KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

emner, var besøgene planlagt på dage, hvor institutionen havde noget særligt programsat.
Eksempelvis havde dagplejen motorikundervisning, daginstitutionen havde forældredag,
maddag og bestyrelsesmøde og Skole 2 havde maddag for alle 5. klasserne samt forældrearrangement
med åbningen af en hal og skolebod. Skole 1 havde ingen særlige
aktiviteter i perioden, hvor evaluering blev gennemført.
Trin 4 – analyse og rapportudformning
På baggrund af transskriptionerne og de øvrige noter fra feltstudiet blev analysen udformet.
Grundlæggende bestod analysearbejdet i at gennemlæse interviews og noter for
derigennem at finde væsentlige temaer, der både gik igen internt på den enkelte institution
og på tværs af institutionerne.
Metodisk tilgang
Deltagerobservation
Der blev på institutionerne udført casestudier, der her refererer til besøg på institutionen,
hvor der både blev lavet forskellige interviews og observeret forhold, der var relevante
for institutionens samarbejde med Krop, mad & bevægelse. Sidstnævnte kaldes i fagterminologien
deltagerobservation og er et metodisk værktøj til at opnå indsigt i individers
forhold til de emner, der skal undersøges – her sundhed, mad, bevægelse og lignende.
Deltagerobservation gør det muligt at følge individets egne handlinger og udsagn i dets
naturlige miljø og med så lidt påvirkning fra en tredje part som muligt. Det er derfor centralt,
at undersøgeren er til stede sammen med dem, der undersøges. I projekt Krop, mad
& bevægelse var evaluatoren eksempelvis tilstede i lærerværelset, i klasseværelset, i skoleboden,
i skolegården, på legepladsen, i frokoststuen, på gangene i frikvartererne og en
række andre steder, hvor børn, forældre og ansatte færdedes. Eksempelvis havde 5. klasserne
på Skole 2 en madpakkedag, hvor en diætist fortalte om mad, hvorefter eleverne
selv skulle smøre en madpakke.Via deltagerobservation var det muligt at opleve elevernes
reaktion på dagen samt løbende at spørge dem om de ting, de gjorde og oplevede.
Ustrukturerede samtaler
Disse løbende spørgsmål kan betragtes som ustrukturerede samtaler, som betegner
netop den situation, hvor der spørges til eksempelvis nu-og-her-situationer, oplevelser
og stemninger. De ustrukturerede samtaler er et andet metodisk værktøj, der ofte er
blevet brugt i undersøgelsen. Blandt de mindre børn var denne samtaleform god, da de
havde tendens til at blive generte, hvis samtalen blev mere formel.
Semistrukturerede interviews
Et tredje metodisk værktøj var formelle, semistrukturerede interviews, der til forskel
fra de ustrukturerede samtaler var forberedt inden besøget på institutionen. Her var
der på forhånd planlagt en interviewguide med overordnede spørgsmål og emner. Der
skulle laves aftaler med de personer der skulle interviewes, ligesom der skulle findes et
lokale, hvor interviewet kunne foregå. Fordelen ved semistrukturerede interviews er, at
intervieweren kan gå i dybden med udvalgte emner.
Et semistruktureret interview har samtidig en så løs struktur, at den interviewede har
mulighed for at bidrage med nye emner.
Forud for interviewet har der typisk været både uformelle samtaler samt deltagerobservation
med den interviewede. Således var interviewguiden, der blev brugt under interviewet
ofte udarbejdet på baggrund af indledende undersøgelser.
Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt. Et delprojekt i Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse
15