KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

More documents

Recommendations

Info

der havde arbejdet med institutionens overordnede sundhedspolitikker og således havde gødet jorden for de projekter Krop, mad & bevægelse støttede op omkring. Evalueringsmaterialet viser, at de undersøgte og iværksatte initiativer på institutionerne er kendetegnede ved, at enkelte fra personalegruppen har ydet en “særlig indsats”. Det er vanskeligt at definere hvad en sådan “særlig indsats” indebærer, men det primære er, at man som ansat har troen på, at det man sætter i gang vil få en gavnlig effekt. Samtidig skal man også have overskud til at tage emnet op og ville diskutere med såvel andre kolleger som børn og forældre. Ildsjælene var ikke alene om sundhedsarbejdet, og der er ingen tvivl om, at de har haft et godt samarbejde med institutionens leder og den øvrige ledelse. Således havde de tre institutioner også en leder der syntes at sundhed var væsentligt og gerne ville arbejde for, at institutionen fik en sundere profil. Eksempelvis kom skoleinspektøren på Skole 1 frivilligt og deltog i en samtale evaluatoren havde med Krop, mad & bevægelses kontaktperson. På trods af at de to interviewede ikke var enige i udformningen af den sundhedsmæssige linie i arbejdet var de enige om, at sundhed var vigtigt og at der skulle arbejdes for det. De var derfor enige om målet, men ikke om vejen dertil. I forhold til den øvrige personalegruppe på institutionerne var der ofte delte meninger om de sundhedspædagogiske principper samt den praktiske måde de blev håndteret på. Der er i det foregående refereret til flere eksempler, hvor institutionernes sundhedspolitikker i praksis enten ikke var støttet af hele personalet eller kun delvist blev gennemført, hvilket har betydet at effekten reduceres. En bred accept i hele personalegruppen forudsætter en generel holdningsændring, hvilket er et mere langsigtet projekt. Eksempelvis var der på institutionerne tendenser til, at den del af personalet der beskæftigede sig med sundhed, overvejende tilhørte den yngre gruppe af ansatte. Hermed ikke sagt, at alle ældre ansatte ikke forholder sig til sundhed, men det virker sandsynligt at både nyuddannede og ansatte, der måske selv har mindre børn, i højere grad end de ældre har fokus på sundhed. Som en lærer på Skole 1 påpegede, var der en sammenhæng mellem manglende sundhedsmæssigt engagement og alder. På baggrund af den kommentar kan man forestille sig, at der med den naturlige udskiftning blandt de ansatte gradvist vil komme et skift mod fokus på sundhed blandt personalet, hvilket vil sikre bedre forhold for sundhedsorienterede tiltag. Politikker omsat i praksis Det er vanskeligt at forandre fast forankrede traditioner og implementere nye politikker og aktiviteter – ikke mindst hvis der er modstand blandt personalet. Her tænkes primært på institutionernes kost- og bevægelsespolitikker, der på trods af såvel gode formuleringer og anskuelser ofte blev håndteret forskelligt af personalet. Eksempelvis havde alle fire institutioner en kostpolitik. Det var dog kun Skole 1, der havde formuleret denne som krav med dertilhørende mulighed for sanktioner. På de andre institutioner ønskede man ikke at arbejde med sanktioner og man håbede på via holdningsbearbejdelse at kunne skabe ændret adfærd. Denne holdningsbearbejdelse kan uden tvivl lade sig gøre (og vil, som det er beskrevet ovenfor, givetvis ske i takt med naturlig personaleudskiftning på institutionerne), men hvis den skal ske i en umiddelbar nær fremtid, forudsætter det dels, at der blandt personalet er konsensus om håndteringen, og dels at politikkerne er integreret på alle niveauer i institutionen. Som eksempler på manglende overensstemmelse mellem institutionens sundhedspolitik og den daglige håndtering af denne politik, kan nævnes fødselsdagsbrochuren i daginstitutionen, der – som et tænkt eksempel – kunne ligge på bordene i daginstitutionen, mens forældrene til forældredagene spiste kanelstang fra bageren købt af personalet. Der tænkes også på episo- 42
den fra 2. klasses tur på Skole 2 der endte i opkast på grund af kagespisningskonkurrence, og som et sidste eksempel kan nævnes læreren på Skole 1, der gav eleverne en pose Matadormix efter et gækkebrev. Disse eksempler viser, at man på trods af en kostpolitik mangler – i hvert fald hos dele af personalet – en forståelse for, at denne gælder alle niveauer og ikke kun på de mest synlige områder så som madpakker og lignende. Hvis sundhedspolitikkerne skal have en langsigtet virkning og føre til en holdningsændring blandt børn og forældre er det derfor nødvendigt, at episoder som disse begrænses. Som eksemplet viser, kan der argumenteres for, at der sendes et signal om, at institutionen nok har en politik, men at denne ikke er så væsentlig, at den skal efterleves. Pointen er, at hvis institutionen forventer, at forældre og børn skal tage sundhed alvorligt, bør personalet også gøre