kiropraktoren nr. 1 - februar 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

stasus på regionalt arbejde
3. Hvad har været den største udfordring
i processen?
Tålmodigheden har været sat på prøve. Vi startede op
i 2008 med at være visionære, engagerede og optimistiske
på patienternes og kiropraktorernes vegne. Den
politiske ledelse var med os og ville mere end en beskrivelse
af forholdene i dag: Politikere, der så for sig
store kiropraktorklinikker i de mest tæt befolkede områder
af regionen, og mindre, men gerne tværfaglige,
klinikker i yderområderne, hvor man kan gøre brug
af hinandens ressourcer både fagligt og driftsmæssigt.
Politikere, der turde sige: ”fri nedsættelsesret”
og undrede sig over den strenge økonomistyring på
et så forholdsvist lille udgiftsområde, som kiropraktik
er ift. det samlede sundhedsvæsen. Regionen har haft
travlt, og kiropraktorernes praksisplan har ikke haft
højeste prioritet, så i mellemtiden kom finanskrisen
med nulvækst til følge. Det har været svært at skaffe
data til kapacitetsplanlægningen, da mange kiropraktorer
har mere end én ansættelse, og det er uvist, om
en fuldtidsbeskæftiget klinikejer arbejder 25 eller 55
timer/uge. Når forløbet strækker sig over 3 år, har flere
også skiftet job undervejs.
4. Hvilke erfaringer fra den afsluttede proces kan I
bruge, i forhold til det implementeringsarbejde I skal
i gang med?
Der er enighed i samarbejdsudvalget om at lave et kommissorium
for, hvordan anbefalingerne skal realiseres,
og at praksiskonsulenten kommer til at få en vigtig rolle.
Én ting er at tage beslutningerne, noget helt andet at
få dem realiseret.
Afdelingschef Frank Ingemann
Jensen. Ansvar
for kiropraktikområdet
i Region Syddanmark
siden 2007.
1. Hvorfor er praksisplaner vigtige?
Praksisplaner er vigtige, fordi de danner grundlag
for den lokale udvikling af et behandlerområde i
overensstemmelse med regionens sundhedspolitik.
Der fastsættes således de lokale rammer for bl.a.
kvalitet, samarbejde og kapacitet.
Ligeledes er det vigtigt, at praksisplanerne udarbejdes
i et tæt samarbejde mellem de involverede parter
for at sikre, at der er en fælles involvering i og opbakning
til praksisplanens anbefalinger og udmøntningen
af disse.
2. Hvad er I mest tilfredse med i den plan,
som forventes vedtaget i Region Syddanmark?
Den største nyskabelse i vores praksisplan er på
kapacitetsområdet, hvor vi for at sikre nærhed i
behandlingstilbuddet har defineret en række kommuner
som ”åbne” områder, hvor der er fri nedsættelsesret.
3. Hvad har været den største udfordring
i processen?
Den største udfordring har nok været kiropraktorernes
placering i sundhedssystemet. Fx har den uvisiterede
adgang til kiropraktisk behandling sammenholdt med
den praktiserende læges rolle som patientens tovholder,
været en udfordring i forhold til kiropraktorernes
ønske om at kunne henvise direkte til undersøgelse
og behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Det gælder
også behovet for kommunikation mellem læge og
kiropraktor.
4. Hvilke erfaringer fra den afsluttede proces kan I
bruge, i forhold til det implementeringsarbejde I skal
i gang med?
Med baggrund i planlægningsarbejdet, der strakte sig
over al for lang tid, er det vigtigt, at arbejdet med at
implementere anbefalingerne igangsættes så hurtigt
som muligt for at bevare det engagement, der var til
stede under udarbejdelse af planen.
5. Hvordan indgår planen på kiropraktorområdet
i den øvrige sundhedsplanlægning i Region
Syddanmark?
Det er regionens overordnede målsætning, at vi på relevante
områder fokuserer på behandlingsforløb og på
samordning mellem de forskellige involverede parter,
som det fx er sket på rygområdet. Vi har med praksisplanen
sikret et grundlag for at arbejde videre med involvering
af kiropraktorerne i relevante patientforløb
på andre områder som fx nakken.
KS
12 0KIROPRAKTOREN NR.1 2011