere syntes, det var et godt og 

vigtigt emne at arbejde med og havde været engagerede og godt forberedt, hvilket naturligvis 

har haft en afsmittende effekt på eleverne. Der var dog også flere lærere, der mente, 

at sundhed efterhånden fyldte for meget på skemaerne. Eksempelvis sagde en mandlig 

lærer: 

32

“Nu havde vi den der i emneugen [fordybelsesugen] med sundhedssamfund og medier, og man 

bliver jo væltet i hovedet med facts om… situationen i USA og “Supersize Me” og så videre, 

og man kan se det går lige ad helvede til det hele, og der er virkelig behov for og gøre noget, 

det kan jeg sagtens se… men at vi [skolen] i den grad skal involvere os i det… det synes jeg 

simpelthen er principielt forkert… simpelthen principielt forkert.Vi er ude på et overdrev som 

slet ikke er vores gebet… Jeg kan godt se, det er vigtigt, der bliver gjort noget…”. 

Det må derfor formodes at denne og andre lærere med samme holdning udviste et 

andet engagement i forbindelse med undervisningen af eleverne i sundhedsrelaterede 

emner, hvilket nødvendigvis må påvirke eleverne. Uenigheden om vægtningen af sundhed 

blandt personalet tages op i næste del. 

Fordybelsesugen var modsat de tidligere nævnte aktiviteter mere langsigtet i sine succeskriterier 

idet hensigten var at skabe en holdningsændring hos eleverne. Hvorvidt fordybelsesugen 

i sig selv er med til det, er nok tvivlsomt, men sammen med de andre tiltag 

på sundhedsfronten er den i høj grad med til at vise eleverne, at man fra skolens side 

tager sundhed alvorligt. Som med madpakkearrangementerne var det faglige indhold i 

fordybelsesugen en blanding af teori i form af foredrag og efterfølgende praktisk arbejde 

med disse foredrag. Denne tilgang til arbejdet virker tiltalende, og eleverne var da også 

af den opfattelse, at ugen gik godt med mange interessante temaer. 

Kurser 

Skole 1 havde som daginstitutionen også været på trafikkursus samt deltaget i legekurset 

med Gerlev Legepark.Trafikkurset havde ikke været en stor succes. Skolens forklaring 

på dette var, at der er tale om en landsbyskole beliggende i en mindre by med et 

stort opland hvorfor man mente, det var praktisk umuligt at få de elever, der ikke boede 

i byen til at cykle eller gå til skole. 

Legekurset havde ifølge lærerne været en sjov dag og havde givet en masse inspiration, 

men skolen havde ikke efterfølgende lavet konkrete ændringer eller inddraget ideer og 

materiale fra legekurset. 


Skole 1 havde iværksat flere aktiviteter og skolen havde en restriktiv kostpolitik, der 

blandt gav lærerne lov til at konfiskere usund mad og drikke. Aktiviteterne fungerede 

godt og var integreret i børnenes dagligdag. Samtidig var mange elever interesserede i 

sundhed og viste stor interesse for såvel at bevæge sig som spise sundt. Samlet var de 

nævnte tiltag derfor tænkt og udført i fuld forståelse med baggrundsideerne knyttet til 

Krop, mad & bevægelse. 

Der var dog ifølge mange elever, stor forskel på de formulerede ord i eksempelvis kostpolitikken, 

og det engagement de forskellige lærere udviste. Eksempelvis udtrykte flere 

elever, at det kun var enkelte lærere, der rent faktisk konfiskerede det forbudte mad, 

mens andre lærere så gennem fingre med det. Samtidig undrede en flok 5. klasses elever 

sig over, at en lærer på skolen, da han ikke havde gættet et gækkebrev, de havde 

sendt, havde givet dem Matadormix som “betaling”. Dette synes børnene var dobbeltmoralsk, 

når de i princippet slet ikke måtte have slikposen i skoletiden. Ligeledes oplevede 

eleverne, at de ti minutter der var afsat til at spise i blev vægtet forskelligt af lærerne. 

Nogle lærere var således ligeglade med, at eleverne fjollede og larmede i de ti minutter 

som reglen ellers krævede, mens andre var mere strenge og sørgede for madro og en 

hyggelig atmosfære. En elev fortalte eksempelvis, at en lærer havde sagt, at han (lære- 


33

en) ikke havde fundet på reglen, hvorfor eleverne selv kunne bestemme, hvad de gjorde 

i de ti minutter, blot de ikke løb rundt i skolegården. 

Pointen er, at der ikke var konsensus på lærerværelset om håndteringen af de sundhedsorienterede 

initiativer der blev igangsat på skolen, hvilket smittede af på eleverne. Der 

var eksempelvis stor forskel på de elever, der havde en lærer der sørgede for madro i 

de ti minutter, og på de elever der havde en lærer der ikke vægtede de ti minutter højt. 

Førstnævnte elevgruppe benyttede i højere grad de ti minutter til at spise i, mens sidstnævnte 

syntes, det var en berøvelse af frikvarteret og spild af tid. 

Der var naturligvis også på lærerværelset klarhed over at disse sundhedstiltag blev vægtet 

forskelligt i lærerstaben og en af de mere sundhedsorienterede lærere påpegede lettere 

lakonisk, at hun syntes, der var en sammenhæng mellem manglede sundhedsmæssigt 

engagement, køn og hårfarve! Sagt på en anden måde: Ældre mandlige lærere 

prioriterede ikke sundhed særligt højt og var derfor mindre engagerede i den praktiske 

udførelse af de sundhedsmæssige tiltag. 


Skole 1’s håndtering af Krop, mad & bevægelses vedtagne principper, målsætninger og 

visioner er identiske med Skole 2’s, hvorfor de behandles samlet nedenfor. 

Skole 2 

Skole 2 havde ligeledes en tradition for at prioritere sundhed inden involveringen i Krop, 

mad & bevægelse. Skolen havde blandt andet gennem mange år vægtet faget idræt højt 

og havde på flere andre områder haft bevægelsestiltag, for eksempel ved at åbne skolens 

gymnastiksal i vinterhalvåret, lave små korte bevægelsespauser i timerne og arrangere 

frivillig motion efter skoletid for interesserede elever. Samtidig havde skolen udarbejdet 

en sundhedspolitik bestående af tre dele:Trivsel, bevægelse og kost. Involveringen 

med Krop, mad & bevægelse var derfor en naturlig forlængelse af skolens sundhedsrelaterede 

arbejde. 


Skolens kostpolitik 

Skolens kostpolitik var del af den overordnede sundhedspolitik, hvor også trivsel og 

bevægelse indgik. Kostpolitikken havde især arbejdet med rammerne omkring kosten og 

eksempelvis bygget en ny skolebod. Spisepausen var forlænget ved at tage fem minutter 

fra et senere frikvarter og der blev arbejdet for at der var madro når eleverne spiste. 

Samtidig så skolen ikke gerne slik, sodavand og den slags produkter, men havde ikke 

mulighed for at tage det fra eleverne. De ældste elever havde lov til at forlade skolens 

område i frikvarteret, omend der var debat omkring dette såvel i skolebestyrelse som 

blandt lærerne. Skolen havde med andre ord forsøgt at indføre forhold, der kunne gøre 

måltidet til at “et naturligt og værdifuldt samlingspunkt” for eleverne, som det er formuleret 

i kostpolitikken. 


Legepatrulje 

Skolen havde i hvert frikvarter seks børn fra 7. og 8. klasse til at lege med de mindre 

34

ørn. Eleverne fra legepatruljen var udstyret med letgenkendelige røde trøjer og havde 

været på kursus i såvel håndtering af børn som læring af nye lege, der kunne leges med 

de mindre børn. Motiverne bag etableringen af legepatruljen var et ønske om både at 

få flere elever i de små klasser til at bevæge sig mere og at give dem et naturligt forhold 

til bevægelse, hvilket skolen håbede på ville få positiv betydning for børnenes bevægelsesniveau 

op gennem deres skoletid. 

Eleverne til legepatruljen var selvrekrutterede, og der havde fra elevsiden været en så 

stor interesse i at deltage, at skolen havde besluttet at skære antallet af elever i legepatruljen 

ned ved næste “hvervekampagne”. Elevernes motiver for at melde sig som legepatrulje 

var blandede, men de fleste mente, at det var sjovt at lege med de mindre børn 

samtidig med, de følte, de hjalp de mindre børn med at være mere aktive og sociale. 

Det var de færreste fra legepatruljen, der talte om sundhed, når de blev spurgt om, hvorfor 

legepatruljen var blevet sat i gang, eller hvorfor de selv havde meldt sig til den. De 

elever der deltog i legepatruljen så det som en social eller hyggelig aktivitet – for såvel 

de mindre elever, der blev leget med, som for de elever der var del af legepatruljen. 

De lærere som ikke direkte var involveret i legepatruljen så også legepatruljen som en 

social mere end en sundhedsmæssig aktivitet. Eksempelvis sagde en gårdvagt om den 

sundhedsmæssige dimension: 

”Sådan tænker jeg det ikke, jeg tænker det, som den leg det er… Jeg synes da, det er en smadder 

god ide. Jeg synes da det der med og få introduceret de der gamle lege igen og… at børn 

er samlet omkring en leg, det syns jeg er smaddergodt…”. 

Denne gårdvagt mente i øvrigt, at langt de fleste elever i de små klasser var aktive uanset 

om legepatruljen var der eller ej. Hun var dog ikke i tvivl om, at de mindre børn syntes 

godt om legepatruljen og havde det sjovt med at lege med de ældre elever. 

De lærere, der var ansvarlige eller havde interesser i legepatruljen, så den mest som en 

mulighed for at få flere elever til at bruge kroppen i frikvartererne, således at antallet af 

inaktive børn blev reduceret. Det er dog svært at vurdere, om de børn der var inaktive 

uden legepatruljens tilstedeværelse også undlod at gøre brug af legepatruljen, når den 

var til stede og derfor ikke fik øget deres aktivitetsniveau. 

I modsætning til den forrige skoles legepatrulje var Skoles 2’s legepatrulje mere synlig. 

Her var legepatruljen ude i begge frikvarterer alle ugens dage, og de mindre elever både 

vidste hvem og hvad legepatruljen var. Desuden syntes de, det var sjovt at lege med den. 

Legepatruljens aktiviteter var derfor direkte integreret i børnenes dagligdag, hvilket har 

været en af visionerne fremsat af Krop, mad & bevægelse. 

Som ved den forrige skoles legepatrulje var det ikke sundheden der var den primære 

motivation for engagementet som aktiv i legepatruljen, men det sociale. 

Selvtransport af elever 

Udgangspunktet for at arbejde med elevernes transport til og fra skole var, at skolen via 

en spørgeskemaundersøgelse iværksat af Krop, mad & bevægelse havde undersøgt, hvor 

mange elever, der selv cyklede eller gik i skole. Her viste det sig, at ca. 30% af eleverne 

enten tog bussen eller blev kørt af deres forældre. Skolen fandt ikke dette foruroligende 

men mente alligevel, at en del af denne gruppe ville have godt af enten at cykle eller gå 

i skole. Samtidig med denne undersøgelse blev børnenes cykelegenskaber testet på en 

behændighedsbane udlånt af politiet. Her fandt man til mange af lærernes overraskelse, 

at flere af skolens elever slet ikke kunne cykle. Eksempelvis sagde en lærer: 


35

”Men vi har også et barn i, nu går han i 5., som ikke kan komme med hvis de [i skoleregi] cykler 

en tur, fordi han aldrig har fået lært at cykle rigtigt. Så han er syg de dage, hvor de skal noget 

fysisk med cykel, eller skal noget andet, fordi det kan han bare ikke … Det er skrækkeligt”. 

