15.05.2015 Views

kiropraktoren nr. 1 - februar 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 1 - februar 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 1 - februar 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

xxx status på regionalt arbejde

xxx Planer for kiropraktik i alle regioner nu

xxx nikkb nyt

xxx NIKKB præsenterer KirPACS 2.0

xxx specialeprisen 2010

xxx Kan musklers hvilepotentiale måles?

NR.1 2011


Bestyrelsens leder · februar 2011

regionerne

bør sætte barren højt

De første praksisplaner blev godkendt i 2008, og i disse dage mere end to år efter er de sidste planer for kiropraktik

nu endelig faldet på plads.

Erfaringerne fra det afsluttende planarbejde viser, at processen rundt om i regionerne har været meget ujævn, og

at processen flere steder har trukket i langdrag. Det samme gælder de anbefalinger, som præsenteres i planerne.

I nogle regioner er det lykkedes for samarbejdsudvalgene at nå til enighed om fremsynede målsætninger for den

regionale kiropraktorudvikling, både hvad angår kapacitet og udviklingsplaner. I andre regioner har det været mere

op ad bakke. Her er planerne reelt endt som rene beskrivelser uden at angive retning for hverken den regionale

udvikling på kiropraktorområdet eller kiropraktorernes indplacering i det øvrige sundhedsvæsen.

Man kan spørge, hvad der har kendetegnet forløbet i de regioner, hvor anbefalingerne reelt rykker ved de eksisterende

forhold for kiropraktik. I dette nummer af KIROPRAKTOREN fortæller to kiropraktorrepræsentanter fra

henholdsvis Region Syddanmark og Region Hovedstaden, der begge har deltaget i udarbejdelsen af planarbejdet,

at regionens indstilling undervejs har været helt afgørende for det endelige resultat i planerne.

Erfaringerne fra planarbejdet i Region Syddanmark viser med tydelighed, at der er behov for, at det politiske niveau

kommer på banen med visioner for de regionale kiropraktorforhold, og at politikerne i samarbejdsudvalgene

udviser mod til at tænke i nye baner. I Region Hovedstaden har det også været afgørende, at man har haft en

engageret modpart. Her har kiropraktorerne bl.a. oplevet,

at regionen har påtaget sig ansvaret for projektstyringen

Hvis ikke alle regioner sætter barren for den regionale

udvikling på kiropraktorområdet højt, er der en

reel fare for, at nogle regioner sakker bagud med

konsekvenser for både patienter og kiropraktorer.

En udvikling der på landsplan kan medføre store regionale

forskelle i det kiropraktiske behandlingstilbud.

ved løbende at følge op for at undgå at trække processen

i langdrag.

Når samarbejdsudvalgene skal i gang med en ny planrunde,

er det DKF’s forhåbning, at alle regioner har samme

høje ambitionsniveau som de regioner, hvor det er lykkedes

at blive enige om perspektivrige aftaler - både hvad

angår kapacitet, sammenhængende patientforløb og tværfagligt

samarbejde med andre behandlergrupper. Hvis

ikke alle regioner sætter barren for den regionale udvikling på kiropraktorområdet højt, er der en reel fare for, at

nogle regioner sakker bagud med konsekvenser for både patienter og kiropraktorer. En udvikling der på landsplan

kan medføre store regionale forskelle i det kiropraktiske behandlingstilbud.

DKF ser derfor spændt frem til, at Danske Regioner, som led i det visionsarbejde, der skal danne grundlag for det

kommende fælles udvalgsarbejde om kiropraktorernes roller og opgaver, tager stilling til, hvad man vil med kiropraktorområdet.

Især med henblik på, hvordan man fra regionalt hold forestiller sig, at kiropraktorerne i højere

grad bliver en mere integreret behandlergruppe i fremtidens sundhedsvæsen.

En afklaring af regionernes visioner for kiropraktorområdet er helt afgørende for, hvad der skal tegne næste planperiode,

men også for at Danske Regioner og DKF kan finde et fælles fodslag i det kommende udvalgsarbejde.

2 KIROPRAKTOREN NR.1 2011


NR.1 2011

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Indhold

02 Leder: regionerne bør sætte barren højt

04 Tema: KKF 2011 RESULTATER OG FOKUS

I Nordjylland så en helt ny bestyrelse dagens lys i sommeren 2010. I de fire andre KKF’er fortsætter

bestyrelserne med næsten uændrede besætninger og de samme formænd ved roret. Læs her om

KKF’ernes 2010-resultater og fokus i 2011.

08 TEMA: Stor forskel på regionale kiropraktorplaner

Arbejdet med de regionale planer for kiropraktorområdet, de såkaldte praksisplaner, har visse steder

trukket ud, men nu er alle fem regioner ved at være i mål. Der er dog forskel på, hvor langt de

enkelte regioner er nået, og hvad man har kunnet nå til enighed om. Flere steder er implementeringen

godt i gang, og det er lykkedes at blive enige om perspektivrige målsætninger. Andre steder har processen

været mere træg, og resultaterne mere afmålte.

10 TEMA: To forskellige FORLØB

Praksisplaner udarbejdes af samarbejdsudvalgene i de fem regioner og foregår som en forhandlingsproces,

hvor fagfolk – kiropraktorer – skal nå til enighed med regionspolitikere om en plan for deres fagområde.

Der er som sagt stor forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte regioner. KIROPRAKTOREN har

derfor spurgt henholdsvis en region, som er ved at afslutte implementeringsfasen og en region, der først skal

til at påbegynde implementeringen om, hvordan de hver især har oplevet arbejdet med praksisplanen.

15 NIKKB-NYT

20 overflade-EMGmålinger af paraspinal muskulatur i grise

Læs om det metodiske specialestudie, som modtog DKF’s Specialepris 2010. Specialet involverede 17

bedøvede svin og elektromyografi i sin undersøgelse af, hvordan musklers hvilepotentiale kan måles.

22 Brug af EDI i kiropraktorpraksis

Det er ved at være 5-6 år siden, at kiropraktorer gjorde de første indledende forsøg med at sende EDI

fra klinikkerne. De første år var præget af ren forsøgsvirksomhed, som på alle måder var helt analog til

de første år med e-mail på hjemme-PC’en. Kiropraktorerne er nu godt med, og senest 2013 skal alle

overenskomstklinikker anvende EDI.

26 danskeres viden om, holdning til og brug af kiropraktik

Et speciale på Klinisk Biomekanik, SDU, har undersøgt og sammenlignet borgeres viden om kiropraktik

i henholdsvis Odense og Helsingør.

28 Kort nyt

04

10

20

24

30 Markedspladsen

XXX STATUS PÅ REGIONALT ARBEJDE

xxx Planer for kiropraktik i alle regioner nu

XXX NIKKB NYT

xxx NIKKB præsenterer KirPACS 2.0

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Forsidefoto:

www.colourbox.com

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2.tv.

1363 København K

Telefon 3393 0400

dkf@danskkiropraktorforening.dk

www.danskkiropraktorforening.dk

Artikelforslag modtages gerne.

Kontakt redaktionen.

Redaktionsgruppe

Redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-Baggesen

Redaktionen:

Jakob Bjerre

Tanja Skov Carlsen

Karina Sol

Annoncedeadline

KIROPRAKTOREN nr. 2

Udkommer i uge 16.

Deadline for annoncer:

15. marts 2011

Tilrettelæggelse og produktion

Tuen-media as

XXX SPECIALEPRISEN 2010

xxx Kan musklers hvilepotentiale måles?

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 03


stasus på regionalt arbejde

KKF 2011

RESULTATER OG FOKUS

I Nordjylland så en helt ny bestyrelse dagens lys i sommeren 2010. I de fire andre KKF’er kører

bestyrelserne med næsten uændrede besætninger og de samme formænd ved roret. Læs her om

KKF’ernes 2010-resultater og fokus i 2011.

KKF Region Midtjylland:

Plan færdig og ønske om 12-mandsgrupper

Henrik Frederiksen er 31

år, uddannet fra SDU i

2005 og nu ansat i Kiropraktisk

Klinik i Ikast samt

i Rygcenter Herning. Har

været formand for KKF

Midtjylland siden 2008.

Bestyrelse: Henrik Frederiksen (formand), Jens Kjærgaard

(kasserer), Hans Jacobsen, Michael Christensen.

Suppleanter: Lars Top Møller og Bjarne Keseler.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Klaus Doktor

(formand), Niels Klougart og Lisbeth Lantto.

Medlemmer pr. 1.2.2011: 109 (110 i 2008)

De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år

ifølge formanden:

Vi er blevet færdige med vores praksisplan, som netop

er blevet godkendt af Regionsrådet. Et andet stort

projekt var afholdelse af DKF’s årsmøde i november.

Desuden deltog jeg som formand sammen med de andre

KKF-formænd i udviklingen af DKF’s nye politiske

målprogram Kiropraktorerne i spil.

Formandens fokusområder i 2011:

I det nye år vil vi arbejde på at oprette mindre 12-mandsgrupper.

I samarbejde med DKF forventer jeg, at vi skal

igangsætte tiltag i forbindelse med det politiske målsætningsprogram.

I samarbejde med Region Midt skal vi

arbejde med forløbsbeskrivelser for patienter med lændesmerter

og diskogenesmerter med det formål at fremkomme

med en model for patientens gang fra primærsektoren

til sekundærsektoren og tilbage igen.

Hvordan bruger formanden KKF Midtjyllands klub

på DKF Forum?

Klubben har været brugt, og vi forsøger stadig at få alt kommunikation

til at foregå herigennem. Vi er stadig i gang

med at afklare forummets muligheder og begrænsninger.

4 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


stasus på regionalt arbejde

KKF Region Syddanmark:

Unikt udredningsprojekt og nye ydernumre

Bestyrelse: Dorthe Schøler Ziegler (formand), Hanne

Eich (kasserer), Anette Ravn Nørregaard (sekretær), Rune

Wolf og Malene B. Christensen

Suppleanter: John Sandsberg, Christian Stamer.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Lone Kousgaard

Jørgensen (formand), Dorthe Schøler Ziegler, Teddy Fohlmann,

Søren Anius Jakobsen og Hanne Nøddeskou-Fink.

Medlemstal pr. 1.2.2011: 261 (219 i 2008)

De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år

ifølge formanden:

En af de vigtigste aktiviteter er projektet Udvidet lænderygundersøgelse

(ULRUS), som er et unikt tilbud til Region

Syddanmarks praktiserende læger, der kan rekvirere en

udvidet udredning af rygpatienter hos kiropraktorer eller

særligt efteruddannede fysioterapeuter. Projektet er blevet

forberedt i 2010 og startes op i 2011. I anledning af projektet

har der været afholdt ”standardiseringskurser” for

de kiropraktorer, som har ønsket at tilbyde den udvidede

lænderygundersøgelse som en del af deres samarbejde med

de praktiserende læger. Kurserne var arrangeret af praksiskonsulenten,

og underviser var kiropraktor og forsker

Alice Kongsted. 85 % af de overenskomsttilmeldte kiropraktorer

og deres ansatte i Region Syddanmark deltog i

kurset, hvilket vi synes, er en fantastisk start på projektet.

De deltagende kiropraktorer udtrykte stor tilfredshed med

kurserne. Undersøgelsesprotokollen har efterfølgende væ-

De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne år

ifølge formanden:

Det vigtigste resultat er, at vi fik reetableret KKF Nord

i maj 2010. Der var bred opbakning til dette fra regionens

medlemmer, og der blev valgt 5 nye til bestyrelsen

på den ekstraordinære generalforsamling. Derudover er

der i sensommeren blevet ansat en praksiskonsulent efter

en længere periode uden en sådan i Region Nord. Der

har i efteråret været afholdt et endagssymposium omkring

inflammatoriske ryglidelser arrangeret af Nordjysk Rygforet

afprøvet i forskningsklinikkerne, og erfaringerne herfra

er senere tilgået klinikerne, således at vi forhåbentligt kommer

så godt fra start som muligt.

Samarbejdsudvalget har gjort praksisplanen for regionen

færdig. Planen var ultimo 2010 i høring hos kolleger,

faglige interesseorganisationer og øvrige sundhedsfaglige

grupper, og forventes vedtaget af Regionsrådet primo

2011. Vigtigste resultater i planen er frigivelse af ét nyt

ydernummer pr. år i planperioden, samt at der åbnes op

for fri nedsættelsesret i 5 kommuner i regionen - selvfølgelig

på baggrund af opfyldelse af helt fastlagte krav til klinik

og kliniker.

