KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

involveringen i Krop, mad & bevægelse blev den udvalgte dagplejegruppe involveret i dette
arbejde.
Implementeringen af denne politik forløb relativt uproblematisk, og langt de fleste forældre
var positive stemt overfor, at børnene fik sund mad i dagplejen. Der var dog stadig
en mindre forældregruppe, der serverede pulvergrød for deres barn i hjemmet og
krævede, at dagplejen gjorde det samme. Dette så dagplejerne sig nødsaget til, da deres
udgangspunkt var, at kostpolitikken var underordnet forældrenes prioriteringer, hvorfor
de mente, at forældrene havde det afgørende ord i forbindelse med deres barns kost.
Dagplejerne savnede værktøjer til at nå denne forældregruppe og dermed muligheden
for at påvirke denne forældregruppe mod en sundere livsstil.
Bevægelsesaktiviteter
Motorik i dagplejen
Motorik i dagplejen udsprang af, at dagplejegruppen havde en lokal idrætshal til rådighed
en time om ugen, som de mente kunne udnyttes bedre ved at lave mere målrettede aktiviteter
med børnene end de almindeligt kendte lege og aktiviteter, de oftest lavede. Hvor
de tidligere var vant til at bruge hallens redskaber traditionelt, så manglede gruppen inspiration
og nye ideer til at lave andre og mere krævende aktiviteter, som var både sjove og
motorisk udviklende for børnene. Samtidig havde dagplejerne et ønske om, at de aktiviteter
de lavede i hallen også kunne bruges, når den enkelte dagplejer var alene med sin
børnegruppe. De ville med andre ord gerne lære nogle øvelser, der kunne integreres i
deres dagligdag med børnene, så de på den måde kunne styrke børnene sansemotorisk.
Dagplejegruppen fik kontakt med en afspændings- og motorikpædagog, der skræddersyede
et program til børnene, baseret på 4 sanser: Labyrint-, føle-, muskel/led- og synssansen.
Forløbet strakte sig over otte gange, hvor pædagogen kom hver anden gang og
introducerede nye øvelser ud fra den sans, der blev arbejdet med den pågældende dag.
Øvelserne blev dernæst repeteret den efterfølgende gang, hvor dagplejerne var alene
med børnene. Denne struktur havde til hensigt at give dagplejerne erfaringer med aktiviteterne
undervejs i forløbet, med det formål at de blev mere fortrolige med aktiviteterne
efter kurset. Det overordnede formål var, at øge chancerne for at aktiviteten efterfølgende
blev forankret i børnenes hverdag.
Dagplejerne var meget begejstrede for dagene med afspændings- og motorikpædagogen
og de kunne se en positiv forskel på børnenes engagement, når de lavede de nye
øvelser i forhold til tidligere. Dagplejerne tilkendegav, at de via pædagogens øvelser havde
opnået større indsigt i at arbejde motorisk med børnene, idet de havde et bredere repertoire
at tage fra. De lavede for eksempel øvelser, hvor børnene skulle gå på is med bare
fødder, kravle gennem et tyndt rør, lege med forskellige bolde og danse til musik. Mange
af disse øvelser kunne også bruges når den enkelte dagplejer var alene med sin egen
børnegruppe, hvilket havde været et af de oprindelige krav.
Ud over den umiddelbare effekt mente alle dagplejere også, at den øgede fokus på bevægelse
ville kunne komme børnene til gode senere i deres liv. Og en dagplejer sagde:
“Det der med og få motionen ind, fra de er helt små, det tror jeg også er motivation nok til
at de fortsætter når de bliver ældre.”
Der var også generel enighed om, at jo tidligere barnet fik lært sig nogle sunde vaner
des bedre var det for barnet senere hen.
18