KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

Madpakkeugen var forbeholdt eleverne på mellemtrinnet og handlede både om den
ernæringsmæssigt sunde madpakke samt måden og de forhold madpakken blev indtaget
på og under. Begrundelsen for at netop denne elevgruppe var valgt var dels, at det
først var fra 7. klasse eleverne måtte forlade skolen i frikvartererne, hvorfor de mindre
årgange i teorien burde være mere modtagelige for viden om madpakker og dels var
enormt aktive i deres pauser, hvorfor det var vigtigt, at de fik noget fornuftigt at spise.
Forløbet af madpakkeugen bestod blandt andet af fælles madpakkespisning for hver
årgang og dannelse af mindre madpakkegrupper, hvor eleverne skiftedes til at tage ingredienser
med, som de andre i gruppen så deltes om. Der var også forberedt en dag, hvor
der blev dækket fint op og eleverne spiste deres madpakke med kniv og gaffel. Endelig
var der et madpakketag-selv-bord, hvor eleverne selv kunne tage, hvad de havde lyst til.
Ud over disse mere praktiske aktiviteter var der sideløbende teoretiske forløb, hvor
eleverne blev undervist i vigtigheden af den sunde mad.
Målsætningen med madpakkeugen var på sigt, at skabe en større forståelse for madpakken
hos eleverne og dermed opfylde de målsætninger, der var beskrevet i skolens kostpolitik.
De involverede lærere på mellemtrinnet syntes ugen havde fungeret godt, om end de
endnu ikke oplevede en ændring på elevernes madpakker.
Eleverne syntes generelt, at madpakkeugen havde været sjov, men adspurgt om de enten
selv smurte eller fik smurt en sundere madpakke efter forløbet, var svaret negativt.Alle
adspurgte elever var dog af den opfattelse, at madpakker generelt skulle være sunde og
var vigtige for, at man kunne fungere ordentligt i skolen. Da evaluatoren bad eleverne i
en 6. klasse beskrive deres madpakke den pågældende dag viste det sig, at flere elever
havde en relativt usund madpakke med eksempelvis lyst brød med pålægschokolade, da
de ikke brød sig om rugbrød. Desuden var der mange elever, der slet ikke havde en
madpakke med. Flere sagde, at de først spiste når de kom fra skole om eftermiddagen.
2/3 af eleverne sagde, at de ikke spiste frugt i skolen.
Det store debatspørgsmål i forbindelse med madpakkeugen var dog ikke ovennævnte
aktiviteter, men en ny regel skolen havde indført for at øge kvaliteten af de omgivelser,
madpakken blev indtaget i. Reglen betød, at alle skolens elever skulle bruge 10 minutter
(5 minutter af timen og 5 minutter af frikvarteret) sammen med klassens lærer til
at spise madpakke i.Tiltaget var ikke igangsat i regi af Krop, mad & bevægelse, men ligger
alligevel i god tråd med strategien og vil derfor blive nævnt senere i rapporten.
Både madpakkedagen- og ugen involverede både det ernæringsteoretiske perspektiv, det
vil sige, hvorfor den sunde madpakke er vigtig, samt det praktiske, herunder tænkes både
på de rammer måltidet indtages i, og selve madpakkens indhold. Dette læner sig opad
visionerne og målsætningerne formuleret af Krop, mad & bevægelse.
Når eleverne blev spurgt til betydningen af de madpakketiltag, skolen havde gjort, påpegede
mange elever, at de havde fået en større forståelse for, at sunde madpakker godt kan bestå
af andet end traditionelle rugbrødsmadder, som de syntes var meget kedelige. Der var dog
ingen elever, der på baggrund af de to projekter havde ændret deres madpakke til det sundere,
selvom de sagde, at de havde fået en større fornemmelse for mad og sundhed.
Overordnet i forbindelse med de to madpakkearrangementer, havde skolen iværksat
aktiviteter, der understøttede en sundere madpakkekultur. Både i form af den ernæringsmæssigt
sunde madpakke men også i form af forhold, der sikrede, at madpakken blev
28