Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
Regering og Rigsdag! - Det danske Fredsakademi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Det</strong> fræmskridt, spörsmålet om vedvarende voldgifts-traktater har gjort siden<br />
1891, da 11-mandsudvalgets arbejde løb ud i sandet, skyldes <strong>og</strong>så for en stor del det<br />
tryk, som Foreningens medlemmer øvede på <strong>Rigsdag</strong>en. <strong>Det</strong>te spors-mål var således<br />
blandt dem, som Foreningen lod stille til kandidaterne ved folketingsvalget den 20.<br />
april 1892. Et mægtigt stød fremad fik vel denne sag derved, at den<br />
Interparlamentariske Konference i Bern (avgust 1892) opfordrede sine medlemmer til<br />
at bringe den fræm i de forskellige rigsdage; men i vor kendte man ikke meget til<br />
Konferencens arbejder; <strong>og</strong> det må derfor snarere regnes vor forening til ære, at<br />
Folketinget den 21. november 1892 vedt<strong>og</strong> det forslag til beslutning om vedvarende<br />
voldgiftstraktater, som 11-mandsudvalget i 1890—91 havde udarbejdet, men derefter<br />
ladet ligge. <strong>Det</strong> blev nu genoptaget <strong>og</strong> vedtaget - vel kun med 35 stemmer imod 20 * ,<br />
men d<strong>og</strong> vedtaget. Og deri må ses en god begyndelse til virkeliggørelsen af det ene af<br />
Dansk Fredsforenings hovedformål.<br />
Ovennævnte afstemning i Folketinget havde uden tvivl fået et kraftigere udtryk,<br />
dersom den havde fundet sted n<strong>og</strong>et senere, støttet af den adressebevægelse, under<br />
hvilken Foreningen er bleven en magt, hvormed man nødes til at regne i vort politiske<br />
liv. Men denne bevægelses begyndelse fortjæner et afsnit for sig.<br />
18. Verdensadressebevægelsen i Danmark 1892.<br />
Blandt de beslutninger, som den 4de Verdensfredskongres i Bern vedt<strong>og</strong>, anede<br />
næppe mange af deltagerne, at den, som var stillet af en hidtil næsten ubekendt fredsven<br />
Manieri (professor i Rom) 106 , om en verdensadressebevægelse til fordel for fredssagen<br />
107 , skulde få videre betydning.<br />
Uden Verdensfredsbureauet, som har været i virksomhed siden slutningen af<br />
1891, vilde det heller næppe været muligt. <strong>Det</strong>tes ledende kommissjon, hvis 15 medlemmer<br />
for 1892—93 valgtes af Kongressen * , sammentrådte dagen efter dennes slutning,<br />
den 28. avgust 1892, for at forberede fuldbyrdelsen af dens resolutioner. Til dette<br />
møde havde Bureauets egenlige leder i Bern, Elie Ducommun, medbragt et udkast til<br />
en adresse; dermed var d<strong>og</strong> ikke meningen, at dets ordlyd skulde fastholdes af de forskellige<br />
fredsforeninger. Disse måtte selv tillæmpe udkastet, så at det passede for enhvers<br />
stedlige forhold. Således havde man i England kun støttet det forslag om vedvarende<br />
voldgiftstraktater, som det engelske underhus (med Gladstones ændring) vedt<strong>og</strong><br />
den 16. juni 1893. I Svejts havde man fræmhævet en opfordring til regeringen om at<br />
støtte Verdensfredsbureauet med statsmidler <strong>og</strong> at yde rejseunderstøttelse til<br />
medlemmer af den Interparlamentariske Konference. I Frankrige gjorde man en lille<br />
hentydning til det elsass-lothringske spörsmål o. s. v. Men grundtanken i alle de nationale<br />
adresser var d<strong>og</strong> den samme.<br />
* l (J. K. Lauridsen) stemte ikke, <strong>og</strong> 44 var fraværende.<br />
106Formodentlig Baccio Emanuele Maineri (1831-1899).<br />
107 Pétitionnement universel en faveur de la Paix.<br />
* Herefter vælges de af Selskabet for Bureauet (hvis vedtægter er oversatte i Dansk Fredsforenings<br />
Medlemsblad af 2. februar 1893, s. 5—7). De samme genvalgtes den 22. sept. 1893 på det 1ste årsmøde<br />
(i Bern).<br />
45