KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

den fra 2. klasses tur på Skole 2 der endte i opkast på grund af kagespisningskonkurrence,
og som et sidste eksempel kan nævnes læreren på Skole 1, der gav eleverne en
pose Matadormix efter et gækkebrev. Disse eksempler viser, at man på trods af en kostpolitik
mangler – i hvert fald hos dele af personalet – en forståelse for, at denne gælder
alle niveauer og ikke kun på de mest synlige områder så som madpakker og lignende.
Hvis sundhedspolitikkerne skal have en langsigtet virkning og føre til en holdningsændring
blandt børn og forældre er det derfor nødvendigt, at episoder som disse begrænses.
Som eksemplet viser, kan der argumenteres for, at der sendes et signal om, at institutionen
nok har en politik, men at denne ikke er så væsentlig, at den skal efterleves.
Pointen er, at hvis institutionen forventer, at forældre og børn skal tage sundhed alvorligt,
bør personalet også gøre det.
Regler eller opfordring
Alle institutioner havde en sundhedspolitik, hvor kosten fyldte relativt meget i forhold
til eksempelvis bevægelse. Følgende vil derfor primært forholde sig til de enkelte institutioners
kostpolitik. Hvor man i dagplejen havde en relativ enkel kostpolitik primært
med fokus på det ernæringsmæssige aspekt i maden, var den hos Skole 1 mere omfattende,
og lærerne havde her mulighed for at konfiskere uønskede mad- og drikkevarer
hos eleverne. Netop denne forskel illustrerer en vigtig problematik i forbindelse med
politikken: om og i hvor høj grad institutionen skal blande sig i og korrigere forældres
og børns håndtering af den enkeltes spisevaner.
Erfaringerne fra evalueringsarbejdet er, at mange ansatte i institutionerne var forsigtige
med direkte at intervenere i barnets dagligdag med henblik på at fremme dets sundhed.
Dette var mest udtalt blandt dagplejerne. Men i takt med at barnet blev ældre og kom
i daginstitution og derefter i skole blev det opfattet som mere acceptabelt at påvirke
barnets sundhed. Det var dog stadig kun et fåtal af de ansatte på eksempelvis skolerne,
der følte, de havde en forpligtelse til at gribe ind mens langt de fleste mente, at ansvaret
lå hos forældrene, hvorfor de ikke ville intervenere på et konkret niveau.
De ansatte, der derimod gav udtryk for at de havde modet og viljen til at konfronteret
elever og forældre med en elevs dårlige sundhedsvaner – eksempelvis ingen eller ernæringsmæssig
dårlig madpakke, sukkerdrikke og manglende bevægelse – påpegede, at de
betragtede barnets sundhed, som en slags livsbetingelse, der skulle opfyldes på linje med
andre “behov”. Disse lærere og pædagoger mente eksempelvis, at den sunde mad, de
“sunde” omgivelse at spise maden i samt mængden af bevægelse barnet skulle have,
burde have samme status som kravet om tækkeligt tøj, soignering og almindelig god
opførsel. Og, påpegede flere af disse lærere, præcis som der stilles krav om, at barnet
er soigneret, har fornuftigt tøj på og kan opføre sig ordentligt, så bør man også stille
krav til barnets sundhed. Disse lærere og pædagoger følte de ville svigte barnet ved ikke
at tage problemet op og undlade at hjælpe barnet til bedre sundhed. En lærer på Skole
1 sagde eksempelvis, at hun i sin klasse satte et minimumskrav for, hvad hun som lærer
accepterede i forhold til elevernes sundhed. Hun mente blandt andet, det var spild af
hendes ressourcer at undervise en elev, der hverken havde fået morgenmad eller fik
ordentlig mad i løbet af dagen, da vedkommende alligevel ikke kunne koncentrere sig.
Disse lærere og pædagoger var meget progressive i deres sundhedssyn og deres holdninger
var ofte i kontrast til primært deres ældre kolleger, der typisk mente, sundhed
var et privat anliggende, de ikke skulle blande sig i. Denne gruppe mente derfor ikke, at
institutionen kunne tillade sig at formulere deciderede regler (med mulighed for sanktioner)
og mente i det hele taget ikke, institutionen skulle blande sig i eksempelvis barnets
madpakke eller bevægelsesvaner. Eksempelvis, da der ved en gruppediskussion på
Skole 2 blev diskuteret om de ældre elever fortsat skulle have lov til at forlade skolens
Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt. Et delprojekt i Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse
43