Så hvor skolen ikke mente at antallet af dem der cyklede var for nedadgående oplevede 

man i stedet, at gruppen der ikke cyklede var motorisk dårligere end tidligere. Skolen 

iværksatte derfor en konkurrence, hvor den klasse der havde forbedret sig mest med 

hensyn til at øge antallet af elever der cyklede over en 4 ugers periode, vandt frugt til 

hele klassen. Samtidig arbejdede skolen med at forbedre cykelforholdene på skolen med 

flere og bedre cykleparkeringsmuligheder. 

Desuden blev der i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning arbejdet på at 

udgive en folder med sikre veje, der kunne benyttes til og fra skole, idet skolen skønnede, 

at mange forældre til især de mindre elever var bange for at sende deres barn ud 

i trafikken. Både de forbedrede cykelparkeringsforhold og udgivelse af sikkerhedsfolderen 

var delvist inspireret af involveringen af et trafikkursus Krop, mad & bevægelse havde 

tilbudt. 

Når evaluatoren spurgte de elever, der ikke cyklede eller gik i skole, men i stedet blev 

transporteret, svarede de færreste, at det ikke var fordi de ikke ville. Nogle elever fortalte, 

at de boede for langt væk til, at det praktisk kunne lade sig gøre.Andre sagde, at 

de enten ikke havde en cykel, eller den var i stykker.Andre igen gad ikke cykle om vinteren, 

men gerne i sommerhalvåret. Mange elever gav også udtryk for, at deres forældre 

gerne ville køre dem, hvis de på en eller anden måde havde en brugbar forklaring, 

eksempelvis at de var ved at komme for sent i skole, det regnede, at de alligevel skulle 

have idræt den dag eller at de følte sig for sløje til at cykle. Eleverne havde med andre 

ord mange argumenter, der kunne påvirke forældrene til at køre dem i skole. 

Selvtransport af elever synes oplagt at indføre på en skole beliggende i et byområde 

som Skole 2 gjorde. Ikke at alle elever kan komme til at cykle. Der vil altid være nogle 

der bor for langt væk, er for små eller på andre måder er uegnede, men langt hovedparten 

af eleverne kan i praksis – og med sundhedsmæssig fordel – transportere sig selv 

til og fra skole, enten som cyklister eller som gående. Samtidig er ideen om at bevæge 

sig gennem en almindelig hverdagsaktivitet som den nødvendige transport til og fra skole 

helt i Krop, mad & bevægelses ånd, der netop understreger at det er igennem daglige 

gøremål at sundhed bliver det en integreret del af individets hverdag. Skolens egen undersøgelse 

viste dog, at de fleste elever allerede cyklede eller gik. 

Ifølge lærerne var tiltaget en succes. Denne udtalelse var blandt andet knyttet til det 

faktum, at antallet af cykler i parkeringsområdet steg væsentligt. Succesen var så stor, at 

parkeringsforholdene var blevet for små med cyklerne stående alle steder og rodet rundt 

mellem hinanden i stativet. 

Pjecens formål var, at gøre forældrene mere trygge ved, at lade deres børn cykle i skole. 

Det var lærernes opfattelse, at mange forældre kørte deres børn til skole i bil, fordi de 

opfattede skolevejen som farlig. Dermed var der skabt en ond cirkel, der betød endnu 

flere biler på skolevejene og dermed endnu større risiko for de cyklende børn. 

Udover sikkerhedsargumentet var mange børn også gode til at lokke deres forældre til 

at køre dem i skole og mange elever gav udtryk for, at de præcis vidste hvilket argument 

der kunne kvalificere til en kørelejlighed. Eksempelvis sagde flere elever uafhængigt 

af hinanden, at de en gang i mellem argumenterede med, at de alligevel skulle have 

gymnastik den dag, hvorfor der ikke var nogen grund til, at de skulle cykle i skole. Jævnfør 

36

elevernes overtalelsesevner kan der således argumenteres for, at det ud over pjecen 

med de sikre veje og de forbedrede cykleparkeringsforhold med fordel kan fokuseres 

på forældrenes holdning til barnets transport i skole. 

“Pulsen op” 

Som del af skolens bevægelsespolitik havde skolen indført et såkaldt “pulsen op” indslag.“Pulsen 

op” gik ud på, at eleverne i de små klasser, hvis læreren følte de trængte til 

det, havde mulighed for at lave nogle forskellige øvelser fra deres plads i klassen for på 

denne vis at få bevæget kroppen og på den måde få mere energi til resten af timen. Fire 

til fem måneder før denne evaluering, havde en ansat fra SFO’en besøgt de små klasser 

gennem et par måneder for at vise såvel børn som lærere, hvordan man kunne udføre 

øvelserne. Det var så meningen, at læreren efterfølgende selv skulle stå for indslagene. 

Der var dog de færreste lærere der stadig udførte øvelserne med børnene og mange 

af eleverne i de små klasser kunne ikke huske, hvornår de sidst havde haft et indslag. 

Det var ikke fordi lærerne havde modvilje mod ideen, men mere fordi de følte, at de 

ikke kunne magte at stå med eleverne inde i klassen og svinge rundt med eksempelvis 

penalhuse og bøger mellem benene og over hovedet som den ansatte fra SFO’en havde 

vist dem. 

Øvrige tiltag 

Ud over “pulsen op” havde skolen også opstillet bordtennisborde i skolegården, åbnet 

gymnastiksalen i vinterhalvåret og havde på mange måder forsøgt at forbedre elevernes 

muligheder for at bevæge sig i løbet af skoledagen. 

Tværgående aktiviteter 

Emneuge 

Emneugen var en tværfaglig uge for alle skolens elever med fokus på sundhed. 

De ovenfor nævnte bevægelsesaktiviteter var ment som konkrete tiltag, hvor en eventuel 

ændring i elevernes praksis ville kunne opleves relativt hurtigt.Temaugen var derimod 

ikke ment som en aktivitet, der fordrede kortsigtede forandringer i elevernes sundhedsadfærd, 

men var arrangeret for at give gode oplevelser, der hen ad vejen kunne flytte 

nogle holdninger hos eleverne.Alle skolens elever og lærere var involveret i temaugen. 

Skolens målsætning var, at elevernes motivation for at tage vare på egen sundhed skulle 

øges og mere konkret, at alle skulle bevæge sig mindst en time om dagen ved såvel leg 

og sport som transport og anden aktivitet. 

Ud over den øgede motion skulle de forskellige årgange have moduler, hvor de blev 

undervist i og arbejdede med ernæring. Således startede 1.-3. klasse med fælles morgenmad, 

hvor børnene fik noget at spise som de ikke var vant til, som for eksempel havregrød 

og øllebrød. 4. og 5. årgang skulle en enkelt dag lave sund frokost til alle elever 

og ansatte på skolen, næsten 700 personer. 6. klasserne fik til opgave, at købe og uddele 

frugt og grønt til alle på skolen. De ældste klasser havde et mere teoretisk forløb og 

arbejdede med emner som blodsukker og mellemmåltid, forskellige tests af kroppen 

både før og efter et sundt måltid.Ydermere mødte de ældste klasser på skolens sportsbane 

hver morgen og startede dagen med skemalagt motion som stafetløb, cykelenkeltstart 

og andre mere utraditionelle sportsaktiviteter. 

Lærerne havde en klar opfattelse af, at dagene havde været en succes. Som en lærer 

sagde: 


37

“Børnene kan jo i det hele taget godt li’ når der er sammenhæng i tingene. Mange børn kan 

godt li det… altså at gå i dybden med et emne i en hel uge. Det syns de er fedt.. om det så er 

sundhed eller andet, det er næsten altid en succes”. 

Samtidig var der også fra lærerne side opbakning til ugen og så godt som alle lærere 

havde været engageret. Ifølge nogle lærere stod dette i lettere kontrast til tidligere temauger 

eller tværfaglighedsprojekter, hvor der ofte var delte meninger på lærerværelset 

om, hvor tværfaglig man skulle være. Eksempelvis forklarede den ovenfor citerede lærer, 

at nogle lærere var af den holdning, at de eksempelvis var matematiklærere, hvorfor de 

kun skulle beskæftige sig med matematik og kun nødigt med andre emner. 

Flere lærere fortalte, at de i forbindelse med temaugen havde savnet mere forældreinvolvering. 

Man havde eksempelvis fra skolens side gjort forældrene opmærksomme på 

temaugen og henledt deres opmærksomhed på, at børnene skulle have sundere madpakker 

og kun vand at drikke. Men mange lærere havde ikke set ændringer i elevernes 

medbragte mad og drikke i løbet af ugen. 

Eleverne var generelt af den opfattelse, at alt der tog fokus væk fra den almindelige 

undervisning var spændende og af det gode. Midlertidig havde de fleste af skolens elever 

ikke den store erindring om temaugen, hvilket nok skyldtes, at det på besøgstidspunktet 

var over seks måneder siden den fandt sted, samt at skolen siden da havde haft 

andre tværfaglige arrangementer. Mange af de store elever syntes dog, det havde været 

interessant med aktiviteter, hvor de på egen krop kunne teste og opleve forholdet mellem 

sund kost og deres fysik. De mente dog ikke, at de på den baggrund havde ændret 

handlingsmønstre i forbindelse med deres kostvaner. En elev fra 7. klasse mente, at den 

øgede fokus på motion havde været godt, og han mente generelt, at man burde have 

flere idrætstimer i skolen ud over de to obligatoriske ugentlige idrætstimer. Denne elev 

mente, der var en tydelig forskel mellem den bevægelse, de fik i frikvartererne og motionen 

fra idrætstimen. Som han forklarede: 

“Men ved du hvad, det er ikke det samme [motion i frikvarter] fordi der er der så meget andet, 

man gerne vil. Men når man nu alligevel skal have idræt, så er det faktisk rart og komme ud og 

motionere lidt”. 

Ønsket om flere idrætstimer var i øvrigt noget flere elever gav udtryk for, og mange af 

især de helt store elever mente, at de små børn bevægede sig alt for lidt i forhold til 

aktivitetsniveauet, da de selv var mindre. 

I modsætning til den forrige skole havde Skole 2 satset mere på bevægelse end på kost 

i forbindelse med Krop, mad & bevægelse. Skolen havde således kun søgt om midler til 

kosttiltag i forbindelse med temaugen, hvor der samtidig var planlagte bevægelsesaktiviteter. 

Kosttiltagene i temaugen var relateret både til teori med foredrag og undervisning 

i ernæring og til praksis i form af madlavning og uddeling af frugt og grønt. Samtidig 

var der under temaugen et forældrearrangement i forbindelse med åbningen af en ny 

hal samt indvielse af en ny skolebod med smagsprøver af bodens udvalg til forældrene. 

Eleverne var begejstrede for temaugen – både pga. fritagelsen for de almindelige timer 

og pga. muligheden for at arbejde mere tværfagligt med et givent stof. Eksempelvis 

udtrykte flere unge, at det var spændende at opleve på egen krop, hvordan kroppen reagerede 

efter sund/ikke sund kost i forhold til fysisk præstation og blodsukker. 

Kurser 

De lærere, der havde deltaget i trafikkurset sagde, at de havde fået en større fornem- 

38

melse for mere helhedstænkning i forbindelse med selvtransport af eleverne. Generelt 

havde kurset været en positiv oplevelse og flere ideer var siden hen blevet brugt i 

skolens dagligdag. Eksempelvis var forbedringen af parkeringsforholdene for elevernes 

cykler samt skriftlig udgivelse over sikre kørselsveje til og fra skolen inspireret af trafikkurset. 

