KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

”Men vi har også et barn i, nu går han i 5., som ikke kan komme med hvis de [i skoleregi] cykler
en tur, fordi han aldrig har fået lært at cykle rigtigt. Så han er syg de dage, hvor de skal noget
fysisk med cykel, eller skal noget andet, fordi det kan han bare ikke … Det er skrækkeligt”.
Så hvor skolen ikke mente at antallet af dem der cyklede var for nedadgående oplevede
man i stedet, at gruppen der ikke cyklede var motorisk dårligere end tidligere. Skolen
iværksatte derfor en konkurrence, hvor den klasse der havde forbedret sig mest med
hensyn til at øge antallet af elever der cyklede over en 4 ugers periode, vandt frugt til
hele klassen. Samtidig arbejdede skolen med at forbedre cykelforholdene på skolen med
flere og bedre cykleparkeringsmuligheder.
Desuden blev der i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning arbejdet på at
udgive en folder med sikre veje, der kunne benyttes til og fra skole, idet skolen skønnede,
at mange forældre til især de mindre elever var bange for at sende deres barn ud
i trafikken. Både de forbedrede cykelparkeringsforhold og udgivelse af sikkerhedsfolderen
var delvist inspireret af involveringen af et trafikkursus Krop, mad & bevægelse havde
tilbudt.
Når evaluatoren spurgte de elever, der ikke cyklede eller gik i skole, men i stedet blev
transporteret, svarede de færreste, at det ikke var fordi de ikke ville. Nogle elever fortalte,
at de boede for langt væk til, at det praktisk kunne lade sig gøre.Andre sagde, at
de enten ikke havde en cykel, eller den var i stykker.Andre igen gad ikke cykle om vinteren,
men gerne i sommerhalvåret. Mange elever gav også udtryk for, at deres forældre
gerne ville køre dem, hvis de på en eller anden måde havde en brugbar forklaring,
eksempelvis at de var ved at komme for sent i skole, det regnede, at de alligevel skulle
have idræt den dag eller at de følte sig for sløje til at cykle. Eleverne havde med andre
ord mange argumenter, der kunne påvirke forældrene til at køre dem i skole.
Selvtransport af elever synes oplagt at indføre på en skole beliggende i et byområde
som Skole 2 gjorde. Ikke at alle elever kan komme til at cykle. Der vil altid være nogle
der bor for langt væk, er for små eller på andre måder er uegnede, men langt hovedparten
af eleverne kan i praksis – og med sundhedsmæssig fordel – transportere sig selv
til og fra skole, enten som cyklister eller som gående. Samtidig er ideen om at bevæge
sig gennem en almindelig hverdagsaktivitet som den nødvendige transport til og fra skole
helt i Krop, mad & bevægelses ånd, der netop understreger at det er igennem daglige
gøremål at sundhed bliver det en integreret del af individets hverdag. Skolens egen undersøgelse
viste dog, at de fleste elever allerede cyklede eller gik.
Ifølge lærerne var tiltaget en succes. Denne udtalelse var blandt andet knyttet til det
faktum, at antallet af cykler i parkeringsområdet steg væsentligt. Succesen var så stor, at
parkeringsforholdene var blevet for små med cyklerne stående alle steder og rodet rundt
mellem hinanden i stativet.
Pjecens formål var, at gøre forældrene mere trygge ved, at lade deres børn cykle i skole.
Det var lærernes opfattelse, at mange forældre kørte deres børn til skole i bil, fordi de
opfattede skolevejen som farlig. Dermed var der skabt en ond cirkel, der betød endnu
flere biler på skolevejene og dermed endnu større risiko for de cyklende børn.
Udover sikkerhedsargumentet var mange børn også gode til at lokke deres forældre til
at køre dem i skole og mange elever gav udtryk for, at de præcis vidste hvilket argument
der kunne kvalificere til en kørelejlighed. Eksempelvis sagde flere elever uafhængigt
af hinanden, at de en gang i mellem argumenterede med, at de alligevel skulle have
gymnastik den dag, hvorfor der ikke var nogen grund til, at de skulle cykle i skole. Jævnfør
36