Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi

I København søgte jeg snarest derefter Forsvarsforeningens formand, professor
Steen; og efter mit forslag blev det aftalt, at jeg meddelte hans forening, når og hvor
jeg skulde holde møde. Han sørgede da for, at der blev sendt »sagkyndige« ud for at
forsvare Københavns befæstning mod mine angreb. Disse navne blev i almindelighed
nævnte i kungørelserne om møderne. På den måde fik både de »sagkyndige« og jeg —
der ikke regnedes for sagkyndig, skønt jeg havde været linieofficer 1856—65 — en meget
talrigere tilhørerkres, end om vi havde holdt møder hver for sig. Jeg tænkte som
den engelske statsmand Canning 48 : »Kan jeg ikke få opposition for intet, må jeg købe
den for penge«.
Det var ingen fornøjelse at slås — i åndelig forstand -med ofte to tre »sagkyndige«,
medens jeg selv næsten altid var alene for mine egne meninger. Men jeg følte, at
det var en nødvendig skærsild at gennemgå, når Foreningen skulde arbejdes op. På
grund af disse møder blev også en mængde stedlige krese stiftede.
Det første »kampmøde« om fredssagen var — som sagt - det i Odense den 31. oktober
1884, det sidste — så vidt jeg mindes — den 8. maj 1887 i Næstved. Dog begyndte
de militære »sagkyndige« at følge mig sjældnere fra midten af sommeren 1885. I løbet
af årene 1884—87 deltog jeg i ikke mindre end 59 offenlige møder eller foreningsmøder
til fordel for fredssagen, deraf 22 alene i 1885. Dertil regner jeg dog også, at jeg
tog ordet den 28. marts 1885 på det store militaristiske forsvarsmøde i Kasino 49 , hvor
selvbeskatningen til fordel for Københavns befæstning blev startet. Jeg greb enhver
lejlighed, søgte endog at få ordet i rent militære foreninger. Den 10. marts 1884 skulde
jeg i »Det krigsvidenskabelige Selskab« have holdt foredrag om Danmarks forsvar i tilfælde
af dets nevtralisering. Dette var allerede kungjort i »Berlingske Tidende«. Hvorledes
det blev forpurret, hører endnu til fredssagens hemmelige historie. Det samme
gælder det foredrag, jeg skulde holdt i »Søofficersforeningen« den 15. november s. å.
Det sidste foredrag blev senere trykt i »Tilskueren« (1885 s. 617—30).
6. Forespørslen til Udenrigsministeren den 23. januar 1885.
Den 16. november 1884 anmældte Folketingets formand, at jeg med tingets
samtykke agtede at forespørge Udenrigsministeren om de forhandlinger, der var førte
i retning af Danmarks nevtralisering siden den 22. juli 1864, da konsejlpræsident og
udenrigsminister Bluhme pålagde de danske befuldmægtigede at virke for, at Dan­
45 Læs: Walter Maurice (1838-1908); engelsk kvækermissionær. I Danmark og Norge fra 1881. Han
oversætter kvæker pjecer til dansk og norsk og er desuden medlem af the Continental Committee. I
1895 skifter han navn til Walter Morris. Blandt hans oversatte værker kan nævnes: De ældste Kristnes
Vidnesbyrd imod Krig, og fredelige Grundsætninger prøvede / The Testimony of the Early Christians
against War : Peace Principles put to the Proof, udgivet af Vennernes Traktatselskabs Forlag,
1881. Formodentlig uddrag af Jonathan Dymonds: The Early Christians On the Subjects of War, fra
1821. Litteratur: Walter Morice. In: The Annual Monitor for 1909, being an obituary of members of
the Society of Friends in Great Britain and Ireland, from October 1, 1907, to September, 30, 1908.
London 1909, 90-93 og Kirchenlexikon.
46 Foreningen til forsvarssagens Fremme.
47 Edvard Rambusch (1846-1934), konservativ officer og politiker.
48 Charles Canning, 1st Earl Canning (1812-1862), førstee britiske vicekonge i Indien.
49 Læs: Casino Teatret i Amaliegade, berømt for sine politiske møder 1848ff. Fra 1937 ombygget til
pakhus
13