Legekurset havde, sagde den lærer, der havde deltaget, også været inspirerende om end 

de konkrete lege ikke senere var blevet brugt på skolen. Der havde umiddelbart efter 

kurset været tale om, at en af skolens lærere skulle – ud over sine almindelige gøremål 

– fungere som legelærer, det vil sige en gang i mellem i frikvartererne lege med de mindre 

børn. Dette var dog aldrig blevet til noget, og ideen var erstattet af den etablerede 

legepatrulje. 


Vurderet ud fra sundhedsfremmende tankegang havde skolen en fornuftig kost- og bevægelsespolitik 

med mange gode initiativer, der var planlagt og udført ud fra principperne 

fremsat af Krop, mad & bevægelse. Her tænkes især på selvtransporten af elever, der fungerede 

som et integreret element i elevernes hverdag. 

Men samme kritik som ved den foregående skole gælder, og der var på flere områder 

uoverensstemmelse mellem de gode intentioner og den praktiske hverdag. 

To eksempler følger: 

I forbindelse med den ovenfor beskrevne temauge åbnede skolen en skolebod. Det var 

et samarbejde mellem skolen og et nærtliggende ældrecenter, der hver dag lavede mad 

bestående af både salat, brød og varme retter til boden. En måneds tid efter åbningen 

af boden var de fleste af eleverne begejstrede for boden, selvom mange af de store elever 

stadig gik i byen for at købe frokost. Men på trods af at boden var ment som et 

sundt alternativ til byens bager, kunne sundheden diskuteres og mange lærere og flere 

af de ældre elever mente, at den solgte for meget lyst brød og usunde retter. En lærer 

forklarede eksempelvis, at hun syntes den megen salat var fint, men når man samtidig 

solgte pølsehorn og frikadellebrød, så var salaten på forhånd fravalgt af eleverne, hvorfor 

salaten aldrig kom til at virke om en primær frokostret. Det skal dog nævnes at 

boden hverken solgte kage, slik, sodavand eller lignende. Logikken fra køkkenpersonalet 

på ældrecenteret der administrerede skolebodens indhold var, at det var bedre, at børnene 

spiste og købte noget, de kunne lide og havde lyst til at spise frem for, at der blev 

tilbudt varer, ingen kunne lide, og som derfor ikke blev spist og købt. En logik der på 

mange måder virkede modsat skolens ellers fornuftige og langsigtede politikker. For som 

den kritiske lærer fra før bemærkede, burde man i stedet lære eleverne at salat og groft 

brød sagtens kan være en god frokost, frem for at sælge varer som eksempelvis pølsehorn 

man vidste ville blive solgt. 

Et andet eksempel, der belyser uoverensstemmelsen mellem politik og praksis var en 

flok 2. klasses elever, der netop havde været på klassetur. Eleverne fortalte, at der den 

første aften var gået sport i at konkurrere om hvem der kunne spise flest af de kager 

forældrene havde bagt til turen på én gang.Thomas og Tobias havde været i finalen, som 

Thomas havde vundet med 24 stykker, hvorefter han havde kastet op, mens Tobias kun 

havde spist 20 stykker! Indvendingen gælder ikke, at eleverne fik kage på deres hyttetur 

og til dels heller ikke, at børnene havde det festligt med en hvem-kan-spise-mest konkurrence.Alligevel 

synes det ulogisk, at lærerne tillader, at en enkelt elev spiser så meget 

kage, at han kaster op. Forespurgt om skolens holdning ved eksempelvis klasseture og 

lignende arrangementer sagde en gruppe lærere, der netop var vendt hjem fra klasse- 


39

tur med en 7. årgang, at de tilstræbte sund mad, men at det ikke var noget de var fanatiske 

omkring. Samtidig bemærkede de, at alle børnene bevægede sig rigtig meget, mens 

de var af sted – enten som del af en planlagt aktivitet, eller fordi der næsten altid var 

gang i eksempelvis fodbold eller rundbold. 


Principperne for børn i skolealderen (6-16 år) sat af Krop, mad & bevægelse var gennem 

leg og sociale aktiviteter at fremme sunde måltids- og bevægelsesvaner – og mere konkret 

og formuleret som målsætning – at reducere tv-forbruget til maksimum en time om 

dagen, fordoble antallet af elever, der cykler/går i skole og reducere sodavandsforbruget 

til maksimum en liter om ugen. 

Som på de foregående institutioner var det ikke de konkrete målsætninger, der var skolernes 

direkte udgangspunkt i arbejdet med Krop, mad & bevægelse. 

Skole 2 havde dog i deres projekt om, at øge antallet af cyklende elever delvist skelet 

til Krop, mad & bevægelse, uden dog at der var behov for en fordobling af antallet af selvtransporterende 

elever, da det fra skolens side var blevet vurderet at ca. 70% af eleverne 

allerede gik eller cyklede jævnligt før initiativets start. 

De øvrige projekter støttet af Krop, mad & bevægelse på de to skoler var udformet og 

udført uden direkte brug af målsætninger fra Krop, mad & bevægelse, men i god overensstemmelse 

med de visioner der ligger til grund for arbejdet med strategien. Som i dagplejen 

og daginstitutionen var det ikke fordi, skolerne fandt disse konkrete målsætninger 

urimelige eller ligegyldige, men fordi indholdet i dem indgik i den overordnede 

sundhedspolitik, skolerne havde i forvejen. 

Der var ingen af de to skoler, der hverken havde debatteret eller forsøgt at ændre på 

de unges tv-vaner, som var en af målsætningerne. De ansatte på skolen var godt klar 

over, at forholdsvis mange af eleverne brugte flere timer om dagen på at se tv, men 

lærerne mente ikke, de havde mulighed for at påvirke dette forhold. 

40

DEL 2 – Analyse af centrale temaer 

Der er ved gennemgang af projekterne på hver institution flere fælles temaer. Disse centrale 

temaer vil i det følgende blive vurderet på tværs af de enkelte institutioner: 

• Institutionernes eksterne samarbejde 

• Institutionernes interne samarbejde 

• Politikker omsat i praksis 

• Regler eller opfordring 

• Forældresamarbejde 

• Sund fornuft kontra principper, visioner og målsætninger 

• Institutionernes samarbejde med Krop, mad & bevægelse 

• Institutionernes kommentarer til Krop, mad & bevægelse. 

Institutionernes eksterne samarbejde 

Krop, mad & bevægelse er Århus Amts strategi for at fremme fysisk aktivitet og sunde 

kostvaner samt forebygge fedme blandt amtets borgere. Den lokale forankring og 

udmøntning af strategien i praksis skulle bl.a. sikres gennem etablering af styregrupper 

med deltagelse af, ledelsesrepræsentanter og medarbejdere fra de respektive institutioner, 

repræsentanter fra den respektive kommune og lokale sundhedsprofessionelle. Disse 

lokale styregrupper skulle foruden at stå for den praktiske udførsel af projektet også 

skabe et mere tværinstitutionelt samarbejde. 

Om dette eksterne samarbejde sagde de ansatte på institutionerne, at det ikke var noget 

de hverken var gået op i eller havde forsøgt at få til at fungere optimalt. Kontaktpersonerne 

på institutionerne mente, at det vigtigste var at komme i gang med projektet 

frem for at debattere det med andre. Dette er selvfølgelig en god pointe – at der 

skal handles frem for tales – men det er alligevel ærgerligt at det lokale samarbejde er 

så lavt prioriteret, da ideen med et bredere samarbejde mellem institutionen og det 

omkringliggende samfund synedes oplagt i forhold til en mere samfundsmæssigt integreret 

indsats for børns sundhed. 

Institutionernes interne samarbejde 

Ud over samarbejdet med grupper udenfor institutionen var der også det interne samarbejde 

på den enkelte institution. Her tænkes på daginstitutionen og de to skoler, der 

havde mange ansatte under samme tag, som alle havde et ansvar for implementering af 

institutionens sundhedsinitiativer. Dagplejen havde naturligvis også et samarbejde imellem 

dagplejepædagoger og den involverede dagplejegruppe, men til forskel fra de øvrige 

institutioner er en dagplejer alene med børnene i sit eget hjem en stor del af tiden og 

har derfor ikke samme muligheder og behov for at uddelegere arbejdet med sundhed. 

Som tidligere nævnt havde daginstitutionen og de to skoler haft gavn af, at der i personalegruppen 

var ildsjæle, der gik foran i kampen for bedre sundhedsvaner og implementeringen 

af konkrete projekter. 

Denne evaluering er gennemført på institutioner med sådanne ildsjæle og allerede eksisterende 

traditioner for at prioritere sundhed. Der er derfor ikke en sammenligningsmulighed 

med institutioner uden traditioner og uden ildsjæle, hvorfor det er svært at 

udtale sig om betydningen af disse forhold. Men indtrykket fra de to skoler og daginstitutionen 

er, at det vil være sværere at opnå samme resultater som de her evaluerede 

institutioner har skabt gennem Krop, mad & bevægelse, hvis der ikke havde været ildsjæle 

på institutionerne. Det var ildsjælene der havde tænkt ideen, formuleret ansøgningsskemaet 

og som stod for det praktiske arbejde med aktiviteterne. Det var også ildsjælene, 


41

der havde arbejdet med institutionens overordnede sundhedspolitikker og således havde 

gødet jorden for de projekter Krop, mad & bevægelse støttede op omkring. 

Evalueringsmaterialet viser, at de undersøgte og iværksatte initiativer på institutionerne 

er kendetegnede ved, at enkelte fra personalegruppen har ydet en “særlig indsats”. Det 

er vanskeligt at definere hvad en sådan “særlig indsats” indebærer, men det primære er, 

at man som ansat har troen på, at det man sætter i gang vil få en gavnlig effekt. Samtidig 

skal man også have overskud til at tage emnet op og ville diskutere med såvel andre kolleger 

som børn og forældre. 

Ildsjælene var ikke alene om sundhedsarbejdet, og der er ingen tvivl om, at de har haft 

et godt samarbejde med institutionens leder og den øvrige ledelse. Således havde de tre 

institutioner også en leder der syntes at sundhed var væsentligt og gerne ville arbejde 

for, at institutionen fik en sundere profil. Eksempelvis kom skoleinspektøren på Skole 1 

frivilligt og deltog i en samtale evaluatoren havde med Krop, mad & bevægelses kontaktperson. 

På trods af at de to interviewede ikke var enige i udformningen af den sundhedsmæssige 

linie i arbejdet var de enige om, at sundhed var vigtigt og at der skulle 

arbejdes for det. De var derfor enige om målet, men ikke om vejen dertil. 

I forhold til den øvrige personalegruppe på institutionerne var der ofte delte meninger 

om de sundhedspædagogiske principper samt den praktiske måde de blev håndteret på. 

Der er i det foregående refereret til flere eksempler, hvor institutionernes sundhedspolitikker 

i praksis enten ikke var støttet af hele personalet eller kun delvist blev gennemført, 

hvilket har betydet at effekten reduceres. En bred accept i hele personalegruppen 

forudsætter en generel holdningsændring, hvilket er et mere langsigtet projekt. 