det. Regler eller opfordring Alle institutioner havde en sundhedspolitik, hvor kosten fyldte relativt meget i forhold til eksempelvis bevægelse. Følgende vil derfor primært forholde sig til de enkelte institutioners kostpolitik. Hvor man i dagplejen havde en relativ enkel kostpolitik primært med fokus på det ernæringsmæssige aspekt i maden, var den hos Skole 1 mere omfattende, og lærerne havde her mulighed for at konfiskere uønskede mad- og drikkevarer hos eleverne. Netop denne forskel illustrerer en vigtig problematik i forbindelse med politikken: om og i hvor høj grad institutionen skal blande sig i og korrigere forældres og børns håndtering af den enkeltes spisevaner. Erfaringerne fra evalueringsarbejdet er, at mange ansatte i institutionerne var forsigtige med direkte at intervenere i barnets dagligdag med henblik på at fremme dets sundhed. Dette var mest udtalt blandt dagplejerne. Men i takt med at barnet blev ældre og kom i daginstitution og derefter i skole blev det opfattet som mere acceptabelt at påvirke barnets sundhed. Det var dog stadig kun et fåtal af de ansatte på eksempelvis skolerne, der følte, de havde en forpligtelse til at gribe ind mens langt de fleste mente, at ansvaret lå hos forældrene, hvorfor de ikke ville intervenere på et konkret niveau. De ansatte, der derimod gav udtryk for at de havde modet og viljen til at konfronteret elever og forældre med en elevs dårlige sundhedsvaner – eksempelvis ingen eller ernæringsmæssig dårlig madpakke, sukkerdrikke og manglende bevægelse – påpegede, at de betragtede barnets sundhed, som en slags livsbetingelse, der skulle opfyldes på linje med andre “behov”. Disse lærere og pædagoger mente eksempelvis, at den sunde mad, de “sunde” omgivelse at spise maden i samt mængden af bevægelse barnet skulle have, burde have samme status som kravet om tækkeligt tøj, soignering og almindelig god opførsel. Og, påpegede flere af disse lærere, præcis som der stilles krav om, at barnet er soigneret, har fornuftigt tøj på og kan opføre sig ordentligt, så bør man også stille krav til barnets sundhed. Disse lærere og pædagoger følte de ville svigte barnet ved ikke at tage problemet op og undlade at hjælpe barnet til bedre sundhed. En lærer på Skole 1 sagde eksempelvis, at hun i sin klasse satte et minimumskrav for, hvad hun som lærer accepterede i forhold til elevernes sundhed. Hun mente blandt andet, det var spild af hendes ressourcer at undervise en elev, der hverken havde fået morgenmad eller fik ordentlig mad i løbet af dagen, da vedkommende alligevel ikke kunne koncentrere sig. Disse lærere og pædagoger var meget progressive i deres sundhedssyn og deres holdninger var ofte i kontrast til primært deres ældre kolleger, der typisk mente, sundhed var et privat anliggende, de ikke skulle blande sig i. Denne gruppe mente derfor ikke, at institutionen kunne tillade sig at formulere deciderede regler (med mulighed for sanktioner) og mente i det hele taget ikke, institutionen skulle blande sig i eksempelvis barnets madpakke eller bevægelsesvaner. Eksempelvis, da der ved en gruppediskussion på Skole 2 blev diskuteret om de ældre elever fortsat skulle have lov til at forlade skolens Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt. Et delprojekt i Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse 43
Page 1 and 2: Evaluering af Modelprojekt Børn &
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kort resumé 5
Page 5 and 6: Kort resumé Denne rapport er en kv
Page 7 and 8: Indledning I marts 2004 vedtog Årh
Page 9 and 10: Udviklings- og modelfase, hvor der
Page 11 and 12: Kommunale/lokale styregrupper Kommu
Page 13 and 14: Til udvælgelsen af institutioner,
Page 15 and 16: emner, var besøgene planlagt på d
Page 17 and 18: Del 1 - Beskrivelse og vurdering af
Page 19 and 20: Af størst interesse for dagplejern
Page 21 and 22: Daginstitutionen Madaktiviteter Dag
Page 23 and 24: være kedelige, og at de gerne vill
Page 25 and 26: stemt overfor kurset, da de mente,
Page 27 and 28: Skoler To skoler var med i evalueri
Page 29 and 30: spist, og at børnene fik en god op
Page 31 and 32: Ligeledes var eleverne begejstrede
Page 33 and 34: “Nu havde vi den der i emneugen [
Page 35 and 36: ørn. Eleverne fra legepatruljen va
Page 37 and 38: elevernes overtalelsesevner kan der
Page 39 and 40: melse for mere helhedstænkning i f
Page 41: DEL 2 - Analyse af centrale temaer
Page 45 and 46: var også lykkedes i stor udstrækn
Page 47 and 48: Konklusion Krop, mad & bevægelses
Page 49 and 50: Perspektivering Ved Krop, mad & bev
Page 51 and 52: Bilag 1:Ansøgningsskema og aktivit
Page 53 and 54: Bilag 2: Kursusbeskrivelse - Temada
Page 55 and 56: Program: 8.00-8.30 Ankomst og runds
Page 57 and 58: Kursusoversigt Kursusdatoer forbeho
Page 59 and 60: Kursusoversigt Kursusdatoer forbeho
Page 61 and 62: Kursus 4 Kursus for Skolelærere og
Page 63 and 64: Følgende modeldeltagere i Krop, ma

KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?