Formandens fokusområder i 2011:

Implementering og opstart af projekt Udvidet lænderygundersøgelse

(ULRUS) gennem vores praksiskonsulenter.

Desuden vil vi fortsat arbejde for at tilbyde regionsmøder,

som er vedkommende for alle vore medlemmer - fra såvel

primær- som sekundærsektor.

Hvordan bruger formanden KKF Syddanmarks klub

på DKF Forum?

Vores klub benyttes på nuværende tidspunkt primært til

arkivering af notater og undervisningsmateriale fra regionsmøderne.

Dette materiale rundsendes dog fortsat pr.

mail, idet vi gerne - så vidt muligt - vil sikre, at materialet

læses af alle.

Dorthe Schøler Ziegler er

35 år, uddannet fra SDU

i 2004, og ansat på Rygcenter

Syddanmark. Har

været formand for KKF

Syddanmark siden 2008.

KKF Region Nordjylland:

Bestyrelse reetableret og praksiskonsulent ansat

Bestyrelse: Susanne Bach Helgeson (formand), Jim Christensen

(kasserer), John Petri, Niels Peter Carstens og Kirsten

Buus.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Henrik Nykjær,

Marianne Krogsgaard Matthiesen og Lotte Damm-Henrichsen.

Medlemmer pr. 1.2.2011: 39 (36 i 2008)

rum, hvori bestyrelsen er repræsenteret. D. 8. januar i år

har vi afholdt et fagligt kursus med temaet standardiseret

lænderygundersøgelse med kiropraktor og forsker Alice

Kongsted som underviser, hvilket var en stor succes.

Formandens fokusområder i 2011:

At fortsætte med at arrangere fagligt relevante kurser, bl.a.

et om ultralydsscanning i foråret 2011. Få større opbakning

og skabe interesse for det fagpolitiske arbejde i regionen.

Via praksiskonsulenten vil vi, for patienter med

rygsmerter, arbejde på at udvikle tværfaglige retningslinjer/

forløbsbeskrivelser.

Hvordan bruger formanden KKF Nordjyllands klub

på DKF Forum?

Vi bruger klubben til mødeindkaldelse og til arrangementstilmelding.

Vi håber på, at vi i løbet af dette år vil kunne

få stort set al kommunikation til at foregå via DKF forum.

Susanne Bach Helgeson er

31 år, uddannet fra SDU

i 2006 og nu ansat i Kiropraktisk

Klinik i Hadsund.

Hun blev formand

for KKF Nordjylland i

2010, da hun sammen

med et hold kollegaer fik

dannet en bestyrelse, efter

at KKF’en havde været

uden bestyrelse i et halvt år.

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 05


stasus på regionalt arbejde

KKF Region Hovedstaden:

Koordinering, medlemsmøder og fokus

på billeddiagnostiske henvisninger

Jørn Eichhorn er 39 år,

uddannet fra SDU i 2000

og medindehaver af klinikken

Kiropraktorerne Frederiksberg.

Han har været

formand for KKF Hovedstaden

siden opstarten i

2006. Jørn Eichhorn er

desuden netop blevet valgt

ind i DKF’s bestyrelse.

Bestyrelse: Jørn Eichhorn (formand), Gunnar Meilstrup

(næstformand), Jette Tarp Albrechtslund (kasserer),

Mette Lønstrup og Anne Winther Caspersen.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Gunnar Meilstrup

(formand), Martin Brænder og Poul Ejby Rasmussen.

Jørn Eichhorn deltager som bisidder.

Medlemstal pr. 1.2.2011: 173 (154 i 2008)

De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne

år ifølge formanden:

I 2010 havde vi 3 hovedarbejdsområder. Det første

var planlægning af medlemsmøder og lokal efteruddannelse.

Det andet var vores samarbejde med

regionen. Her tænkes på arbejdet i samarbejdsudvalget,

det fortsatte arbejde med at implementere

vores praksisplan fra 2008 samt koordinering med

praksiskonsulenterne. Det tredje, som fyldte sidste

år, var koordination af arbejdet i forhold til øvrige

kredsforeninger og DKF, herunder deltagelse i ar-

bejdsgruppen, der udviklede DKF’s nye politiske

målprogram Kiropraktorerne i Spil.

Formandens fokusområder i 2011:

Det næste år vil vi fokusere på at implementere

landsoverenskomstens anbefalinger vedrørende

billeddiagnostik. Desuden vil vi følge op på vores

kapacitetsplan og organiseringen af weekendvagtordningen.

Herudover vil vi etablere erfa-grupper

vedrørende nye former for samarbejde.

Hvordan bruger formanden KKF Hovedstadens

klub på DKF Forum?

Forsøgsvist lagde vi dato og indkaldelse til vores

KKF-generalforsamling 2010 ud i klubben. Der

har ikke været yderligere arrangementer i 2010,

som vi kunne prøve funktionen af på. Vi vil opprioritere

området i 2011 og tage vores KKF-klub

mere i brug.

KKF Region Sjælland:

Ny regional strategi – arbejde med overenskomsten venter

Kirsten Sillehoved er årgang

1954 og uddannet på Palmer

College of Chiropractic,

Iowa, USA. Hun har

drevet klinik i Slagelse i 32

år, og har været formand

for Vestsjællands Amts kiropraktorer

fra 1984 (med 2

afbrydelser), indtil amtsforeningen

blev til KFF Region

Sjælland. Kirsten Sillehoved

er desuden formand for

DKF’s Klinikejerudvalg.

Bestyrelse: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen

(næstformand), Nis Alnor (kasserer), Annie

Wejlemann Mikkelsen (sekretær) og Thomas Glue

Schmidt Jensen.

Repræsentanter i samarbejdsudvalget: Kirsten Sillehoved

(formand), Dorte Jørgensen, Nis Alnor, Eva

Lysgaard og Karin Moesgaard Jensen.

Medlemstal pr. 1.2.2011: 66 (67 i 2008)

De vigtigste aktiviteter og resultater i det forgangne

år ifølge formanden:

I 2010 er der blevet lavet en ”Strategi og handlingsplan

for kiropraktorer i Region Sjælland.” Vi har ikke

nogen kiropraktorpraksiskonsulent, og der er heller

ikke planer om at ansætte en sådan, men der kan ansættes

en projektkonsulent til ad hoc-opgaver.

Formandens fokusområder i 2011:

I det nye år forventer vi at arbejde med at implementere

den nye landsoverenskomst - i den ånd, som den

er tænkt. Der ligger mange udviklingsmuligheder i

overenskomsten, og det vil give rigeligt arbejde. I forhold

til IT- kommunikation skal vi arbejde på kommunikationen

mellem praksis og sygehus.

Hvordan bruger formanden KKF Sjællands klub

på DKF Forum?

Jeg lægger møderne i KKF Sjælland ind i vores klub.

DKFs 5 kiropraktorkredsforeninger (KKF’er):

Dannet i sommeren 2006 til afløsning af 14 lokale amtsforeninger. Kiropraktorkredsforeningernes

formål er, under opfyldelse af DKFs formålsparagraf, at samle medlemmerne indenfor regionens

område for herved at fremme og varetage kiropraktorstandens interesser, opretholde gode kollegiale

forhold og i det hele koordinere kiropraktorstandens interesser i det lokale område. Kiropraktorkredsforeningernes

medlemmer er de medlemmer af DKF, der har arbejdssted i kiropraktorkredsforeningens

område.

Log ind på din KKF-klub via:

www.danskkiropraktorforening.dk/dkfforum

TSC

6 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


• KirPACS er et billedarkiverings- og kommunikationssystem,

der kan benyttes af alle kiropraktorer

med digital røntgen

• KirPACS er etableret på initiativ af NIKKB og

Dansk Kiropraktor Forening og er finansieret af

Kiropraktorfonden

• KirPACS ejes af kiropraktorerne, og systemet skal

ikke generere et økonomisk overskud

KirPACS

din alt-i-en løsning

til digital

billedhåndtering

fra NIKKB

• KirPACS er dit billedlager med ubegrænset

kapacitet både over tid og med hensyn til

lagerplads

• KirPACS er kommunikationsplatform for

digitale røntgenbilleder, både internt (andre

klinikker) og eksternt (sygehuse mv.)

• KirPACS tillader dig at se dine egne lagrede røntgenbilleder

uden ekstra omkostninger

• KirPACS giver mulighed for radiologisk vurdering

og beskrivelser efter behov

• KirPACS støtter forskningsmulighederne på NIKKB

• KirPACS understøtter kvalitetssikringen af dine

røntgenbilleder

• KirPACS koster 2.500 kr. om året i abonnement

(ved samtidigt abonnement på NIKKB’s Fysikerordning opnåes en rabat på 500 kr.)

• KirPACS kontakt:

Laila Toft Nielsen: lt.nielsen@nikkb.dk

www.nikkb.dk


xxx

Stor forskel

på regionale kiropraktorplaner

Arbejdet med de regionale planer for kiropraktorområdet, de såkaldte praksisplaner, har visse steder

trukket ud, men nu er alle fem regioner ved at være i mål. Der er dog forskel på, hvor langt de

enkelte regioner er nået, og hvad man har kunnet nå til enighed om. Flere steder er

implementeringen godt i gang, og det er lykkedes at blive enige om perspektivrige målsætninger.

Andre steder har processen været mere træg, og resultaterne mere afmålte. Her følger en

præsentation af nogle af de mest centrale temaer.

Kort om praksisplaner

Formålet med praksisplanerne er at skabe overblik over behandlingskapaciteten

for at vurdere det fremtidige behov for kiropraktorer i regionen. Derudover

har planerne til formål, at angive hvordan det kiropraktiske behandlingstilbud

kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen.

Det er samarbejdsudvalget i en region, der til regionens godkendelse udarbejder

en samlet planlægning af den kiropraktiske behandling, således at det

kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i regionens øvrige sundhedsplanlægning.

Planen danner grundlag for samarbejdsudvalgets årlige indstilling til

regionen vedr. den kiropraktiske behandlingskapacitet.

I hver region nedsættes et samarbejdsudvalg bestående af 6-12 medlemmer,

hvoraf halvdelen udpeges af Regionsrådet og kommunerne i regionen og den

anden halvdel af de respektive kiropraktorkredsforeninger.

Kilde: Landsoverenskomst om kiropraktik, oktober 2010.

Nye principper for kapacitetsudvidelser

Et af de gennemgående temaer i praksisplanerne er

spørgsmålet om kiropraktorkapaciteten. Trods dokumenteret

behov for flere kiropraktorkapaciteter har regionerne

i de sidste årtier ført en stram styring af nye

ydernumre. Det har holdt en betydelig andel af den kiropraktiske

behandlingskapacitet uden for det offentlige

sundhedssystem. I to af regionerne er det nu lykkedes at

bryde årtiers dødvande i forhold til kapacitetsudvidelser.

I Region Hovedstaden, som vedtog sin plan i 2008,

havde der stort set ikke været frigivet ydernumre i over

20 år i de tidligere amter. Kapacitetsplanen, der fulgte

i kølvandet på praksisplanen, markerede med sin anbefaling

om otte nye ydernumre - fire geografisk betingede

og fire uden geografisk binding – et skifte med

den hidtidige kapacitetspolitik.

Også i Region Syddanmark har antallet af ydernumre

ligget næsten konstant i mange år. Den kommende

praksisplan introducerer imidlertid helt nye principper

for tildeling af ydernumre ved at indføre begreber om

såkaldt frie kontra overenskomstregulerede områder.

Planen anbefaler udover eventuelle nye ydernumre i

de frie områder, at der frigives ét nyt ydernummer om

året i perioden. Frie områder henviser til områder, hvor

adgangen til kiropraktisk behandling er begrænset, og

det kan være hensigtsmæssigt at åbne for fri nedsættelse

under forudsætning af, at klinikken lever op til overenskomstens

krav. Omvendt kan der være områder særligt

i større byer, hvor regionen ønsker at understøtte større

klinikfællesskaber bl.a. for at fremme arbejdet med kvalitetssikring.

I sådanne områder vil regionen fastholde

en stærkere styring af nynedsættelser, som landsoverenskomstens

bestemmelser om kriterier for nedsættelse og

kapacitet giver dem magt til. Disse områder kaldes derfor

overenskomstregulerede områder.