Eksempelvis var der på institutionerne tendenser til, at den del af personalet der beskæftigede 

sig med sundhed, overvejende tilhørte den yngre gruppe af ansatte. Hermed ikke 

sagt, at alle ældre ansatte ikke forholder sig til sundhed, men det virker sandsynligt at 

både nyuddannede og ansatte, der måske selv har mindre børn, i højere grad end de 

ældre har fokus på sundhed. Som en lærer på Skole 1 påpegede, var der en sammenhæng 

mellem manglende sundhedsmæssigt engagement og alder. På baggrund af den 

kommentar kan man forestille sig, at der med den naturlige udskiftning blandt de ansatte 

gradvist vil komme et skift mod fokus på sundhed blandt personalet, hvilket vil sikre 

bedre forhold for sundhedsorienterede tiltag. 

Politikker omsat i praksis 

Det er vanskeligt at forandre fast forankrede traditioner og implementere nye politikker 

og aktiviteter – ikke mindst hvis der er modstand blandt personalet. Her tænkes 

primært på institutionernes kost- og bevægelsespolitikker, der på trods af såvel gode 

formuleringer og anskuelser ofte blev håndteret forskelligt af personalet. Eksempelvis 

havde alle fire institutioner en kostpolitik. Det var dog kun Skole 1, der havde formuleret 

denne som krav med dertilhørende mulighed for sanktioner. På de andre institutioner 

ønskede man ikke at arbejde med sanktioner og man håbede på via holdningsbearbejdelse 

at kunne skabe ændret adfærd. Denne holdningsbearbejdelse kan uden tvivl 

lade sig gøre (og vil, som det er beskrevet ovenfor, givetvis ske i takt med naturlig personaleudskiftning 

på institutionerne), men hvis den skal ske i en umiddelbar nær fremtid, 

forudsætter det dels, at der blandt personalet er konsensus om håndteringen, og 

dels at politikkerne er integreret på alle niveauer i institutionen. Som eksempler på manglende 

overensstemmelse mellem institutionens sundhedspolitik og den daglige håndtering 

af denne politik, kan nævnes fødselsdagsbrochuren i daginstitutionen, der – som et 

tænkt eksempel – kunne ligge på bordene i daginstitutionen, mens forældrene til forældredagene 

spiste kanelstang fra bageren købt af personalet. Der tænkes også på episo- 

42

den fra 2. klasses tur på Skole 2 der endte i opkast på grund af kagespisningskonkurrence, 

og som et sidste eksempel kan nævnes læreren på Skole 1, der gav eleverne en 

pose Matadormix efter et gækkebrev. Disse eksempler viser, at man på trods af en kostpolitik 

mangler – i hvert fald hos dele af personalet – en forståelse for, at denne gælder 

alle niveauer og ikke kun på de mest synlige områder så som madpakker og lignende. 

Hvis sundhedspolitikkerne skal have en langsigtet virkning og føre til en holdningsændring 

blandt børn og forældre er det derfor nødvendigt, at episoder som disse begrænses. 

Som eksemplet viser, kan der argumenteres for, at der sendes et signal om, at institutionen 

nok har en politik, men at denne ikke er så væsentlig, at den skal efterleves. 

Pointen er, at hvis institutionen forventer, at forældre og børn skal tage sundhed alvorligt, 

bør personalet også gøre det. 

Regler eller opfordring 

Alle institutioner havde en sundhedspolitik, hvor kosten fyldte relativt meget i forhold 

til eksempelvis bevægelse. Følgende vil derfor primært forholde sig til de enkelte institutioners 

kostpolitik. Hvor man i dagplejen havde en relativ enkel kostpolitik primært 

med fokus på det ernæringsmæssige aspekt i maden, var den hos Skole 1 mere omfattende, 

og lærerne havde her mulighed for at konfiskere uønskede mad- og drikkevarer 

hos eleverne. Netop denne forskel illustrerer en vigtig problematik i forbindelse med 

politikken: om og i hvor høj grad institutionen skal blande sig i og korrigere forældres 

og børns håndtering af den enkeltes spisevaner. 

Erfaringerne fra evalueringsarbejdet er, at mange ansatte i institutionerne var forsigtige 

med direkte at intervenere i barnets dagligdag med henblik på at fremme dets sundhed. 

Dette var mest udtalt blandt dagplejerne. Men i takt med at barnet blev ældre og kom 

i daginstitution og derefter i skole blev det opfattet som mere acceptabelt at påvirke 

barnets sundhed. Det var dog stadig kun et fåtal af de ansatte på eksempelvis skolerne, 

der følte, de havde en forpligtelse til at gribe ind mens langt de fleste mente, at ansvaret 

lå hos forældrene, hvorfor de ikke ville intervenere på et konkret niveau. 

De ansatte, der derimod gav udtryk for at de havde modet og viljen til at konfronteret 

elever og forældre med en elevs dårlige sundhedsvaner – eksempelvis ingen eller ernæringsmæssig 

dårlig madpakke, sukkerdrikke og manglende bevægelse – påpegede, at de 

betragtede barnets sundhed, som en slags livsbetingelse, der skulle opfyldes på linje med 

andre “behov”. Disse lærere og pædagoger mente eksempelvis, at den sunde mad, de 

“sunde” omgivelse at spise maden i samt mængden af bevægelse barnet skulle have, 

burde have samme status som kravet om tækkeligt tøj, soignering og almindelig god 

opførsel. Og, påpegede flere af disse lærere, præcis som der stilles krav om, at barnet 

er soigneret, har fornuftigt tøj på og kan opføre sig ordentligt, så bør man også stille 

krav til barnets sundhed. Disse lærere og pædagoger følte de ville svigte barnet ved ikke 

at tage problemet op og undlade at hjælpe barnet til bedre sundhed. En lærer på Skole 

1 sagde eksempelvis, at hun i sin klasse satte et minimumskrav for, hvad hun som lærer 

accepterede i forhold til elevernes sundhed. Hun mente blandt andet, det var spild af 

hendes ressourcer at undervise en elev, der hverken havde fået morgenmad eller fik 

ordentlig mad i løbet af dagen, da vedkommende alligevel ikke kunne koncentrere sig. 

Disse lærere og pædagoger var meget progressive i deres sundhedssyn og deres holdninger 

var ofte i kontrast til primært deres ældre kolleger, der typisk mente, sundhed 

var et privat anliggende, de ikke skulle blande sig i. Denne gruppe mente derfor ikke, at 

institutionen kunne tillade sig at formulere deciderede regler (med mulighed for sanktioner) 

og mente i det hele taget ikke, institutionen skulle blande sig i eksempelvis barnets 

madpakke eller bevægelsesvaner. Eksempelvis, da der ved en gruppediskussion på 

Skole 2 blev diskuteret om de ældre elever fortsat skulle have lov til at forlade skolens 


43

område i frikvartererne, sagde en ældre, kvindelig lærer, at det kunne der ikke røres ved, 

fordi eleverne alligevel gjorde, hvad de havde lyst og at de desuden var voksne nok til 

selv at administrere deres tid. Hun mente desuden, at hvis man fra skolens side skulle 

forhindre eleverne i at forlade skolen måtte man lave skolen om til et bevogtet fængsel. 

Der var således blandt de ansatte modstridende holdninger og forskelle i den praktiske 

håndtering af institutionens sundhedsinitiativer. Dog var de alle enige om, at et positivt 

forældresamarbejde var nødvendigt hvis barnet skulle opleve en sund opvækst. 

Forældresamarbejdet 

Alle fire institutioner havde haft og oplevede jævnligt, at der var barrierer mellem på 

den ene side institutionens intentioner og på den anden side forældrenes praktiske 

gøren. Langt de fleste forældre var dog både engagerede og villige til eksempelvis at 

smøre en sund madpakke og støtte op om de aktiviteter, institutionen ellers lavede. Der 

var, sagde både ansatte i daginstitutionen og på de to skoler, midlertidig en gruppe af 

forældre, der så godt som aldrig var til stede ved forældrearrangementer og andre aktiviteter, 

og som også var tilbøjelige til at give deres barn en relativ usund madpakke med. 

Flere ansatte savnede værktøjer til at nå denne gruppe og påvirke forældrene i en positiv 

retning. Det kan være svært at nå forældre, der enten ikke deler samme sundhedsopfattelse 

eller som ikke prioriterer sundhed så højt som institutionen og der er ingen 

nemme løsninger. For at understøtte bestræbelserne kan det være hensigtsmæssigt med 

en klart formuleret sundhedspolitik, som efterleves i institutionen både af personalet, 

børn og forældre. Og her må personalet gå forrest og vise vejen, ved at stå sammen om 

politikken og ved at gøre den synlig, også i praksis. Det kan sende det nødvendige signal 

om, at sundhed tages alvorligt og ønskes integreret i børnenes hverdag i institutionen, 

hvilket er i god overensstemmelse med visionerne bag Krop, mad & bevægelse. 

Sund fornuft kontra visioner, principper og målsætninger 

Krop, mad & bevægelse havde formuleret nogle konkrete målsætninger og nogle visioner 

og principper for, hvordan målsætningerne skulle nås. Målsætninger fokuserede på at 

skabe mere bevægelse i børnenes hverdag, at nedsætte sukkerforbruget og øge sunde 

kostvaner. For skolebørnene ville man også reducere tv-forbruget.Visionerne for hvordan 

målsætningerne skulle nås var, at de sundere vaner skulle integreres i de arenaer, 

hvor børnene befandt sig til daglig gennem leg og sociale aktiviteter. Principperne påpegede 

blandt andet, at initiativet skulle udtænkes, planlægges og udføres lokalt. 

Overordnet har tilgangen dermed været decentraliseret og praktisk – læring gennem aktiviteter 

bestemt af den pågældende institution – frem for teoretisk. Dette virker naturligvis 

fornuftigt, da det er alment accepteret, at nye handlingsmønstre kun i begrænset omfang 

kan tilegnes bag et skrivebord. En strategi, der udspilles i eksempelvis skolegårde og legepladser 

og gennem almindelig leg og dagligt samvær bandt børnene er derfor oplagt. Det 

interessante er naturligvis om disse ideer fremsat af Krop, mad & bevægelse blev medtænkt 

og brugt under planlæggelse og udførelse af de enkelte tiltag på institutionerne. 

Generelt var det sådan, at de fire institutioner kun i begrænset omfang benyttede den 

overordnede strategi fremsat af Krop, mad & bevægelse direkte. Institutionerne havde i 

stedet planlagt og udført aktiviteter ud fra ønsker og krav, der passede til institutionens 

aktuelle situation. Det betyder dog ikke, at institutionerne fandt Krop, mad & bevægelses 

målsætninger og visioner urimelige eller uegnede til institutionen, men at institutionerne 

var enige i strategien og anså indholdet som alment i forhold til arbejdet med børn. 

Eksempelvis mente alle ansatte på de fire institutioner, at børnene drak for meget sodavand 

og saftevand, og at institutionen havde et ansvar for at nedsætte forbruget. Dette 

44

var også lykkedes i stor udstrækning bortset fra “særlige lejligheder” hvor det ofte gav 

anledning til stor debat blandt de ansatte, om der burde serveres sodavand eller saftevand 

eksempelvis ved fødselsdage og andre mærkedage. De fire institutioner mente også 

at sund mad og gode måltidsvaner skulle læres gennem sociale, dagligdags aktiviteter. 

Eksempelvis var både dagplejen og daginstitutionen begyndt at inddrage børnene i madlavning 

og de to skoler havde begge haft temadage/uge, hvor eleverne arbejdede praktisk 

med sundere mad- og måltidsvaner. 

