KMB Rapport [6] B&U generelt 10.12. - CFK Folkesundhed og ...

melse for mere helhedstænkning i forbindelse med selvtransport af eleverne. Generelt
havde kurset været en positiv oplevelse og flere ideer var siden hen blevet brugt i
skolens dagligdag. Eksempelvis var forbedringen af parkeringsforholdene for elevernes
cykler samt skriftlig udgivelse over sikre kørselsveje til og fra skolen inspireret af trafikkurset.
Legekurset havde, sagde den lærer, der havde deltaget, også været inspirerende om end
de konkrete lege ikke senere var blevet brugt på skolen. Der havde umiddelbart efter
kurset været tale om, at en af skolens lærere skulle – ud over sine almindelige gøremål
– fungere som legelærer, det vil sige en gang i mellem i frikvartererne lege med de mindre
børn. Dette var dog aldrig blevet til noget, og ideen var erstattet af den etablerede
legepatrulje.
Samlet vurdering
Vurderet ud fra sundhedsfremmende tankegang havde skolen en fornuftig kost- og bevægelsespolitik
med mange gode initiativer, der var planlagt og udført ud fra principperne
fremsat af Krop, mad & bevægelse. Her tænkes især på selvtransporten af elever, der fungerede
som et integreret element i elevernes hverdag.
Men samme kritik som ved den foregående skole gælder, og der var på flere områder
uoverensstemmelse mellem de gode intentioner og den praktiske hverdag.
To eksempler følger:
I forbindelse med den ovenfor beskrevne temauge åbnede skolen en skolebod. Det var
et samarbejde mellem skolen og et nærtliggende ældrecenter, der hver dag lavede mad
bestående af både salat, brød og varme retter til boden. En måneds tid efter åbningen
af boden var de fleste af eleverne begejstrede for boden, selvom mange af de store elever
stadig gik i byen for at købe frokost. Men på trods af at boden var ment som et
sundt alternativ til byens bager, kunne sundheden diskuteres og mange lærere og flere
af de ældre elever mente, at den solgte for meget lyst brød og usunde retter. En lærer
forklarede eksempelvis, at hun syntes den megen salat var fint, men når man samtidig
solgte pølsehorn og frikadellebrød, så var salaten på forhånd fravalgt af eleverne, hvorfor
salaten aldrig kom til at virke om en primær frokostret. Det skal dog nævnes at
boden hverken solgte kage, slik, sodavand eller lignende. Logikken fra køkkenpersonalet
på ældrecenteret der administrerede skolebodens indhold var, at det var bedre, at børnene
spiste og købte noget, de kunne lide og havde lyst til at spise frem for, at der blev
tilbudt varer, ingen kunne lide, og som derfor ikke blev spist og købt. En logik der på
mange måder virkede modsat skolens ellers fornuftige og langsigtede politikker. For som
den kritiske lærer fra før bemærkede, burde man i stedet lære eleverne at salat og groft
brød sagtens kan være en god frokost, frem for at sælge varer som eksempelvis pølsehorn
man vidste ville blive solgt.
Et andet eksempel, der belyser uoverensstemmelsen mellem politik og praksis var en
flok 2. klasses elever, der netop havde været på klassetur. Eleverne fortalte, at der den
første aften var gået sport i at konkurrere om hvem der kunne spise flest af de kager
forældrene havde bagt til turen på én gang.Thomas og Tobias havde været i finalen, som
Thomas havde vundet med 24 stykker, hvorefter han havde kastet op, mens Tobias kun
havde spist 20 stykker! Indvendingen gælder ikke, at eleverne fik kage på deres hyttetur
og til dels heller ikke, at børnene havde det festligt med en hvem-kan-spise-mest konkurrence.Alligevel
synes det ulogisk, at lærerne tillader, at en enkelt elev spiser så meget
kage, at han kaster op. Forespurgt om skolens holdning ved eksempelvis klasseture og
lignende arrangementer sagde en gruppe lærere, der netop var vendt hjem fra klasse-
Evaluering af modelprojekt Børn og unge generelt. Et delprojekt i Århus Amts strategi Krop, mad & bevægelse
39