Kapacitetsudvidelser på standby

I andre regioner har man ønsket at foretage en udredning

af den nuværende kapacitet, før man vil vurdere, om der

er grundlag for at udvide antallet af kiropraktorer med

praksisoverenskomst.

Region Sjælland vedtog sin praksisplan i 2008. Her

havde der ikke været frigivet nye ydernumre i over 15 år,

og kiropraktorerne havde håbet på en ny kurs. En udredning

af kapaciteten resulterede dog ikke i flere ydernumre

til kiropraktorer, fordi regionen ikke mente, at der var økonomi

til at udvide tilbuddet om kiropraktisk behandling.

8 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


stasus på regionalt arbejde

Praksisplanen for Region Midtjylland, som netop er

færdiggjort, indeholder ingen anbefalinger vedrørende

kapacitet. Her er det i stedet målsætningen, at der udarbejdes

en selvstændig kapacitetsplan, når planen er vedtaget.

Men også her tyder det på, at regionens økonomi

bliver en begrundelse, der forhindrer nye ydernumre.

Praksisplanen i Region Nordjylland konkluderer, at

den nuværende kapacitet er passende under henvisning

til, at kiropraktorer frit kan ansætte det antal assistenter,

de ønsker. Samarbejdsudvalget anbefaler dog, at kiropraktorer

indtænkes ved eventuel etablering af sundhedsog

behandlerhuse.

Varierende timer til praksiskonsulenter

For at sikre faglig udvikling og kvalitetsudvikling har flere

regioner ansat såkaldt kiropraktorpraksiskonsulenter,

ligesom man har konsulenter fra de andre praksisområder.

Praksiskonsulenterne fungerer som bindeled mellem

kiropraktorer og regionen samt mellem kiropraktorerne

og den øvrige praksissektor samt sekundærsektoren.

Ser man over en bred kam, varierer antallet af timer til

praksiskonsulenterne i de respektive regioner betydeligt.

I Region Nordjylland lykkedes det endelig i 2010 at

få besat en praksiskonsulentstilling, der havde været ledig

siden 2008, og få den opnormeret fra 4 til 8 timer pr.

måned. I Region Midtjylland er der ansat tre praksiskonsulenter

med ca. 3 timer pr. uge, og det er samarbejdsudvalgets

anbefaling, at konsulentarbejdet skal styrkes.

I Region Syddanmark er der afsat hele 2x20 timer pr.

måned til praksiskonsulenternes arbejde, som i den kommende

periode bl.a. vil have fokus på implementering

af forskningsresultater i kiropraktorpraksis, samarbejde

med sekundærsektoren og implementering af det tværfaglige

projekt ULRUS, hvor egen læge henviser bestemte

rygpatienter til udvidet lænderygsundersøgelse

hos kiropraktorer eller specialuddannet fysioterapeuter.

Region Hovedstadens praksisplan udløste i 2008 en

praksiskonsulentordning på 2x4 timer pr. uge. De nye

praksiskonsulenter arbejder målrettet på at få kiropraktorerne

mere integreret i regionens øvrige sundhedstilbud

bl.a. ved at udvikle patientforløbsbeskrivelser på kiropraktorernes

diagnosegrupper og igangsætte tværfagligt

samarbejde med øvrige faggrupper.

Region Sjælland har som den eneste region ikke afsat

midler til en praksiskonsulent.

Gang i udviklingen

De fleste regioner har på basis af deres praksisplaner

igangsat projekter som for hovedpartens vedkommende

udvikles af praksiskonsulenten.

Et af de større projekter i Region Hovedstaden er det

omtalte projekt med patientforløbsbeskrivelser, hvor

man har valgt at starte med lænderygsmerter herunder

patienter med diskusprolaps. Sideløbende arbejdes med

forskellige kvalitetsudviklingsprojekter, fx vedr. optimering

af kiropraktorernes elektroniske kommunikation

med andre sektorer mv.

I Region Syddanmark har man bl.a. arbejdet på at udvide

kiropraktorernes henvisningsret, hvilket har resulteret

i et patientforløbsprogram på rygområdet, hvor kiropraktorer

bl.a. kan henvise patienter, der opfylder visse

krav direkte til udredning på Rygcenter Syddanmark.

I Region Sjælland har man udarbejdet en strategi og

handlingsplan, bl.a. med fokus på udvikling af samarbejdsmuligheder

mellem kiropraktorerne og de øvrige

behandlergrupper. Et af områderne er en fælles udvikling

af de kommunale og regionale tilbud til borgere

med lænderygproblemer.

I Region Midtjylland anbefaler samarbejdsudvalget

bl.a. et tværfagligt udredningsarbejde omkring det hensigtsmæssige

patientforløb for patienter med ryglidelser.

Endvidere anbefales det, at Region Midtjylland undersøger

om og hvordan, der kan tilvejebringes en øget nyttiggørelse

og integration af kiropraktorernes billeddiagnostiske

kapacitet i forhold til den samlede kapacitet i

sundhedsvæsenet, samt at der foretages harmonisering af

henvisning til billeddiagnostisk udredning på hospitaler.

Foruden de omtalte projekter anbefaler flere af de fem

samarbejdsudvalg, at der tages stilling til, hvorvidt man

vil give kiropraktorer ret til at henvise til CT- og MRskanninger

i sekundærsektoren, som blev skrevet ind i

den seneste landsoverenskomst.

KS

Hvad er status på planerne?

Region Nordjylland: Planen er godkendt

i 2010.

Region Midtjylland: Planen er netop godkendt

i 2011.

Region Syddanmark: Planen er færdig,

men afventer Regionsrådets godkendelse.

Region Sjælland: Planen blev godkendt i 2008.

Region Hovedstaden: Planen blev godkendt

i 2008 og implementeringsarbejdet er i gang.

Link til de fem praksisplaner:

www.danskkiropraktorforening.dk/kkf

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 09


stasus på regionalt arbejde

To forskellige

FORLØB

Praksisplaner udarbejdes af samarbejdsudvalgene i de fem regioner og foregår som en forhandlingsproces,

hvor fagfolk – kiropraktorer – skal nå til enighed med regionspolitikere om en plan

for deres fagområde. Der er stor forskel på, hvor langt man er nået i de enkelte

regioner. KIROPRAKTOREN har derfor spurgt henholdsvis en region, som er ved at afslutte

implementeringsfasen og en region, der først skal til at påbegynde implementeringen om,

hvordan de hver især har oplevet arbejdet med praksisplanen.

HOVEDSTADEN:

Næsten alle målsætninger gennemført.

Kiropraktor Poul Ejby

Rasmussen, kiropraktorrepræsentant

i

samarbejdsudvalget for

kiropraktik i Region

Hovedstaden siden

2007. Praksisplan

vedtaget i 2008.

1. Hvorfor er praksisplaner vigtige?

Praksisplanerne er vigtige styringsredskaber, fordi

de er med til at angive rammer for kiropraktorernes

indpladsering i fremtidens sundhedsvæsen.

Derudover fungerer planerne som en slags drejebog

for faktiske tiltag på kiropraktorområdet i

regionen.

2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan for

Region Hovedstaden, som blev vedtaget i 2008?

Overordnet, at næsten alle målsætninger fra planarbejdet

er gennemført. Vi er særligt tilfredse med

etableringen af praksiskonsulentordningen på 8

timer ugentligt fordelt på to stillinger. Det er i

kraft af praksiskonsulenternes indsats, at der er sat

skub i at få kiropraktorerne mere integreret i sundhedsvæsenet

fx i form af patientforløbsbeskrivelser

på de diagnosegrupper, som vedrører kiropraktik.

En anden milepæl er, at 20 års stilstand vedr. nye

ydernumre er brudt med frigivelsen af 8 nye kiropraktorkapaciteter.

Endeligt har det konstruktive

samarbejde med regionen været altafgørende for,

at planen er blevet så vellykket.

3. Hvad har været den største udfordring

i processen for planens tilblivelse?

Tidspresset. Første udkast skulle allerede ligge klar

i foråret 2008. Heldigvis har vi oplevet et seriøst

mod- og medspil fra regionen, som har udvist stor

disciplin og løbende fulgt op på processen. En

anden udfordring var processen forud for kapacitetsplanen,

hvor vi var skeptiske over for, om en

ren statistisk tilgang til kapacitetsvurderingen ville

give et retvisende billede. Også her oplevede vi, at

der blev lyttet til os kiropraktorer.

4. Hvad vil jeres fokusområder være

i en ny praksisplan?

At tage første skridt i forhold til integration af kiropraktorer

i sekundærsektoren, så vi forhåbentligt

om få år ser de første kiropraktorer i hospitalssektoren

i regionen. Et andet centralt fokus

er udmøntningen af regionernes mulighed for

henvisning til CT og MR i overenskomsten, som

vi har fået på dagsordnen i samarbejdsudvalget.

Derudover opfordrer kiropraktorerne i Region

Hovedstaden til, at DKF’s bestyrelse tager stilling

til, hvad man gerne ser, at samarbejdsudvalgene

arbejder videre med i en ny planperiode.

10 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


Regionspolitiker Anne

Bendixen (Ø), formand

for samarbejdsudvalget

for kiropraktik i

Region Hovedstaden

siden 2009.

1. Hvorfor er praksisplaner vigtige?

Det er væsentligt regionalt at kunne fastlægge kapaciteten

samt at kunne sikre både en samlet udvikling

i forhold til det øvrige sundhedsvæsen og

den monofaglige kvalitetsudvikling.

2. Hvad er I mest tilfredse med i praksisplanen

for kiropraktik 2008-2011 i Region

Hovedstaden?

Praksisplanen fastlagde rammerne for udarbejdelse

af regionens kapacitetsplan i 2009 samt kriterier

for udvikling af kapaciteten. Endvidere sikrer planens

udviklingsdel en fortsat fremdrift med kvalitetsudvikling

og samordning med det øvrige sundhedsvæsen.

3. Hvad har været den største udfordring

i processen?

At sikre en optimal tilrettelæggelse af processen

med udarbejdelse af planen.

4. Hvad vil jeres fokusområder være

i en ny praksisplan?

Fokusområderne vil bygge videre på praksisplanen

og derudover inddrage regionens politikker og vejledninger

for sundhedsvæsnet.

5. Hvordan indgår planen på kiropraktorområdet

i den øvrige sundhedsplanlægning

i Region Hovedstaden?

Kiropraktorpraksisplanen indgår som delplan i regionens

samlede sundhedsplan.

SYDDANMARK:

Først nu klar med en plan

Kiropraktor Lone

Kousgaard Jørgensen,

kiropraktorrepræsentant

i samarbejdsudvalget

for kiropraktik

i Region Syddanmark

siden 2007. Praksisplan

afsluttet i 2010.

1. Hvorfor er praksisplaner vigtige?

Praksisplaner er vigtige, fordi de giver relevante oplysninger

og overblik over kiropraktik og forpligter

regioner og kiropraktorer gensidigt til at samarbejde

på et højt kvalitetsniveau til patienternes

bedste.

2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan,

som forventes vedtaget?

For det første er vi er meget tilfredse med, at planen

understøtter kvalitetsudvikling både mht. kommunikation

med praktiserende læger samt fagligheden

i udarbejdelsen af evidensbaserede patientforløbsprogrammer.

Dernæst, at der i planperioden fra 2011-

2014 etableres områder med fri nedsættelsesret, samt

at der skal slås et nyt ydernummer op om året, som

kan søges frit i hele regionen. Desuden er det en fordel,

at vi har fået Landsoverenskomstens anbefalinger

vedr. billeddiagnostik fra, med fra start nu, hvor planen

blev forsinket.

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 011


stasus på regionalt arbejde

3. Hvad har været den største udfordring

i processen?

Tålmodigheden har været sat på prøve. Vi startede op

i 2008 med at være visionære, engagerede og optimistiske

på patienternes og kiropraktorernes vegne. Den

politiske ledelse var med os og ville mere end en beskrivelse

af forholdene i dag: Politikere, der så for sig

store kiropraktorklinikker i de mest tæt befolkede områder

af regionen, og mindre, men gerne tværfaglige,

klinikker i yderområderne, hvor man kan gøre brug

af hinandens ressourcer både fagligt og driftsmæssigt.