De fire institutioner udviste derfor en adfærd i forbindelse med deres sundhedsfremmende 

tiltag, der på mange måder var i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer 

formuleret af Krop, mad & bevægelse.At de fire evaluerede institutioner ikke 

i større omfang gjorde brug af baggrundsideerne formuleret af Krop, mad & bevægelse 

betyder ikke, at disse har været irrelevante eller overflødige. En af grundene kan være, 

at de evaluerede institutioner allerede før samarbejdet med Krop, mad & bevægelse havde 

en tradition for at prioritere og arbejde med sundhed, hvorfor de ikke følte de havde 

behov for at nærlæse afsnittet om målsætninger, visioner og principper i Krop, mad & 

bevægelses strategiplan. Det kan derfor tænkes, at andre institutioner med en ringere 

tradition for det sundhedsfremmende arbejde i højere grad har behov for inspiration 

og faste holdepunkter at støtte sig til i dette arbejde.Alle institutioner kan med andre 

ord have stor gavn af, at der er nogle almene ideer og principper at læne sig op ad når 

de skal i gang med eller allerede arbejder med sundhedsfremmende aktiviteter, og når 

de skal formidle til andre, hvad de gør og hvorfor. 

Institutionernes samarbejde med Krop, mad & bevægelse 

Ansøgningsskemaerne fungerede som udgangspunkt for den faglige sparring mellem deltagerne 

og Krop, mad & bevægelse. 

I principper og målsætninger for Krop, mad & bevægelse er der ikke eksplicit formuleret 

noget om forankring og implementering af de igangsatte tiltag, men der spørges til disse 

emner i ansøgningsskemaet, der også har funktion af aktivitetsbeskrivelse. 

Det er evaluators opfattelse, at øgede krav til forankring og implementering, kunne forbedre 

den praktiske udførelse af den enkelte aktivitet, da dette har stor indflydelse på 

om aktiviteten bliver en succes eller ej. 

Således kunne det have været en styrke for projektet, hvis der ud over beskrivelse af 

selve projektet også i ansøgningen skulle beskrives, hvordan ansøgeren eventuelt kunne 

gribe projektet an, hvis det ikke havde den forventede effekt. Som eksempel på en dialog, 

der af evaluator er vurderet som mindre hjælpsom mellem Krop, mad & bevægelse 

og en institution er her et eksempel: 

Der står i ansøgningsskemaets punkt 8:“Planer for forankring?”, hertil har en institution 

svaret “Om et år – se punkt 7D”. Under punkt 7D står der i ansøgningsskemaet:“Planer 

for evaluering/erfaringsopsamling?”, hvortil institutionen har svaret:“Om et år vil vi kunne 

se om initiativet har haft en effekt”. Eksemplet viser dels, at ansøgningsskemaer kan være 

svære at udfylde. Men det viser også, at man fra Krop, mad & bevægelses side har accepteret, 

at der tilsyneladende ikke fra institutionens side var tænkt over, hvordan tiltaget 

skulle tilpasses og integreres i institutionens hverdag. 

Ud over evaluators kritik af den manglende præcisering og brug af ansøgningsskemaet 

havde alle institutioner kommentarer til det praktiske samarbejde med Krop, mad & bevægelse, 

herunder også brug af ansøgningsskemaet. 


45

Institutionernes kommentarer til Krop, mad & bevægelse 

Alle fire institutioner berettede om et positivt samarbejde, hvor de lagde vægt på, at de 

ansatte i Krop, mad & bevægelse var søde og imødekommende, og at institutionen kunne 

diskutere og tale med dem om projekterne. Kontaktpersonerne der typisk havde det 

største engagement og ansvar for de iværksatte projekter fremhævede især den gode 

faglige sparring. 

Flere ansatte gav midlertidig udtryk for, at de inden samarbejdet kom ordentligt i gang 

havde været skeptiske ved involveringen med Krop, mad & bevægelse. En lærer fra Skole 

1 sagde, at på hendes skole havde de først opfattet det, som om amtet havde en skjult 

dagsorden og blot skulle have afsat en masse konsulenttimer, der ellers ville gå til spilde. 

Det gjaldt midlertidig for alle institutioner, at de blev glade for tilbudet og de gode muligheder 

det gav. 

Ansøgningsskemaerne syntes i det hele taget at volde problemer for deltagerne i Krop, 

mad & bevægelse. Mange mente der var for meget papirarbejde, og at det tog for meget 

tid at udfylde skemaet og gennemtænke ideen og alle stadier i et projektforløb. 

Eksempelvis mente de i dagplejen, at det kun kunne lade sig gøre, fordi der samtidig med 

ansøgningsprocessen var blevet ansat en person i flexjob på administrationskontoret. På 

de to skoler mente man, at det handlede om at komme i gang med aktiviteterne frem 

for at beskrive dem på papiret. Når de direkte blev spurgt, kunne alle interviewede imidlertid 

godt se det logiske i, at det krævede skriftlig bearbejdning at søge om midler til 

et projekt. 

46

Konklusion 

Krop, mad & bevægelses generelle indsats for børn og unge havde som formål at fremme 

sunde mad- og bevægelsesvaner. Dette skulle primært ske gennem legende og sociale 

aktiviteter, hvor de sundhedsfremmende tiltag blev integreret i de hverdagsarenaer, børnene 

befandt sig i. 

Selv om sunde mad- og bevægelsesvaner er svære at operationalisere, igangsatte de fire 

evalueringsinstitutioner mange tiltag, der synes at opfylde målsætningen og de ansatte 

beskriver generelt projektet som en succes. Institutionerne arbejdede både med konkrete 

aktiviteter med kortsigtede målsætninger og langsigtede initiativer mod en mere 

vedvarende holdningsændring hos børn og forældre. Overordnet set har projekt Krop, 

mad & bevægelse – Børn og unge generelt levet op til de målsætninger, visioner og principper 

der er beskrevet i strategien. Det kunne være interessant at følge de deltagende 

institutioner i fremtiden for at se, om der i forhold til andre institutioner genereres en 

sundhedsmæssig forbedring hos børnene. 

Erfaringerne fra Krop, mad & bevægelse har imidlertid også vist, at der ligger udfordringer 

i arbejdet med sundhed på de deltagende institutionstyper. En af udfordringerne er, 

at sundhedsprojekter i hverdagsarenaer ikke har tradition for at involvere familiens egne 

valg. På trods af en generel øget bevidsthed omkring sundhed i samfundet, er en sund 

opvækst ikke nødvendigvis en central målsætning i alle familier. Nogle af de evaluerede 

institutioner tøvede da også med at iværksætte og fastholde sundhedsfremmende tiltag, 

der involverede familiens valg. 

De fleste forældre var engagerede og bakkede op om aktiviteterne i Krop, mad & bevægelse. 

Forældrene havde imidlertid vanskeligt ved at fastholde institutionens målsætninger 

eller implementere aktiviteterne i hverdagen. Her tænkes f.eks. på servering til fødselsdage 

og madpakker. Det er evaluators opfattelse, at en bedre integrering af indsatsen 

kunne hjælpes på vej gennem skærpede regler eller tydeligere holdninger og retningslinier 

fra personalets side i forhold til institutionernes sundhedsfremmepolitikker. 

Der var en gruppe forældre, de ansatte havde meget svært ved at komme i kontakt med 

og få til at deltage aktivt. De savnede redskaber til at nå denne målgruppe, som sjældent 

mødte op til arrangementer i institutionen. 

På skolerne var de yngre lærere generelt engagerede i sundhed og mente, at institutionerne 

havde et ansvar i forhold til barnets sundhed, hvorimod de ældre lærere oftere 

var indifferente eller specifikt imod den øgede fokus på sundhed. 

Dette projekt har vist, at det er svært at opnå konsensus om indsatsen på den enkelte 

institution, hvis der er manglende opbakning til arbejdet blandt forældre og medarbejdere. 

Evalueringen tyder på, at en bredere opbakning til sundhedsindsatser kan skabes 

gennem inddragelse af flere personer fra forskellige målgrupper, når der udarbejdes politikker 

og tiltag på den enkelte institution. En manglende tradition for at arbejde med 

sundhedsprojekter i hverdagsarenaer skærper kravene til, at projekter som Krop, mad 

& bevægelse fokuserer på denne øgede inddragelse og herigennem øget medejerskab 

hos både forældre- og personalegruppen. 

Et af principperne i Krop, mad & bevægelse var, at den enkelte institution selv planlagde de 

sundhedsfremmende tiltag for at imødekomme ovenstående problemstilling. Det har i praksis 

vist sig svært at gennemføre aktiviteter samt gøre politikker til praksis, hvis nogle ansatte 

mener, at projektet er irrelevant eller, at det ikke er deres ansvar at undervise i sundhed. 


47

På institutionerne er der generelt tænkt meget over såvel implementeringen som den 

tidslige forankring af initiativerne. Der har dog været en tendens til, at personalegruppens 

forskellige holdninger til institutionens sundhedspolitik har gjort implementeringen 

af aktiviteterne meget personafhængig.Typisk er det enkelte tiltag tænkt og planlagt 

af ansatte, der har stor interesse i mad, bevægelse og børnenes sundhed, og det har også 

været disse ansatte, der var mest engagerede i tiltagets gennemførelse. 

Deltagerne har givet udtryk for, at bevægelsesaktiviteterne generelt har haft større gennemslagskraft 

end madaktiviteterne. Dette kan skyldes, at bevægelsesaktiviteterne har 

nemmere ved at formidle et positivt budskab i kraft af det legende og sociale som omdrejningspunkt, 

hvor madaktiviteterne i højere grad risikerer at fokusere på forbud og 

hermed en negativ indgangsvinkel. Dette forstærkes af en generel opfattelse af mad som 

et mere privat anliggende end bevægelse, og personalets oplevelse af at det er vanskeligere 

at opnå fælles konsensus om mad end om bevægelse. 

Projektets deltagere har oplevet ansøgningsprocedurerne i forbindelse med tildeling af 

midler til aktiviteter som værende besværlige og krævende. Dette understreger, at de 

implicerede ofte har været meget fokuserede på igangsætning af de konkrete aktiviteter 

og i mindre grad har interesseret sig for skriftligheden i arbejdet. Øgede krav til planer 

om forankring og evaluering af de enkelte aktiviteter, ville efter evaluators opfattelse 

have øget kvaliteten af de konkrete tiltag. 

48

Perspektivering 

Ved Krop, mad & bevægelse 

Projekt Krop, mad & bevægelse er en konkret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats 

med det formål, at fremme børns sundhed, trivsel og livsglæde. Et af principperne bag 

Krop, mad & bevægelse var, at de sundhedsfremmende aktiviteter skulle integreres i barnets 

institutionelle hverdag. 

De deltagende institutioner har primært et pædagogisk fokus i deres daglige arbejde, 

hvor børnenes personlige og faglige udvikling skal sikres gennem pasning og/eller undervisning. 

Sundhed er i denne sammenhæng et sekundært indsatsområde. Dette forhold 

skal sundhedsfremmende og forebyggende indsatser inddrage i planlægning og strukturering 

af lokale indsatser. Emnets status har betydning for, hvordan institutioner prioriterer 

deres arbejdstid og generelle fokus. Det fremgår af denne rapport, at dette forhold 

også spiller ind på engagementet i den samlede medarbejdergruppe og dermed på 

implementeringen af de enkelte aktiviteter. Her er det værd at bemærke, at lærernes 

sundhedsfaglige viden og interesse som udgangspunkt kan være meget forskellig. 

I rapporten nævnes det yderligere, at lærernes alder har betydning for interessen for 

sundhed og at det gennem en naturlig udskiftning af lærere vil blive nemmere at implementere 

sundhedsfremmende initiativer på skolerne i fremtiden. En mulig årsagssammenhæng 

mellem alder og faglig interesse for sundhed kan måske forklares, da der de 

senere år er kommet betydeligt større fokus på sundhed generelt og sundhedsfremme 

specifikt i de pædagogiske uddannelser. Sammenhængen kan altså lige så vel tænkes at 

være begrundet i uddannelsestidspunkt som alder. 

