KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

var også lykkedes i stor udstrækning bortset fra “særlige lejligheder” hvor det ofte gav
anledning til stor debat blandt de ansatte, om der burde serveres sodavand eller saftevand
eksempelvis ved fødselsdage og andre mærkedage. De fire institutioner mente også
at sund mad og gode måltidsvaner skulle læres gennem sociale, dagligdags aktiviteter.
Eksempelvis var både dagplejen og daginstitutionen begyndt at inddrage børnene i madlavning
og de to skoler havde begge haft temadage/uge, hvor eleverne arbejdede praktisk
med sundere mad- og måltidsvaner.
De fire institutioner udviste derfor en adfærd i forbindelse med deres sundhedsfremmende
tiltag, der på mange måder var i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer
formuleret af Krop, mad & bevægelse.At de fire evaluerede institutioner ikke
i større omfang gjorde brug af baggrundsideerne formuleret af Krop, mad & bevægelse
betyder ikke, at disse har været irrelevante eller overflødige. En af grundene kan være,
at de evaluerede institutioner allerede før samarbejdet med Krop, mad & bevægelse havde
en tradition for at prioritere og arbejde med sundhed, hvorfor de ikke følte de havde
behov for at nærlæse afsnittet om målsætninger, visioner og principper i Krop, mad &
bevægelses strategiplan. Det kan derfor tænkes, at andre institutioner med en ringere
tradition for det sundhedsfremmende arbejde i højere grad har behov for inspiration
og faste holdepunkter at støtte sig til i dette arbejde.Alle institutioner kan med andre
ord have stor gavn af, at der er nogle almene ideer og principper at læne sig op ad når
de skal i gang med eller allerede arbejder med sundhedsfremmende aktiviteter, og når
de skal formidle til andre, hvad de gør og hvorfor.
Institutionernes samarbejde med Krop, mad & bevægelse
Ansøgningsskemaerne fungerede som udgangspunkt for den faglige sparring mellem deltagerne
og Krop, mad & bevægelse.
I principper og målsætninger for Krop, mad & bevægelse er der ikke eksplicit formuleret
noget om forankring og implementering af de igangsatte tiltag, men der spørges til disse
emner i ansøgningsskemaet, der også har funktion af aktivitetsbeskrivelse.
Det er evaluators opfattelse, at øgede krav til forankring og implementering, kunne forbedre
den praktiske udførelse af den enkelte aktivitet, da dette har stor indflydelse på
om aktiviteten bliver en succes eller ej.
Således kunne det have været en styrke for projektet, hvis der ud over beskrivelse af
selve projektet også i ansøgningen skulle beskrives, hvordan ansøgeren eventuelt kunne
gribe projektet an, hvis det ikke havde den forventede effekt. Som eksempel på en dialog,
der af evaluator er vurderet som mindre hjælpsom mellem Krop, mad & bevægelse
og en institution er her et eksempel:
Der står i ansøgningsskemaets punkt 8:“Planer for forankring?”, hertil har en institution
svaret “Om et år – se punkt 7D”. Under punkt 7D står der i ansøgningsskemaet:“Planer
for evaluering/erfaringsopsamling?”, hvortil institutionen har svaret:“Om et år vil vi kunne
se om initiativet har haft en effekt”. Eksemplet viser dels, at ansøgningsskemaer kan være
svære at udfylde. Men det viser også, at man fra Krop, mad & bevægelses side har accepteret,
at der tilsyneladende ikke fra institutionens side var tænkt over, hvordan tiltaget
skulle tilpasses og integreres i institutionens hverdag.
Ud over evaluators kritik af den manglende præcisering og brug af ansøgningsskemaet
havde alle institutioner kommentarer til det praktiske samarbejde med Krop, mad & bevægelse,
herunder også brug af ansøgningsskemaet.
Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt. Et delprojekt i Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse
45