Politikere, der turde sige: ”fri nedsættelsesret”

og undrede sig over den strenge økonomistyring på

et så forholdsvist lille udgiftsområde, som kiropraktik

er ift. det samlede sundhedsvæsen. Regionen har haft

travlt, og kiropraktorernes praksisplan har ikke haft

højeste prioritet, så i mellemtiden kom finanskrisen

med nulvækst til følge. Det har været svært at skaffe

data til kapacitetsplanlægningen, da mange kiropraktorer

har mere end én ansættelse, og det er uvist, om

en fuldtidsbeskæftiget klinikejer arbejder 25 eller 55

timer/uge. Når forløbet strækker sig over 3 år, har flere

også skiftet job undervejs.

4. Hvilke erfaringer fra den afsluttede proces kan I

bruge, i forhold til det implementeringsarbejde I skal

i gang med?

Der er enighed i samarbejdsudvalget om at lave et kommissorium

for, hvordan anbefalingerne skal realiseres,

og at praksiskonsulenten kommer til at få en vigtig rolle.

Én ting er at tage beslutningerne, noget helt andet at

få dem realiseret.

Afdelingschef Frank Ingemann

Jensen. Ansvar

for kiropraktikområdet

i Region Syddanmark

siden 2007.

1. Hvorfor er praksisplaner vigtige?

Praksisplaner er vigtige, fordi de danner grundlag

for den lokale udvikling af et behandlerområde i

overensstemmelse med regionens sundhedspolitik.

Der fastsættes således de lokale rammer for bl.a.

kvalitet, samarbejde og kapacitet.

Ligeledes er det vigtigt, at praksisplanerne udarbejdes

i et tæt samarbejde mellem de involverede parter

for at sikre, at der er en fælles involvering i og opbakning

til praksisplanens anbefalinger og udmøntningen

af disse.

2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan,

som forventes vedtaget i Region Syddanmark?

Den største nyskabelse i vores praksisplan er på

kapacitetsområdet, hvor vi for at sikre nærhed i

behandlingstilbuddet har defineret en række kommuner

som ”åbne” områder, hvor der er fri nedsættelsesret.

3. Hvad har været den største udfordring

i processen?

Den største udfordring har nok været kiropraktorernes

placering i sundhedssystemet. Fx har den uvisiterede

adgang til kiropraktisk behandling sammenholdt med

den praktiserende læges rolle som patientens tovholder,

været en udfordring i forhold til kiropraktorernes

ønske om at kunne henvise direkte til undersøgelse

og behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Det gælder

også behovet for kommunikation mellem læge og

kiropraktor.

4. Hvilke erfaringer fra den afsluttede proces kan I

bruge, i forhold til det implementeringsarbejde I skal

i gang med?

Med baggrund i planlægningsarbejdet, der strakte sig

over al for lang tid, er det vigtigt, at arbejdet med at

implementere anbefalingerne igangsættes så hurtigt

som muligt for at bevare det engagement, der var til

stede under udarbejdelse af planen.

5. Hvordan indgår planen på kiropraktorområdet

i den øvrige sundhedsplanlægning i Region

Syddanmark?

Det er regionens overordnede målsætning, at vi på relevante

områder fokuserer på behandlingsforløb og på

samordning mellem de forskellige involverede parter,

som det fx er sket på rygområdet. Vi har med praksisplanen

sikret et grundlag for at arbejde videre med involvering

af kiropraktorerne i relevante patientforløb

på andre områder som fx nakken.

KS

12 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


FUNKTIONEL KOMFORT

OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

for Kiropraktor og Fysioterapeut

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

BØRN

BUGLEJE

KNEE CHEST

TOOGLE

Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af

én profession, og at du ikke har plads til både togglebord,

knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion

- en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design

af kiropraktor Peter Gyrst.

Moderne design som afspejler profesionalisme

omkring vores kerneydelser.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og

komfortabelt for patienten.

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk 65 31 15 15

Nyd din sidelejebehandling med Peter Gyrst´s kendte

bue.

Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk

arbejdsstilling.

Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan

udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk

produceret og nemt at rengøre.

INTRODUKTIONSPRIS FRA

39.000,-

ekskl. moms

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

”KirPACS dur da ikke…”

- Eller gør det?

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

Denne udtalelse har vi desværre hørt et par gange de sidste to et

halvt år, hvor KirPACS-systemet har eksisteret. Og ja, der har i

nogle tilfælde været bøvl med teknik og it – både hos os og ude i

de deltagende klinikker. Men nu er konklusionerne af systemets

første leveår draget, og vi har taget kritikken til os og udfordringerne

op – og udviklet et helt nyt KirPACS. Med KirPACS 2.0 er der

skabt et langt mere fleksibelt system, der er nemt at anvende via

et webbaseret, brugervenligt interface – og som indeholder nye

omkostningsbesparende funktionaliteter, der kan lette kiropraktorerne

i deres daglige arbejde med digital røntgen.

Ny leverandør – nye muligheder

NIKKB har i 2010 og 2011 formandskabet for den arbejdsgruppe,

som overenskomstens parter har nedsat for at afdække KirPACS’s

tekniske og driftsmæssige udviklingsbehov i de kommende år. Arbejdsgruppen

har i fællesskab undersøgt flere forskellige it-systemer

i relation til både funktionalitet og pris, og på baggrund af indsamlede

data og NIKKB’s erfaringer med driften af KirPACS i den

første periode, er der valgt systemleverandør. Vores ønsker og behov

var simpelthen løbet fra det oprindelige PACS-system fra AGFA.

Valget af ny systemleverandør er faldet på ScanREAD, der har leveret

et system, som lever op til kiropraktorernes nuværende behov, og

som samtidig er meget mere økonomisk attraktivt for kiropraktorstanden.

Vi har med andre ord fået væsentligt flere funktionaliteter

med i løsningen, alt sammen inden for den eksisterende økonomi.

Derfor kan vi fortsat tilbyde kiropraktorerne en komplet løsning til

arkivering og udveksling af billeder for samme pris som tidligere. Det

koster 2.500 kr. om året for ubegrænset lagring af billeder i et ubegrænset

antal år. Samtidig har vores abonnenter mulighed for at

lade NIKKB forestå dele af den lovpligtige konstanskontrol, hvilket

gør kontrolprocedurerne og forpligtelserne for klinikkerne mere

enkle. Dataflytning af eksisterende billeder og optagelser fra eget

system/modalitet eller fra ekstern host over til KirPACS er ikke del af

abonnementet, men vi kan selvfølgelig være behjælpelige med kontakt

til en tekniker, der kan forestå flytningen. Dataflytning koster

omkring 5.000 kr. som en engangsudgift for samtlige billeder.

Via ScanREAD’s system er KirPACS 2.0 skræddersyet til kiropraktorklinikkernes

behov. Foruden selve arkivfunktionen indeholder systemet

også en fleksibel og brugervenlig beskriverfunktion. KirPACS

kan således tilbyde kiropraktorer at få vurderet og beskrevet deres

digitale røntgenbilleder af en radiolog. Dette foregår til en fast pris.

ScanREAD’s teleradiologiske løsning er en onlinebaseret webløsning,

der til konkurrencedygtige priser og med korte svartider kan

give travle kiropraktorer assistance i forhold til faglige second opinions

samt til at få beskrevet billeder, der mangler beskrivelser. Systemet

er uden startomkostninger og aftalebindinger, hvilket sikrer

brugerne både fleksibilitet og fuld kontrol over omkostninger. Scan-

READ’s KirPACS-løsning er koblet op til Sundhedsdatanettet, hvilket

garanterer datasikkerhed og integrering med alle systemer, og det

taler alle DICOM-formater og HL/7. For at sikre let og enkel opkobling

til KirPACS 2.0 har vi sammen med ScanREAD udarbejdet nogle korte

og præcise retningslinjer, der kan hentes på vores hjemmeside:

www.nikkb.dk under menupunktet Billeddiagnostik.

NIKKB’s erfaring på området

Alle, som påtænker at koble sig op til KirPACS, eller

som ønsker at digitalisere deres røntgenanlæg,

opfordres til at tage kontakt til NIKKB, inden

de investerer i nyt røntgenanlæg eller PACS-løsninger.

NIKKB har en stor viden og erfaring, når

det gælder disse aspekter. Spørg os derfor

altid, inden I træffer en beslutning. NIKKB

er videnscenter for alle kiropraktorer, og en

af vores vigtigste opgaver er bl.a. at sikre

kvalitetsudvikling inden for kiropraktik. Vo-


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

res røntgenkonsulent Klaus Doktor besvarer alle henvendelser

og rådgiver gratis og uvildigt om bl.a. investering i nyt udstyr og

kvaliteten af røntgenoptagelser.

I det kommende år vil vi fra NIKKB sætte fokus på alle de nye

muligheder og serviceforbedringer, som vores nye KirPACSsystem

giver kiropraktorerne. Vi afholder i den forbindelse en

gratis undervisningsdag i det nye KirPACS 2.0. Arrangementet

løber af stablen den 13. april 2010, så sæt derfor allerede nu

kryds i kalenderen. Alle digitaliserede klinikker vil selvfølgelig

modtage en skriftlig invitation.

sætter stor pris på den fortsatte opbakning, og det er vores

målsætning, at alle danske kiropraktorklinikker med tiden skal

med under KirPACS’s vinger. Pladsen er ubegrænset. Og sammen

med ScanREAD vil vi gøre alt for, at systemet virker. Også i

din klinik!

Pr. dags dato bruger klinikker fra hele landet allerede KirPACS;

tusindvis af billeder er lagret på sikker og forsvarlig vis, og flere

klinikker kan berette, at KirPACS nu endelig ER det serviceløft i

hverdagen, som vi altid har forestillet os, at det skulle være. Vi

www.nikkb.dk/billeddiagnostik

Thorakale smerter:

- Det oversete stedbarn i rygforskning

Af Mette Jensen Stochkendahl

Forsker på NIKKB

Til sammenligning med studier af nakke- og lændepatienter

har studier om patienter med smerter fra brystrygsøjlen altid

været underprioriteret inden for rygforskningen. Der er dog så

småt ved at komme et øget fokus på området, og resultaterne

ser ud til at feje gamle betragtninger af bordet. Der har i mange

år hersket en tendens til at betragte smerter fra brystrygsøjlen

som et begrænset problem, både hvad angår antallet af berørte

personer, graden og omfanget af smerterne og indflydelsen på

liv og dagligdag for de berørte, men nyere studier viser, at omfanget

og konsekvenserne nok er større end hidtil antaget.

Kært barn har mange navne

Smerter fra brystrygsøjlen er mest hyppigt defineret som anatomisk

afgrænset af de thorakale rygsegmenter fra Th1 til T12. I forskningsmæssige

sammenhænge bruges oftest de engelske betegnelser

mid-back pain, upper-back pain eller thoracic spine pain, men der er

ingen fælles enighed om, hvad disse betegnelser præcis dækker

over. Tilsvarende er der også stor variation blandt publicerede studier

i valg af population, kriterier for inklusion/eksklusion, metode

for dataindsamling, valg af rapportering af smerter og måleperioder,

hvilket selvsagt giver udfordringer, når studierne skal sammenlignes.

Familiens mindste medlem

Forekomsten af thorakale smerter varierer således betydeligt, afhængigt

af hvordan der spørges ind til problemet. I en omfattende

systematisk litteraturgennemgang af 33 studier om forekomsten af

thorakale smerter i den generelle befolkning fandtes, at mellem 4 %

og 35 % af de adspurgte personer havde haft thorakale smerter inden

for det seneste år.1 Forfatterne fandt desuden, at smerterne

forekom hyppigt hos børn og unge, og oftere hos kvinder end

mænd. I et nyt spændende dansk studie af næsten 35.000 tvillinger,

hvor forekomsten af nakke-, thorakale- og lænderygsmerter med

og uden udstråling (til henholdsvis arme, brystkassen og ben) sammenlignes,

ses det, at gennemsnitlig 13 % havde haft thorakale

smerter i det sidste år (sammenlignet med 32 % nakkesmerter og

43 % lændesmerter). Studiet viser, at forekomsten af thorakale

smerter ligger relativt konstant gennem voksenlivet og kun falder

ganske let i forekomst fra de yngste til de ældste aldersgrupper.2

Oftest er varigheden af smerter 8-30 dage, hvilket er det samme

som for nakke- og lænderygsmerter. Samtidig ser

det ud til, at andelen af patienter med udstråling

til brystkassen er den samme som andelen

af patienter med udstrålende nakke- eller

lænderygsmerter, ligesom den aldersmæssige

fordeling af personer med smerter er

den samme for alle tre regioner i rygsøjlen.