Med hverdagsarenaer som udgangspunkt for sundhedsfremmende aktiviteter er det 

muligt at arbejde med små ændringer i børnenes vaner. Det er derfor vigtigt at understrege, 

at aktiviteter der fokuserer på små ændringer har mindst lige så stor legitimitet 

som mere omfattende initiativer. 

Den økonomiske virkelighed på mange institutioner opfattes af de ansatte som presset. 

Der er begrænsede midler afsat til “særlige aktiviteter” som f.eks. sundhedsfremmende 

indsatser, der ikke har direkte relation til institutionernes primære opgave. Det kan derfor 

være ekstra attraktivt at deltage i projekter, hvor der er afsat midler til udvikling og 

igangsætning indenfor områder, der sædvanligvis ikke har økonomisk prioritet, sådan 

som tilfældet er med Krop, mad & bevægelse. På den ene side skal der være et incitament 

til at deltage og til at udvikle og erfaringsopsamle. På den anden side er risikoen, at deltagerne 

kommer til at fokusere på muligheden for økonomisk støtte og overse muligheder 

for inddragelse af de eksisterende rammer og nøglepersoner i og omkring institutionen. 

Ansøgningsprocedurer for tildeling af midler har haft flere forskellige funktioner i projektet. 

Skemaet danner udgangspunkt for den faglige sparring mellem projekt og institution 

for at sikre kvaliteten af de igangsatte aktiviteter bedst muligt. Skemaet fungerer 

desuden som dokumentation for deltagernes indsatser i projektet og har ligeledes en 

forpligtende effekt mellem ansøger og Krop, mad & bevægelse. Skemaerne har desuden 

været med til at skabe overblik over de mange igangsatte aktiviteter i projektet. Struktur 

og indhold i skemaet har til hensigt at guide ansøgeren igennem forskellige relevante 

overvejelser inden igangsættelse af en konkret aktivitet og sikre fagligheden. Som supplement 

til den faglige sparring har der i dialogen været fokus på deltagernes motivation 

og lyst. Det er altid en balance at prioritere fagligheden højt og bevare motivation, 


49

lyst og gejst hos deltagerne, specielt når det faglige niveau prioriteres af projektkoordinatoren. 

Dette er forsøgt afvejet i de enkelte ansøgninger i dialog med ansøgeren. 

I denne evalueringsrapport af Krop, mad & bevægelse – Børn og unge generelt er der fokuseret 

på evaluering af relativt kortsigtede og konkrete målsætninger og udmøntningen 

af strategien. 

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser fortjener også at blive sat ind i et mere 

langsigtet perspektiv. Sundhedsfremme er bl.a. kendetegnet ved, at arbejde med individets 

evne til at tage vare om egen sundhed set i et livsperspektiv. Set i denne ramme 

er indsatsen i Krop, mad & bevægelse retningsskabende i de involveredes børns liv. Gode 

vaner skal grundlægges tidligt, og det er vigtig at igangsætte indsatser for de allermindste 

børn. De langsigtede resultater af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser 

som Krop, mad & bevægelse kan være svære at evaluere, men bør bl.a. vurderes på, om 

det lykkes af bremse den stigende udvikling af overvægt blandt danske børn og voksne. 

Det er også relevant at kigge på om flere bliver i stand til at klare sig selv, og om antallet 

og kvaliteten af leveår øges i de kommende generationer. 

Sundhedsfremme og forebyggelse handler bl.a. om at skabe sunde varige vaner, som opleves 

relevante og meningsfulde og giver trivsel. Det forudsætter inddragelse af borgerne, 

og det tager tid. Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse er et eksempel på en indsats 

der har arbejdet med disse temaer i udvalgte arenaer med bestemte målgrupper. 

Opgaven med borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse overgår til kommunerne 

ved strukturreformens indtræden pr. 1.1.2007. Kommunerne er et godt sted at koordinere, 

udvikle og gennemføre borgerrrettede indsatser. Udfordringen er at prioritere 

området, opbygge eller styrke allerede eksisterende faglige miljøer og sikre erfaringsopsamling 

samt evaluering af nye indsatser. 

Vi håber, at erfaringerne fra Krop, mad & bevægelse – Børn og unge generelt kan inspirere 

det fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i kommuner, skoler, fritidsordninger, 

daginstitutioner og dagplejer. 

50

Bilag 1:Ansøgningsskema og aktivitetsbeskrivelse 

Ansøgningsskema for modelprojekter i Krop, mad & bevægelse – Børn og unge generelt. 

Sendes til: 

Århus Amt 

Afdelingen for Folkesundhed 

Sundhedsfremmeenheden 

Olof Palmes Alle 17, 8200 Århus N 

Mrk.: Krop, mad & bevægelse 

Eller pr. e-mail til: rme@ag.aaa.dk 

Vejledning: 

Nedenstående skema fungerer både som ansøgningsskema og aktivitetsbeskrivelse for modeldeltagere 

i Krop, mad & bevægelse – Børn og unge generelt. 

• Såfremt skemaet udelukkende benyttes som aktivitetsbeskrivelse uden ansøgning om midler, 

udfyldes punkt 3, 4, 13 og 14 ikke. 

• Ved ansøgning om midler, udfyldes alle felter. 

• Pkt. 4 udfyldes kun såfremt det ansøgte beløb overstiger ansøgerens evt. indestående fra tidligere 

udbetaling fra Krop, mad & bevægelse. Indestående er opgjort på seneste positive ansøgningssvar. 

• Skemaet udfyldes med maskinskrift. 

• Skemaet kan indsendes med post, eller som vedhæftning pr. email. 

• Der kan vedlægges bilag. 

1. Ansøgende institution/skole: 

Kontaktperson: 

Tlf. nr.: 

E-mail: 

2. Aktivitetens titel: 

3. Der ansøges om (kr.): 

(udspecificeret budget udbedes i pkt 14) 

4. Tildelte midler overføres til (Informationer til regnskabsførende) 

Reg. + Bankkonto nr.: 

Internt konto nr.: 

Navn: 

Adresse: 

Reference: 


51

Aktivitetsbeskrivelse 

5. Formål med aktiviteten: 

6. Målgruppe: 

7. Tidsplan: 

8. Mål / succeskriterier: 

9. Forankring / planer for forsættelse af aktiviteten efter projektophør: 

10. Plan for evaluering: 

11. Hvem er involveret i afvikling af aktiviteten: 

12. Sammenhæng med andre planlagte aktiviteter: 

13. Overordnet budget: Samlet budget: kr. 

Heraf søgt KMB: kr. 

Heraf egen finansiering: kr. 

Evt. anden finansiering: kr. 

– Angiv finansieringssted: 

14. Udspecificeret budget: I dette felt skal det fremgå tydeligt hvilke poster der søges 

penge til. 

Mulige budgetposter: f.eks. indkøb, løn til projektudvikling, 

transport, honorar, præmier. 

15. Projektleder: (Hvis en anden person end kontaktperson i pkt. 1) 

Navn: 

Adresse: 

Tlf. nr.: 

E-mail: 

16. Bilagsliste: 1. 

2. 

3. 

4. 

17. Sted: 

Dato: 

Evt. personlig underskrift: 

(af kontaktperson fra pkt. 1) 

52

Bilag 2: Kursusbeskrivelse – Temadag om trafikpolitikker. 

Vi er nu klar til at tilbyde det første kursus i projekt Krop, mad og bevægelse. Kurset er en 

temadag om trafikpolitikker, som afholdes af konsulenter fra den erhvervsdrivende fond COGITA. 

Kurset afvikles på tre separate datoer. 

I kursusplanen (side 2) kan I se hvilken dato, I har mulighed for at komme på kursus. 

Af praktiske hensyn er vi nødsaget til at begrænse deltagerantallet: 

• Hver skole med tilhørende fritidstilbud kan deltage med én gruppe á maks. 8 personer. 

• På daginstitutions/dagplejeområdet kan hver kommune deltage med én gruppe á maks. 6 personer. 

Dette gælder uanset antallet af deltagende institutioner/dagplejer i den enkelte kommune. 

• Kursusbeskrivelsen (side 3) findes der forslag til sammensætning af jeres arbejdsgruppe. 

Deltagelse i kurset er gratis og der er fuld forplejning i løbet af dagen.Transportomkostninger 

til og fra kursus dækkes ikke af projektet. 

Tilmelding bedes sendt gruppevis til projektsekretær Ingerlise Andersen på ina@ag.aaa.dk med 

opgivelse af navn, stilling og arbejdsplads på alle deltagere i gruppen. 

Tilmelding for skoler inkl. SFO skal være os i hænde senest 3.3.2005. 

Tilmelding for daginstitutioner og dagplejer skal være os i hænde senest 20.3.2005. 

Med ønsket om et udbytterigt kursus 

Venlig hilsen 

Rune Methling 

Projektkoordinator 

Krop, mad og bevægelse 

e-mail: RME@ag.aaa.dk - Tlf.: 87397585 

Kursusplan 

Dato: Mandag 14.3.2005, kl. 8.00-16.15 

Kursussted: Pindstrup Centret, Johs. F. la Cours Allé, Pindstrup, 8550 Ryomgaard. 

Tlf.: 86396611 

Inviterede: Følgende grupper, 1 pr. kommune: 

• Rosmus Skole og SFO 

• Vestre Skole og SFO 

• Heldagsskolen Mariager 

• Glesborg Skole og SFO 

• Hornbæk Skole og SFO 

• Assentoftskolen og SFO 

Dato: Onsdag 16.3.2005, kl. 8.00-16.15 

Kursussted Kulturhuset Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel.Tlf.: 87621300 


• Herskindskolen og Kometen + Sirius 

• Præstemarksskolen og SFO 

• Parkvejens Skole og SFO Kridthuset 

• Bryrup Skole og SFO 

• Læssøegade skole og SFO 

• Lyngåskolen 


53

Dato:Torsdag 31.3.2005, kl. 8.00-16.15 

Kursussted: Kulturhuset Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel.Tlf.: 87621300 


• Børnehaven Kornblomsten og Balle Børnehave, Ebeltoft Kommune 

• Dagplejen Galten og Børnehaven Nordlyset, Galten Kommune 

• Grenå Skovbørnehave, Grenå Kommune 

• Sct. Georgs Gårdens Børnehave, Hinnerup Kommune 

• Børnehuset Regnbuen, Mariager Kommune 

• Fjellerup Børnehave og Dagplejen Glesborg Bygade 1, Nr. Djurs Kommune 

• Dagplejen v. Parkvejens Skole, Odder Kommune 

• Daginstitutionen Rismøllen, Randers Kommune 

• Svalebo Børnehave og Dagplejen, Diskrikt Vest, Sønderhald Kommune 

• Gjessø Børnehave,Them Kommune 

• Børnehuset Langenæs Allé, Århus Kommune 

Kursusbeskrivelse. 

Formål: 

Formålet med temadagen er at igangsætte arbejdet med at udarbejde en trafikpolitik for den 

enkelte skole med tilhørende fritidstilbud, daginstitution og/eller dagplejer.Trafikpolitikken skal 

fungere som et redskab til at sætte fokus på børns transport til skole/pasningstilbud samt børnenes 

trafiksikkerhed. 

Deltagere: 

Hver skole med tilhørende fritidstilbud deltager med én gruppe. 

Hver daginstitution/dagpleje deltager med én gruppe. I kommuner med flere deltagende daginstitutioner 

og/eller dagplejer, samles disse i én gruppe. 