Thorakale smerter forekommer altså mindre

hyppigt end nakke- og lænderygsmerter,

men har i øvrigt en lang række lighedstræk med

smerter fra de to andre regioner, hvilket

tyder på, at der kan findes fælles årsager

og ensartede forløb for alle tre regioner. 2


Familiesvagheder

Risikofaktorer for at udvikle thorakale smerter ser ud til at skulle

findes i en blanding af bio-psyko-sociale forhold, hvilket igen

er helt ækvivalent med risikofaktorerne for at udvikle nakkeeller

lænderygsmerter. En af de vigtigste faktorer er, at tilstedeværelse

af andre klager fra bevægeapparatet i sig selv er en risikofaktor

for at udvikle thorakale smerter.

Hos børn og unge er forhold omkring skolegang, rygsække og

idrætsaktiviteter særligt undersøgt. Det ser ud til at være beskyttende

at bære rygsæk over to skuldre, men en risikofaktor at

sidde på en for lav stol og have besvær med lektierne. Hos børnene

ses, at ca. hver tredje med thorakale smerter er så påvirket,

at det har haft en eller anden form for konsekvens i deres dagligdag,

f.eks. nedsat fysisk aktivitet eller de har søgt hjælp til deres

problemer.3 Hos voksne er konsekvenserne af thorakale smerter

til gengæld stort set ubeskrevet. Vi ved altså ikke med sikkerhed,

om det forløb, der er beskrevet hos børn, fortsætter ind i voksenlivet.

De epidemiologiske studier antyder dog, at der er en stigende

forekomst, særligt hos børn og unge, og at smerterne er

lige så invaliderende som nakke- og lændesmerter.

Undersøgelse og behandling

- en by i Rusland, forskningsmæssigt

Der er kun en lille håndfuld studier, der kan belyse brugbarheden

af forskellige undersøgelsesmetoder. Palpation af ryggen

er blevet relativt udførligt undersøgt, men studierne lider generelt

under, at der er plads til metodemæssige forbedringer.

Overordnet peger resultaterne dog på, at palpation formodentlig

kan bruges som undersøgelsesmetode, særligt ved samtidig

patient respons. Erfaringsmæssigt har kiropraktorer haft god

succes med manuel behandling af patienter med thorakale

smerter, men der findes ingen studier, der har været metodemæssigt

stærke nok til at kunne eftervise den kliniske erfaring.

Der er lavet enkelte studier af moderat kvalitet, der ligeledes viser

en positiv effekt, men foran os ligger en stor udfordring i at

belyse effekten af manuel behandling på thorakale smerter.

Paradigmeskift

Rygsmerter som samlet begreb bliver af mange betragtet som

en moderne epidemi. Det på trods må vi erkende, at de underliggende

mekanismer og konsekvenser af rygsmerter er dårligt

forstået. Smerterne er formodentlig del af et større generaliseret

muskuloskeletalt syndrom og en indikator for et

generelt dårligere helbred.⁴ Set i lyset af dette skal thorakale

smerter næppe betragtes som et isoleret fænomen, hverken i

forskningsmæssige sammenhænge eller i den kliniske hverdag,

og der er al mulig grund til at trække på de erfaringer, der

er gjort inden for forskningen om lænderyg- og nakkesmerter.

Fremtiden

Fremadrettet vil NIKKB være med til at sætte nye projekter i

søen indenfor området muskuloskeletale bryst- og brystrygsmerter

og forhåbentlig være med til at fylde nogle af de

mange tomrum og derved bidrage med klinisk relevant information.

Dette vil foregå i samarbejde med aktører fra Syddansk

Universitet, Rygcenter Syddanmark, Odense Universitetshospital

og kiropraktorer og læger i primærsektoren.

Referencer

(1) Briggs AM et al. Thoracic spine pain in the generalpopulation:

prevalence, incidence and associated

factors in children, adolescents and adults. A sy-stematic

review. BMC Musculoskelet Disord 2009; 10:77.

(2) Leboeuf-Yde C et al. Pain in the lumbar, thoracic or

cervical regions: do age and gender matter? A population-based

study of 34,902 Danish twins 20-71 years

of age. BMC Musculoskelet Disord 2009; 10:39.

(3) Wedderkopp N et al. Back pain reporting pattern

in a Danish population-based sample of children and

adolescents. Spine 2001; 26(17):1879-1883.

(4) Hartvigsen J et al. Heritability of spinal pain and

consequences of spinal pain: a comprehensive genetic

epidemiologic analysis using a populati-on-based

sample of 15,328 twins ages 20-71 years. Arthritis

Rheum 2009; 61(10):1343-1351.

(Fuld referenceliste kan rekvireres ved henvendelse til artiklens

forfatter: m.jensen@nikkb.dk)

Mere end 300 kiropraktorpatienter

deltager nu i lændeprojekt

Af Alice Kongsted

Seniorforsker på NIKKB

I oktober 2010 begyndte de første af 40 kiropraktorer i

NIKKB’s forskningsnetværk at undersøge patienter i et

projekt om klassifikation og forløb af lændesmerter. Dette

netværk er etableret under KIP-Enheden for

kiropraktisk praksisforskning ved NIKKB. Siden

er hele styrken fordelt på 17 klinikker kommet


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

i gang, og i alt 351 patienter deltager ultimo januar måned

i projektet.

Ved første besøg hos kiropraktoren udfylder patienterne et

omfattende spørgeskema om deres rygproblem, tidligere

ryg episoder, generelle helbred og en række sociale og psykologiske

faktorer. Kiropraktoren gennemfører en omfattende

standardiseret undersøgelse af lænden og konkluderer

på baggrund heraf, hvilken diagnostisk klasse patienten

tilhører; fx om der er nerverodspåvirkning, diskogene smerter

eller et SI-leds problem.

Minimum en gang om ugen får vi på NIKKB besked fra klinikkerne

om, hvilke patienter der er blevet inkluderet i projektet.

Patienterne oprettes så i vores system, så vi kan følge,

hvordan det går dem. Hver uge får de sms med spørgsmål

om deres rygproblem, og de udfylder supplerende spørgsmål

på spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og efter 1 år.

Det er selvfølgelig lidt af en mundfuld for patienterne, så de

bliver kontaktet af kiropraktor og MPH studerende Christina

Nielsen, efter de har fået den første sms, så hun kan sikre sig,

at de forstår, hvad de skal gøre, og motivere dem for at holde

fast i deres deltagelse. Hvis de forsømmer at besvare sms eller

skemaer i forløbet, hører de fra Christina igen.

Oprindeligt var planen, at de 1000 patienter, det er målet at få

med i undersøgelsen, skulle rekrutteres inden nytår, men det

skulle vise sig at være meget optimistisk. Det viser sig, at nogle

klinikker har ret svært ved at finde projektdeltagere. Dels fordi

patienterne ikke må have opstartet behandling, inden de kommer

til den pågældende kiropraktor; dels fordi projektundersøgelsen

tager lang tid, og det er svært at lade en udvidet projekttid

stå i kalenderen, når andre patienter presser på for at få

tid den pågældende dag. Selv om projektet ikke afvikles inden

for den tidsplan, vi havde skitseret, går det støt fremad, og jeg

håber meget, at udsigten til en helt enestående detaljeret viden

om kiropraktorpatienter får forskningsklinikkerne til at

fortsætte deres store arbejde med projektet. Til gengæld kan

jeg garantere, at der vil gå længe, inden de bliver bedt om at

gennemføre et lige så krævende projekt igen.

Projektet udføres på følgende klinikker:

VEST

Kiropraktisk Klinik, Frederikshavn

Kiropraktisk Klinik, Hadsund

Kiropraktisk Klinik, Hurup Thy

Randers Kiropraktik, Randers

Kiropraktisk Klinik, Løgstør

Kiropraktisk Klinik, Vejen

Kiropraktorerne Kongevej, Sønderborg

Kiropraktorerne Hartvigsen & Hein, Odense C

Klinikken Klintevej, Kerteminde

RYGXPERTEN, Nyborg

ØST

Kiropraktisk Klinik, Roskilde

Kiropraktorerne på Axeltorv, København V

Bendix Justesen, København K

Kiropraktorerne Frederiksberg, Frederiksberg C

Kiropraktisk Klinik, Kgs. Lyngby

Rygcenter Hillerød, Hillerød

Kiropraktisk enhed v/Privathospitalet Valdemar, Ringsted

D. 25-1-2011 var 350 kiropraktorpatienter inkluderet

i forløbsprojektet. Det betyder, at vi har nået mere end

1/3 mod målet på 1000 deltagere.

Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10

DK-5230 Odense M

Telefon: 65 50 45 20

Mail: nikkb@nikkb.dk

Web: www.nikkb.dk

Redaktion:

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)

af.schultz@nikkb.dk

Henrik Wulff Christensen

h.wulff@nikkb.dk

Jan Hartvigsen

j.hartvigsen@nikkb.dk

Jytte Johannesen

j.johannesen@nikkb.dk

Part of

Besøg det nye nikkb.dk

(vi har fået flot ny hjemmeside)


Må vi servere en

portion wellness?

Med dry-water-massage fra Wellsystem kan du tilbyde unik forkælelse til alle

dine kunder – endda tilsat terapeutisk effekt. Dry-water-massage er velvære

fra top til tå, dine kunder vil elske det. Og så kommer de jo igen.

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234


dkf’s specialepris 2010

Et metodestudie:

Overflade-EMGmålinger af

para-spinal muskulatur i grise

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i vores speciale, som blev afleveret 9.12.2009 på

Syddansk Universitet. Vejleder på opgaven var ph.d. René Fejer i samarbejde med

Biomedicinsk Institut ved Odense Universitets Hospital.

Af Silje Marie Sognnes

og Nicolai Klem

Indledning

Baggrunden for studiet er, at overflade-elektromyografi

(sEMG) bruges til at evaluere den elektriske

aktivitet i en muskel. Da muskler bliver styret af nerveimpulser,

som er elektrisk aktivitet, vil det teoretisk

sige, at sEMG giver et mål for spændingen i musklen.

Flere studier har forsøgt at definere et hvilepotentiale

i musklen - givet at der findes en sådan - for at få en

baseline at sammenligne resultater med, og for evt. at

kunne sub-gruppere patienter med lændesmerter. Studierne

har dog ikke givet entydige resultater.

Målet for specialet var at undersøge muligheden for

at definere hvilepotentialet i bedøvet paraspinal muskulatur

hos svin. For at dette kunne lade sig gøre var

det nødvendigt at differentiere mellem elektromagnetisk

støj og et evt. hvilepotentiale.

Metode

Studiet blev defineret som eksperimentel metodeudvikling.

Der blev målt sEMG på 17 bedøvede svin, før og

efter epidural injektion med Lidokain (intervention

1) og en intravenøs injektion af neuromuskulær blokade

med Pancuronium (intervention 2). De forskellige

interventioner skulle sikre, at musklen var uden

nerveinervation (elektrisk aktivitet fra musklen), så

vi kunne isolere den elektriske støj. Elektroderne var

placeret parallelt omkring den tykkeste del af den

paraspinale muskulatur på niveau L5-6, uden at de

rørte hinanden. Dette for at undgå unødvendig støj

ved måling. Grundelektroderne var placeret på SIPS

(Spinae Iliaca Posterior Superior).

På hvert svin blev der målt 3 målinger; en baseline-,

en intervention 1- og en intervention 2-måling. Hver

måling varede et minut.

Til den deskriptive analyse blev data registreret efter

de mest brugte parametre indenfor EMG; efter deres

amplitude (Average EMG - aEMG) og frekvens (Median

Frequency – MF).

I den statistiske metode blev der brugt non-parametrisk

Wilcoxon Signed Rank Sum Test og Two-

Sample Wilcoxon Rank-Sum (Mann-Whitney) Test,

samt Bland-Altman Plots for at differentiere mellem

baseline og interventionerne.

SPECIALEPRIS 2010: Kiropraktorerne Nicolai Klem og Silje Marie Sognnes modtog DKF’s Specialepris 2010 til

årsmødet i november sidste år. Specialeprisen uddeles til det forgangne års bedste speciale indleveret på kiropraktoruddannelsen

Klinisk Biomekanik på SDU. Nicolai Klem gennemfører nu sin turnusuddannelse i Kiropraktik i Centrum

i København. Silje Maria Soggnes gennemfører sin turnusuddannelse i Aurehøj Klinikken i Hellerup.

20 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


dkf’s specialepris 2010

Resultater

Resultaterne viste, at aEMG falder efter begge internventioner,

hvor intervention 2 gav størst fald i forhold

til baseline. MF øges efter begge interventioner i forhold

til baseline.

Der var en statistisk signifikant forskel i både aEMG

og MF efter intervention 2 sammenlignet med baseline.

En sammenligning af baseline og intervention 1

gav ikke en signifikant forskel i 3 af 4 resultater. Der

var ikke statistisk signifikant forskel mellem intervention

1 og intervention 2.

Diskussion

Teoretisk er de målte resultater modstridende med

henblik på MF og aEMG. Fald i aEMG kan tolkes

derhen, at den elektriske aktivitet i musklen efter begge

interventioner var fjernet. Øgningen i MF-værdien

kan ikke forklares teoretisk, da der ligeledes skulle

være sket et fald ved MF-parameteret.

Selv om interventionerne var udført med et anbefalet

tidsmellemrum, således at den isolerede virkning

af hver intervention skulle være bortfaldet inden næste

intervention, kan det ikke udelukkes, at intervention

2 også var påvirket af intervention 1. Altså, at epiduralens

effekt stadig var til stede efter injektion af den

neuromuskulære blokade.

At måle elektrisk aktivitet er meget følsomt, og

der er flere fejlkilder, der kan have haft indflydelse på

studiet. Da vi måler på meget lille elektrisk aktivitet,

vil selv den mindste fravigelse fra normale procedurer

kunne komme til at påvirke resultaterne. Testpopulationen

var kun på 17 svin, og blot én måleafvigelse

kan få stor indvirkning på det samlede resultatet.

Som delmål havde studiet til formål at differentiere

mellem elektromagnetisk støj og hvilepotentiale. Da

elektromagnetisk støj hele tiden var til stede i form af

støj fra computer, andet elektronisk udstyr og kroppen

selv i form af cross-talk fra anden muskelaktivitet,

vil støj variere afhængig af lokalisation og dyrerace.

For at fjerne cross-talk fra målingerne blev resultaterne

manipuleret manuelt ved hjælp af et program lavet af

to ingeniører på SDU. Dette har også givet afvigelser i

målingerne og derfor påvirket resultaterne.

Det lykkedes os at fjerne hvilepotentiale/isolere støjen

efter intervention 2, hvis man kigger på aEMGparameteret.

Resultatet fra MF-parameteret var til

gengæld misvisende, og dermed kan vi ikke sige med

sikkerhed, at resultaterne er korrekte her.

Fremtiden

Vores pilotforsøg viser, at det kan lade sig gøre at isolere et

hvilepotentiale, og dermed at hvilepotentiale sandsynligvis

findes. Vores hypotese om, at hvilepotentiale bør defineres

for, at sEMG på sigt kan bruges som en paraklinisk

undersøgelse i diagnosticering og evt. sub-gruppering af

patienter med lændesmerter, står stadig fast. Forbedringer

af vores metode er dog nødvendig. Det samme er test

på mennesker og inkludering af kontrolgruppe.

Paraspinale Elektroder

metode diagram

Baseline

1 min

measurement

(MF and aEMG)

Intervention 1

Epidural:

Intramuscular

injection of 5 ml

lidocaine

(5 mg/ml)

1 min

measurement

(MF and aEMG)

Intervention 2

Neuromuscular

Blockade:

Intravenus

injection of 2 ml

pancuronium

(10 mg/ml)

1 min

measurement

(MF and aEMG)

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 021


EDI-FACT I KIROPRAKtorpraksis

Brug af EDI

i kiropraktorpraksis

Det er ved at være 5-6 år siden, at kiropraktorer gjorde de første indledende forsøg med at sende

EDI fra klinikkerne. De første år var præget af ren forsøgsvirksomhed, som på alle måder var

helt analog til de første år med e-mail på hjemme-PC’en. Kiropraktorerne er nu godt

med, og senest 2013 skal alle overenskomstklinikker anvende EDI.

Af kiropraktor Lars Rud

Rasmussen, praksiskonsulent i

Region Midtjylland.

En famlende start og usikkerhed med hensyn til,

hvordan tingene virkede, prægede opstarten. Problematikken

med at få hul igennem kommer alle til at

opleve. Ligesom med e-mails har også EDI-systemet

gennemgået en modning og har udviklet sig derhen,

at brugen af EDI er en selvfølge i næsten alle dele af

sundhedssystemet.

EDI udbredt i sundhedsvæsenet

For de praktiserende læger er EDI en uundværlig del

af hverdagen. Systemet er centreret omkring den praktiserende

læge og havde sin debut omkring 1992. I

begyndelsen brugte lægerne EDI til at sende henvisninger

til sygehusene og til at modtage de resulterende

svar. Efter de første 10 år er systemet nu fuldt implementeret

hos så godt som alle praktiserende læger og

bruges til mange andre slags meddelelser.

De øvrige sundhedsprofessioner er siden fuldt i trop

med varierende hastighed. Speciallægerne bruger det,

fysioterapeuterne er kommet godt med, sygehusene

bruger efterhånden EDI meget, men har fortsat kompatibilitetsproblemer

i de forskellige hovedsystemer,

sygehusene bruger.

Kiropraktorerne rykker også i disse år. Der er begyndende

tegn på, at vi står overfor et snarligt boom i implementeringen

af EDI i klinikkerne. Denne udvikling fremmes

ikke mindst af den seneste overenskomst, der indeholder

krav om, at alle kiropraktorer senest 1. oktober 2013 skal

anvende it, der understøtter godkendte MedCom-standarder

for elektronisk kommunikation i sundhedsvæsenet,

ydere med EDI, maj 2010

100

Almen

læge

Heltid

spec.

læger

Deltid

spec.

læger

Fysioterapeuter

Tandlæger

Kiropraktorer

Psykologer

Apoteker

90

80

70

% med EDI

60

50

40

30

20

10

0

DK

Almen læge

Heltid spec. læger

Deltid spec. læger

Fysioterapeuter

Tandlæger

Kiropraktorer

Psykologer

Apoteker

22 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


EDI-FACT I KIROPRAKtorpraksis

dvs. EDI. Af tallene i tabellen kan ses, at der er tale om en

udvikling, som allerede har taget sin begyndelse.

Barrierer

En af de væsentligste barrierer for at tage EDI-meddelelser

i brug har været manglende brugervenlighed i systemet.

Leverandørerne af klinikprogrammer skal integrere

EDI-faciliteterne i de elektroniske journaler, og det tager

som bekendt tid at komme over denne hurdle. Mange har

nok oplevet, at der er sket store fremskridt med hensyn til

brugervenligheden af kliniksystemerne. Det gælder også

kommunikationsmodulet, som er den aktuelle hurdle i

denne sammenhæng. Der er dog fortsat plads til mange

forbedringer på programsiden.

Tallet fortæller dog ikke præcist, hvilke formål lokationsnummeret

bruges til. En del kiropraktorer bruger

det udelukkende til afregning af tilskud med regionen.

Den andel, der også bruger kommunikationsmodulet

til sundhedsfaglig kommunikation, er indeholdt i

dette tal, men er nok betydeligt mindre.

EDI er som bekendt sundhedssystemets personhenførbare

meddelelsessystem, som koordineres af virksomheden

MedCom. Siden marts 2008 har MedCom

opstillet tabulerede tal for, hvor megen aktivitet, der

foregår på de forskellige meddelelsestyper. Det samlede

antal af meddelelser har vist en jævn tiltagende

stigning, og for 2010 har det månedlige antal toppet

omkring 900.

73 % bruger EDI

Som det ses af nedenstående tabel, havde 73% af kiropraktorklinikkerne

lokationsnummer i maj 2010.

Kommunikation med lægerne

En nøjere granskning af den registrerede månedlige

EDI-trafik viser, at langt den overvejende del af kiroprak-

udvikling i edi – kiropraktorklinikker

500

udvikling i edi – kiropraktorklinikker

1000

900

800

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

mar 08

maj 08

jul 08

sep 08

nov 08

jan 09

mar 09

maj 09

jul 09

sep 09

nov 09

jan 10

mar 10

maj 10

Hovedstaden

Nord

Sjælland

Midt

Syd

700

600

500

400

300

200

100

0

mar 08 jun 08 sep 08 dec 08 mar 09 jun 09 sep 09 dec 09 mar 10 jun 10

DIS 91

DIS 07

REF 02

TOTAL

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 023


edi-fact i kiropraktorpraksis

torernes kommunikation har bestået af korrespondancemeddelelser

(DIS 91) i perioden 2008-2010.

Fra andre af MedComs opgørelser ved vi, at 95-98%

af korrespondancebrevene har en lægepraksis som modtager.

Den resterende del har bestået af kommunikation

til andre kiropraktorer, sygehuse og fysioterapeuter.

Der har været en lettere stigning i brugen af speciallægeepikrise

(DIS 07), og desuden en beskeden og ret

uændret brug af billeddiagnostisk henvisning (REF 02) i

den undersøgte periode.

Forskel mellem regionerne

Der er enkelte tendenser og forskelle, der gør sig gældende

i de forskellige regioner.

For Region Hovedstadens vedkommende er der sket

en 3-4 dobling i brugen af korrespondancemeddelelse

siden starten af 2010.

Specielt for Region Midtjylland gælder det, at man her

er storforbruger af speciallægeepikrise, og igennem hele

opgørelsesperioden har denne region i det store og hele

stået for hele forbruget af denne meddelelsestype.

De forskellige meddelelsestyper tillader en vis fleksibilitet

med hensyn til hvilket formål, man anvender dem

til. Formodentlig er der tale om, at visse kiropraktorer

i Region Midtjylland bruger speciallægeepikrisen som

kommunikation til praktiserende læger.

De billeddiagnostiske henvisninger har ligget på et

beskedent niveau i hele perioden og bruges primært i

Region Midtjylland, Syddanmark og Region Sjælland.

Fremtiden

Der må forventes store ændringer de kommende år

med hensyn til brugen af EDI i kiropraktorklinikkerne

jævnfør overenskomsten. Blandt andet er der store forventninger

til brug af henvisningshotellet blandt mange

kiropraktorer.

For mange praksisejere vil det givet være en stor hjælp

at få en form for startassistance. I en travl praksis er der

begrænset overskud til at igangsætte nye procedurer. Især

hvis man ikke lige brænder efter at gå i krig med de efterhånden

mange it-udfordringer, der fylder i hverdagen.

Den bedste hjælp er, at se systemet i brug i en praksis,

hvor det kører. Desuden er der selvfølgelig også hjælp

at hente hos systemleverandøren eller hos regionens itkonsulenter.

HAR DU ET PROBLEM? GÅR DU GLIP AF NOGET?

- TJEK DKF FORUM:

Hvilken mailadresse har DKF registreret?

Opdatér dine oplysninger på DKF Forum

Ligger klinikken upræcist på Google Maps?

Justér placeringen på DKF Forum

Hvordan går det den første kiropraktor,

der deltager i forsøg med en specialuddannelse

for hospitalskiropraktorer?

Følg kollegers blogs og blog selv på DKF Forum

Hvad er sket i sagen om den svenske

uddannelsessituation?

Læs interne updates på DKF Forum

Sker der noget på idrætsområdet?

Ja, bliv medlem af Idrætsklubben på DKF

Forum, og læs mere her på siden.

FOKUSGRUPPEN FOR IDRÆTSKIRO-

PRAKTIK ER FOR ALVOR I GANG, SÅ

KOM IND I KAMPEN!

Idrætskiropraktik-klubben på DKF Forum er

åben for alle med kiropraktisk interesse for

idræts- og sportsbehandling. Her fortæller

initiativtagerne om klubben:

Det handler om at samle en stærk trup, hvis vi

skal i front inden for idrætsbehandling, så giv

en hånd med!