I løbet af dagen skal den enkelte gruppe arbejde selvstændigt med skolens/institutionens/dagplejens 

trafikpolitik. Det er derfor ønskeligt, at så mange forskellige interesser på skolen/i institutionen/dagplejen 

som muligt er repræsenteret på temadagen. 

Fx kunne følgende personer deltage: 

• En ledelsesrepræsentant 

• Færdselskontaktlæreren 

• En repræsentant fra lærer/pædagog gruppen 

• En repræsentant fra skole/forældre bestyrelsen 

• En elevrådsrepræsentant 

• En repræsentant fra styregruppen 

54

Program: 

8.00-8.30 Ankomst og rundstykker 

8.30-9.15 Oplæg fra COGITA (45 min.) 

Introduktion til temadagen 

Hvad er en trafikpolitik? 

Hvilke problemstillinger og udfordringer står vi overfor på trafik/transportområdet? 

Case story 

9.15-10.30 Workshops (hver gruppe for sig): 

Status for transportsituationen på skolen/i daginstitutionen/dagplejen (75 min.) 

Hvilke trafikale problemer er der omkring skolen/institutionen/dagplejen? 

Hvordan kommer børnene til skolen/daginstitutionen/dagplejen? 

Hvilke problemer afstedkommer transportmønstret på skolen/daginstitutionen/dagplejen? 

Hvad er årsagerne til situationen? 

10.30-10.45 Pause 

10.45-11.15 Plenum: Oplæg fra COGITA (30 min.) 

Udarbejdelse af målsætninger for trafikpolitikken 

Case story 

11.15-12.15 Workshops (hver gruppe for sig): Målsætninger og delmål (60 min.) 

Opstilling af målsætninger 

Udarbejdelse af delmål 

12.15-13.00 Frokost 

13.00-13.30 Plenum: Oplæg fra COGITA (30 min.) 

Udarbejdelse af handlingsplan 

Eksempler på handlinger, der virker 

13.30-15.30 Workshops (hver gruppe for sig): Handlingsplan (120 min.) 

Udarbejdelse af handlingplan 

Udarbejdelse af tidsplan 

Fordeling af ansvar og opgaver 

15.30-15.45 Eftermiddagskaffe 

15.45-16.15 Plenum: Fælles opsamling (30 min.) 

Fra COGITA deltager 3 konsulenter, der udover oplæg i plenum fungerer som proceskonsulenter 

i forbindelse med arbejdet i de enkelte workshops. 


55

Bilag 3: Kursusbeskrivelse – Legekursus daginstitutioner 

Legekursus – Introduktion til “Legetasken” 

Kære deltager i modelprojekt Krop, mad og bevægelse for børn og unge generelt. 

Så udbydes der igen et kursus til deltagerne i projekt Krop, mad og bevægelse. Kurset har titlen: 

Baggrund 

“Hvem som helst kan lege med hvad som helst, hvor som helst”. 

• Idrætslege skaber fysisk aktivitet på en sjov og anderledes måde. 

• Idrætslege er et alternativ til sporten. 

• Idrætslege kan leges med meget få redskaber i meget varierede rammer. 

Som deltager i modelprojektet modtager hver daginstitution med børn i alderen 3-6 år én 

“Legetaske”.Tasken er udviklet af Idrætshistorisk Værksted i Gerlev, og indeholder redskaber og 

inspiration til mange forskellige typer af idrætslege. I forbindelse med kurset modtager I en legetaske, 

som i efterfølgende kan beholde. Kurset tager udgangspunkt i Legetasken. 

Vi håber, at dette kursus vil inspirere jer til at igangsætte aktiviteter for børnene i forskellige fora. 

Indhold 

Idrætshistorisk Værksted bruger idrætslege som pædagogisk virkemiddel. Kurset vil foregå i spændingsfeltet 

mellem leg og sundhedspædagogik. I kursusbeskrivelsen kan I læse mere om indholdet. 

Alt hvad der undervises I, er beskrevet i bøgerne: Gamle idrætslege i Danmark bind 1, 2, 3, og 

4, samt “Euroleg” – 121 gamle idrætslege og spil fra Gerlev Legepark. Bøgerne, som findes i 

Legetasken er udarbejdet af idrætsforsker Jørn Møller. 

Afvikling 

Kurset afholdes på jeres egen institution af en legeinstruktør fra Gerlev Legepark. Instruktøren 

er der i ca. 6 timer. Plan for dagen fremgår af kursusbeskrivelsen. 

Forplejning under kurset bedes I selv være ansvarlige for, også for den deltagende instruktør. 

Tilmelding 

På kursusoversigten fremgår det hvilke dage der udbydes kursus. 

Tilmelding foregår til projektkoordinator Rune Methling efter “først-til-mølle” princippet, dog 

senest 15.4.05, på rme@ag.aaa.dk eller 8739 7585. Kursusprisen betales af projektet. 

På vores hjemmeside www.kropmadbevaegelse.dk kan I løbende følge tilmeldingerne og ledige 

datoer. 

Ved tilmelding oplyses: 

• kontaktperson og evt. mobil nr., 

• kursussted + udførlig vejbeskrivelse til instruktøren, 

• alternativt kursussted (ved MEGET dårligt vejr), 

• plan for forplejning, 

• ønskede tidsramme (kl. 8-14 / kl. 9-15 / kl. 10-16). 

Ved særlige forhold kan rettes henvendelse til Gerlev Legepark på ihv@ihv.dk 

56

Kursusoversigt 

Kursusdatoer forbeholdt skoler med tilknyttede fritidstilbud: 

Tirsdag den 12.4.05, Onsdag den 13.4.05,Tirsdag den 19.4.05, Onsdag den 20.4.05 



Tirsdag den 24.5.05, Onsdag den 25.5.05 

Kursusdatoer forbeholdt daginstitutioner med børn fra 3-6 år: 




Med venlig hilsen 

Rune Methling 

Projektkoordinator 

rme@ag.aaa.dk - Tlf.: 8739 7585 

Kursusbeskrivelse for daginstitutioner med børn fra 3-6 år. 

Kursus for Pædagoger i Børnehaver, idrætslege for børn 3-6 år: 

Vi skal lege:“Jorden er giftig”,“Fanger” og “Gemmer”.Vi skal bruge vores fantasi når vi besøger 

“Hr. Ræv”,“Grøftekællingen” og “Bjergmanden”. Endelig skal vi synge og danse rundt om “Jætten 

& Elverpigerne” og alle de andre eventyrlige væsener som findes i idrætslege for de små. 

Dette er et konkret kursus i hvordan børnehavens voksne kan bruge idrætslege og anden fysisk 

aktiv leg i en travlt dagligdag. Udgangspunktet er enkle lege og ingen eller meget simple redskaber. 

Hvilke lege og redskaber passer til børn i alderen 3-6 år? Hvilke hensyn skal man tage til de 

små børn og hvilke lege er gode til de store? Hvordan kan pædagogen bruge legepladsen mere? 

Hvordan kan man lege fysisk aktivt ude og inde, selv hvis forholdene er “umulige”?! 

Kurset tager udgangspunkt i jeres dagligdag og muligheder samt institutionens fysiske rammer. 

Kursuset indgår i dagligdagen og forgår i den tid hvor børene er tilstede i institutionen. 

De få redskaber der er nødvendige til idrætslege er simple selv at lave eller findes i Legetasken. 

Kursusforløb ca. 6 timer: 

• Del 1.: Pædagogerne undervises i idrætslege på institutionens legeplads, sammen med de børn 

som de passer. Her vil der være masser af konkrete eksempler på idrætslege som kan anvendes, 

vi prøver legene af.Vi tager én gruppe voksne og børn af gangen, 15-20 børn og voksne, 

i ca. 45 min. pr. gruppe. Indtil alle voksne og børn har prøvet. 

• Del 2.Teoriundervisning: Pædagogerne deles i to grupper: Én gruppe som får teori om idrætslege 

som pædagogisk værktøj og ny brug af legepladsen. Den anden gruppe passer børnene 

i mens. Efter en tid bytter grupperne. Børnene deltager ikke i teoriundervisningen. 


57

Bilag 4: Kursusbeskrivelse – Legekursus skoler og SFO 

Legekursus – Introduktion til “Legetasken” 

Kære deltager i modelprojekt Krop, mad og bevægelse for børn og unge generelt. 

Så udbydes der igen et kursus til deltagerne i projekt Krop, mad og bevægelse. Kurset har titlen: 

Baggrund 

“Hvem som helst kan lege med hvad som helst, hvor som helst”. 

• Idrætslege skaber fysisk aktivitet på en sjov og anderledes måde. 

• Idrætslege er et alternativ til sporten. 

• Idrætslege kan leges med meget få redskaber i meget varierede rammer. 

Som deltager i modelprojektet modtager hver skole og hver SFO én “Legetaske”.Tasken er 

udviklet af Idrætshistorisk Værksted i Gerlev, og indeholder redskaber og inspiration til mange 

forskellige typer af idrætslege. I forbindelse med kurset modtager I Legetasken, som i efterfølgende 

kan beholde. Kurset, som er fælles for skole og SFO, tager udgangspunkt i Legetasken. 

Vi håber, at dette kursus vil inspirere jer til at igangsætte aktiviteter for børnene i forskellige fora. 

Indhold 

Idrætshistorisk Værksted bruger idrætslege som pædagogisk virkemiddel. Kurset vil foregå i spændingsfeltet 

mellem leg og sundhedspædagogik. I kursusbeskrivelsen kan I læse, hvilke muligheder 

I har for at tilpasse indholdet til jeres egne behov. I skal vælge én af fire kursusmodeller. 

Ideen med konceptet er, at I tilpasser kurset jeres egen hverdag, med det formål at flest muligt 

får gavn af kurset på jeres skole/SFO. 

Alt hvad der undervises I, er beskrevet i bøgerne: Gamle idrætslege i Danmark bind 1, 2, 3, og 

4, samt “Euroleg – 121 gamle idrætslege og spil fra Gerlev Legepark”. Bøgerne, som findes i 

Legetasken er udarbejdet af idrætsforsker Jørn Møller. 

Afvikling 

Kurset afholdes på jeres egen skole/SFO af en legeinstruktør fra Gerlev Legepark. Instruktøren 

er der i ca. 6 timer, alt efter hvordan I sammensætter dagen og hvilken kursusmodel I vælger. 

Antallet og sammensætning af kursister fremgår af kursusbeskrivelsen, men skal nødigt overstige 

30 personer ad gangen. 

Forplejning under kurset bedes I selv være ansvarlige for, også for den deltagende instruktør. 

Tilmelding 

På kursusoversigten nedenfor fremgår det hvilke dage der udbydes kursus. 

Tilmelding foregår til projektkoordinator Rune Methling efter “først-til-mølle” princippet, dog 

senest 15.4.05, på rme@ag.aaa.dk eller 87397585 . Kursusprisen betales af projektet. 

På vores hjemmeside www.kropmadbevaegelse.dk kan I løbende følge tilmeldingerne og ledige 

datoer. 

Ved tilmelding oplyses: 

• Type af kursus (1-4), 

• kontaktperson og evt. mobil nr., 

• kursussted + udførlig vejbeskrivelse til instruktøren, 

• alternativt kursussted (ved MEGET dårligt vejr), 

• plan for forplejning, 

• ønskede tidsramme (kl. 8-14 / kl. 9-15 / kl. 10-16). 

Ved særlige forhold kan rettes henvendelse til Gerlev Legepark på ihv@ihv.dk 

58

Kursusoversigt 

Kursusdatoer forbeholdt skoler med tilknyttede fritidstilbud: 





Kursusdatoer forbeholdt daginstitutioner med børn fra 3-6 år: 





Rune Methling, Projektkoordinator 

rme@ag.aaa.dk. Tlf.: 8739 7585 

Kursusbeskrivelse for skoler med tilknyttede fritidstilbud: 

Ved tilmelding skal I meddele hvilken af nedenstående modeller i ønsker. 

Kursus 1 

Kursus for Pædagoger i SFO og Fritidshjem, idrætslege for børn 6-12 år: 

Kursus i hvordan pædagogen kan bruge idrætslege til at skabe fysisk aktivitet i en travlt dagligdag. 

Hvilke lege passer til børn i alderen 6-12 år. Hvilke hensyn skal man tage til de små og 

hvordan får man de store med. Hvordan kan pædagogen bruge skolegården og legepladsen 

mere. Hvordan kan man lege fysisk aktivt ude og inde, selv hvis forholdene er “umulige”! Kurset 

tager udgangspunkt i Jeres dagligdag og muligheder samt institutionens fysiske rammer. Kurset 

indgår i dagligdagen og foregår i den tid hvor børnene er til stede i institutionen. 



• Del 1.: Pædagogerne undervises i idrætslege på institutionen. Her vil der være masser af konkrete 

eksempler på idrætslege som kan anvendes, vi prøver legene af og diskuter hvordan de 

passer til jeres børn og institutionen. 

Efter første del af kurset vælger pædagogerne hvilke lege de, i mindre grupper, vil formidle til 

børnene i del 2, når børnene møder op på SFO eller Fritidshjemmet. 

• Del 2.: Pædagogerne igangsætter legene til børnene, lege som de selv har prøvet i første del 

af kurset. Underviseren fra Idrætshistorisk Værksted fungerer som vejleder og støtte. 

• Del 3.:Vi evaluerer del 1. og del 2. samt taler om hvilke tiltag der skal ske fremover i skolegården 

og på legepladsen. Pædagogerne deles i to grupper: én som evaluerer og én som passer 

børene. Efter kort tid bytter grupperne. 


59

Kursus 2 

Kursus for skolelærere:“Lege-læreren”, Skolegården: pædagogik eller luftning?: 

Der er flere måder man kan arbejde på at få børn i gang med fysisk aktive lege i skolegården. 

Den første forudsætning er at børene kender legene. Her kan én voksen få det som sin opgave 

at formidle en fysisk aktiv legekultur i skolegården og på legepladsen. 

På Vissenbjerg Skole på Vestfyn havde man et kursus med Idrætshistorisk Værksted. Nu har 

skolelærer Poul Melson, som en del af sit arbejde, en halv time dagligt som “legelærer” i det 

store frikvarter. Han samler elever fra flere klassetrin om sig og lærer dem gamle idrætslege i 

skolegården. Ordningen, som er en stor succes, er kommet i stand fordi man på skolen ønsker 

at fremme fysisk aktivitet og ser legene som et redskab til at skabe et bedre miljø i skolegården. 

Kurset tager udgangspunkt i erfaringerne fra Fyn og overfører dem til Jeres Skolegård! 

Kursus indgår i dagligdagen og foregår til dels i den tid hvor børnene er tilstede. 


Kursus forløb ca. 6 timer: 

• Del 1.: De lærere som skal uddannes og en gruppe elever fra skolens mellemtrin, 20-30 personer, 

samles til leg. Underviseren fra Idrætshistorisk Værksted kommer med konkrete eksempler 

på idrætslege som kan anvendes til store børn.Vi prøver legene af og diskuterer hvordan 

de passer til skolegården. 

• Del 2. De lærere som skal uddannes og en gruppe børn fra indskolingen, 20-30 personer, 

samles til leg. Underviseren fra Idrætshistorisk Værksted kommer med konkrete eksempler 

på idrætslege som kan anvendes til mindre børn.Vi prøver legene af og diskuterer hvordan 

de passer til legepladsen eller skolegården. 

• Del 3.:Teoriundervisning: ”Lege-lærerne” samles til et oplæg om leg som pædagogisk redskab 

til at skabe fysisk aktivitet i skolegården. Hvad er ”Lege-lærerens” rolle. Hvilke tiltag skal der 

gøres for f.eks. at skabe et bedre legemiljø i skolegården m.v. 

Kursus 3 

Kursus for Legepatruljer, børn som formidlere i Skoler, Institutioner og Foreninger: 

Kursus i at få formidlet fysisk aktiv leg fra børn til børn. 

Kursuset indgår i dagligdagen og i den tid hvor børnene er til stede. 

Før kurset har man samlet en gruppe børn, som vil formidle idrætslege til deres kammerater, 

en legepatrulje! Legepatruljen er støtte af voksne, en baggrundsgruppe for børnenes virke. 

Alle børn og voksne deltager i kurset. 



• Del 1. af kurset: Børnene fra Legepatruljen og de voksne fra baggrundsgruppen undervises i 

idrætslege. Her vil der være masser af konkrete eksempler på idrætslege, vi prøver dem af 

og diskuterer hvordan de passer til jeres skolegård og/eller legeplads. 

• Del 2.:Vi leger med en gruppe af børn fra skolen/institutionen. Legepatruljen og baggrundsgruppen 

deltager i legen, som ledes af underviseren fra Idrætshistorisk Værksted. Mellem 15- 

30 børn i 45-60 min. er passende. 

• Del 3.Teoriundervisning:Vi evaluere hvordan det gik med at lege med den store gruppe af 

børn. Hvad lærte Legepatruljen. Hvordan vil Legepatruljen gribe sagen an fremover. Hvordan 

kan baggrundsgruppen af voksne støtte. Hvilke tiltag skal der ske i skolegården, på legepladsen 

eller i foreningen for at støtte legepatruljen. 

60

Kursus 4 

Kursus for Skolelærere og SFO-pædagoger, med elever fra mellemtrin og indskoling: 

Kurset sigter mod samarbejdet mellem lærere og pædagoger. 

Kursus indgår i dagligdagen og forgår i den tid hvor børnene er til stede. 

Før kurset har man samlet en gruppe af lærere og pædagoger som fremover vil arbejde med 

fysisk aktiv leg i skolegården og på legepladsen. 


• Del 1.: Idrætslege for store børn. 20-30 elever og lærere fra skolens mellemtrin skal sammen 

prøve en række idrætslege præget af kraft, hurtighed og strategi. Underviseren fra Idrætshistorisk 

Værksted kommer med en række idrætslege som kan anvendes af store børn.Vi prøver legene 

af og diskuterer hvordan de passer til Jer og skolegården. Er der pædagoger som har mulighed 

for at deltage her er det godt. 

• Del 2.Teoriundervisning: Lærere og pædagoger mødes sammen til et oplæg om leg som pædagogisk 

redskab til at skabe fysisk aktivitet i skolegården. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger 

omkring idrætslege tages op. Hvilke tiltag skal der gøres for at skabe et bedre legemiljø 

i skolegården m.v. Her deltager børene og eleverne ikke! 

• Del 3.: Idrætslege for børn i indskolingen. 20-30 børn og pædagoger fra SFO samles til leg, vi 

skal lege kredslege, fangelege, og “farlig besøgslege”. Underviseren fra Idrætshistorisk Værksted 

kommer med eksempler på idrætslege som kan anvendes til børn i SFO.Vi prøver dem af 

og diskuterer hvordan de passer til legepladsen eller skolegården. Er der lærere som har mulighed 

for at deltage her er det godt. 


61

Bilag 5: Kursusbeskrivelse – Bevægelseskursus 0-3 årige 

Dagplejer og integrerede institutioner i Krop, mad & bevægelse inviteres hermed til bevægelseskursus 

for de 0-3 årige. 

Kurset afvikles af bevægelsespædagog Lone Byrner fra Jelling. Lone har i en årrække arbejdet 

med bevægelse for og med de mindste og har bl.a. udviklet konceptet Baby Bongo, med leg, 

dans, sang, rim og remser til de mindste og deres forældre. Desuden har hun været medforfatter 

på bogen “Bevægelseslege med de 0-6 årige og deres voksne”. 

Kurset afvikles lokalt, det vil sige ude hos deltagerne selv, i de omgivelser I finder relevante. Det 

kan være i et fællesrum, på en stue, i legestuen eller et andet lokale hvor der er plads til bevægelse. 

Der kan deltage 24 børn med deres tilknyttede voksne i kurset. De er de samme børn 

og voksne der skal følge hele forløbet. 

Kursusbeskrivelse 

Ud fra et helhedssyn på barnets udvikling gives teoretiske og praktiske oplæg der sætter fokus 

på den motoriske udvikling hos de 0-3 årige. 

Med udgangspunkt i det tætte samspil mellem børnene og deres nære voksne gives ideer til 

sjove og fantasifulde bevægelsesaktiviteter, sanglege, danse, rim, remser og tumlelege. 

Kurset har som overordnet formål, at bidrage til at give børnene en livslang bevægelsesglæde. 

Kurset er tilrettelagt således, at dagplejere / pædagoger efterfølgende selvstændigt kan bruge 

de konkrete øvelser fra kurset, i deres hverdag med børnene. 

Kurset består af følgende dele: 

• Kursusoplæg for dagplejere / pædagoger – 1 modul á ca. 60-90 minutter 

• Workshops med børn og voksne – 4 moduler á ca. 45 minutter 

• Forældre/søskendedag – f.eks. eftermiddag eller aften 

• Teoretisk opfølgning med dagplejer / pædagoger – 1 modul af ca. 60 minutter 

Tilmelding 

Tilmelding til kurset foregår pr. mail til projektkoordinator Malene Andersen på man@ag.aaa.dk. 

I bedes også give besked, hvis I ikke ønsker at modtage kursustilbuddet. 

Deltagelse i kurset er gratis. Deltagerne dækker selv egen eventuelle forplejning og transport. 

Afvikling 

I skal selv kontakte Lone Byrner for at aftale tidspunkterne for afviklingen af de 7 kursusgange. 

Lone Byrner træffes på tlf.: 7587 2446 eller pr. mail erik-press@c.dk 

Al kommunikation omkring den praktiske afvikling af kurset, foregår således direkte mellem 

jer og Lone Byrner. Øvrige spørgsmål stilles til Krop, mad & bevægelse. 

I bedes tage kontakt til Lone Byrner senest 1. marts, 2006, med henblik på at aftale datoer 

for kursusafvikling. Hele kurset skal være afviklet inden 1.7.06, hvor aktivitetsfasen i Krop, mad 

& bevægelse slutter. 

Inden I tager kontakt til Lone Byrner bedes i overveje følgende: 

• På hvilke dage og i hvilket tidsrum ønsker I at afvikle modulerne 

• Adresse på kursussted, både for teori og workshops 

• Kort beskrivelse af lokalet der bruges til bevægelsesmodulerne 

• Antal deltagere, børn + voksne 

62

Følgende modeldeltagere i Krop, mad & bevægelse har fået tilbud om kurset: 

Dagplejer: 

Dagplejen Galten 

Dagplejen i Glesborg, Nørre Djurs 

Odder Dagpleje 

Dagplejen Distrikt Vest, Sønderhald Kommune 

Integrerede institutioner: 

Regnbuen, Mariager 

Rismøllen, Randers 

Fjellerup Børnehave, Nørre Djurs 

Børnehuset 29, Århus 


Malene Andersen, Projektkoordinator 

Rune Methling, Projektkoordinator 

Krop, mad & bevægelse 


63

www.kropmadbevaegelse.dk

KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?