I Idrætskiropraktikklubben tilbyder vi bl.a.:

Hjælp til artikelsøgning inden for vores

fælles interessefelt på Pubmed

”Case-knuseren”: Få hjælp til en kompliceret

patientcase eller del en fantastisk kiropraktisk

oplevelse med os andre nørder

Seneste nyt om (og deltag i) udviklingen af

en diplomuddannelse for idrætskiropraktik

Arrangementskalender hvor spændende

foredrag og efteruddannelse annonceres

Meld dig ind i vores klub nu: Log på DKF Forum: www.danskkiropraktorforening.dk/dkfforum

> Klik på fanen ’Klubber’ > Find

klubben ’Idrætskiropraktik’ (ikke ’DSKKB’s Idrætsgruppe’ – det er

vores lukkede arbejdsklub) > Klik på ’Bliv medlem’

24 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


dialog frem for monolog

Ønsker du at indgå i et frugtbart samarbejde med lægerne i dit lokalområde?

Ønsker du mere end blot en-vejs kommunikation, hvor kun du yder?

Ønsker du at blive anerkendt og respekteret af lægerne som specialist i

bevægeapparatslidelser?

Ønsker du en markant tilgang af nye patienter, der ikke har besøgt en

kiropraktor før?

Ønsker du at fremme kiropraktikken i Danmark?

Ønsker du at kunne tiltrække og fastholde værdifulde medarbejdere?

Så kom og lær hvordan!

Kiropraktorerne Jacob West og Jonas loft anviser konkrete metoder til succesfuldt

samarbejde med den fordomsfulde, den neutrale og den positive læge.

Omfattende materialesamling med gennemarbejdede skabeloner på invitationer,

foredrag, nyhedsbreve, epikriser m.v. udleveres til brug mandag morgen.

Tid: Lørdag den 16. april 9-17.

STed: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.

Se www.westloft.dk for kursusbeskrivelse og tilmelding.

west:loft, Kiropraktorerne på Axeltorv åbnede i 2004. Siden er klinikken vokset hastigt og er med 9

kiropraktorer i dag en af Danmarks største. Succesen og den hurtige vækst skyldes primært to fokusområder:

Et ønske om at levere professionel diagnostik og behandling på højeste faglige niveau, uden at gå på kompromis

med kvaliteten. Af samme årsag er diverse sundheds­ og wellnessudbydere ikke budt indenfor.

Et ønske om en gang for alle at bryde isen og etablere et godt samarbejde med lægerne. I efteråret

2004 lykkedes det for første gang at afholde et foredrag for seks praktiserende læger.

Et foredrag som efterfølgende tilførte klinikken over 110 lægehenviste patienter på

to måneder! Siden har west:loft holdt foredrag for over 500 læger og har målrettet

udviklet strategi og materiale, for at få lægerne i tale.


undersøgelse om danskeres viden

Specialeundersøgelse:

Danskeres viden om, holdning til

og brug af kiropraktik

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i vores speciale, som blev afleveret 15.december 2009

på SDU. Vejleder på opgaven var kiropraktor og ph.d. René Fejer.

Af cand.manu

Mathilde Christensen &

cand.manu, fysioterapeut

Lise Thode Larsson.

Indledning

Til trods for at kiropraktisk behandling har været tilskudsberettiget

i over 30 år og kiropraktik en autoriseret

profession i snart 20 år, ved man meget lidt om, hvordan

befolkningen har modtaget kiropraktikken, og hvor

meget kendskab den har til denne type af behandling.

Som kandidatspeciale på klinisk biomekanik forsøgte

vi derfor at få et indblik i danskernes tilgang til

kiropraktik via et spørgeskema og 200 telefoninterviews

i Odense og Helsingør. Resultaterne blev sammenstillet

med en tilsvarende dansk undersøgelse fra

2001[1] samt flere amerikanske studier[2-6].

Analysegruppen

Et hundrede personer blev tilfældigt udvalgt i hhv. Odense

og Helsingør via de nyeste telefonbøger. Såfremt en person

ikke kunne kontaktes eller ikke ønskede at deltage, blev

en ny person tilfældigt udtaget, således at i alt 100 personer

fra hver by blev interviewet. Spørgeskemaet var en

modificeret udgave af det skema, der blev brugt i 2001[1],

og indeholdt bl.a. spørgsmål vedrørende participanternes

indstilling til kiropraktik, og om de havde benyttet sig

heraf. I det følgende er resultaterne fra studiet beskrevet.

Specialet

Generelt var der ikke stor forskel mellem de to byer.

Det viste sig, at en stor del af de adspurgte kendte til

kiropraktik, og at ca. halvdelen havde været hos en kiropraktor.

Derfor var der også en meget positiv indstilling

i begge byer. Kun 10% af de adspurgte ville ikke opsøge

en kiropraktor med en kiropraktisk problemstilling, og

over 80% ville anbefale kiropraktik til andre.

Det viste sig, at der var stor korrelation mellem tiltroen

og indstillingen til kiropraktik. Positive oplevelser

hos en kiropraktor medførte stor tiltro, hvorimod

dårlige oplevelser eller manglende kendskab medførte

skeptisk indstilling.

Der var et klart billede af, at mund til mund-metoden

mellem venner og familie tiltrak flest nye patienter,

men læger og fysioterapeuter spillede også en

vigtig rolle. Ingen af de adspurgte nævnte medier som

årsag til deres første besøg.

Gennem de sidste 10 år er der sket en markant ændring

i betydningen af lægens holdning til kiropraktik.

Vi fandt, at 80% af de adspurgte ikke tillægger

lægens holdning nogen betydning, hvilket er dobbelt

så mange som i 2001.

Den eneste markante forskel mellem de to byer var

i forhold til viden om kiropraktorernes uddannelsesbaggrund.

De opstillede valgmuligheder var: ’kandidatuddannelse’,

’professionsbacheloruddannelse’ eller

’kursusbaseret uddannelse’. I Odense vidste over halvdelen,

at kiropraktik er en universitetsuddannelse. I

Helsingør mente halvdelen, at det var en professionsbachelor,

og en fjerdedel at uddannelsen var kursusbaseret.

Altså vidste kun én fjerdedel af helsingoranerne,

at danske kiropraktorer har en kandidatgrad.

Afvigelser

De sociodemografiske data afveg fra den fordeling,

man ville forvente for de to byers populationer, idet

der blandt de adspurgte var en højere gennemsnitsalder

og en højere andel af kvinder end forventet. Dette

skyldes formentlig tendensen til, at ældre personer oftere

deltager i tværsnitsundersøgelser[7], ligesom kvinder

er mere tilbøjelige til at deltage end mænd[2,3,7].

Om dette har en indflydelse på resultaterne, kan ikke

afgøres ud fra dette studie.

26 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


undersøgelse om danskernes viden

»

Det viste sig, at en stor del af de adspurgte

kendte til kiropraktik, og at ca. halvdelen havde

været hos en kiropraktor. Derfor var der også en

meget positiv indstilling i begge byer. Kun 10%

af de adspurgte ville ikke opsøge en kiropraktor

med en kiropraktisk problemstilling, og over

80% ville anbefale kiropraktik til andre.

Refleksioner

Vores undersøgelse viser, at der er god grund til at

antage, at den danske befolkning forholder sig mere

kritiske overfor lægernes holdninger og vurderinger.

Dette hænger sandsynligvis sammen med den nyere

tendens, at patienter forholder sig som forbrugere af

sundhedsydelser, hvor udbredelsen af information via

internettet har stor betydning. I dag har 86% danske

hjem internetadgang mod 54% i 2001[8], og et website

som ”netdoktor.dk” besøges af 450.000 danskere

om måneden[9]. Muligheden for selv at søge information

om sygdomme samt læse andres erfaringer gør

det muligt for patienter at forholde sig mere kritisk til

lægens holdning og danne sin egen mening.

På landsplan er antallet af kiropraktiske behandlinger

med offentligt tilskud steget fra 780.000 i 1992 til 2 millioner

i 2008[8]. Besøgsraten i Odense er dog kun steget

fra 48% til 50%. Derfor er det et spørgsmål om, hvorvidt

der nu er flere behandlinger pr. patient eller om besøgsraten,

i forhold til resten af landet, har været atypisk

høj i Odense allerede i 2001.

Studiet viste, at besøgsraten er lavere i Odense end i

Helsingør, hvilket understøttes af tal fra Danmarks Statistik.

Odense har 3 gange så mange indbyggere som

Helsingør, hvorfor vi forventede, at der også ville være

3 gange så mange kiropraktiske konsultationer med

offentligt tilskud. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Odense kun har 2

gange så mange kiropraktiske konsultationer[8]. Der

er desuden færre kiropraktorer pr. indbygger i Odense

end i Helsingør[10]. Samlet set giver det et indtryk af

sammenhæng mellem antallet af kiropraktorer pr. indbygger

og udbredelsen af kiropraktisk behandling. Generelt

var besøgsraten i dette studie høj sammenlignet

med udenlandske studier, der rapporterer om besøgsrater

på 16-35%[2-6]. Det kunne være spændende at

undersøge årsagen til dette nærmere.

1. Duedahl Malene og Nilsson Lotte.

Borgernes viden om og holdning

til Kiropraktik – en tværsnitsundersøgelse

af borgere i Odense. Institut

for Idræt og Biomekanik, Syddansk

Universitet, Odense, januar 2001.

2. Sánchez JE. A look in the

mirror: a critical and exploratory

study of public perceptions of the

chiropractic profession in New

Jersey. Journal of Manipulative

and Physiological Therapeutics

1991;14(3):165-76

3. Davies NC, Smith DL, Smith

JP. University student’s knowledge

and attitudes toward chiropractic.

Journal of chiropractic education

2004;18:46-7

4. Gaumer G, Gemmen E.

Chiropractic users and nonusers:

Differences in use, attitudes, and

willingness to use nonmedical

doctors for primary care. Journal

of Manipulative and Physiological

Therapeutics 2006;29: 529-39

5. Hiatt SR. A survey of attitudes

and knowledge of chiropractors.

Journal of Chiropractic

1985;22(12):25-30

6. Wardwell WI. The Connecticut

survey of public attitudes toward

chiropractic. Journal of manipulative

and physiological therapeutics

1989;12(3):167-73

7. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik

KO et al. The Funen neck and chest

pain study. European Journal of

epidemiology 2006;21:171-80

8. http://www.statistikbanken.dk/

statbank5a/default.asp?w=1440 /

15. August 2009

9. http://www.netdoktor.dk/

om.htm d. 4/12 2009

10. http://www.kiropraktor-foreningen.dk/search.

php?SectionID=3 d. 4/12 2009

KIROPRAKTOREN NR.1 2011 027


KORT NYT

Nyt fra DSKKB’s idrætsfokusgruppe:

DIMS’ DIPLOMUDDANNELSE I ØST OG VEST

DSKKB’s idrætskiropraktiske fokusgruppe gør opmærksom

på, at Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) i 2011 tilbyder

et idrætsmedicinsk diplomkursus (trin 1) både øst og vest

for Storebælt.

Kurserne fokuserer på alt fra diagnose og behandling til rehabilitering

og forebyggelse af idrætsskader og kan varmt anbefales.

Kurset kan på sigt blive et adgangskrav for optagelse

på den idrætskiropraktiske uddannelse, som fokusgruppen arbejder

på at udvikle, men dette er ikke endeligt besluttet.

På DKF Forum kan man som medlem af klubben ”Idrætskiropraktik”

komme med input til den kommende uddannelse

samt se eksempler på cases, finde links til interessante

hjemmesider, blive tilmeldt artikelservice m.m.

Det idrætsmedicinske diplomkursus (trin 1) i øst og vest

afholdes hhv. d. 5-8. april og d. 15-18. august 2011. Find flere

informationer på: www.sportsmedicin.dk.

Vær i øvrigt opmærksom på, at NIKKB fredag den 25.

marts 2011 holder kursus om idrætspsykologi. Se kursuskataloget

på www.NIKKB.dk

Ny næstformand i DKF

Lone Kousgaard Jørgensen blev kort

før jul valgt som ny næstformand

for DKF. Lone Kousgaard Jørgensen

har siddet to år i DKF’s bestyrelse og

afløser aftrådte bestyrelsesmedlem og

næstformand Jacob West.

Læs interview med den nye næstformand på

www.danskkiropraktorforening.dk på

forsiden under forsidenyheder.

Nyt Patientombud samler klagemuligheder

1.januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem, Patientombuddet, i

kraft. Patientombuddet samler alle sager om klager, erstatninger og

rapportering af utilsigtede hændelser, der tidligere hørte hjemme i

Patientklagenævnet, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet

og Sundhedsstyrelsen.

Med det nye Patientombud kan patienter også klage over forløb

og systemfejl fx fejl i kommunikationen fra læge til læge eller fra afdeling

til afdeling, hvor man tidligere kun kunne klage over enkelte

sundhedspersoner.

Læs mere på www.patientbuddet.dk

GENERALFORSAMLING I DSKKB

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

(DSKKB) afholder generalforsamling fredag den 6. maj 2011

på Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Programmet er

under udvikling – følg: www.dskkb.dk

Medlemmer af DSKKB kan melde sig til generalforsamlingen i DSKKB-klubben

på DKF Forum: www.danskkiropraktorforening.dk/dkfforum

Udgivelsesplan 2011

De nedenstående datoer er vejledende.

Blad: Annoncedeadline: Udgivelsesdato:

Nr. 2 15. marts 2011 uge 16

Nr. 3 15. maj 2011 uge 26

Nr. 4 15. juli 2011 uge 35

Nr. 5 15. september 2011 Uge 42

Nr. 6 15. november 2011 Uge 50

Internationalt: WFC-kongres 2011

Den internationale kiropraktorforening World Federation of Chiropractic,

WFC, afholder kongres i Rio de Janeiro fra den 6.-9. april

2011. På kongressen præsenterer ledende internationale forskere

og fagfolk den nyeste forskning inden for kiropraktik. Ledende

kiropraktor ved Rygcenter Syddanmark, Søren O’Neill, skal bl.a. tale

om de danske erfaringer med specialuddannelsen for hospitalskiropraktorer.

Kongressen er åben for alle interesserede kiropraktorer.

Registrering nødvendig.

I dagene forud for kongressen afholdes WFC’s generalforsamling,

hvor alle de nationale kiropraktorforeninger traditionen tro præsenterer

de væsentligste fokuspunkter i de enkelte medlemslande.

DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen deltager som delegeret.

Læs program for kongressen m.v. på www.wfc.org/congress2011

28 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


gør www.danskkiropraktorforening.dk

til din startside:

- Overblik over kiropraktiknyheder

- Kiropraktorhåndbogen lige ved hånden

- Samlet information om kiropraktorvirkets mange

aspekter

- Adgang til medlemsuniverset DKF Forum

Sørg for, at der står www.danskkiropraktorforening.dk i

browseren for at få fuldt udbytte af funktionerne på den

nye hjemmeside.

Danish Chiropractic Research Stipend

Foto: Mikkel og Thomas

The Danish Chiropractors’ Association and The Foundation for Chiropractic

Research and Postgraduate Education (a research foundation established by

Denmark’s healthcare authorities and the Danish Chiropractors’ Association)

have set up the international Danish Chiropractic Research Stipend.

A primary objective of the stipend is to strengthen the bonds between Danish

and foreign research environments; this includes underpinning foreign

researchers’ contributions to building up and further developing a knowledge

environment in Denmark.

It is possible to apply for funding from The Foundation for Chiropractic

Research and Postgraduate Education to support research conducted by a

foreign chiropractor at a Danish research institution.

An application form must be used to apply for support. The form and further

details about application guidelines are available on the Danish Chiropractors’

Association’s website: www.danskkiropraktorforening.dk

The application must include a detailed description of the project, including

its objective, as well as a specification of the amount being applied for and

the amount of funding received from the home country of the researcher in

question.

There are two application deadlines every year: 15 August and 15 January.

Applications will be processed at a meeting of The Foundation for Chiropractic

Research and Postgraduate Education in late October and late April

respectively. Applicants will be directly informed of the results.

Further details are available by contacting the Danish Chiropractors’

Association at: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Further details available at

www.danskkiropraktorforening.dk

O P S L A G

BRÜEL & KJÆR

ULTRALYDSKANNER

Fonden til fremme af kiropraktisk

forskning og postgraduat uddannelse

Hawk 2102 med opdateret software

til 12Mhz, 8664 transducer og

Sony printer.

VELEGNET TIL

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD.

PRIS 38.000 KR.

Henvendelse til:

Christianshavns Kirurgiske Klinik,

Johan Semps gade 7,

1402 København K,

att. Arne Borgwardt,

telefon: 2013 9015,

email: arne@borgwardt.com

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver en

fond, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk

Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, at fremme kiropraktisk

forskning, at yde tilskud til efteruddannelses-aktiviteter for kiropraktorer, at yde

tilskud til andre formål og at afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling

i kiropraktorpraksis.

Fra denne fond er det muligt at søge midler til forskningsprojekter inden for

kiropraktik og klinisk biomekanik og midler til kvalitetsudviklingsprojekter i

kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, som

beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor det

pågældende sundhedsområde.

Der skal anvendes ansøgningsskema ved ansøgning om støtte. Skemaet

kan rekvireres på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under

”Fonde” eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside

www.danskkiropraktorforening.dk under Forskning og kvalitet. Ansøgning

i 12 eksemplarer fremsendes til fondens sekretariat. Ansøgningen skal

indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af

titel, formål samt specifi kation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel

forskningsprotokol vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfristen er fastsat til tirsdag den 1. marts 2011. Ansøgningerne vil

blive behandlet på mødet i fondens bestyrelse april 2011.

Fondens sekretariatsadresse er:

Regionernes Lønnings- og Takstnævn

c/o Danske Regioner

Dampfærgevej 22

Postboks 2593

2100 København Ø

Telefon 35 29 81 95


MARKEDSPLADSEN

Ledige stillinger

turnusplads søges

Kiropraktor søges til Helsingør

Da min nuværende kollega stopper den 31/3-11, søges kiropraktor til overtagelse

af eksisterende patienter.Vi har et helhedssyn på menneskekroppen og

rådgiver om alt lige fra indlæg og MBT-sko til træning og kost. Vi er et team på

10 behandlere der har hvert sit speciale, lige fra massage, akupunktur, zoneterapi,

kostvejledning, indlæg, træningsfodtøj og motion/træning. Vil du være

en del af dette team så kontakt: Claus Greiffenberg - mobil: 2382 8333 - mail:

cgreiffenberg@gmail.com

Turnusplads søges

Jeg søger turnusplads i København og omegn fra 1. august 2011. Jeg er norsk,

læser på mit sidste semester på AECC i England og bliver færdig midt-juli 2011.

Jeg har i mit studieforløb bl.a. beskæftiget mig meget med rehabilitering, pædiatri

og ekstremitetsbehandling. Hvis dette skulle have interesse kan du sende mig

en mail på ijcowie@online.no eller ringe på telefonnummer: +44 7513955390.

Med Venlig Hilsen Ingrid Julia Cowie

Kiropraktor søges til Næstved

Kiropraktisk klinik søger en kollega med tiltrædelse efter aftale, du skal kunne

arbejde selvstændigt og være interesseret i at indgå løbende generationsskifte.

Vi er en gammel velrenommeret klinik med et stort patientgrundlag fra Næstved

og opland. Vi har digital røntgen samt elektronisk journal. Klinikken er indrettet

med 2 behandlingsrum og kan udvides også til andre specialer efter dit ønske.

Skriftlig henvendelse til Mogens H. Nielsen, Ndr. Farimagsvej 1A, 4700

Næstved – tlf.:5572 1220 - mail: kiropraktor@mogenshnielsen.dk

KIROPRAKTOR ELLER TURNUSASSISTENT SØGES

Der er nok at se til i det Nordjyske, og vi kunne godt bruge en kollega mere.

Klinikken huser 3 kiropraktorer og 1 fysioterapeut. Klinikkens kerneydelse er

forebyggende behandling samt integration af kiropraktisk behandling i en

sund levestil. Vores motto er: ”Kiropraktik er for hele familien”. Da forebyggelse

ligger os nært, mener vi det er naturligt, at kiropraktoren får mulighed for at

undersøge børnene så tidligt som muligt. Ca. 20% af vores patienter er mellem

0 og 15 år.Send en ansøgning eller kig forbi og se om klinikkens værdier appellerer

til dit kiropraktiske livssyn.

Venligst Michael Feiner - feinerpvt@home4.gvdnet.dk og Jacob Villefrance -

Jacob.villefrance@gmail.com

Barselsvikariat - Hobro

Vores ene kiropraktor skal på barsel 1. april 2011, så vi søger en selvstændig,

engageret og glad kollega til at indgå i vores tværfaglige personalegruppe bestående

af kiropraktor, massør, akupunktør samt sekretærer. Vi tilbyder desuden

digitalt røntgen og chok- og trykbølgeterapi. Fleksible arbejdstider.

Kiropraktisk Klinik på Banegården i Hobro holder til i store flotte lyse lokaler i

selve stationsbygningen, så det er meget nemt at pendle fra andre byer som

f.eks. Århus eller Aalborg.

Henvendelse til Rikke Udby Craven, Kiropraktisk Klinik på Banegården i

Hobro. Tlf. 9851 1030 eller mail til hanne@sporskiro.dk

Køb / Salg / Leje

Kiropraktisk Klinik Dronninglund til salg

På grund af dødsfald sælges Kiropraktisk Klinik Dronninglund. Klinikken blev

etableret i 1987, og har ydernummer, men dette er ikke bundet til klinikadressen.

Lokalerne er på 98 m2. Husleje og varme koster ca. kr. 5.400 pr. måned.

Der er meget lave udgifter, hvilket giver en høj overskudsgrad på 68%. Klinikken

har Cliniccare og benytter digitalt røntgen. Forhandlingspris: 500.000.

For yderligere information kontakt: Karen Pedersen, tlf. 9843 1628 eller mail:

karengpedersen@hotmail.com, eller kiropraktor Nis Alnor, Sdr. Stationsvej 41,

4200 Slagelse, tlf.: 5853 5858 eller mail: nis.alnor@slagelsekiropraktoren.dk.

Udstyr til salg

Da vi lige har erhvervet os Gyrst Fusion i alle behandlingsrum, sælges 2 cervicalstole,

2 pelvis bentch med Peter Gyrsts orginale bue, 2 elektriske hvide Pro

Terapi-massageborde, 1 Zenith-toggle bord og 1 knee chest. Kiropraktorhuset

Nyborg tlf. 6531 1515.

Eksisterende andel i Kiropraktisk Klinik Ringsted til salg

Andel i dynamisk klinik med fokus på tværfagligt samarbejde, kvalitetssikring og

evidensbaseret behandling til salg.

Klinikken har 4 ejere og 4 assistenter og er i konstant udvikling. Ejerskabet vil

være en unik mulighed for at få alsidige opgaver både i kiropraktisk praksis og

i det veletablerede tværfaglige samarbejde. Stort potentiale ved ønske om faglig

specialisering. God indtjening fra overtagelsestidspunktet

Klinikken har digitalrøntgen, ultralydsskanner og let adgang til MR.

Se mere på www.phvaldemar.dk. For information kontakt: Nanna Sønderkær

Meyer, mail: ns@phvaldemar.dk eller telefon: 26 78 25 22

Kiropraktor søges til klinik på Sydfyn

Grundet travlhed søges en kiropraktorassistent pr. 1. marts. Ønsker du at være

en del af en klinik i fremgang med stort fokus på den rette behandling af den

enkelte patient. En klinik, hvor der lægges stor vægt på behandling af ekstremiteter,

og hvor du får store muligheder for at udvikle dine færdigheder inden for

dette felt. En klinik, hvor du oplever medindflydelse på din hverdag. Så hører

jeg gerne fra dig hurtigst muligt.

Kontakt: Carsten Schou Sørensen, Kiropraktorhuset Svendborg, tlf.: 6280

0380 eller css@kiropraktorhusetsvendborg.dk

Se også opslag på:

www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 2: 15. marts 2011

Bemærk: Maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er 80.

30 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011


SUNDHED – TRYGHED – FRIHED

FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING

FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING

LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER

LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER

FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER

LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN

UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien

en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have

det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du

kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger.

Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf. 88 13 97 31, btn@willis.dk.

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.


Afsender:

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2. tv.

1363 København K.

ID-Nr.: 42726

Salg og service

af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af

behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith

samt renoverede behandlingsborde

til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det

nemt at betjene et ældre behandlingsbord,

der normalt kræver en manuel og anstrengt

betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde

nøjagtig den samme lette betjening,

som findes på nye behand-lingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden

muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et

specielt eller udgået behandlingsbord – eller

dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over

renoverede behandlingsborde på

www.flautomatic.dk

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8940 Randers SV

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!